Posts Tagged ‘Bahrain Merida’

Fuglsang vil vinde OL-guld for enhver pris, ung dansker slår proffer i vildt bjergløb

Posted on: oktober 26th, 2019 by Breum

Fuglsang satser stort på OL: Vil vinde guld for enhver pris

[IMG2]

Da Jakob Fuglsang krydsede målstregen i Lombardiet Rundt på en fornem fjerdeplads, satte danskeren samtidig punktum for karrierens bedste sæson.

Sejre i Liége-Bastogne-Liége og Crítérium du Dauphiné samt en lang række andre topresultater har betydet, at Fuglsang nu indtager tredjeplads på verdensranglisten, og det har givet tro på mere for den danske stjerne, der har gyldne drømme for 2020-sæsonen.

Fuglsang er i disse dage i Japan for at deltage i ASO's show-løb, Saitama Criterium, men Astana-rytteren har også haft tid til at se nærmere på ruten til det forestående OL, og han lægger ikke skjul på, at i næste sæson går benhårdt efter at tage guldmedaljen med hjem fra Tokyo:

– Jeg vil have guld i Tokyo for enhver pris, også mere end ethvert andet løb. Jeg synes, at det er en god rute for mig, og jeg er optimistisk i forhold til mine chancer. Derudover vil det i tilfælde af regn blive endnu hårdere, end det var i Yorkshire [under VM red.], og kun en klatrer vil kunne vinde på denne rute, siger Fuglsang til Wielerflits.nl.

Fuglsangs seneste møde med OL blev et vendepunkt i karrieren, da han kørte sig til en sølvmedalje bag belgiske Greg Van Avermaet.

Medie: Dansk stortalent skifter til World Tour'en

[IMG3]

Den danske enkeltstartsspecialist Mathias Norsgaard Jørgensen forlader Riwal Readynez ved årets udgang, hvor han slutter sig til World Tour-holdet Movistar Team. Det erfarer TV 2 Sport.

Ifølge TV2's oplysninger har Norsgaard allerede sat sin underskrift på en aftale med det spanske World Tour-hold, og selvom den tempostærke dansker ikke ønsker at bekræfte mediets oplysninger, lægger han ikke skjul på, at et skifte til Movistar ville passe ham godt:

– Det er jo klart, at jeg altid, siden jeg var helt lille, har drømt om at skulle køre på World Touren. Når man snakker om Movistar, snakker man også om et af de stærkeste klassementshold de sidste mange år. Det kunne være et rigtigt interessant hold. Det ville være et sted, hvor jeg ville bryde mig om at være, tror jeg, siger Norsgaard til TV 2 SPORT.

Mathias Norsgaard Jørgensen har kørt for Riwal Readynez siden 2018 for hvem han blev professionel i den forgangne sæson. Danskeren har gennem de seneste sæsoner bevist, at han er en af sportens mest lovende enkeltstartsryttere.

Således er han i de sidste to sæsoner blevet henholdsvis nummer tre og fire ved U23-VM, mens det også blev til sejre i U23'ernes udgave af Chrono des Nations i 2017 og 2018 og et U23-DM i fjor. I år har vandt det danske stortalent også første etape af 'ungdommens Tour de France' – Tour de l'Avenir – og parløbet Duo Normand.

Satte profferne til vægs: Dansk talent vinder vildt bjergløb

[IMG4]

Danske Anthon Charmig tog fredag en imponerende sejr, da han kørte først over stregen i det frygtindgydende Taiwan KOM Challenge, hvor den unge dansker satte flere professionelle ryttere til vægs. 

Taiwan KOM Challenge er bleget kørt siden 2012, og selvom løbets distance ikke virker skræmmende, er det et af verdens hårdeste løb. Deltagerne giver sig hvert år i kast med en 80 kilometer lang stigning, der byder på hele 3275 højdemeter, og løbet er tidligere blevet vundet af den italienske World Tour-stjerne Vincenzo Nibali, mens danske John Ebsen har sejret tre gange – senest i fjor.

Charmig satte karrieren på pause i 2017, men den 21-årige dansker gjorde tidligere i år comeback for Team AURA Energi-JS.dk, og fredag gav han endnu engang prøver på sit store talent, da han satte flere professionelle ryttere til vægs og vandt med knap fire minutter end til løbets nummer to, Benjamin Dyball, der næste år bliver professionel på Team NTT – det nuværende Team Dimension Data.

Katusha-rytterne Stef Cras og Nathan Haas, Etienne van Empel (Neri Sottoli-Selle Italia) og Ebsen var blandt årets deltagere, men ingen af dem kunne altså stille noget op mod Charmig, der til næste år skal køre for coloQuick Cycling.

Dansk par med i topstriden i Londons seksdagesløb

[IMG5]

Mens landevejsrytterne er gået på vinterpause, er banerytterne i disse måneder travlt beskæftiget med internationale mesterskaber, World Cups og seksdagesløb. I disse dage er flere af verdens bedste ryttere samlet i London, hvor Six Day London køres, og her har løbets danske par markeret sig flot.

Erfarne Marc Hester og stortalentet Oliver Wulff Frederiksen er med helt fremme i topstriden, og det danske par lå efter første aften på en samlet tredjeplads. Selvom de faldt ned på sjettepladsen på anden aften, var de dog stadig på omgangshøjde med det førende par, Bryan Coquard og Donavan Grondin, og den position fastholdte de på løbets tredje aften, hvor Elia Viviani og Simone Consonni overtog føringen.

