Posts Tagged ‘4 Jours de Dunkerque’

Valgren på podiet i Dunkerque

Posted on: maj 11th, 2014 by SLO

På dagens 177 km lange og sidste etape af 4 dage ved Dunkerque, kunne Michael Valgren sikre sig en samlet tredjeplads. 

Etapen blev igen præget af dårligt vejr og et langvarigt udbrud, som FDJ dog fik kørt ind til allersidst. 

– Jeg drømte ikke om det her resultat, da jeg startede løbet, men da jeg kom ind i rytmen følte jeg mig super stærk. Jeg var lidt frustreret over ikke at vinde 3. etape, men jeg er glad for, at kunne skabe finalen med så stor en rytter som Chavanel. En rytter som jeg har beundret på tv i årevis. Jeg kunne ikke havde gjort det uden min fantastiske holdkammerater, fortæller en glad Michael Valgren. 

Der er ikke kun tilfredshed hos sportsdirektøren, men også ros.  

– Vi kom til løbet med forhåbninger om et godt samlet resultat, og jeg er meget glad for udfaldet. Michael har virkelig imponeret alle med sin stærke kørsel og beslutsomhed. Drengene har gjort et fantastisk stykke arbejde ved, at beskytte ham igennem hele løbet. Det var ikke nemt med endnu en regnfuld dag, vind og smalle veje, men vi klarede den. Valgren kan være rigtig stolt af det her resultat i sin første sæson som professionel, afslutter Tristan Hoffman.  

Valgren kom sikkert med hjem i feltet, og Jimmy Engoulvent sejrede, efter han kørte fra fronten i den sidste km.  

Arnuad Démare vandt løbet samlet. 

Samlet resultat

1. Arnaud Démare (FDJ.fr) 22:14:25
2. Sylvain Chavanel  (IAM Cycling) 0:06
3. Michael Valgren (Tinkoff-Saxo) ,,
4. Samuel Dumolin  (AG2R La Mondiale) 0:22
5. Sebastien Delfosse  (Wallonie-Bruxelles) ,,
6. Florian Senechal (Cofidis) 0:29
7. Pieter Jacobs  (Topsport Vlaanderen) 0:46
8. Yannick Martinez (Team Europcar) 0:50
9. Steven Tronet (BigMat-Auber 93) 0:52
10. Jan Ghyselinck (Wanty-Groupe Gobert) ,,

 

Valgren forsvarer sin 3. plads

Posted on: maj 10th, 2014 by ULS

Før denne sæson signede Tinkoff-Saxo det 22-årige danske stortalent, Michael Valgren Andersen, og den tidligere dobbelt ungdomsvinder af Liege-Bastogne-Liege viser i disse dage sit talent frem i det franske etapeløb 4 Jours de Dunkerque.

På gårsdagens etape blev han kun overgået af Sylvain Chavanel (IAM), og i dag var han igen med helt fremme på løbets 4. etape. Valgren og Tinkoff-Saxo var meget synlige i afgørelsen på den kuperede etape, der blev vundet af Thierry Hupond (Giant-Shimano) efter et flot dobbeltangreb af Hupond og holdkammeraten Nikias Arndt.

De to stjerner, Arnaud Demare og Sylvain Chavanel, som Michael Valgren konkurrerer med i klassemenet, formåede ikke at tage betydelig tid på danskeren, der dermed flot forsvarede sin 3. plads. I favoritgruppens spurt blev han samtidig kun overgået af Demare og blev dermed nr. 9 på etapen.

4 Jours de Dunkerque slutter i morgen med en 177 km. etape til Dunkerque, hvor der ikke forventes de store forskydninger i klassemenet, da rundstrækningen i målbyen er flad.

