Aarhusianske Anthon Charmig og slovenske Tadej Pogacar er begge født i 1998. Som unge juniorcykelryttere kørte de ofte løb mod hinanden rundt omkring på de europæiske landeveje. Charmigs seneste minde om den spinkle slovener er fra en sensommerdag tilbage i 2016 under et endagsløb i den kuperede norditalienske region Lombardiet. 
– Jeg sidder egentlig i udbrud med ham, men så sætter jeg ham på den sidste bakke. Det kunne jeg nok ikke have gjort i dag, griner den unge østjyde, mens vi drikker en kop kaffe på en café i hans hjemby. Han sluttede dengang på løbets fjerdeplads. Tadej Pogacar måtte stille sig tilfreds med en placering som nummer syv. Udfaldet af løbet var på tidspunktet ikke iøjnefaldende, da Anthon Charmig som juniorrytter var det klart mest lysende talent af de to. Det bevidner hans sejre i de nationale mesterskaber i enkeltstart og prestigiøse juniorløb som eksempelvis Trophée Centre Morbihan om.

[CITAT1]
Ungdomsoprøret
Men hvis man ser resultatet i et nutidigt perspektiv, får det en helt anden betydning. Søndag d. 20 september i år kunne den purunge Tadej Pogacar, dagen før sin 22-års fødselsdag, nemlig lade sig hylde som den samlede vinder af Tour de France. Pogacar blev den yngste Tour-vinder siden 1904 og blot det seneste eksempel på den tendens, der har defineret cykelsporten de sidste år. Vinderne af sportens største løb bliver yngre og yngre. Mange eksperter taler om, at vi i disse år er vidne til et decideret ungdomsoprør indenfor sporten.
Mødet mellem Anthon Charmig og Tadej Pogacar på den italienske asfalt en augustdag i 2016 fortæller historien om, hvor forskelligt skæbnen for sportens talenter kan tage sig ud. For Pogacar blev det startskuddet på en karrierekurve, der er lige så stejl som de bjergskråninger, han nu mestrer bedre end nogen anden rytter i det professionelle felt. For Charmig blev det derimod starten på en karrieremæssige deroute, som kulminerede i sommeren 2017, hvor stortalentet trak sig tilbage fra cykelsporten. 

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

Krydspresset
– Det var en proces, der stille og roligt byggede sig op. Når man bliver træt af at køre på cykel, så får man rimelig hurtigt øjnene op for, hvad der ellers sker omkring en, fortæller han om beslutningen bag det tidlige karrierestop. Dét, der dengang omgav den 18-årige cykelrytter var et liv som gymnasieelev i 3.g med de skolemæssige og sociale forpligtelser, det nu engang indebærer. Et ungdomsliv som han fik tiltagende sværere ved at forene med det pres og de krav, der placeres på skuldrene af unge sportsfolk med et vist talent. 
– Noget af det som var rigtig hårdt var, at man følte, at der hele tiden var en aflevering eller noget andet i baghovedet. Det er noget, der stresser – især når man gerne vil gøre begge ting godt. Der er nok andre, som er bedre til at tænke, at skolen er ligemeget. Men for mig blev det istedet sådan lidt halvt og halvt.

[SPLIT] [IMG3] [SPLIT]
Sammenlignet med Contador
Og som Anthon Charmig snart måtte erkende, kan livet som elitesportsmand ikke bedrives uden et helhjertet engagement. Takket været hans flotte resultater som juniorrytter havde den bjergstærke østjyde, med indgangen til sit første seniorår i 2017, skrevet kontrakt med det storsatsende Team Veloconcept anført af Bjarne Riis og Lars Seier. Et hold hvis ambition var at flytte sig fra cykelsportens anden division til den professionelle World Tour på få år. Med en så aggressiv målsætning kræver det nødvendigvis ryttere af et vist format, som sponsorer og holdet kan sætte deres lid til – og her var fortællingen om stortalentet Anthon Charmig et nærliggende kort for Riis og co. at spille. Bjarne Riis tillod endda sig selv at gå så langt som at sammenligne Charmig med en af nyere tids største etapeløbsryttere, spanieren Alberto Contador: “Når jeg ser på ham, så minder han mig om Alberto. Jeg kan bare se, at han har et kæmpe potentiale. Man skal aldrig piske en stemning op, men der er ingen tvivl om, at Anthon har potentiale til at blive en virkelig stor rytter”, udtalte Danmarks eneste Tour de France-vinder tilbage i februar 2017, da Veloconcept blev præsenteret for offentligheden. Fremtiden kan som bekendt være svær at spå om, og Riis’ profeti blev ved de bevingede ord. Under et halvt år efter holdpræsentationen var Anthon Charmig mentalt brændt ud i forhold til cykelsporten. Tømt for motivation trak han derfor stikket på en lovende karriere, der endnu ikke rigtig var begyndt.