På løbets fjerde aften skulle det stærke, danske par førsøge at hale ind på topparrenede. Parret fik en dårlig start, da de tabte en enkelt omgang i åbningsjagten, hvor de kun fik hentet to point til den samlede stilling, men Wulff Frederiksen sørgede for oprejsning, da han vandt pointløbet i overbevisende stil. 

Hester fulgte op ved at blive nummer fire i sit derny-heat, og ved nattens afsluttende jagt, var danskerne igen med helt frmme. Mens Mark Cavendish og Owain Doull sikrede sig en populær sejr foran hjemmepublikummet, holdt Hester og Frederiksen sig på omgangshøjde med briterne og sikrede sig en fjerdeplads.

Aftenens resultater betyder, at det Marc Hester og Oliver Wulff Frederiksen rykker op på en samlet fjerdeplads. Det danske par nummer syv har indkørt 250 point og ligger på omgangshøjde med de tre toppar.

Løbet føres fortsat af Viviani / Consonni, der har 341 point, mens Yoeri Havik/ Wim Stroetinga og Cavendish/ Doull er henholdsvis 24 og 26 point efter.

coloQuick skriver med brølstærkt talent

[IMG6]

coloQuick mister flere af deres største profiler frem mod næste sæson, men den danske talentfabrik har over den seneste måned præsenteret flere unge, nyerhvervelser, der skal være med til at fastholde holdets position som landets mest vindende hold.

Fredag kunne det Skive-baserede cykelhold præsentere endnu en rytter i form af Mads Østergaard Kristensen, der dermed skal køre sin første sæson på kontinental-niveau efter flere sæsoner hos Herning CK Elite. 

Østergaard har i denne sæson vundet tre A-løb og viste sig i august flot frem i UCI-løbet Fyen Rundt, hvor han kørte sig til en fornem sjetteplads.

Sportsdirektør Brian Petersen ser frem til at arbejde med Østergaard, der har imponeret ham gennem hele sæsonen. Petersen betegner holdets nyerhvervelse som en forholdsvis komplet rytter, der dog skal forbedre sig på særligt ét punkt:

– I Mads får vi en meget komplet rytter, der har kørt stærkt gennem hele denne sæson. Han viste med sin sjetteplads i Fyn Rundt og sejren på enkeltstarten i Randers Bike Weekend, at han er en rytter, der uden tvivl rummer en stor udvikling. Jeg forventer mig meget af Mads, og både vi og han ved, at vi skal arbejde med hans spurt, siger Brian Petersen i en pressemeddelse fra coloQuick.

Endelig bekræftet: Cavendish fortsætter karrieren hos Bahrain-Merida

[IMG7]

Efter at han blev vraget til sommerens Tour de France, har det været ganske sandsynligt, at Mark Cavendish var fortid på Team Dimension Data. Den britiske superstjerne har været plaget af sygdom og skader i de seneste sæsoner, og det var derfor uvist, om briten ville kunne fortsætter karrieren på øverste niveau.

Cavendish har længe været sat i forbindelse med Bahrain-Merida, og fredag aften bekræftede ørkenholdet, at historiens mest vindende sprinter i Tour de France slutter sig til holdet på en et-årig kontrkakt. Her bliver han genforenet med sin mangeårige træner og ven, Rod Ellingworth, der har overtaget ledelsen af holdet:

– At blive en del af holdet opfyldelsen af en langvarig ambition, og det er super spændende og motiverende. Man kan tilmed sige at det er en drøm, der går i opfyldelse. Mit forhold til Rod går langt tilbage, og han har været afgørende for min udvikling som rytter og menneske, siger Cavendish til holdets hjemmeside. 

Mark Cavendish har vundet 146 sejre som professionel – heriblandt 30 etapesejre i Tour de France, et verdensmesterskab og 2009-udgaven af Milano-Sanremo – men skader og kyssesyge har holdt den den 34-årige sprinter tilbage i de seneste sæsoner. 

Dansk rytter til Contadors hold, farvel til dopingdømte ryttere, Valverde vil udvide CVet, legende alvorligt syg

Posted on: oktober 10th, 2019 by louisejohansen

Dansk rytter til Kometa Cycling team

Mathias Larsen er den femte rytter nye rytter som skal være en del af projektets tredje sæson. Holdet har allerede hentet et par spanske ryttere en italiener og en ungarsk rytter. Mathias Larsen kørte i 2018 for danske team Wahoo, som han kom til efter et år på ColoQuick. Han er son af den tidligere cykelrytter Nicolaj Bo Larsen, som både har været national mester og vundet en etape i Giro d’Italia.

-Det er altid godt at have en tidligere rytter i hjemmet, så han kan giv en masse gode råd om hvordan løb skal køres og omkring træning. Men når det er din far, så er han først og fremmest min far, fortæller Mathias Larsen på Kometa Cycling Teams hjemmeside.

Som ryttertype beskriver Mathias sig selv som en komplet rytter, som har en god topfart i en lille gruppe og som en rytter der kan køre fornuftigt over de lave bjerge. Hans favorit løb er dog klassikerne og en sejr i et af de fem monumenter står højt på ønskelisten.

