Posts Tagged ‘Alex Dowsett’

Britisk tempospecialist til Katusha

Posted on: august 21st, 2017 by Kristian Arnth

Efter fem sæsoner hos Movistar tørner Alex Dowsett næste år ud for Katusha-Alpecin. Det har holdet offentliggjort på sin hjemmeside. 

Den tidligere timerekordholder har haft fem gode år på det spanske storhold, hvor det blandt andet blev til en enkeltstartssejr i Giro d'Italia i 2013 samt et par britiske enkeltstartsmesterskaber. Det har dog været sparsomt med Grand Tours til Dowsett, der ofte er blevet forbigået grundet Movistars store klassementfokus. Med skiftet håber han, at det vil ændre sig i fremtiden.

– Jeg vil fortsætte med at fokusere på min enkeltstart, men også på alle de andre løb, og særligt etapeløbene inklusiv Grand Tours er vigtige for mig. Jeg ved, at jeg vil få mine chancer, men jeg er klar til at være en god hjælperytter, forklarer Dowsett, der blandt andet håber at kunne spille en rolle for holdets nyindkøbte sprinter, Marcel Kittel. 

– I min tid på Team Sky var jeg en af rytterne, der skulle beskytte Mark Cavendish og føre ham frem til sidste kilometer. Jeg håber at kunne gøre det samme nu med Marcel Kittel. Jeg er god til at positionere andre ryttere i spurterne, men også på stigningerne.

Dowsett peger desuden på Katusha-Alpecins cykelsponsor, Canyon, som en afgørende faktor for skiftet. Movistar har også kørt på cykler fra Canyon i en årrække nu, og den tyske producent spillede en afgørende rolle i Dowsetts timerekordforsøg.

Katusha-Alpecin fortætter dermed den massive oprustning frem mod den kommende sæson. Foreløbigt har man præsenteret Marcel Kittel, Nathan Haas, Ian Boswell og Dowsett, mens Alexander Kristoff til gengæld smutter til UAE Emirates. 

Det schweizisk registrerede storhold er desuden ved at opbygge en god kerne af temporyttere anført af Tony Martin og med unge talenter som Nils Politt, Marco Mathis og ikke mindst Mads Würtz Schmidt.

Dowsett: Arbejder imod nyt timerekordforsøg

Posted on: november 18th, 2016 by Kristian Arnth

Alex Dowsett har annonceret, at han vil forsøge at slå timerekorden endnu engang, efter at hans tidligere rekord blev slået af Bradley Wiggins. Dowsett kørte tilbage i maj 52,937 kilometer og slog dermed Rohan Dennis, men bare en måned senere knuste Bradley Wiggins den med sine 54,526 kilometer. 

Dowsett har endnu ikke sat en specifik dato for sit andet rekordforsøg, men det bliver i foråret 2017 før Giro d'Italia, og han har igen valgt velodromen i Manchester. 

– Der er intet bekræftet endnu, men vi arbejder imod det. Det har sine udfordringer – bare at få det hele til at hænge sammen. Vi kan ikke annoncere noget bekræftet, men det er noget, vi arbejder imod, fortæller Dowsett til Cycling Weekly. 

Den 28-årige Movistar rytter har faktisk allerede prøvet at planlægge to rekordforsøg tidligere. Første gang satte et brækket kraveben dog en stopper for forsøget, og Dowsett fik derfor en mindre optimal forberedelse til sit endelige forsøg. Alligevel slog han den daværende rekord, og han ved nu, at han er i stand til at køre endnu længere. 

– Før Wiggins slog min rekord, tænkte jeg, at "vi er nødt til at gøre det igen, for jeg kan gøre det bedre end det der". Vi griber det an på samme måde som sidst; ingen egoer, ikke noget med at prøve at vise, hvor gode vi er. Det handler kun om at slå rekorden, siger han og fortæller, at han denne gang vil forsøge at hæve tempoet fem minutter tidligere, end han gjorde sidst.

Briten kan sandsynligvis regne med støtte fra Movistars sponsorer Canyon og Endura, der også havde en stor del i sidste rekordforsøg. Endura har eksempelvis produceret en mannequin af Alex Dowsett i fuld størrelse i sin enkeltstartsposition, så han slipper for selv at skulle i vindtunnellen. 

Siden Wiggins' rekordforsøg har kun én mandlig rytter forsøgt sig med den frygtede timerekord. Amerikanske Tom Zirbel kørte 53,037 på den notorisk hurtige bane i Aguascalientes, Mexico. Han overtog dermed den amerikanske rekord og kørte altså hurtigere end både Voigt, Brändle, Dennis og Dowsett. 

