Drømmen smuldrer, da corona rammer og lukker Italien i foråret 2020. Men det vil Asbjørn Hellemose ikke finde sig i. Med målrettethed, intelligens og en jernmentalitet vender han mareridtet til drømmekontrakten med Trek-Segafredo.
Det er formiddag, og fra oven skinner forårssolen. Trafikken og menneskemylderet plejer at være på sit højeste nu. Kaos. Som det kun kan være det i Italien. Men denne martsdag ligger Comos gader tomme, sådan som de har gjort det i snart en måned. Intet er, som det plejer.
Her er tomt og stille. Men fra en baggård tæt ved centrum lyder der en svag summen. På en af balkonerne lidt oppe sidder en cykelrytter og kører på hometrainer. Det har han gjort i snart en måned, og han kommer til at gøre det over en måned endnu.
Balkonen deler han med de to nabolejligheder, og i lejligheden bor han sammen med fem normale studerende. Men cykelrytteren er ingen normal studerende. Han er dansker, og da coronapandemien pludselig lukker Italien fra den ene dag til den anden, tager han ikke hjem til Danmark for at kunne træne udenfor og være tæt på sin familie. Han beslutter, at udlandseventyret skal være hans uddannelse. Hans dannelsesrejse.
”Jeg havde det sådan, at hvis jeg tog hjem, ville det sætte en stopper for det her spørgsmål: ’Kan jeg blive professionel?’ Jeg vidste, det ville blive rigtig svært, men kunne det lade sig gøre, skulle jeg alligevel være meget alene, så jeg tog det som en udfordring, at jeg skulle være i Italien under lockdown og holde det ud,” forklarer cykelrytteren på hometraineren, den dengang bare 21-årige Asbjørn Hellemose.
”Jeg var dernede for at udleve drømmen, og jeg gad ikke indrømme, at det, jeg var taget derned for, var gået galt. Jeg ville ikke erkende den situation, jeg stod i. Så jeg var ret stædig med, at jeg i hvert fald skulle have noget ud af det.”
Og det skulle han få. Lidt over et år senere underskriver Asbjørn Hellemose en to-årig kontrakt med Trek-Segafredo, et af verdens bedste cykelhold. Men den unge danskers vej til toppen af cykelsporten har ikke været som de flestes.
Han skriver til mig ved en fejl
Asbjørn Hellemose er opvokset i Galten lidt vest for Aarhus og har kørt på cykel næsten så længe, han kan huske. Allerede som 10-årig tegner han licens i Hammel Cykle Klub og begynder at køre cykelløb, og det varer ikke længe, før sejrene begynder at tikke ind på kontoen.
Op gennem børneklasserne bliver der længere mellem de store resultater, i takt med at andre kommer tidligere i puberteten og vokser sig større og stærkere. Først i juniorklassen begynder tingene at vende for Hellemose, der igen blander sig i toppen.
Men da han i 2018 rykker op og bliver seniorrytter, er resultaterne i junior ikke nok til at sikre en kontrakt på et kontinentalhold og ej heller en start direkte i A-klassen, hvor de stærkeste kører. I stedet starter Hellemose i B-klassen, hvor han i løbet af sæsonen skal samle point nok sammen til at få lov at rykke op i A.
”Dengang tænkte jeg, at jeg tager fire løb, og så er jeg oppe i A. Men så kom jeg bare ud mod nogle, der var meget større og mere fysisk stærke end mig, og det var sgu svært. Der blev ikke kørt stærkt på bakkerne, hvor jeg var god, men på flad vej blev der kørt igennem,” husker han.
Hellemose når lige præcis ikke at få point nok til at rykke op, før han styrter sidst på sæsonen og brækker kravebenet. Og da det U23-hold i Hammel Cykle Klub, som han dengang kører for, står til at lukke ved udgangen af sæsonen, er han pludselig uden hold og uden mulighed for at vise sig frem.
Redningen opstår tilfældigt og ud af det blå, da Hellemose pludselig får en besked fra Christian Moberg, der på dette tidspunkt er involveret i Odder Cykelklubs DCU-hold.