-Holdet har en god struktur, de er seriøse og et godt sted for en rytter i udvikling. I år er tre af deres ryttere rykket videre til WorldTouren. Jeg tror man kan komme på WorldTouren når man er klar, og jeg tror at Kometa Cycling Team er det bedste sted. Fortæller Larsen.

Det var den tidligere cykelrytter Ivan Basso som ringede til Mathias Larsen, og de havde en god samtale om ham og holdet, og dagen efter tilbød Basso ham en kontrakt. Jeg accepterede uden at skulle tænke så meget over det.

Mathias Larsen har indtil videre underskrevet en kontrakt med holdet for 2020 sæsonen.

Bahrain-Merida afskediger to ryttere
[IMG2]

Efter at det i går kom frem at to af holdets ansatte havde forbrudt sig mod dopinglovgivningen. Det drejer sig om sportsdirektør Borut Bozic og rytteren Kristijan Koren, der begge har fået to års karantæne. Holdet har fortalt til cyclingnews at de har en nultolerance politik i forhold til doping og derfor er begge personer nu fortid på Bahrain-Merida.

Begge forseelser skete inden Bozic og Koren blev en del af holdet. Forseelserne skulle efter sigende have foregået tilbage i 2011 og 2012. De er således en del af den såkaldte operation Aderlass, som i februar fældede de to østrigere Stefan Denifl og Georg Preidler.

Valverde drømmer om en sejr i IL Lombardia
[IMG3]

Den tidligere verdensmester Alejandro Valverde (Movistar), har et fantastisk palmares, men noget han selv mener der mangler, er en sejr i Lombardiet Rundt. Han har to gange sluttet som nummer to. Efter andenpladsen i Milano-Torino i går, føler han sig klar til at gribe ud efter sejren i lørdagens løb.

Efter to anden pladser og en femte plads i henholdsvis Milano-Torino og GP Bruno Beghelli, samt Giro dell’Emilia, er Valverde fortrøstningsfuld. Han mener dog at Primoz Rolglic (Jumbo-Visma) er manden der skal slås. Om det lykkes for den spanske veteran, må vi vente med at finde ud af til på lørdag.

Tour de France legende alvorligt syg
Det drejer sig om den 83-årige Raymond Poulidor, som for små to uger siden blev indlagt. Familien er bekymrede for den tidligere rytter hvis helbred forværres.

– Der skal laves flere tests, men vi skal ikke forvente godt nyt. Han har i flere dage kun svaret ja eller nej, fortæller hans kone

Han var i sin tid kendt som det evige nummer 2, fordi han sluttede som nummer to, tre gange i Tour de France. Udover at være en legende i cykelsporten, så er han også morfar til stortalentet Matheiu van der Poel som tidligere i år vandt Amstel Gold Race og er to gange verdensmester i cyklecross.

 

Officielt: Landa skifter til Bahrain-Merida

Posted on: august 5th, 2019 by alexanderbeguin

Det har længe været en offentligt kendt hemmelighed, at Mikel Landa var fortid på Movistar-holdet, og at han ville skifte de blå trøjer ud med de rødlige fra Bahrain-Merida. Mandag formiddag er det så blevet officielt. 

Den 29-årige spanier bliver ny rytter på holdet, hvor han vil få tildelt en kaptajnrolle til Grand Tours i næste sæson. Indtil videre i hans karriere har mange gange været klemt imellem andre kaptajner under Grand Tours, hvorfor han sjældent har fået den fulde opbakning. Dette scenarier har udspillet sig i begge Grand Tours i denne sæson, hvor Richard Carapaz overraskende endte med at blive kaptajn og vinde Giro d'Italia. Landa selv måtte tage til takke med en samlet fjerdeplads. I Tour de France var der igen tvivl om rollerne på Movistar, da Nairo Quintana og Alejandro Valverde også blandede sig i toppen af klassementet.

Baskeren håber derfor på større opbakning og mere klarhed omkring rollefordelingerne fremover. Med den forventede afgang af stjernen Vincenzo Nibali, så tyder alt på, at Landa netop kan se frem til en entydig kaptajnrolle i 2020. Landas udtalelser incinuerer også, at han får masser af ansvar. 

– Jeg føler mig meget stolt over, at Team Bahrain Merida har valgt mig til at lede dette projekt. Jeg glæder mig meget til de kommende udfordringer, siger Landa igennem holdets officielle pressemeddelelse. 

Det bliver interessant, om Landa kan formå at levere et topresultat i klassementet på sit kommende hold. 

Rohan Dennis udgår på mystisk vis

Posted on: juli 18th, 2019 by alexanderbeguin

Normalt er der naturlige årsager til hvorfor en rytter udgår af Tour de France. Der kan være tale om et styrt, sygdom eller ren og skær træthed. Der er dog usikkerhed omkring, hvorfor Rohan Dennis udgik midtvejs på dagens 12. etape til Bagnères de Bigorre. 

Efter at have forsøgt at gå i udbrud i etapens begyndelse, oplyste Radio Tour pludseligt, at verdensmesteren i enkeltstart var udgået af løbet. 

Sidenhen er hændelsen omgæret af mystik, fordi ingen ved tilsyneladende hvor australieren befinder sig. Det skriver flere journalister på Twitter, heriblandt Marco Bonarrigo, der forklarer, at reportere på fransk tv's motorcykler fortæller, at Rohan Dennis forsvandt i en fart, og at sportsdirektørerne på Bahrain-Merida ikke aner noget om det. 