Resultat – 4. etape af 4 Jours de Dunkerque
1. Thierry Hupond (Giant-Shimano) 5:12:24
2. Nikias Arndt (Giant-Shimano) 0:09
3. Alexandre Pichot (Europcar) 0:11
4. Frederik Veuchelen (Wanty) st.
5. Hugo Houle (AG2R) 0:12

Samlet stilling
1. Arnaud Demare (FJD.fr) 18:01:46
2. Sylvain Chavanel (IAM) 0:06
3. Michael Valgren Andersen (Tinkoff-Saxo) st. 
4. Samuel Dumoulin (AG2R) 0:22
5. Sébastien Delfosse (Wallonie) st.

Valgren var ikke heldig, han var god

Posted on: maj 10th, 2014 by NH

Michael Valgren var i går imponerende tæt på, at tage sin første sejr som professionel cykelrytter, i etapeløbet Fire dage ved Dunkerque.

Det danske stortalent blev slået på stregen af erfarne Sylvain Chavanel, der i går sad det rette sted, på det rette tidspunkt, da Valgren lancerede sit angreb i feltet.

– Taget i betragtning at han er neo-pro, så viste Michael sand klasse i dag, siger sportsdirektør, Tristan Hofman, til tinkoffsaxo.com.

– Han kom ikke i den rette position ved at være heldig. Han skabte situationen selv, og blev fulgt af en af de absolut stærkeste ryttere i feltet, og han var blot centimeter fra at tage etapesejren.

Med dagens flotte præstation er Valgren nu blot fem sekunder fra den samlede sejr, som Tinkoff-Saxo vil gøre alt for, at vriste ud af franskmændenes hænder.

– Nu er han samlet treer efter Demare og Chavanel, hvilket betyder at deres mandskaber er nødt til at tage ansvaret i feltet, mens vi kan vente på det rette øjeblik til et angreb.

Der resterer to etaper i Fire dage ved Dunkerque.

Valgren nummer to i Dunkerque

Posted on: maj 9th, 2014 by FBO

I går kørte Tinkoff-Saxos danske rytter, Michael Valgren, sig til en top 10-placering i 4 Jours de Dunkerque, hvor han også fik løbets ungdomstrøje. I dag avancerede han og blev nummer 2, kun slået af IAM Cyclings toprytter, Sylvain Chavanel.

De to ryttere, Valgren og Chavanel, rykkede udefra og holdt hjem, hvor Valgren måtte se sig besejret af Chavanel i spurten. Samuel Dumoulin tog 3. pladsen, da han vandt næste gruppes spurt.

Samlet er Valgren nu rykket frem på 3. pladsen, mens løbets dobbelte etapevinder, Arnaud Démare, stadig fører løbet. Han blev nummer 7 på dagens etape. Chavanel ligger 2’er samlet.

Michael Valgren i top-10

Posted on: maj 8th, 2014 by SNAS

Rytterne havde fået regntøjet på i 4 Jour de Dunkerque, så selvom det var svært at skelne mellem de mange ryttere, så stod en rytter ud. Arnaud Demare tog sin anden etapesejr i træk i løbet, efter at han hentede en enkelt udbrudder, som i de sidste 3 kilometer havde ligget alene foran feltet med få hundrede meter. 

Franske Demare satte dog sin velkendte lange spurt ind, og strøg forbi Cofidis-rytteren med 400 meter til mål, og formåede endda at lave et så stort hul til forfølgerne, at han kunne have taget en del ekstra sekunder. 

Det droppede han dog, for i stedet at cruise de sidste 50 meter og nyde publikums hyldest. 

Bag ham kom feltet, der var splittet meget op, susende, og her var der en danske med helt fremme. Michael Valgren tog nemlig sin første top-10 placering i år. (Hvis man ikke tæller det lille kriterium med som han vandt i lørdags, da der blev kørt Destination Thy). Og i den samlede stilling rykkede danskeren også op på en samlet 10’ende plads. 