”Han skriver til mig ved en fejl. Der er en anden fra Hammel, der også hedder Asbjørn, som han gerne ville have til Odder. Så kom han til at skrive til mig i stedet for.”
Ét hold ud af 20
Hellemose får også en plads på Odders hold, og som rytter på DCU-hold får han lov at starte i A-klassen i 2019. Men allerede inden sæsonen går i gang, får en særlig oplevelse ham til at tænke på fremtiden, og hvad der skal ske efter tiden på Odders hold.
”Vi var på træningslejr i Calpe. Jeg havde aldrig rigtig været på træningslejr før, men der fandt jeg ud af, at jeg var rigtig god til at køre opad. Moberg sagde også til mig, at jeg skulle prøve at finde et udenlandsk hold året efter. Der begyndte jeg at blive bidt af den idé. Det kunne godt være min mulighed, for jeg vidste godt, at jeg ikke ville blive professionel, hvis jeg kørte i Danmark,” siger han.
I A-klassen går det bedre end forventet. Han sidder fint med og laver også pæne resultater, men efterhånden står det mere og mere klart, at et udlandseventyr er vejen frem, hvis han skal gøre sig forhåbninger om en fremtid som cykelrytter.
”Jeg havde gjort det rigtig godt i forhold til mine egne forventninger og var endt i top-15 mange gange. Men jeg følte også, at jeg måske var ved at nå mit maksimale. Det var svært at tage skridtet endnu længere op i A-klassen for mig.”
Men i sensommeren går det galt. Under en afdeling af den landsdækkende Demin Cup styrter han og brækker igen kravebenet. Han står nu i efteråret, uden hold og uden mulighed for at vise sig frem for andet år i træk.
Mens han ligger med et brækket kraveben, kigger han på interessante hold i udlandet. Han finder frem til mailadresser og Facebook-sider og kontakter over 20 hold i håbet om, at bare ét af dem vil give en skadet dansker chancen for at vise sig frem. Og ét hold vender positivt tilbage.
Tæt på at blive sendt hjem
Syv uger efter han brækkede kravebenet i Demin Cuppen, står Asbjørn Hellemose til start i Italien iklædt Velo Club Mendrisios hvide og røde farver. Det schweizisk-italienske klubhold er det eneste, som er vendt positivt tilbage på hans Facebook-henvendelse. Men de vil se ham an først. Derfor skal han på prøve i dette løb.
På trods af den langtfra optimale forberedelse viser han sig godt frem i løbet, og holdkammeraterne lægger mærke til den stærke dansker. Det viser sig at blive afgørende.
”Efterfølgende har jeg snakket med min sportsdirektør om det, og han havde ikke set noget af løbet nede fra servicebilen, så han anede ikke, hvordan jeg havde klaret mig. Mine holdkammerater sagde, at holdet skulle tage mig, fordi jeg hele tiden sad fremme og rykkede med, og at jeg var megastærk. Hvis de ikke havde sagt sådan, havde sportsdirektøren bare sendt mig hjem,” siger han.
Men han bliver ikke sendt hjem. I stedet får han en plads på holdkortet, skal flytte til Comosøen og udleve drengedrømmen som cykelrytter i Italien i 2020. Og det var ikke kun støvlelandets terræn, der trak i den unge østjyde.
”Jeg har altid drømt om at komme til Italien. Mange af mine idoler har enten været italienere eller boet der. Et af de helt store var Rolf Sørensen. Jeg har altid synes, at han er ret sej. Han tog også til Italien som ung, så jeg ville gerne prøve at gøre ligesom ham.”
Han møder sine nye holdkammerater på en samling i december, men tilbringer ellers vinteren i Danmark og med sin kæreste, hvis familie bor i Schweiz. Først den 1. marts rykker han ind i sin nye lejlighed i centrum af Como. Ni dage senere forvandles drømmetilværelsen med ét.
”Jeg nåede at køre et par enkelte træninger, og så blev der bare lukket ned.”