Andre journalister fortæller ligeledes, at Rohan Dennis var i ganske dårligt humør forud for dagens etape, og ikke havde mange pæne ting at sige til pressen. Selv har holdet udsendt et underligt tweet, der ikke opklarer meget lige foreløbigt: 

– Vores prioritet af vores ryttere helbred, så vi vil iværksætte en undersøgelse øjeblikkeligt, men vi vil ikke kommentere yderligere på sagen, indtil vi har fundet ud af hvad der er sket med Rohan Dennis. I mellemtiden vil vi støtte vores ryttere i løbet, beretter meddelelsen. 

Indtil videre må man derfor kun gisne om, hvad der har fået temporytteren til at stå af cyklen og udgå af Tour de France 2019. 

OPDATERING:

Rohan Dennis menes at være ombord på holdets bus, da hans cykel er parkeret ude foran. 

Fuglsang med helt fremme. Dylan Teuns vinder.

Posted on: juli 11th, 2019 by emiltandrup@gmail.com

Der skulle ikke køres mange kilometer af den 160,5 km lange bjergetape før den den første gruppe ryttere fik et lille hul til feltet. Hurtigt forsøgte flere ryttere at hægte sig på udbrydder-gruppen, men danske Kasper Asgreen fik hurtigt lukket ned for de planer, og derfra fik ikke flere lov til at køre afsted. 

Efter 29 kilometer i Linthal nåede udbruddet den indlagte pointspurt. Greipel, Politt og Pasqualon kørte om pointene, hvor sidstnævnte trak det længste strå og endte med at tage sejren. Det sidste point i pointspurten, gik til Matthews, der krydsede stregen som den første rytter fra feltet, lige foran Peter Sagan

Kamp om bjergtrøjen

Kort efter pointspurten startede dette års første kategori 1 stigning i Tour de France, Le Markstein (5,4 procent over 10,8 kilometer) Her sad der stadig 14 ryttere i udbruddet med en stigende afstand ned til feltet.

Danske Kasper Asgreen førte det store felt over det første bjerg. Kasper Asgreen brugte det meste af dagen i front af et felt, der undervejs var blevet kørt 8 minutter bagud. 

De 10 poin på toppen af Le Markstein var eftertragtede i udbryddet. Tim Wellens, der kører i bjergtrøjen, tog spurten foran Bernard og Meurisse, der fik henholdvis otte og seks point i kampen om den prikkede trøje. 

På toppen af Grand Ballon, blev der igen kæmpet om bjergpointen til den prikkede trøje, og her var det De Gendt, der krydsede stregen først. Ciccone blev nummer to, på stigningen hvor der var to og et point at køre om. 

Tim Wellens kørte ikke med om pointene og lignede en, der sparede på kræfterne til de sidste stigninger.

På nedkørslen fra Grand Ballon måtte Warren Barguil skifte cykel, efter, at han havde været en tur i asfalten. Styrtet kostede ham et stort hul til feltet, da han måtte skifte cykel. 20 minutter efter, havde Barguil dog igen lukket hullet til feltet. 

På vej over Col du Hundsruck (5,3 km med 6,9%) var det Cofidis’ Berhane, der tog to point i konkurrencen om den prikkede bjergtrøje. 

På stigningen op af Ballon d'Alsace, der er tilbage i Tour de France efter 14 års fravær, var det igen Kasper Asgreen, der blev sendt frem forrest i feltet. Da stigningen var med i 2005, var det en dansker der kørte først henover toppen, nemlig Michael Rasmussen som senere bjergtrøjen.

Igen blev der kæmpet hårdt om bjergpointene, hvor Wellens tog en meget lille sejr i spurten foran Ciccone og Meurisse. 

Med Wellens pointhøst på dagens etape, er han sikret bjergtrøjen igen i morgen. Wellens er oppe på 40 point, hvilket er mere end dobbelt så mange som Meurisse. 

Movistar tager teten

Med ca. 50 kilometer til mål var det Movistar, der som det første hold for alvor satte sig op og satte tempoet i feltet. Movistars træk var et tydeligt tegn på, at Quintana havde en god dag på cyklen og resultatet af dette kunne hurtigt ses, da flere af de andre klassementshold hurtigt fik kørt sig med frem. 

På nedkørslen fra Col des Croix fik Bora HansGrohe og Movistar med deres høje tempo for første gang slået store huller i feltet. Et sløset Astana hold blev ramt af hårde konsekvenser, da feltet blev splittet. Jakob Fuglsang var med helt fremme i den forreste gruppe, mens hans hjælpere Leon Sanchez og Pello Bilbao endte i den midterste gruppe.

På vej op ad etapens næstsidste stigning, Col des Chevrères, blev Politt sat. Efter splittelsen nede i feltet slog De Gendt et hul til resten af udbryderne på 14 sekunder. 

Favoritterne sat én efter én

Med 20 kilometer til mål blev Fuglsangs hjælper Omar Fraile sat fra favoritgruppen. 

Thomas De Gendts forsøg på at køre fra udbruddet fejlede og han blev hentet på det stejle stykke på Col des Chevrères. De Gendt faldt helt igennem og kunne slet ikke følge med gruppen der hentede ham. 

Med 19 kilometer tilbage af etapen blev flere og flere ryttere sat fra favoritgruppen, herunder Wout Poels, der bliver betegnet som  den bedste bjerghjælper til Bernal og Geraint Thomas. 

