Det er arnestedet for cykelsporten. Her har de i mere end 100 år kæmpet for hæder, ære og gule førertrøjer. Men det er længe siden, Frankrig har været en supermagt i det samlede klassement. Franskmændene er utålmodige, efter i mange år gennem 00’erne forgæves at have lagt alle klassementshåb på Christophe Moreau. De hænger stadig i minderne om Anquetil, Fignon, Hinault, Bobet, Thévenet og Poulidor. Men tronfølgerne er på vej. Thibaut Pinot har vist, at han kan præge løbet, Jean-Christophe Peraud det samme, men Romain Bardet blev den første franskmand i mands minde, der for alvor rystede magthierakiet i La Grande Boucle, på 19. etape af sidste års Tour. Nu siger kalenderen 2017, og et nyt Tour de France er i fuld gang. Sidste år er i historiebøgerne, men franskmændenes forventninger til AG2R-kaptajnen er ikke blevet mindre.
– Der er pres og forventninger fra franskmændene. Det har der altid været. Men hvis du vil være god, er du nødt til at holde afstand til det. Du er nødt til at fokusere på det, du kan gøre hver eneste dag, forklarer Romain Bardet på træningslejren, hvor Cykelmagasinet møder ham.
Det hele kom i stand på kort tid, for et uventet uvejr gav pludselig Bardet ekstra tid til journalister – og der var flere, som udnyttede det. Bardet har lige givet et interview til fransk TV, og da vi sagde farvel, stod der et nyt kamera parat. Bardet er et hot navn, og han er allerede tidligt på året i gang med at se frem mod Tour de France. Formen skal opbygges, men grundlaget for den 26-årige elegantiers niveau er kommet gennem mange års hårdt arbejde.
– Jeg spillede også fodbold, da jeg var ung, men satsede på cyklingen. Det har været en proces gennem mange år, hvor jeg har trænet, kørt mine klasser og taget det stille og roligt. Jeg er ikke bare vågnet op og vidst, at jeg kunne blive professionel – det har været hårdt arbejde.
[IMG2]
Bardets første toursejr kom i Saint-Jean-de-Maurienne
Faren viste vejen
Som så mange andre cykelryttere, kom interessen for sporten gennem familien. Bardets far var amatørrytter, og mens den lille Romain fulgte sin far rundt til omegnens løb, blev gnisten for den tohjulede sport tændt.
– Når min far kørte løb, var der også ungdomsløb, og jeg plagede ham så meget om at køre dem, at han til sidst gav mig lov. Jeg var 10 år, og siden har jeg elsket cykling.
I familiens skød blev der pustet til gnisten, og efter Bardets opstigen til cykelverdens top har de ikke mistet den centrale betydning for Bardets cykelkarriere.
– Min familie har været en central del af succesen. De har altid været der og giver en god ramme om mit liv. Cykling er det hele værd i de øjeblikke, hvor jeg kan juble med dem over sejrene og de store resultater. Jeg husker tydeligt min første etapesejr i Tour de France. Der var min mor, far og søster til stede. Den glæde, eufori og sejrsfølelse som min sejr gav den dag var fantastisk, og så at kunne dele den med familien. Dét husker jeg stadig.
Bardets far, Philippe, gav sin cykelkærlighed videre, og når far og søn ikke tog til løb sammen, satte de sig foran fjernsynet og så 00’ernes helte kæmpe sig over de legendariske stigninger. I TV’et fik Bardet øje på David Moncoutié – rytteren som flere kollegaer i cykelfeltet har kaldt den bedste ikke-dopede bjergrytter i 00’erne. Han elskede den franske Cofidis-legendes kørestil, så mens teenageren Bardet cyklede omkring i området omkring Brioude, prøvede han at kopiere den aldrende stjernes kørestil.
– Jeg elskede at se Moncoutié køre. Den måde, han angreb Tour de France på, var inspirerende, og noget, som jeg har prøvet at tage med mig.
Hvis nogen er i tvivl om, hvor vidt Bardet er inspireret af Moncoutie, kan de jo bare sammenligne de to franske stjerners aggressive kørestil og elegance i bjergene.