Dowsett vil forsøge sig på timerekorden igen

Posted on: november 8th, 2016 by FBO

– Jeg ville elske at gøre endnu et timerekordforsøg, fortæller Alex Dowsett ifølge Cyclingnews.

Alex Dowsett, der kører på Movistar, tilbagelagde 52,937 kilometer på en time tilbage i maj 2015 på banen i Manchester. Den holdt dog ikke længe, før Bradley Wiggins forbedrede den rekord med godt og vel halvanden kilomter.

Dowsett går nu og tænker på at forsøge at slå Wiggins vanvittige rekord, men det er ikke let at få stablet på benene:

– Der er en masse mennesker på holdet, der vil have jeg gør det, men at få det sat sammen logisitisk er svært, erkender Dowsett.

I modsætning til Bradley Wiggins, der inden sit forsøg udtalte, at han ville op på 55 kilometer og lave en rekord, som ville holde længe, så er Dowsett mere end tilfreds med blot at få titlen tilbage på sine skuldre:

– Vi vil angribe den på samme måde, som vi angreb den sidste gang, og kun gå efter at slå rekorden – ingen egoer, ikke noget med at bevise, hvor gode vi er. Vi vil bare have rekorden og gøre det på den mest konservative, risikosikre måde som muligt. Vi vil ikke lave et stort show, fordi det er et stort mål. Men rekorden er i mig. Tallene viser, at den er i mig, fortæller Dowsett.

Hvis Dowsett prøver igen, bliver det ifølge ham selv nok på Manchester-banen igen i 2017.

Dobbelt Movistar i Polen – Wellens vandt samlet

Posted on: juli 18th, 2016 by ULS

Polen Rundt har primært fået opmærksomhed i år for det forfærdelige uvejr løbet har været ramt af, hvilket betød en aflysning af 6. etape.

Vejret var dog godt nok til at løbet i dag kunne blive afsluttet med en 25 kilometer lang enkeltstart.

I det samlede klassement var der ikke meget spænding, da Tim Wellens (Lotto-Soudal) i forvejen førte stort, og han forsvarede også nemt sin trøje.

Selve etapen endte i dobbelt Movistar-triumf, da engelske Alex Dowsett vandt foran Jonathan Castroviejo. 

Danske Jesper Hansen (Tinkoff) blev nr. 54 på enkeltstarten, mens han endte som nr. 12 i det samlede klassement. 

Etaperesultat – 7. etape af Polen Rundt
1 Alex Dowsett (Movistar) 28:59
2 Jonathan Castroviejo (Movistar) 0:22
3 Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo) 0:39

Samlet slutstilling
1 Tim Wellens (Lotto-Soudal) 23:47:23
2 Fabio Felline (Trek-Segafredo) 4:22
3 Alberto Bettiol (Cannondale-Drapac) 4:54

Alex Dowsett måtte udgå

Posted on: juli 17th, 2015 by FBO

Alex Dowsett fra Movistar har siden et slemt styrt på 4. etape kæmpet sig igennem dagene. 11. etape klarede spanieren kun med nød og næppe at komme inden for tidsgrænsen.

I går blev det så for meget for Dowsett, der ikke kunne klare mere og udgik af Tour de France.

Det var en skam for Dowsett, der debuterede i Touren i år, og som aldrig fik givet den hjælp, han gerne ville til Movistars kaptajn Nairo Quintana.

Dowsett: Timerekorden spænder ben

Posted on: juni 26th, 2015 by mikkel

Selvom han i går knuste al modstand i kampen mod uret, og kunne kalde sig Englands bedste enkelstartsrytter for fjerde gang i karrieren, er det alt andet end sikkert, at Alex Dowsett bliver udtaget til Movistars Tour de France-trup. Det fortalte han selv til Cyclingnews efter sin sejr:

– Jeg vil sige, det er 50/50, om jeg kommer med eller ej. Naturligvis bliver jeg skuffet, hvis jeg ikke skal køre Touren, men jeg ved, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, sagde den tidligere timerekordholder. Netop den titel og præstation kan blive afgørende for Dowsetts chancer i Touren – han tog nemlig på for at kunne slå Timerekorden, og det har gjort ham for tung i bjergene:

– Mit problem er, at alle har fokuseret på Tour de France hele året. Den ene ting jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg ønskede kun at fokusere på Touren, var Timerekorden. Det tog noget tid at komme ovenpå efter den. Min krops komposition var anderledes end jeg havde forventet. Jeg var 3-4 kilo tungere [end jeg havde troet], siger Movistar-rytteren videre.