Valverde viste flot sin VM-trikot frem, da han satte sig helt frem og tog en føring for Movistar. Tempoet som Valverde satte fik endnu flere til at falde fra, bl.a. INEOS-hjælperen Castroviejo. Kort tid efter var det Tejay van Garderens, der sluttede som nummer to i Criterium du Dauphine, tur til at falde fra. 

På nedkørslen ned mod bunden af La Planche des Belles Filles, sad Fuglsang med kun én Astana rytter, Lutsenko, i favoritgruppen. 

Med 4 minutter ned til feltet kørte udbruddet bestående af; Tim Wellens, Xandro Meurisse, Dylan Teuns og Giulio Ciccone ind på den hårdeste stigning i Tour de France indtil videre, La Planche des Belles Filles der over de sidste 7 km af etapen stiger med et gennemsnit på 8,7%. 

Ind på La Planche des Belles Filles var det Movistar der satte tempoet. Danske Jakob Fuglsang sad uden nogen af sine hjælpere og måtte selv køre sig frem i feltet. Med 4,7 kilometer tilbage lod verdensmesteren Alejandro Valverde sig falde tilbage. Kort tid efter kom han dog stærkt igen. 

[REL1]

Tim Wellens kunne til sidst ikke holde tempoet og måtte falde tilbage. Kort efter faldt Meurisse også tilbage. Wellens blev hurtigt hentet af feltet

Ud på de sidste kilometer skiftede holdene i front, og det var nu stærke team Ineos der førte an med Alaphilippe med helt fremme. I samme gruppe sad Jakob Fuglsang. 

Warren Barguil prøvede med 3,5 kilometer at slå et hul til feltet. Mikel Landa prøvede med 3 kilometer tilbage også at slå et hul, som han straks fik slået og han kørte let op og forbi Barguil. 

Helt i front kørte Ciccone og Teuns alene ind på grustykket op til målstregen. Lige inden målstregen måtte Ciccone se sig slået, da Teuns fik slået et hul.

På grustykket op mod målstregen på La Planche des Belles Filles angreb Alaphilippe fra fronten af feltet. Geraint Thomas svarede igen og lukkede hullet til Alaphilippe. På opløbstrækningen gik Thomas forbi og krydsede målstregen før Alaphilippe. 

Jakob Fuglsang kom i mål sammen med mange af sine rivaler og tabte kun få sekunder i klassementet. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=210006&k=EF0YdXp62cZi&p=aee64e455e" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe>

Bahrain Merida udtager alsidigt Tour-hold omkring Nibali

Posted on: juli 1st, 2019 by ULS

Bahrain Merida har sat navne på deres otte ryttere til Tour de France, og det er naturligvis med kaptajn Vincenzo Nibali som spydspidsen. 

Vincenzo Nibali har dog endnu ikke besluttet sig, om han skal køre klassement eller jagte etapesejre.

– Jeg vil lytte til mine følelser. Efter den første uge og den første bjergetape til La Planche des Belles Filles, vil jeg se, hvor jeg er, siger Nibali i en pressemeddelelse fra holdet. 

Nibali får selskab af et meget stærkt Bahrain Merida-hold, der kan være med i alle terræner. 

Sonny Colbrelli er med til jagte sprinteretaper og den grønne trøje, mens Dylan Theuns og Matej Mohoric skal jagte udbrudssejre. 

Verdenmesteren på enkeltstart, Rohan Dennis, er naturligvis også til start og kan støtte Nibali i bjergene sammen med erfarne Damiano Caruso.

Holdet rundes af med stortalentet Ivan Garcia Cortina og solide Jan Tratnik.

Bahrain Meridas Tour de France-hold 2019
Vincenzo Nibali
Damiano Caruso
Sonny Colbrelli
Rohan Dennis
Jan Tratnik
Ivan Garcia Cortina
Dylan Theuns
Matej Mohoric

Medie: Nibali skifter til Trek-Segafredo

Posted on: juni 4th, 2019 by hjulmandmike@gmail.com

Trek holdet der i forvejen husere store ryttere som Richie Porte, Bauke Mollema og to danskere i Mads Pedersen og Nicklas Eg, men nu er der angiveligt mere på vej. 

Rygterne har igennem længere tid sendt den italienske stjerne, Vincenzo Nibali til Trek-Segafredo og nu bekræfter holdets italienske ejer, Massimo Zanetti, overfor Gazetta dello Sport at 'Hajen fra Messina' er på deres holdkort til næste sæson:

– Vincenzo er den bedste som Italien har og en af de bedste i hele verden. Jeg har kæmpet for at skrive kontrakt med ham og fulgt ham siden 2015 og nu lykkedes det endelig, fortæller den italienske holdejer hos Trek-Segafredo Massimo Zanetti.

Den 34-årige italiener har indtil videre i hans begivenhedsrige karriere vundet alle tre Grand Tours og to af de store endagsløb, Lombardiet rundt og Milano-Sanremo. 

Nibali med stærkt hold til titelforsvar i San Remo

Posted on: marts 21st, 2019 by Velomore

Vincenzo Nibali vandt i sidste sæson Milano-San Remo på imponerende vis foran Caleb Ewan og Arnaud Demare og står nu som forsvarende mester, der skal forsøge at gentage succesen fra sidste sæson. Til at hjælpe med det, har han fået bygget et stærkt Bahrain-Merida hold omkring sig, der skal hjælpe den garvede italiener. 