[IMG3]
Dagens etapesejr var Bardets tredje i Le Grande Boucle
Brains to the bike
Men der er mere ved Bardet end forrygende aggressiv kørsel, kalkuleret dumdristighed og fabelagtig teknik. Sideløbende med sine podieplaceringer i Tour de France og stjernestatus, har Bardet været i tæt kontakt med forelæsere, censorer og studievejledere på et af Europas bedste handelsuniversiteter i Grenoble. Her har han taget en kandidatgrad i økonomi.
– Det har da været lidt hårdt, siger Bardet med et grin, om sine akademiske bedrifter.
– Jeg har vel siddet 20 timer om ugen i et klasseværelse, før jeg blev prof, og siden min professionelle karriere, har jeg taget kurser på min computer efter træning og løb, hvorend jeg var i verden. Jeg havde regnet med, at det ville blive virkelig hårdt, men det er jo gået alligevel – samtidig med cyklen.
Men hvad skal man så bruge sådan en kandidatgrad til, når hele ens hverdag er bygget op om en carbonramme og to hjul med en diæt af sukkergels og energibarer? Det har Bardet ikke fået styr på, men han glæder sig til at tage den i brug.
– Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan køre og være konkurrencedygtig. Det ved man jo aldrig. Men jeg håber, jeg en dag kan bruge min uddannelse, og derfor bruger jeg også tid på at holde mig opdateret. Så når jeg ikke cykler, går jeg meget op i at holde styr på nyhederne, læse avisen og holde mig up-to-date på verden i form af politik, økonomi og så videre. Det er en måde at tilegne mig noget viden, jeg kan bruge senere i livet, og så er det en måde at stikke af fra den boble, du lever i som cykelrytter, siger han, og giver et mundtligt bevis for, at han er velopdateret.
– Det er en interessant verden med valget i USA, og det spændende valg i Frankrig. Det bliver spændende at se, hvad der sker med verdensfreden i forhold til de nye udfordringer omkring integrationen af flygtninge og Trumps forhold til Rusland, Kina, Europa osv. Jeg vil ikke være politiker, men jeg er glad for at overveje forskellige scenarier og udvide min horisont. Der er udfordringer i Frankrig med islam, arbejdsløshed og de unge. Og der er et skred mellem politikerne og det franske folk, så hvem ved, hvordan verden udvikler sig?
[IMG6]
Bardet har en kandidatgrad i økonomi
Fedt som energiforsyning
Selvom Bardet imponerer med sin viden og politiske overvejelser, så hjælper det ikke, når den Factor-cykel, han selv har været med til at udvikle, skal trampes op over Col d’Izoard og kastes ned af de legendariske bjergstigninger. Der handler det om power i benene og nok energi i tanken. Også her er Romain Bardet en lidt speciel rytter. For mens langt de fleste ryttere omdanner sukkergels og pasta til glukose og deri finder energien til de lange, udmarvende cykelløb, så er Bardet af en anden holdning. Relativ ny forskning påstår, at det giver mere power på lange stigninger og bedre restitution, når kroppen i højere grad lærer at omdanne fedt i stedet for kulhydrater til energi. Den bølge er Bardet som en af få cykelryttere hoppet på, og han har gennem en fedttilpasset kost forsøgt at finde ekstra energi til de lange stigninger og den tredje uge i Grand Tours.
– Som cykelrytter og atlet er du nødt til at spise det rigtige og gøre det korrekte ernæringsmæssigt. Jeg har prøvet at spise en fedttilpasset kost og vænne min krop til at få energi gennem fedt. Umiddelbart virker det for mig at køre nogle lange træningsture på en fedtholdig kost, men jeg fortsætter med at teste mig selv for at finde den rette diæt. Jeg eksperimenterer og ser, hvad jeg kan spise for at blive bedre – både med kostprodukter, mine egne hjemmedyrkede grøntsager og den her særlige diæt. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at være ved godt helbred og for at optimere min træning, forklarer Bardet, der er tilknyttet VESPA-programmet og er en af deres atleter sammen med maraton- og ultraløberne Jon Olson, Zach Bitter, Amanda Stevens og Nikki Kimball. Det er kun i træningsperioder, han indtager den særligt fedtholdige kost, for under løb sørger han for at kombinere med de hurtigere omsættelige kulhydrater.