Dowsett beskriver selv, hvordan han er fantastisk kørende på fladbane, men lider i bjergene. Derfor kan han potentielt blive ofret, da Movistars fokus ligger hos Nairo Quintana og måske Alejandro Valverde, hvis den aldrende spanier finder sin forårsform.

Optakt: 3. etape af Critérium du Dauphiné

Posted on: juni 8th, 2015 by VH

Rute
3. etape byder på en af cykelsportens sværeste, men bestemt også mest beundringsværdige, discipliner: Holdløbet.

Ruten strækker sig fra Roanne og ender – 23 km senere – i forstaden Montagny, som er dagens målby. Selvom etapeprofilen ser overvejende flad ud, ruller holdene ned ad startrampen i 270 meters højde og slutter i 483 meter over havets overflade, hvilket giver en minimal, dog progressiv, stigning over hele etapen.

Holdene klokker kun ind på én mellemtid undervejs på etapen, hvilket sker i byen Perreux efter 14 kilometer i enkeltstartsbøjlen.

Dagens hurtigste mandskab skal findes blandt de, bogstaveligt talte, tungt besatte hold.

Favoritter

BMC Racing Team
 [VURDERING6]
BMC Racing Team har spydspidsen Tejay Van Garderen med som kaptajn i dette års Dauphiné. Udover Van Garderen er den tidligere timerekordindehaver, Rohan Dennis, også en del af BMC truppen, hvilket stiller det Schweiz/Amerikanske mandskab i føresædet på tirsdagens holdtidskørsel.

Cannondale-Garmin [VURDERING5]
I årets Dauphiné får vi os lidt af en “amerikanerduel”. Andrew Talansky tørner ud i kaptajnrollen for Cannondale-Garmin, hvor han skal forsøge at tilføre holdet yderst tiltrængen succes. Talansky er ganske habil i kampen mod uret, hvor han får kompetent hjælp fra blandt andre Jack Bauer og Ramunas Navardauskas.

Movistar Team [VURDERING5]
En anden forhenværende indehaver af timerekorden er Alex Dowsett og han befinder sig i en central rolle på Movistar mandskabet. Briten vandt tilbage i maj det tyske etapeløb Bayern Rundfarht, hvor det samtidig blev til en TT-sejr undervejs. I sammenspil med den tidligere spanske mester i disciplinen, Jonathan Castroviejo, udgør Movistar en seriøs trussel i tirsdagens holdkamp.

Etixx-Quickstep [VURDERING4]
Uafhængigt af rytterne omkring ham er Tony Martin, ene mand, i stand til at gøre et helt mandskab konkurrencedygtigt i denne disciplin. “Der Panzerwagen” er med flere cykellængder det stærkeste kort på Etixx-Quick Step holdet, men tyskerens tilstedeværelse i sig selv er med til at løfte holdkammeraterne omkring ham og deres niveau markant.

Team Sky [VURDERING3]
3. etapes holdtidskørsel er første nøgleetape for klassemenstsrytterne. For Team Sky er det dermed også første reele mulighed for at distancere Vincenzo Nibali og for at give Chris Froome det bedste udgangspunkt, forud for løbets afgørende bjergetaper. På Sky skal man sætte sin lid til at Ian Stannard og Co. kan hæve deres niveau, så kaptajn Froome ikke skal sidde med det hele på egne skuldrer.

Outsidere
3. etape åbner ikke døren for mange overraskelser, men skal vi tippe et par outsidere så hold dig et vågent øje med IAM Cycling og upåagtede Bora-Argon 18 med Jan Barta i spidsen.

Cykelmagasinets favorit: BMC Racing Team.

Wiggins er 38 sekunder langsommere end Dowsett

Posted on: maj 18th, 2015 by NH

Bradley Wiggins forsøgte i går at erobre den britiske rekord på 10 mil, som en del af sine forberedelser frem mod timerekord attentatet i begyndelsen af juni.

Ejeren af timerekorden er Alex Dowsett, der ligeledes holder den britiske rekord på de 10 mil – en rekord han fortsat er indehaver af i dag.