[REL1]

I det netop afsluttede Tirreno-Adriatico var Nibali dog langt fra hans tidligere top niveau, men Nibali selv er dog glad for hvordan løbet udviklede sig og ser nu frem mod Milano-San Remo.

– Jeg er glad for de "signaler" jeg fik fra Tirreno-Adriatico fordi de viste at min form er ved at blive bedre. San Remo er måske det sværeste løb at tolke og det er løbets charme. Det bliver ikke nemt at gentage hvad jeg gjorde sidste år, men jeg vil prøve, fortæller Nibali på holdets hjemmeside. 

Holdet har taget Sonny Colbrelli med, som en backup hvis Vincenzo Nibali ikke har dagen og Colbrelli kunne også være en potentiel kandidat til sejren, da han tidligere har leveret i løb der minder om Milano-San Remo. 

Bahrain-Meridas hold til Milano-San Remo er følgende: Vincenzo Nibali, Sonny Colbrelli, Heinrich Haussler, Kristijan Koren, Matej Mohoric, Marcel Sieberg og Dylan Teuns.

Nibali utilfreds med kontrakttilbud: Rygtes til Trek-Segafredo

Posted on: januar 8th, 2019 by ULS

Vincenzo Nibali er ikke tilfreds med Bahrain Meridas kontrakttilbud, og den 34-årige italiener har allerede modtaget stor interesse fra specielt Trek-Segafredo. Det erfarer La Gazetta dello Sport.

Ifølge den italienske avis er Nibali utilfreds med, at Bahrain Merida kun har tilbudt ham en et-årig kontraktforlængelse til, når hans kontrakt slutter efter denne sæson. I stedet er Nibali interesseret i 2-årig kontrakt, da han har ændret planer og nu ønsker at fortsætte karrieren længere end OL i Tokyo 2020. 

Og allerede nu skulle der være stor interesse i superstjernen fra Trek-Segafredo, der eftersigende allerede har et møde planlagt med Nibali snart. Det er specielt sponsoren Segafredo, der er et italiensk kaffefirma, der skulle være meget interesseret i at få fingrene i Italiens største cykelstjerne. 

Bahrain Merida har dog ikke tænkt sig at opgive deres stjerne uden kamp, og kontraktforhandlingerne skulle stadig være åbne mellem parterne. 

– Det ville selvfølgelig være rart, at han sluttede karrieren hos us, fortæller Bahrain Meridas manager, Brent Copeland, til Velonews.com. 

– Han har været hos holdet siden det startede og var en af de vigtigste grunde til, at holdet overhovedet blev startet, da han mødtes med Prins Nasser. Men det er hans valg. Vi kan kun tilbyde ham det bedste, vi kan, og så må han beslutte, hvad han vil.

Det er dog ikke kun Trek-Segafredo, der skulle have set sig varm på den tidligere Grand Tour-vinder. Også UAE Team Emirates skulle være interesseret i ham.

Vincenzo Nibalis store mål for 2019-sæsonen bliver Giro d'Italia, som han senest vandt i 2016.

Nibali jagter legendarisk double: Det er en stimulerende udfordring

Posted on: december 27th, 2018 by Breum

Når Vincenzo Nibali i 2019 tager hul på sin femtenede sæson som professionel, bliver det med karrierens med karrierens måske største udfordring i kikkerten.Den firedobbelte Grandtour-vinder har blikket stift rettet mod at opnå det, ingen har opnået siden Marco Pantani i 1998: At vinde både Giro d'Italia og Tour de France i den samme sæson.

Bahrain-Merida kaptajnen har rundet 34 år og hans seneste Grandtour-sejr kom i hus i 2016, hvor han vandt hjemlandets tre uger lange rundtur, men ifølge hans mangeårige træner, Paolo Slongo, har Nibali stadig masser af store resultater tilbage i benene.

[REL3]

Slongo erkender, at det ikke er nogen nem opgave, Nibali har givet sig i kast med, men det er netop derfor er det den perfekte udfordring for den sicilianske stjerne, mener han:

– Vincenzo er 34 år gammel og har nået en meget høj grad af fysisk modenhed. Jo ældre man bliver, jo større en belastning kan man holde til. Derfor spurgte vi os selv: "Hvorfor ikke prøve doublen?. Panatani var den sidste rytter, der gjorde det, og det var en helt anderledes cykelsport. Froome og de andre har forsøgt den [Giro/Tour-doublen red.], så vi ved, at det ikke bliver nemt, men for en rytter som Nibali, er det stimulerende at have det som en udfordring, siger Slongo til Cyclingnews.

I senere år er det hverken lykkedes Alberto Contador, Nairo Quintana eller Chris Froome at lade sig hylde som vinder af årets to første Grandtours i den samme sæson, men Slongo mener, at ruterne til årets løb vil gøre det nemmere at gøre Pantani, Coppi, Anquetil, Merckx, Hinault, Roche og Indurain kunsten efter: 

[REL4]

– For at give sig i kast med den famøse double har jeg altid følt, at løbene skal være designet på en speciel måde, for man har kun fem uger mellem Giro'en og Tour'en. I år kunne de to ting passe ret godt sammen. Giro'en er ret hård, men Tour'en er ikke særlig hård i den første uge. Man vil stadig have en fornuftig form ved Tour'ens start, men man skal ikke nødvendigvis være på sit skarpeste dér, fordi der ikke er en bjergafslutning i de første fire, fem etaper, hvor man risikerer at tabe meget tid til de andre, vuderer Slongo.