[SPLIT] [IMG4] [SPLIT]

Den stille tilbagevenden til sporten 
Farvellet til cykelsporten efterlod Anthon Charmig i lidt af et eksistentielt limbo. For hvor skulle han kanalisere sine ambitioner og sit drive hen, når dét, han havde brugt det meste af sit unge liv på, nu tilsyneladende var et lukket kapitel? I første omgang blev løsningen for Charmig at opsøge et miljø, der delte visse lighedstræk med den tilværelse, han kendte fra sportens verden. Direkte efter gymnasiet indskrev han sig på den prestigiøse uddannelse International Business and Politics på Copenhagen Business School.
– Når man har været vant til at leve efter nogle helt klare mål, så kommer man til at mangle det. På CBS kunne jeg godt lide alt det ambitiøse, og at det krævede en indsats. Men jeg kunne hurtigt se, at endemålet nok ikke lige var min passion. De kom jo på besøg fra de store konsulentbureauer som McKinsey og fortalte, at man skulle arbejde 70 timer om ugen for at komme frem. Så begyndte cyklingen stille og roligt at trække i mig igen, fortæller den Anthon Charmig med et smil på sit drengede ansigt. Når man kigger på hans ungdommelige ansigt, kan det være svært at forstå, at der her er tale om en sportsmand, der allerede én gang har ladet sig “pensionere”. 

Akkurat som han havde erfaret med sin tilbagetrækning fra sporten, kan ambitioner og arbejdsiver ikke trives uden passion. Derfor droppede Anthon Charmig ud af CBS efter blot et enkelt semester, og i starten af 2019 flyttede han tilbage til sit drengeværelse i Aarhus. Uden en decideret plan for sin videre færd begyndte hans oprindelige kærlighed til cyklingen igen at blomstre.
– Helt frem til august trænede jeg kun – uden at køre nogle cykelløb. Så det var egentlig fuldstændig lystbetonet, og jeg gjorde det kun, fordi jeg synes, at det var sjovt at køre på cykel, siger Charmig med en entusiastisk klang.  

[CITAT2]

Strava-rekorder
Frataget det eksterne pres og den potentielt kvælende struktur, der kendetegner elitesportens træningskrav, kunne han genfinde gnisten til cyklingen igen. Men det var ikke kun lysten, der vendte tilbage – det samme gjorde formen. For i løbet af 2019 begyndte Charmig at sætte rekorder rundt omkring på de østjyske bakker. I en sport, hvor sekunder ofte markerer den afgørende forskel mellem sejr og nederlag, har sådanne bedrifter det med ikke at gå ubemærket hen, og i august samme år skrev den vævre klatrer kontrakt med det Aarhusbaserede amatørhold Team Aura Energi. Efter mere end to år væk fra cykelsporten var Anthon Charmigs tilbagevenden nu en realitet.  