Det var nærmest vigtigere end træningen
Og så er vi tilbage ved cykelrytteren på balkonen. Mens verden lukker ned, er Asbjørn Hellemose tæt på orkanens øje i Norditalien, der er særligt hårdt ramt i begyndelsen af pandemien. Og mens vennerne hjemme i Danmark træner ude på vejene som normalt, er Hellemose underlagt Italiens stramme restriktioner og udgangsforbud.
Derhjemme presser familien på for, om ikke han skulle tage at vende hjem. Men det vil han ikke. I stedet tager han udfordringen op, passer sin træning fra hometraineren på balkonen og bruger sin overskydende tid på en investering i fremtiden. Han lærer italiensk.
”Det var sindssygt ensomt. Jeg havde rigtig lang tid alene, og hvad skulle jeg lave? Jeg havde min hometrainer, så kunne jeg lave Duolingo på telefonen, og engang imellem tog jeg ud og handlede. Det var højdepunkterne. Men det motiverede mig også, at jeg tog den hårde vej.”
”Det har været vigtigt at lære sproget, for meget af det hernede foregår på italiensk. Nu er jeg ret flydende på det. Jeg gik rigtig meget op i det, og det var nærmest vigtigere end træning at lære det. Det var også en ting, jeg kunne tage med, uanset om det gik godt eller dårligt på cyklen resten af året.”
Efterhånden som han kan begå sig bedre og bedre på italiensk, begynder han også at tale mere med naboerne, der nærmest indlemmer den unge dansker i familien.
”De har været rigtig søde til at hjælpe mig og invitere mig til at spise med. På den måde blev jeg indlemmet i deres omgangs kreds. Det har været megafedt, og det var også godt for mig at bruge mit italienske med dem,” siger han.
At blive i Como under hele lockdown giver også Hellemose en gevinst, der ikke kan opnås hverken ved hjælp af apps eller på hometraineren. Han deler den specielle oplevelse med alle de andre italienere, og det giver både anerkendelse og en større forståelse for, hvad landet og folket går igennem.
”Jeg led sammen med alle italienerne. Det fik jeg også respekt for. Det var, som om de tænkte: ’Der er måske noget særligt over ham der. Han er her ikke bare for sjov.’”
Telefonen begynder at ringe
Det får konkurrenterne også at se, allerede da sæsonen genoptages. Asbjørn Hellemose kører to korte bjergløb, hvor det nærmest går opad fra start til slut. I det første bliver han slået på stregen af den professionelle schweizer Simon Pellaud, der vinder, men i det andet tager han revanche og sætter Pellaud og alle konkurrenterne til vægs.
Selvom løbet ikke har UCI-status, går sådan en præstation ikke ubemærket hen i Italien. Det store italienske cykelmedie Tut- tobiciweb skriver en artikel om den unge dansker, der byder sydeuropæerne op til dans i deres terræn, og så begynder hans sportsdirektørs telefon at ringe. I den anden ende er interesserede hold og agenter. Men Hellemose bider ikke på uden videre. Baby Giro’en er U23-rytternes Giro d’Italia og det største løb på den italienske kalender. Det er hans helt store mål, og han tror på, at han kan levere et godt resultat her, der kan skaffe ham en aftale med den helt rigtige agent.
”Det første skridt var at få en agent, som kunne snakke med holdene, så når jeg havde gjort det godt nok, kunne min sportsdirektør bare trykke på knappen. Men der var mange interesserede agenter, så det var svært at finde ud af, hvad der var det rigtige. Min sportsdirektør rådede mig til at vente til efter Baby Giro’en, og så måtte jeg se.”
Træningen op til Baby Giro’en går strygende, og Hellemose er i super form. Men otte dage før løbet går det galt. Han kører i et hul på en træningstur, styrter og får et brud på venstre arm. Pludselig er Giro’en slut, før den er begyndt.
Men han finder ud af, at bruddet ikke er så alvorligt, og at der måske alligevel er en chance for, at han kan køre løbet med den rigtige genoptræning og på smertestillende. Det lykkes.