Etaperesultat:

1. Arnaud Demare (FDJ)
2. Jonas Ahlstrand (Giant Shimano) st.
3. Tom Van Asbroeck (Topsport Vlaanderen – Baloise)
4. Sascha Weber (Veranclassic- Doltcini)
5. Pieter Jacobs (Topsport Vlaanderen – Baloise)
6. Jan Ghyselinck (Wanty – Groupe Gobert) 0:03
7. Alo Jakin (BigMat – Auber 93) st.
8. Sebastien Delfosse (Wallonie – Bruxelles)
9. Steven Tronet (BigMat – Auber 93)
10. Michael Valgren (Tinkoff-Saxo)

Samlede klassement: 

1. Arnaud Demare (FDJ)
2. Tom Van Asbroeck (Topsport Vlaanderen – Baloise) 0:16
3. Pieter Jacobs (Topsport Vlaanderen – Baloise) 0:17
4. Yannick Martinez (Europcar) 0:21
5. Sebastien Delfosse (Wallonie – Bruxelles) st. 
6. Jan Ghyselinck (Wanty – Groupe Gobert) 0:23
7. Steven Tronet (BigMat – Auber 93) st.
8. Alo Jakin (BigMat – Auber 93) 
9. Gerald Ciolek (MTN Qhubeka)
10. Michael Valgren (Tinkoff-Saxo)

Demare vinder i Dunkerque

Posted on: maj 7th, 2014 by KBS

Den første dag i Dunkerque er nu overstået, og den blev afsluttet i en massespurt.

Under etapen blev der etableret et udbrud, med bl.a. den italienske Tinkoff rytter, Manuele Boaro. Etapen indeholdte en håndfuld korte stigninger midt på ruten, men med over 80 kilometer til mål, blev resterne af dagens udbrud hentet ind ca 20 kilometer før mål.

Efter udbrudet blev hentet ind blev der flere gange kørt kontra, med bl.a. IAM Cyclings rytter Dominic Klemme. Efter han blev hentet kørte IAM’s kaptajn, Sylvain Chavanel kontra på hans holdkammerats angreb, sammen med landsmanden Adrien Petit, med seks kilometer til mål, men blev hentet ind igen med ca. to kilometer til mål af FDJ’s tog.

De sidste kilometer blev kørt af i høj fart, domineret af FDJ og Giant-Shimano, og på de sidste 100 meter åbnede Demare sin spurt og vandt etapen med stor kraft over de øvrige konkurrenter.

Etapens resultat:

1. Arnaud Demare – FDJ.FR
2. Ramon Sinkeldam – Giant-Shimano
3. Yannick Martinez – Europcar
4. Kenneth Van Bilsen – Topsport-Vlaanderen
5. Sam Bennett – Netapp-Endura
6. Thomas Rostollan – Lampre-Merida
7. Samuel Dumoulin – AG2R
8. Nikias Arndt Giant-Shimano
9. Maxime Vantomme – Roubaix Lille Metropole
10. Roger Kluge – IAM Cycling

 

Chavanel vil vinde i Dunkerque

Posted on: maj 7th, 2014 by KBS

Det Schweiziske hold IAM Cycling stiller idag op med Sylvain Chavanel som kaptajn i 4 Jours de Dunkerque og det bliver med et mål om at vinde. Chavanel er heller ikke noget dårligt bud på en mulig vinder, da han tidligere har været sejrsherreren to gange. Løbets terræn passer også perfekt til den bakkestærke brostensspecialist. Efter at have døjet med sygdom skulle han nu være tilbage på toppen:

– Jeg ser frem til Dunkerque. Min form er upåklagelig. De sidste 8-9 dage har mine ben føltes fantastiske, udtaler Chavanel ifølge www.cyclingnews.com og tilføjer:

– 4 Jours de Dunkerque vil være det første af en række løb jeg vil køre med formålet at bygge den bedste form, til mit store mål i sæsonen, Tour de France.

Udover Chavanel stiller IAM Cycling op med Marcel Aregger, Kevyn Ista, Dominic Klemme, Roger Kluge, Gustav Larsson, Matteo Pelucchi and Jérôme Pineau.