For det lykkedes ikke for verdensmesteren at fravriste landsmanden rekorden på de 10 mil. Wiggins tilbagde lagde de 16 kilometer på 15 minutter og 58 sekunder, hvilket var 38 sekunder langsommere end Dowsett, på samme rute på hovedvej A63.

Wiggins skal den 7. juni i den udsolgte olympiske velodrom i London, forsøge at slå Dowsetts timerekord der lyder på 52,937 kilometer.

Du kan herunder følge Wiggins i sin jagt på Dowsetts 10 mil rekord.

 

Here comes Wiggins!

Posted by Cycling Weekly on 18. maj 2015

Ny timerekord: Alex Dowsett overtager titlen

Posted on: maj 2nd, 2015 by ULS

Blot 3 måneder fik Rohan Dennis’ timerekord på 52,491 kilometer lov til at stå. For i dag blev den slået af britiske Alex Dowsett, der med stor opbakning overtog timerekorden i velodromen i Manchester.

Den 26-årige Alex Dowsett startede stærkt ud og lå foran Rohan Dennis hele vejen igennem, selvom han begyndte at se slidt ud mod slutningen.

Men hans timerekord kom aldrig i fare, og det lykkedes Dowsett at overtage rekorden ved at køre 52,937 kilometer på en time. 

Det er 446 meter længere end hvad Rohan Dennis kørte. 

Allerede i næste måned kan Dowsett dog miste rekorden igen, da Bradley Wiggins meget omtalte forsøg skal afholdes den 7 juni. 

Boardman: Dowsett slår rekorden

Posted on: maj 1st, 2015 by ULS

Velodromen i Manchester danner lørdag ramme om endnu et timerekordforsøg, og det bliver formentligt en meget seriøs udfordrer til Rohan Dennis’ rekord på 52,491 kilometer. 

Britiske Alex Dowsett er manden, der skal give forsøget, og den tidligere rekordholder Chris Boardman tror på, at Dowsett slår rekorden. 

– Jeg forventer Alex slår rekorden – en disciplin som denne er næsten hans kernekompetence, fortæller Boardman ifølge Cyclingweekly.co.uk. 

– Han forstår kravene til forsøget, og han har gjort sit hjemmearbejde. Det var en af de fejl Bobridge lavede – han havde motoren til at slå rekorden, men han testede først sit tøj på selve dagen.

Selvom Boardman forventer, at Dowsett slår Rohan Dennis’ rekord, regner han dog også med at den snart bliver slået igen. Han påpeger nemlig, at det var klogt af Dowsett at give sit forsøg før Bradley Wiggins til juni. 

– Alex havde været dum at vente. Jeg forventer Brad slår rekorden også, siger Boardman. 

Dowsett sætter ny dato på timerekordforsøget

Posted on: marts 1st, 2015 by KBS

Movistar-manden, Alex Dowsett, har sat en ny dato på sit forsøg på at slå timerekorden. Den britiske tempospecialists rekordforsøg skulle oprindeligt havde været foregået i februar, men blev udskudt, da han brækkede kravebenet under en træningstur.

Nu er han igen på banen og er klar til at tage udfordringen op den anden maj.

– Jeg er begejstret over at være tilbage på sporet til at forsøge “the #PerfectHour”. At brække kravebenet i sådan en god form var en stor skuffelse, men bruddet er nu helet 100 procent, og jeg har næsten ikke mistet noget af formen, udtaler Alex Dowsett i en pressemeddelelse.

Alex Dowsett vil forsøge at slå den nuværende rekord på hjemmebane i Manchester, hvor Chris Boardman tidligere slog rekorden.

Den nuværende rekord besiddes af Rohan Dennis, der kørte en distance på 52,491 kilometer.

Alex Dowsett udsætter rekordforsøg efter styrt

Posted on: januar 22nd, 2015 by TR

Siden den nu pensionerede Jens Voigt genoplivede timerekorden i september sidste år, har flere prominente navne meldt ud, at de vil gå efter at slå den historiske rekord.

Én af dem er Alex Dowsett, der er tidligere tredobbelt engelsk mester i enkeltstart. Han havde planlagt at gøre et forsøg på at slå timerekorden d. 27. februar i London.

Den plan er nu udskudt, fordi Movistar-rytteren i sidste uge styrtede og brækkede kravebenet. I første omgang meddelte holdet ellers, at styrtet ikke ville påvirke Dowsetts muligheder gennemføre rekordforsøget, men nu står det altså klart, at englænderen ikke kan nå at komme sig tilstrækkeligt. Og det ærgrer naturligvis den uheldige englænder.