Mens det er målet at gøre det så godt som muligt i både Giro d'italia og Tour de France, betyder det dog ikke, at Nibali vil holde igen, når han står på startstregen til hjemlandets store etapeløb, forklarer Slongo:

– Hvis vi prøver at over-kalkulere alt, risikerer vi at tabe både Giro'en og Tour'en. Giro'en kommer først, og vi ønsker at gøre det godt.

[REL6]

Mens 'Hajen fra Messina' i de seneste år har kørt sæsonens første løb i Argentina, vil han have en mere konservativ tilgang i den kommende sæson, hvor han skyder sæsonen i gang under premiereudgaven af UAE Tour. Herefter vender italieneren tilbage til hjemmebanen, hvor han stiller til start i både Strade Bianche og Tirreno-Adriatico, før han skal forsøge at forsvare sin titel i Milano-Sanremo. Herefter venter der Nibali en lille pause, før han finpudser Giro-formen i Tour of the Alps og Liège-Bastogne-Liège.

Efter Giro'en venter der Nibali en uges restitution,efterfulgt af en uges træning hjemme, før han drager tager på højdetræning i tolv til fjorten dage. Italieneren stiller efter planen kun til start i et enkelt løb mellem de to Grandtours; de italienske mesterskaber.

Matej Mohoric: Jeg var ikke helt klar

Posted on: november 23rd, 2018 by velo_admin

I sommers vandt det slovenske stortalent Matej Mohoric det én uge lange etapeløb BinckBank Tour. På trods af hans bare 23 år på det tidspunkt var sejren længe ventet blandt cykelfans. Sloveneren har nemlig lige afsluttet sin femte sæson som professionel og har længe været udråbt som et af fremtidens store navne. 

I 2012 blev Mohoric verdensmester hos juniorerne, hvilket han fulgte op med at tage titlen igen året efter – nu i U23-klassen. Derefter gik det hurtigt, og han fik altså sin første professionelle kontrakt med Cannondale i 2014. Her kørte han i to sæsoner, inden han skiftede til Lampre i 2016. Derefter blev det til en enkelt sæson hos UAE Team Emirates i 2017, mens han nu har kontrakt med Bahrain Merida for 2019 også.  

De helt store resultater er dog udeblevet indtil nu. I et interview med Cyclingnews siger han selv, at det nok har en årsag:

– Set i bakspejlet, måske af fysiske årsager, var det måske ikke den bedste idé at blive professionel i så ung en alder. Jeg var ikke helt klar og var på et meget lavere niveau end de andre ryttere på World Tour niveau.

Til gengæld vurderer Mohoric, at hans hårdt tilkæmpede erfaring giver ham en fordel nu:

– Men nu synes jeg, at jeg har udviklet mig både mentalt og fysisk. Jeg har også fået en masse erfaring. Jeg er kun lige fyldt 24, men næste år vil være min sjette sæson på World Tour niveau. Sammenlignet med fyre, som bliver professionelle i denne alder, tror jeg, at jeg har en stor fordel. Jeg har allerede kørt de fleste af de løb, jeg vil satse på, og jeg har allerede kørt Giro d'Italia tre gange, så det er meget anderledes end at være en nybegynder.   

Mohoric vandt desuden Deutscland Tour samt 10. etape af Giro d'Italia i år.  

[REL1]

[REL2]

World Touren: De mest forbedrede hold i 2018

Posted on: november 9th, 2018 by christianfrese

[IMG2]

Bora-Hansgrohe. 2017: nr. 8. 2018: nr. 3.

Peter Sagan, Rafal Majka… og hvem ellers? Det var ganske forståligt, at en stjerne af Sagans størrelse ville tage en del af den kapitalindsprøjtning, som tyske Bora-Hansgrohe fik før 2017-sæsonen, men alligevel blev holdet ingenlunde det stærke mandskab, som mange havde håbet ville kunne støtte Sagan og Majka i deres store sæsonmål. 

Godt nok hentede holdet også Leopold König, som havde samlede placeringer i udkanten af top 10 i samtlige Grand Tours, men også han skulle jo køre sin egen chance. Stærke hjælpere var således en mangelvare hos Bora i 2017, og konsekvensen blev, at særligt Sagan var efterladt på egen hånd i finalerne af de store løb.

De manglende hjælpere var dog ikke den eneste forhindring for Bora, der også oplevede en lang række uheld i løbet af 2017, hvilket var stærkt medvirkende til, at det storsatsende tyske hold fik en debutsæson på World Touren, som forløb langt under forventning. 

Jo, Sagan hentede som ventet en masse World Tour-point til holdet, men særligt uheldsramte løb i Flandern Rundt og Paris-Roubaix samt den kontroversielle diskvalifikation i Tour de France kostede slovakken chancen for at hente de helt store resultater til sit nye mandskab i 2017 (VM-titlen i Bergen gav ingen World Tour-point). 

Lige ved og næsten blev det også for Majka, som måtte nøjes med andenpladsen i både Polen og Californien Rundt og samtidig ikke formåede at indkassere topresultater i de store kuperede klassikere. 

Klassementsambitioner i Grand Tours blev der heller ikke meget af for Bora, eftersom König missede stort set hele sæsonen med en knæskade, mens Majka blev ramt af helholdsvis styrt i Tour de France og sygdom i Vueltaen.

