01.02.2011
Test Test

Stjernebesat Tour of California felt

For Team Leopard-Trek, Team Sky, Team HTC-Highroad, BMC og Radioshack sender deres allerbedste ryttere til USA samtidig med, at der køres Giro i Italien. En logisk forklaring er, at det både kommercielt giver den bedste eksponering, og da Giroen ubetinget er en hårdere omgang, kan Tour of California deltagerne nå at blive friske til Touren bagefter. Det giver mest smæk for skillingen at køre løb i Californien.
Radioshacks team manager Johan Bruyneel har allerede sagt, at Lance Armstrong meget sandsynligt stiller op, og det samme gør Levi Leipheimer, der flere gange har vundet Tour of California. En anden tidligere vinder er Micheal Rogers, der kører klassement på Team Sky.
De evige arvefjender Garmin-Cervélo og Team HTC-Highroad lader deres b-hold blive hjemme. Dave Zabriskie skal slås mod Team HTC-Highroads Tejay Van Garderen, der kom på podiet i Critterium Dauphiné sidste år, mens Mark Cavendish tager sig af sprinteretaperne.
Tillige skal Trek cyklerne vises frem af blandt andet Andy Schleck, mens George Hincapie og Taylor Phinney viser BMC cykler frem.
Eneste udestående er, hvor sikkert det er, om Lance Armstrong deltager, hvilket er alfa og omega for arrangøren, for hans tilstedeværelse kan direkte måles på antallet af tilskuere og TV seere.
– Jeg ved, at det her er et A-løb for Radioshack. Jeg tror, at de kommer med det bedste hold. Sidste jeg talte med Lance, var før jul, og der var det ikke sikkert, at han ville køre andet end Tour Down Under. Jeg tror, at den her gruppe og Radioshack fyrene, vil have ham til at køre Tour of California. Vi håber på det bedste. Jeg tror ikke, at der er nogen inklusive Lance, der hans løbsprogram efter Tour Down Under. Men amerikanske cykelfans ville elske at kunne sige farvel til ham, siger løbsdirektør Andrew Messick.
De amerikanske cykelfans kan passende også bruge dette års Tour of California til at se Lance Armstrong og George Hincapie generationen blive afløst af Tejay Van Garderen og Taylor Phinney.