– Jeg er virkelig knust over det, der er sket. Jeg har aldrig arbejdet så hårdt for noget. At træffe denne beslutning med holdet og miste denne mulighed er virkelig en skuffelse, siger han til Movistars hjemmeside.

Når Alex Dowsett er kommet over skaden, vil han og holdet sætte sig ned og finde en ny passende dato til rekordforsøget.

Allerede en måneds tid efter Jens Voigts timerekord, slog Mathias Brändle fra Østrig rekorden, så den nu lyder på 51.852 kilometer.

 

Movistar: Dowsetts operation gik efter planen

Posted on: januar 16th, 2015 by Velomore

Alex Dowsetts styrtede tirsdag d. 13 januar under en træningstur og brækkede sit kraveben. Bruddet krævede en operation, og dette medførte spekulationer om hvorvidt brittens forsøg på timerekorden d. 27 februar ville blive aflyst. Dowsett meldte senere ud på twitter, at hans forsøg hverken var blevet udsat eller aflyst, og at beslutningen først ville blive truffet efter operationen. Denne fandt sted i går, og Movistar har i dag meldt ud, at operationen var gået efter planen. 

Alex Dowsetts håb om at slå timerekorden d. 27 februar lever derfor forsat.

Timerekord aspirant brækker kravebenet

Posted on: januar 14th, 2015 by OF

Alex Dowsetts håb om at slå timerekorden har fået et knæk, da Movistars britte har brækket sit kraveben under et uheld på en træningstur nær sit hjem i Essex. Det er endnu ikke besluttet om Dowsett vil gennemføre sit forsøg som planlagt, d. 27 feburar, men dette vil komme frem i løbet af de næste par dage. Bruddet er alvorligt, og kræver en operation.

-Tak for alle de søde hilsner, det er langt fra ideelt timing, men jeg er hurtigt tilbage. Måske spørger jeg doktoren om at tage et par cm af mit andet krave ben, så jeg bliver lige så aero som Tom Domoulin.

En række forsøg på timerekorden vil blive foretaget i løbet af året 2015, med Jack Bobrigdes forsøg d. 31 januar og Rohan Dennis’ forsøg d. 8 februar. Til sommer vil den olympiske mester Sir Bradley Wiggins også gøre sit forsøg.

Bekræftet: Dowsett går også efter timerekorden

Posted on: december 19th, 2014 by ULS

Den britiske Movistar-rytter og enkeltstartspecialist, Alex Dowsett, er den foreløbig tredje officielle udfordrer til Matthias Brändles timerekord i 2015. 

Efter at Jack Bobridge og Rohan Dennis har annonceret, at de udfordrer timerekorden i starten af 2015, vil Alex Dowsett nu også gøre et forsøg.

Forsøget kommer til at foregå den 27. februar i den olympiske velodrome i London.

Cyklen, som Dowsett skal bruge, er også offentliggjort. Det er producenten Canyon, der står bag cyklen, der er lavet specielt til begivenheden.  

Dowsett: Jeg gav ham etapesejren

Posted on: september 12th, 2014 by FTM

Noget overraskende kunne Alex Dowsett (Movistar) i dag overtage løbets førertrøje, da han var en del af dagens udbrud på 6. etape af Tour of Britain. Før etapen var han nummer 19 – 1.21 efter Michal Kwiatkowski (Omega Pharma – Quickstep). Det virkede derfor som en umulig mission, da temporytteren i formiddags begav sig ud på sit lykkeridt.   

– Det var den hårdeste dag i mit liv Jeg kom med i udbruddet og tænkte ‘jeg har brug for en hård modvind hele dagen’. Jeg troede, at de ville hente os, og at jeg ville kunne køre en god enkeltstart på søndag. Så jeg gav den ikke fuld gas, siger Alex Dowsett til holdets hjemmeside.

Men der var ingen i feltet, som tog ansvar på etapen. Derfor fik udbruddet lige lovlig lang snor, og det udnyttede Dowsett.

– Men da jeg så, at forspringet ramte syv minutter, tænkte jeg, det var ret meget. Da vi så nåede ni minutter, begyndte jeg at tænke på den gule trøje og faktisk ikke så meget på etapesejren. Derfor begyndte jeg at gå dybt og køre stærkt, siger han.

Til Alex Dowsetts held fik Movistar-rytteren kærkommen hjælp til at holde farten fra sine udbrudskolleger, eftersom han havde noget at bytte med.

