Sidste år var første gang et Amstel Gold Race blev holdt for kvinder, siden 2003. I år står den hollandske semiklassiker endnu engang for skud, og bliver kørt for andet år som en del af kvindernes WorldTour.
[IMG2]
2017 så en ændring for herrernes rute, der sendte sidste opkørsel af Cauberg længere væk fra den absolutte finale, men kvinderne fik fornøjelsen af at afgøre løbet på Cauberg, som runder sin top 1800 m fra målstregen i Valkenburg. Sådan bliver det igen i år når kvinderne ruller ud på de 118 km i det bakkede terræn i Limburg-regionen.
De mange korte og stejle bakker, samt de smalle og snoede veje i omkring Valkenburg er ofte sceneri for massere af kaos, og en god positioneringsevne kan blive afgørende for løbets udfald.
Fire gange skal Cauberg bestiges, sammen med 13 andre kategoriserede bakker, og vinderen skal altså højst sandsynligt findes blandt de kvinder med det stærkeste punch på sidste opkørsel af den berømte Cauberg, som stiger i 1200m med en stigning på 5,8% i gennemsnits, og 12% på det stejleste.
Favoritterne:
#1 Anna van der Breggen, Boels – Dolmans Cycling Team
[VURDERING6]
[IMG3]
Sidste år var hun ustoppelig i de tre ardennerløb, og endte med at vinde dem alle tre. Den olympiske mester er verdens bedste i kuperet terræn, og det fås næsten ikke mere kuperet end i lige præcis disse løb.
Selvom hun har nedtonet sine egne forventninger til i år, må man formegentlig tilskrive det beskedenhed. Den hollandske stjerne har haft et brag af en sæson allerede nu, med sejre i Strade Bianche, Ronde van Vlaanderen og senest to etaper i det hollandske etapeløb Healthy Ageing Tour, hvor det stærke Boels – Dolmans hold næsten dominerede samtlige etaper.
Læs også: Olympisk mester: Umuligt at gentage sidste års Ardenner-dominans.
#2 Katarzyna Niewiadoma, Canyon SRAM Racing
[VURDERING5]
[IMG4]
Én der for alvor er ved at sparke døren ind til de helt store sejre i de største klassikere, er det 23-årige megatalent Katarzyna Niewiadoma. Polakken blev sidste år nummer 3 i alle tre ardennerklassikere, og har i år set stærkere ud end nogensinde, med en andenplads i Strade Bianche, efter Van der Breggen, og en sejr i Trofeo Alfredo Binda.
#3 Annemiek van Vleuten, Mitchelton-Scott
[VURDERING4]
[IMG5]
Den utroligt klatrestærke hollænder besidder mange talenter, og en afslutning som denne i Valkenburg søndag, er et terræn der passer godt til hende. Hun havde en forrygende sæson sidste år, og intet tyder på, at hun skulle være kommet dårligt fra start i år. Hun fik en delt tredjeplads med Katarzyna Niewiadoma, så det må formodes, at de to har et opgør i morgen, der skal på plads.
Hun styrtede i Ronde van Vlaanderen, og det er da uvist hvor godt hun er kommet sig efterfølgende, på trods af hendes tredjeplads i løbet.
Læs også: 3'er i Flandern Rundt: min skulder gik af led.
#4 Elisa Longo Borghini, Wiggle High5
[VURDERING3]
[IMG6]
Den Italienske mester, Elisa Longo Borghini er altid én man skal regne med i de hårde kuperede klassikere. Hun vandt sidste år Strade Bianche på den hårde afslutning i Siena, foran Katarzyna Niewiadoma, og kørte sig senere til en femteplads i Amstel Gold Race. Hun skal have et hårdt løb, men der skal i den grad holdes øje med den rød-hvid-grønne rytter fra Wiggle High5.
#5 Amy Pieters, Boels – Dolmans Cycling Team
[VURDERING2]
[IMG7]
Amy Pieters fører i øjeblikket kvindernes WorldTour. Hun har kørt et hav af topplaceringer hjem i år, som blandt andet tæller en sejr i Ronde van Drenthe, en etape i Healthy Ageing Tour plus det samlede klassement, samt andenpladser i Dwars door Vlaanderen og Ronde van Vlaanderen.
Hun har en stærk afslutning efter et hårdt løb, og kan hun komme med de forreste op ad Cauberg, bliver hun svær at slå.
Outsidere:
Går det i vasken for både Anna van der Breggen og Amy Pieters, har Boels – Dolmans Cycling Team backups i både Megan Guarnier og verdensmester Chantal Blaak. Guarnier har gode klatreben, samt en god afslutning, og verdensmesteren fra Bergen nåede lige uden for top 10 i sidste års udgave af Amstel Gold Race. Vinderchancerne hviler hos Van der Breggen, men det hollandske hold har flere kort de kan spille ud.
Glipper det for polske Katarzyna, står franskmanden Pauline Ferrand-Prevot (Canyon SRAM Racing) klar. Hun er et teknisk geni, og har et stærkt antrit på de stejle stigninger.
Den største legende indenfor kvindecykling Marianne Vos (WaowDeals Pro Cycling) har endnu ikke taget en sejr i år. På trods af en skuffende 53. plads i sidste års Amstel Gold Race, passer ruten godt til hende, og hun viste så sent som i onsdags, at formen er ved at være der, med en 3. plads i ardenner-opvarmeren Brabantse Pijl.
Udover Annemiek van Vleuten, stiller Mitchelton-Scott op med klatrestærke Amanda Spratt, og en af feltets absolut hurtigste sprintere Jolien d’Hoore. Det er dog meget tvivlsomt om d’Hoore er i stand til at sidde med på stigningerne i finalen.
Team Sunweb har også flere muligheder i forskellige scenarier. Amerikanske Coryn Rivera vandt sidste år Ronde van Vlaanderen. Et løb der bortset fra brostenene kan sammenlignes med et Amstel Gold Race. Hendes klatreevner er dog begrænset, men skulle hun være der, har hun gode muligheder i en spurt. Ellen van Dijk (Team Sunweb), har vist yderst god form i år med flere sejre fra soloudbrud. Tempospecialisten skal da også gøre sig forhåbninger om lige præcis dette, hvis hun skal vinde søndag.
Ashleigh Moolman (Cervélo-Bigla), Arlenis Sierra (Astana Womens Team), Janneke Ensing (Alé Cipollini), er alle ryttere der bestemt ikke kan afskrives i en Amstel Gold Race finale. De er alle klatrestærke på bakkerne, og besidder en god spurt.
Danskere:
Cecilie Uttrup Ludwig (Cervélo-Bigla) er den ene af tre danskere, der har bedst muligheder i dette løb. Det må dog formodes, at hun kommer til at arbejde for sine kaptajner.
Det samme gør sig gældende for den danske mester Camilla Møllebro (Hitec Products) og Trine Holmsgaard (Experza-Footlogix), som begge må formodes skal bruges i holdets tjeneste.
Cykelmagasinets vinderbud: Anna van der Breggen
Cykelmagasinets outsider: Ashleigh Moolman
Løbet kan følges på TV2 Sport fra kl. 13:25. Herrernes sendes lige bagefter fra kl. 14:40.
Seneste kommentarer