[IMG4]
Energien til den vuggende stil kommer fra en fedtholdig kost
Instinktet gælder
Når energien er indtaget, skal den omsættes til resultater. Dem har Romain Bardet fået i mængder med en 15., 6., 9. og 2. plads i Tour de France klassementet, mens han også har taget to etapesejre. De er kommet samtidig med 8 top-10 placeringer i Milano-Sanremo, Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt. Men det er ikke kun resultaterne, der har fået franskmændene til at elske Ag2R-kaptajnen. Hans aggressive kørestil og foragt for den tilbageholdende, kalkulerende stil, som har præget kørslen i flere af de sidste års Tour de France, har fået fanskarerne ud til vejen, hvor de hylder deres franske helt.
– Det er fint at bruge wattmålere i træningen, for dér er det vigtigt at gøre alt helt korrekt og sætte din træning i skema. Men når du har rygnummeret på, så må du køre på instinktet og se, hvad der sker. Så kan du ikke bruge wattmålerne. Det er mit job at lave resultater, og det gør jeg ved at angribe, slår han fast med en slet skjult hentydning til den anden side af kanalen, hvor Team Skys skematiske tilgang har fået kritik for at dræne løbet for spænding.
Samtalen bringer os tilbage til 19. etape af sidste års Tour de France. I silende regnvejr angreb Mickaël Cherel med kaptajn Bardet i slipstrømmen. Bardet gjorde arbejdet færdigt og satte konkurrenterne på plads på vej mod en af sine flotteste sejre i karrieren. Bardets sejr var den perfekte modgift mod den Sky-dominans, der fik fans til at beklage sig.
– Det var rent instinkt, fortalte Bardet efter sejren på toppen af bjerget, i et interview med Cyclingnews.
– Det er den måde jeg gerne vil køre på. De største følelser på cyklen kommer ofte i dét sekundt, hvor du må sige: ’Det er nu’. Det var Mickaëls idé, han plantede frøet, og jeg vidste med det samme, at det var en god idé. Vi gav alt, hvad vi havde, og jeg kunne nyde øjeblikket på toppen. Som cykelryttere lider vi så meget, så når tingene endelig går din vej, og du har en chance for at udtrykke dig, så er det en fantastisk følelse.
[IMG5]
Én af sidste års overmænd ser allerede besejret ud
Ingen cykling uden for juli
Angrebene har altid været Bardets varemærke, og franskmændene forguder ham for det. Han har bragt sig i fronten af løbene gentagne gange, men det er ikke altid nemt at have tyngden af de franske klassementsdrømme på sig, og Bardet indrømmer, at han da også kæmper for at vænne sig til det.
– I Frankrig er det som om, at der ikke er cykling uden for juli. Men når det så bliver juli, så er det mere end bare en sport. Så er hele landets øjne rettet mod dig, og alle kender dig. Men du må ikke tænke på, at folk kalder dig den næste vinder af Tour’en. Du må bare gøre dit arbejde. Jeg vil fortsætte med at udvikle mig og kæmpe – så må jeg se, hvilket resultat jeg kan få i fremtiden, og hvor højt jeg kan komme i Tour’en. Da jeg blev professionel, vidste jeg, at jeg var god. Men jeg kendte ikke mine grænser, og hvor langt jeg kunne presse den. Det ved jeg stadig ikke, men jeg ved, at min udvikling ikke er slut endnu. Jeg er så privilegeret at kunne leve af min sport. Jeg elsker cykling, træningen og vil bare forløse mit potentiale som rytter. Og jeg er ikke færdig endnu, siger Bardet med et beslutsomt tonefald.
Og resultaterne i det her forår og under Touren har ikke antydet andet. Hvem ved – måske bliver det i år, at franskmændene får deres første vinder siden Bernhard Hinault kørte ind på Champs Elyssée i gult i 1985? Det må de sidste 9 etaper vise.
[IMG7]
Bardet smiler stort i disse dage. Gør han også det i Paris?
*Artiklen er oprindeligt bragt i Cykelmagasinets Tour de France magasin 2017 op til dette års Tour. Der er der blevet ændret enkelte småting i artiklen, da Touren jo er i gang.
Seneste kommentarer