– Senere lavede jeg en aftale med Matthias Brändle, som også er god på enkelstart. Han ville få etapesejren, hvis han hjalp mig med den gule trøje, og jeg tror tredjemanden i udbruddet, Thomas Stewart fra Madison havde den hårdeste dag i sit liv. Han gav hvert fald alt han havde, siger Alex Dowsett.
 
Der resterer stadig to etaper af det britiske etapeløb, som slutter søndag.

Britisk Brändle-sejr for anden dag i træk – ny mand i førertrøjen

Posted on: september 12th, 2014 by FTM

Et udbrud blev afgørende for udfaldet af 6. etape af Tour of Britain. Her var tre ryttere nemlig afsted på den 205.6 kilometer lange etape fra Bath til Hemel Hempstead. 5. etapes vinder, IAM-rytteren Matthias Brändle, havde fået blod på tanden og sneg sig med i dagens udbrud sammen med tempospecialisten Alex Dowsett fra Movistar og Thomas Stewart fra Madison Genesis.

Alex Dowsett var inden etapen nummer 19 i klassementet og havde kun 1.25 op til Michal Kwiatkowski. På trods af det fik udbryderne et godt forspring, hvilket holdte hele vejen til målstregen. Matthias Brändle havde held med sit afsluttende angreb og kom i mål et sekund foran sine udbrudskolleger. 1.50 senere kommer feltet i mål anført at Sonny Colbrelli, hvilket betyder, at den britiske Movistar-rytter Alex Dowsett overtager førertrøjen.

Der resterer endnu to etaper. Imorgen køres en hård, kuperet etape på 225 kilometer, mens søndagens 8. etape er delt op i en kort enkeltstart og en efterfølgende afsluttende flad etape på 88 kilometer.

Nicholas Roche fra Tinkoff-Saxo fastholder sin fjerdeplads i klassementet. Christopher Juul-Jensen viser gode takter og indtager en samlet 18. plads.

Samlet klassement efter 6. etape

1. Alex Dowsett – Movistar
2. Michal Kwiatkowski – Omega Pharma-Quickstep +34
3. Edoardo Zardini – Bardiani-CSF +40
4. Nicholas Roche – Tinkoff-Saxo +50
5. Dylan Teuns – BMC Racing +51
    

Dowsett vandt guld på arrigheden

Posted on: august 1st, 2014 by FMH

Alex Dowsett vandt i går guld til Commonweath Games, som er en slags olympiske lege for medlemmerne af det tidligere britiske imperium. Og den guldmedalje vandt briten på arrighed. Skuffelsen over at være vraget til Tour de France blev nemlig brugt til at opbygge en arrighed, som så blev kanoneret ud i går: 

– At jeg ikke blev valgt til Touren var en kæmpe skuffelse for mig. Jeg brugte hele måneden på at være ret arrig – ikke på noget specielt, men bare vred over situationen, forklarede Dowsett til AFP efter gårsdagens triumf, og fortsatte: 

– Jeg har altid været den samme siden jeg var lille, og har kunnet hive noget ekstra frem når jeg var meget arrig. Fra den dag jeg blev fravalgt af Movistar havde jeg kun fokus på enkeltstartstræning. 

Briten afslører dog, at Commonwealth Games hele tiden var et stort mål, men at Tour-nedturen blot forstærkede dette: 

– Commonwealth-legene var hele tiden et stort mål for mig, men det blev pludseligt et enormt vigtigt mål. Jeg ville virkeligt gerne lave noget stort efter skuffelsen ved Tour de France, afsluttede briten. 

Dowsett sejrede som Commonwealth-mester

Posted on: juli 31st, 2014 by FMH

Britisk Alex Dowsett var den hurtigste mand, da herrene i dag kørte enkeltstart ved Commonwealth Games, som er en slags olympiske lege for de tidligere medlemmer af det britiske imperium. 

Dowsett kørte den 40 kilometer lange rute på kun 47 minutter og 42 sekunder, hvilket altså var nok til at sikre Movistar-rytteren guldmedaljen. Ni sekunder efter Dowsett kom australske Rohan Dennis ind på en andenplads, mens Geraint Thomas tog den sidste podieplads, ved at komme ind fem sekunder efter Denis og 14 sekunder efter Dowsett. 

Podierytterne var suverænt hurtigere end resten af feltet, hvor flere af de forventede kandidater sluttede. Både Luke Durbridge og Svein Tuft var inde i kampen, men havde altså ikke dagen til at blive Commonwealth-mester.