I 1949 var der én etape i Giro d’Italia, der grundlagde en storslået samlet sejr til den 29-årige Fausto Coppi. 17 etape. Tappa delle tappe – etapen over alle etaper. På 254 km skulle fem store bjerge forceres, og her angreb den store legende på Col de Madeleine, den første stigning, med 192 km til mål.
Da ærkerivalen Gino Bartali indså, at Coppi begyndte at tage meget tid, måtte han følge efter, og et forfølgelsesløb på 190 km begyndte, hvor den unge Coppi trak sig sejrrigt ud af duellen, med næsten 12 minutter til Bartali.
Fausto Coppi, der vandt Giroen, fulgte nogle måneder efter op med en sejr i Tour de France, og blev dermed den første nogensinde til at vinde den famøse Giro-Tour double.
Siden har legender som Eddy Merckx og Marco Pantani formået at erobre førertrøjer i sportens største løb fra store offensiver, men hvad med moderne cykling?
Cykelmagasinet giver her en Top 5 over de største Grand Tour attentater i dette årti.
#5 Andy Schleck – Col du Galibier, Tour de France 2011
[IMG2]
Andy Schleck jubler på toppen af Col du Galibier
Gående ind til den sidste weekend i Tour de France 2011, lå den 26-årige Luxembourger 2’36’’ efter den førende Thomas Voeckler. Cadel Evans var dog den største bekymring med en 41 km enkeltstart i Grenoble dagen før Champs-Élysées, og Leopard Trek-kaptajnen skulle derfor bruge al’ den tid han kunne skrabe sammen, da han på løbets 17. etape lå 1’18’’ efter Australieren. Den store offensiv kom på løbets 18. etape fra Pinerolo (selvsamme by som Coppi vandt i på etapen over alle etaper) til Col du Galibier.
På vej op ad Col d’Izoard angreb Andy Schleck med 60 km til mål. Holdkammeraterne Joost Posthuma og Maxime Monfort, som var med i morgenudbruddet, hjalp ham til bunden af Galibier, hvor Andy gjorde arbejdet færdigt og sluttede 2’07’’ foran bror Fränk Schleck og Cadel Evans. 89 af løbets 168 ryttere faldt for tidsgrænsen, men blev benådet af løbsjuryen.
Efter etapen var Andy blot 15 sekunder fra at have vristet førertrøjen ud af Voecklers kløer, men tog trøjen dagen efter på toppen af Alpe d’Huez, hvor Pierre Roland vandt fra et udbrud. De 57 sekunder Luxembourgeren havde over Cadel Evans, var dog ikke nok til at beholde trøjen på de 41 km i Grenoble, og Andys store angreb endte derfor kun i en etapesejr og en andenplads i Paris, og dermed også kun en femteplads på denne liste.
#4 Nairo Quintana & Alberto Contador – Formigal, Vuelta a España 2016
[IMG3]
Nairo Quintana og Alberto Contador i fælles offensiv på vej mod Formigal
Når man snakker om store offensiver, kommer de som regel fra en rytter, der ligger langt tilbage i klassementet, og ser det som den sidste udvej for at erobre førertrøjen og vinde løbet sammenlagt. I Vuelta a España 2016 blev angrebet da også orkestreret af Alberto Contador, som lå 3’38’’ efter Nairo Quintana, men det blev Colombianeren der havde mest gavn af den store offensiv på Formigal-etapen – løbets 15. etape.
Alberto Contador angreb fra sekundet løbet blev givet frit på den 118,5 km lange etape, sammen med holdkammeraterne Ivan Rovny og Yuri Trofimov. Nairo Quintana, i løbets røde førertrøje, var dog hurtig til at gå med, da hans 54 sekunder-snævre føring til Christopher Froome ikke ville være nok til 19. etapes 37 km flade enkeltstart.
Froome blev distanceret, og et forfølgelsesløb fulgte, hvor de to spansktalende kaptajner piskede deres hjælpere, imens de selv gik med rundt, indtil etapen sluttede op ad den sidste kategori 1-stigning. Nairo Quintana blev 2’er på etapen, men sikrede sig 2’37’’ til Froome, som måtte se mulighederne for den samlede sejr forsvinde i Colombianerens offensiv.
#3 Vincenzo Nibali – Colle dell’Agnello, Giro d’Italia 2016
[IMG4]
Giro d'Italia favoritterne omgivet af meterhøje snedriver på Colle dell'Agnello
To dage før afslutningen af Giro d’Italia 2016 i Torino, havde hollænderen Steven Kruijswijk løbet i et jerngreb. Med 3 minutter til Esteban Chaves på andenpladsen, og 4’43’’ til Italiens darling Vincenzo Nibali på fjerdepladsen, lignede det en sikker sejr. Hajen fra Messina var dømt færdig i La Corsa Rosa af det Italienske publikum, og Astana-lejren spekulerede i at trække ham ud.