Ingen svær toer
Selvom han ikke kan rykke rigtigt i styret og har smerter i armen, holder han sig til i klassementet. Men efter første bjergetape bliver han syg. Skæbnen vil, at det sker lige op til nogle fladere etaper, der giver ham en spinkel chance for at komme sig inden de sidste brutale bjergetaper.
Det gør han, og det lykkes ham at hive en samlet niendeplads i klassementet hjem.
”Det er nemt at sige, at man godt tror, man kan opnå noget, men det svære er rent faktisk at gøre det. Det var megafedt. Så fik jeg bekræftet den tro, jeg havde på mig selv, og det ændrede også på, hvordan omverdenen så mig. Jeg gik fra ikke rigtig at have lavet nogen resultater til lige pludselig at have det her. Så var jeg pludselig interessant.”
Hellemose laver en aftale med en agent, der begynder at liste interesserede WorldTour-hold op. Blandt holdene er Trek-Segafredo. Men fælles er, at holdene mener, at han vil have godt af ét år mere i U23-klassen inden skridtet op på den helt store scene. Pludselig er en opfyldelse af drømmen rigtig tæt på.
”Da tænkte jeg, at det nok skulle lykkes året efter. Jeg var overbevist om, at det ikke ville blive den svære toer for mig. Jeg var ret sikker på, at jeg ville kunne gøre det endnu bedre, end jeg havde gjort i 2020, for jeg følte ikke, at jeg havde fået vist hele mit potentiale.”
I 2021 lægger han igen hele sæsonen an på Baby Giro’en, hvor ambitionen er at gøre det bedre end året før. Ikke med det direkte mål om at blive professionel, men først og fremmest om at lave et stort resultat.
Det viser sig, at den professionelle kontrakt kommer allerede inden Baby Giro’en. Hellemose starter sæsonen stærkt ud og kører top-5 i mange italienske løb, og interessen for ham stiger hele tiden. I maj er han på højdetræningslejr i Livigno for at træne op til Baby Giro’en, da telefonen pludselig ringer.
”Det er min agent, som siger, at i morgen kan jeg stå med en professionel kontrakt på Trek.”
En af de første
Efter et par dages betænkningstid og snakke med både familien, holdmanager Luca Guercilena og sportsdirektør Kim Andersen bliver han overbevist om, at Trek-Segafredo er det rigtige hold for ham. Drømmen er opfyldt. De mange Messenger-beskeder til udenlandske hold, de ensomme timer under lockdown og Duolingo-træningen har givet pote.
”Det var ikke, fordi jeg var fuldstændig overvældet. På en eller anden måde var det en del af processen. Det var måske mere det med at gå ind i processen til at begynde med, der var vildt, men jeg blev mere og mere sikker på, at det nok skulle lykkes.”
”Det var også et kompliment, at jeg var en af de første på året, som skrev under med et WorldTour-hold. Og endda med et rigtig godt hold. Fordi jeg skrev så tidligt, kunne jeg gå ind til Baby Giro’en uden pres.”
Igen rammer Hellemose en super form til løbet. Men denne gang er det ikke i selve forberedelsen, men derimod undervejs, at han rammes af uheld. På 4. etape venter en enkeltstart, som kan få stor betydning for klassementet. Han har forberedt sig specifikt på den og forventer at kunne køre med om sejren.
Men i stedet for at tage tid på konkurrenterne får han defekt på sin cykel kort inde på etapen og må køre resten af enkeltstarten på sin reservecykel, der ikke er nær så aerodynamisk optimeret, som den han startede på. Han begrænser skaden, men taber halvandet minut til vinderen den dag.
Alligevel lykkes det ham med flot og angrebsivrig kørsel i resten af løbet at avancere helt til den samlede femteplads i klassementet. En forbedring af sidste års resultat og en bekræftelse af hans niveau.
”Det er et stort resultat. Top-5 bliver som regel altid WorldTour-ryttere året efter. Niveauet er bare rigtig højt, og det ser det også ud til at have været i 2021, da der ikke var så mange, der kom videre efter coronaåret i 2020. Det er verdens bedste U23-ryttere, der kører der,” siger han.