[SPLIT] [IMG5] [SPLIT]

Den norske forbindelse
Med løbsnumre tilbage på trøjen blev det hurtigt synligt for alle på den danske cykelscene, at årene væk fra sporten ikke havde spoleret Anthon Charmigs åbenlyse talent. I sommerens sidste A-løb  kørte han sig til en række topplaceringer og hjemtog endda en enkelt sejr. De flotte resultater rullede hele vejen over den jyske hede til Skive, hvor en af landets mest erfarne skikkelser inden for talentudviklingen i dansk cykelsport på dette tidspunkt stod i spidsen for kontinentalholdet Team ColoQuick. Sportsdirektøren Christian Andersen, der bl.a. i 00’erne hjalp Jakob Fuglsang med at omstille sig til landevejscyklingen, havde nu fået øjnene op for Anthon Charmig. Blot halvanden måned efter sit comeback til cykelsporten skrev Charmig kontrakt med Skive-holdet. Men det var ikke sidste gang, at Christian Andersen hjalp den unge Aarhus-rytter på vej. Det er Andersen, som Charmig aktuelt kan takke for sin første professionelle kontrakt med det norske ProTeam-hold Uno-X, der kører på sportens næstøverste niveau.
– Efter Christian skiftede væk fra ColoQuick (til Uno-X, red.), har vi egentlig bare løbende holdt kontakten. Så nævnte jeg, at jeg da godt kunne tænke mig at køre for Uno-X, og så henover sommeren begyndte vi stille og roligt at snakke om konkrete planer.
At Anthon Charmig nu efter nytår kan iklæde sig det norske holds rød/gule-trikot, er, på trods af hans talent, lidt af en sensation. Ligesom resten af sportsverdenen har han nemlig fået det meste af sin 2020-sæson spoleret af den globale coronapandemi.
– Det var noget af et slag, da det hele lukkede ned i marts. Jeg havde allerede været på tre træningslejre, så jeg følte mig rigtig godt forberedt – og så lige pludselig så var der ikke nogen cykelløb. 

[SPLIT] [IMG6] [SPLIT]

EM-sølvmedalje
Fraværet af en løbskalender ramte Anthon Charmig særligt hårdt, da han netop i denne sæson havde sat sig selv mentalt op til at dedikere alt sin tid til cykelsporten. Da han igen begyndte at køre cykelløb i august, var det derfor en determineret Charmig, der indfandt sig på startstregen. Et flot kørt elite-DM, hvor han var en af de fremtrædende ryttere i løbets finale, blev fulgt op af en sølvmedalje til U23-EM på de regnvåde veje i nordfranske Plouay.
– DM gik jo godt, men jeg fik ikke noget med hjem derfra. Så det var fedt med et resultat til EM – særligt fordi, at jeg nok mest har skrevet kontrakt med Uno-X på en anbefaling fra Christian Andersen. Så det var rart at kunne vise, at jeg faktisk fortjener en plads på holdet, siger Anthon Charmig.
Inden han dog kan se sit navn på Uno-X’s holdkort, hvor han bl.a. bliver holdkammerat med verdensmestrene fra banelandsholdet Julius Johansen og Frederik Rodenberg, skal Charmig det første halve år af sin treårige kontrakt køre for Uno-X’s udviklingshold. Han lader mig vide, at det er en fælles beslutning i et forsøg på at indhente noget af den løbserfaring, som coronavirussen fik bremset i år.

World Touren er målet
Men den manglende løbserfaring er ikke det eneste rationale bag den gradvise tilvænning til cykelsportens professionelle niveau. Her spiller den livserfaring, som Anthon Charmig har opbygget under sin pause fra sporten, også ind.
– Jeg har tænkt på, at det hele ikke behøver at ske på én gang – men det må i stedet godt være en lidt mere progressiv udvikling. Det har været godt for mig at sætte farten lidt ned og ikke nødvendigvis tænke på, at hvert løb gælder liv eller død. Med en lang kontrakt kan jeg også have nogle lidt mere langsigtede mål, lyder ordene fra den modnede Charmig.
Går man ham på klingen for at høre, hvad de langsigtede mål så er, viser det sig hurtigt, at pausen væk fra cykelsporten har installeret en ro i Charmigs spinkle statur, der forhindrer stemmen i at vakle.
– Jeg tør godt sige, at jeg om tre år er god nok til World Touren. Når jeg har kørt løb mod de andre World Tour-danskere, kan jeg jo se, at de også har ondt i benene. De er gode, men de er ikke uopnåelige.
Tiden vil vise, om Anthon Charmigs forudsigelse materialiserer sig i virkeligheden. Sikkert bliver det dog, at han tager rejsen med ét pedaltråd ad gangen.

[SPLIT] [IMG7] [SPLIT]