På løbets Cima Coppi, den frygtede Colle dell’Agnello i 2744 meters højde, kørte Chaves, Nibali og Kruijswijk over som de første af favoritterne. En kørerfejl fra den lyserøde førertrøje, så dog hollænderen flyve forover, da han påkørte snedriven i siden af vejen.
Chaves of Nibali hentede deres hjælpere Michele Scarponi og Ruben Plaza fra udbruddet, og et opgør imellem de to tilbageværende favoritter skulle stå på etapens finalestigning Risoul. Selvom Nibali vandt etapen med 53 sekunder til Chaves, var det Colombianeren der kom i lyserødt, og Hajen var derfor tvunget til igen at skulle i offensiven på løbets sidste bjergetape.
Offensiven lykkedes for Italieneren, der på 20. etapes sidste kategoriserede stigning, Colle della Lombarda, knækkede Esteban Chaves, og kørte i mål 1’36’’ foran Colombianeren, der måtte tage til takke med andenpladsen i Torino. Nibali leverede et af nyere tids største comebacks, ved at hente 4’43’’ på de sidste to bjergetaper, og vinde Giro d’Italia 2016 sammenlagt.
#2 Alberto Contador – Fuente Dé, Vuelta a España 2012
[IMG5]
Alberto Contador i jubelrus ovenpå sit mesterkup i Vuelta a España 2012
Querer es poder – Hvor der er vilje, er der en vej. Alberto Contador er blevet kendt som en af moderne cyklings allerstørste fightere. Andenpladser var ikke noget spanieren samlede på, og dette levede hans kørerstil til fulde op til. Vuelta a España 2012 var hans store comeback Grand Tour, efter han havde afsonet sin karantæne fra clenbuterol-sagen.
Landsmanden Joaquim Rodríguez havde gang på gang vist sig stærkest på alle stigningerne, og selvom Contador med fire dage til Madrid lå blot 28’’ bagude i den samlede stilling, var den generelle fornemmelse blandt alle ryttere og staff, om morgenen på den relativt nemme 17. etape til Fuente Dé, at løbet var afgjort.
Bjarne Riis og Alberto Contador ville det dog anderledes. På den lille harmløse stigning Collado La Hoz, 52 km fra målet i Fuente Dé, grundlagde El Pistolero angrebet på Vuelta titlen i 2012. Med hjælp fra tidligere holdkammerat Paolo Tiralongo og sine tre Saxo-Tinkoff holdkammerater, som var med i morgenudbruddet, kørte Contador fra de øvrige favoritter.
Contador vandt etapen med 2’38’’ til Joaquim Rodríguez, og glemte helt i sin jubel, at lave det kendte pistolskud på målstregen. Fire dage senere over målstregen i Madrid, var sejrsgestussen dog ganske klar: 7 fingre i vejret markerede 7 Grand Tour sejre – 2011 Giro og 2010 Tour medregnet.
#1 Christopher Froome – Colle delle Finestre, Giro d’Italia 2018
[IMG6]
Froome i et angreb fra en anden tid på de grusbelagte veje på Colle delle Finestre
Hvad alle de førnævnte store angreb havde til fælles, var hjælp fra holdkammerater, som lå længere fremme fra etapens morgenudbrud. Vi hører altid i det efterfølgende vinderinterview ”I couldn’t have done it without my teammates”.
Det var ikke tilfældet for Christopher Froome, da han angreb med 80 km til mål af årets kongeetape i Giro d’Italia. Ganske vist satte hans holdkammerater angrebet op til kaptajnen, da han kørte væk på de grusbelagte veje op ad Colle delle Finestre, men det var op til briten selv at gøre arbejdet færdigt på den resterende halvdel af etapen.
Gående ind til denne 19. etape af løbet, lå Froome på en fjerdeplads i den samlede stilling, 3’22’’ efter løbets mest dominerende rytter Simon Yates. Den store offensiv skabte et forfølgelsesløb imellem løbets virtuelle førertrøje Tom Dumoulin, efter Yates kollaps på Finestre, og manden i front.
Froome vandt etapen efter mere end 5 timer i sadlen, med 3’23’’ til Tom Dumoulin, fik løbets Maglia Rosa på skuldrene og forsvarede den til Rom. Dermed lykkedes det Froome at erobre alle tre Grand Tour førertrøjer indenfor 10 måneder, og ligesom Fausto Coppi i 1949, vil han nu forsøge at vinde Tour de France til sommer.
Seneste kommentarer