Det bedste jeg nogensinde har gjort
Selvom resten af 2021-sæsonen bliver stærkt præget af sygdom, får Hellemose lov at få en forsmag på det professionelle liv som stagiaire på Trek-Segafredo. Han kører blandt andet Sicilien Rundt med hjemmebanestjernen Vincenzo Nibali, der vinder en etape og løbet samlet med støtte fra danskeren fra Galten. konkrete mål for sine første år som professionel andet end at opnå sit fulde potentiale. Og han er sikker på, at vi endnu ikke har set det hele.
”Trek håber, at jeg kan blive en god bjergrytter, og det håber jeg også selv. Selvfølgelig som hjælper til at starte med, men på sigt håber jeg da også som kaptajn. Jeg har ikke engang været kontinentalrytter, så jeg tror også, jeg er en af dem, der har størst udviklingspotentiale. Jeg får i hvert fald nogle helt andre rammer. Springet til WorldTour’en er stort for alle, men for mig er det et kæmpestort spring.”
At Asbjørn Hellemose i år kan tage det spring, tilskriver han 100 procent beslutningen om at rejse til Italien og ikke mindst de to måneder på balkonen med udgangsforbud under den italienske lockdown. Dannelsesrejsen førte ham til destinationen.
”Det er en af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort. Jeg er i en alder, hvor man ændrer sig rigtig meget og er i gang med at skabe en identitet. Man siger, at nød lærer nøgen kvinde at spinde. Det var det, jeg oplevede. Fordi jeg skulle være mere selvstændig, blev jeg mere selvstændig.”
”Efter jeg har oplevet lockdown, har det bare ikke været supersvært at køre en hård femtimers tur med en masse intervaller, hvor jeg kører mig fuldstændig ud. Jeg har været igennem noget, der var så meget hårdere, rykket barren for, hvor langt jeg kan presse mig selv, og opdaget, hvor meget hovedet betyder. Det synes jeg er spændende.”
Nu venter som minimum to år på Trek-Segafredo, som er længden på den kontrakt, han i første omgang har lavet med holdet. Han har svært ved at sætte
konkrete mål for sine første år som professionel andet end at opnå sit fulde potentiale. Og han er sikker på, at vi endnu ikke har set det hele.
”Trek håber, at jeg kan blive en god bjergrytter, og det håber jeg også selv. Selvfølgelig som hjælper til at starte med, men på sigt håber jeg da også som kaptajn. Jeg har ikke engang været kontinentalrytter, så jeg tror også, jeg er en af dem, der har størst udviklingspotentiale. Jeg får i hvert fald nogle helt andre rammer. Springet til WorldTour’en er stort for alle, men for mig er det et kæmpestort spring.”
At Asbjørn Hellemose i år kan tage det spring, tilskriver han 100 procent beslutningen om at rejse til Italien og ikke mindst de to måneder på balkonen med udgangsforbud under den italienske lockdown. Dannelsesrejsen førte ham til destinationen.
”Det er en af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort. Jeg er i en alder, hvor man ændrer sig rigtig meget og er i gang med at skabe en identitet. Man siger, at nød lærer nøgen kvinde at spinde. Det var det, jeg oplevede. Fordi jeg skulle være mere selvstændig, blev jeg mere selvstændig.”
”Efter jeg har oplevet lockdown, har det bare ikke været supersvært at køre en hård femtimers tur med en masse intervaller, hvor jeg kører mig fuldstændig ud. Jeg har været igennem noget, der var så meget hårdere, rykket barren for, hvor langt jeg kan presse mig selv, og opdaget, hvor meget hovedet betyder. Det synes jeg er spændende.”
Asbjørn Hellemose
Alder: 23 år
Bopæl: Como, Italien
Hold
2022-: Trek-Segafredo
2020-2021: Velo Club Mendrisio
2019: Team Kvickly-Odder Elite
Største resultaster
• Samlet 5. plads i Baby Giro’en (2021)
• 2. plads på 3. etape i Giro della Valle d’Aosta (2021)
• Samlet 9. plads i Baby Giro’en (2020)
• 5. plads i U23 Lombardiet Rundt (2020)
Seneste kommentarer