Foruden Sagan og Majka manglede holdet som forventet også bredde i 2017 med ingen andre ryttere blandt de 70 bedste på World Touren. Der var dog også lyspunkter at spore hos tyskerne. 

Den unge klatrer Emanuel Buchmann sikrede sig top 10-placeringer i både Dauphine og Romandiet Rundt, sprinteren Sam Bennett vandt 3. etape af Paris-Nice og blandede sig helt fremme i spurterne i Giroen, og endelig havde holdet også skrevet kontrakt med den talentfulde italiener Davide Formolo til 2018-sæsonen. En sæson, der skulle vise sig at blive en væsentlig større succeshistorie for Bora-Hansgrohe.

Sagan tog her sejren i både Gent-Wevelgem og Paris-Roubaix, og den tredobbelte verdensmester formåede da også i juli at vinde den grønne trøje tilbage efter diskvalifikationen i 2017. Derudover blev det også til tre etapesejre i det franske for Sagan, der personligt opnåede en andenplads på den individuelle World Tour-rangliste, en forbedring af 2017s fjerdeplads. Men det var ikke kun Sagan, der præsterede for Bora i 2018. 

Særligt må irske Sam Bennett fremhæves. Sprinteren var grundet sygdom henover sommeren kun i aktion i 45 løbsdage i 2018, og faktisk var Bennett kun i top 10 i forbindelse med tre World Tour-løb på hele sæsonen, men når ireren ellers var i form, viste han sig at være tæt på ustoppelig. En anden- og tredjeplads på etaper i Catalonien var kun opvarmning til Giroen, hvor Bennett viste sig som den i særklasse hurtigste mand på de flade etaper, og kun et fantastisk Quick Step-hold anført af Elia Viviani begrænsede ireren til tre etapesejre. 

Siden fulgte sygdommen, men ligesom sidste år var Bennett stærk i sæsonafslutningen i Tyrkiet Rundt og tog her tre etapesejre mere til kontoen på World Tour-niveau. Bennett blev dog, foruden Sagan, overgået af yderligere tre holdkammerater på World Tour-ranglisten. 

Patrick Konrad, som hentede en samlet syvendeplads i både Giro d´Italia og Paris-Nice samt en femteplads i GP Quebec. Stabile Buchmann, som sluttede samlet firer i Baskerlandet Rundt, sekser i Dauphine, syver i Polen Rundt og som nummer 12 i Vueltaen. Samt også Formolo som præsterede flot med en samlet syvendeplads i Tirreno-Adriatico og en tiendeplads i Giroen foruden en syvendeplads i Liege-Bastogne-Liege. 

Herudover er det værd at nævne holdets helt store nye håb, Pascal Ackermann, som vandt etaper i både Dauphine, Polen og Romandiet, før han slog en håndfuld af verdens hurtigste sprintere i endagsløbet Prudential RideLondon sidst i juli. Med både Sagan, Bennett og Ackermann på holdet står Bora overfor noget af et dilemma til 2019-sæsonen.

Til slut skal holdets næsthøjeste pointscorer fra 2017-sæonen på World Touren Majka naturligvis også have et par ord med på vejen. Polakken blev en af de få ryttere, der skuffede på det tyske hold i 2018. En syvendeplads i Lombardiet Rundt og en andenplads på 13. etape af Vueltaen som bedste resultater er langt fra godt nok for den tidligere Vuelta-treer, og spørgsmålet er nu, om Majka overhovedet kommer til at køre klassement igen for Bora. Med de yngre Buchmann, Formolo og Konrad mangler tyskerne i hvert fald ikke alternativer til 2019.

Hvorvidt Bora så kan forbedre sæsonens tredjeplads på World Touren må siges at være tvivlsomt grundet Team Sky og Quick Step Floors´ dominans af sporten. Ikke desto mindre står Bora med deres stadigt relativt unge hold, der i næste sæson endda vil blive yderligere forstærket med Oscar Gatto, Jempy Drucker og ikke mindst Maximilian Schachmann, med gode chancer for minimum at gentage tredjepladsen fra 2018. Teorien om Bora værende et Sagan-domineret "one-man team" er i hvert fald definitivt død. 

 

[IMG3]
Astana Pro Team. 2017: nr. 15. 2018: nr. 6.

Ingen sejre før slutningen af april, en skade til Fabio Aru, et slemt styrt for Tanel Kangert i Giroen og ikke mindst Michele Scarponis tragiske død. Uheld var der rigeligt af i 2017 for Astana, der særligt i den første halvdel af året på mange måder gennemgik lidt af en mareridtssæson. 

Helt skidt blev det dog ikke for det kazhakiske hold, der efter sejrstørken i starten af sæsonen befandt sig på en 17. plads og dermed næstsidst på World Touren ved junis begyndelse. Kun Alexey Lutsenko med en tredjeplads i Dwars Door Vlaanderen, Michael Valgren med en sjette- og 11. plads i helholdsvis E3 Harelbeke og Flandern Rundt og endelig Oscar Gatto med en femteplads i Omloop Het Nieuwsblad holdt Astana foran Team Dimension Data. 

Sommerens begyndelse markerede dog endelig starten på lysere tider for Astana. Fuglsang vandt Criterium du Dauphine, Fabio Aru blev nummer fem i Touren og kom med en etapesejr i gult undervejs, og i Vueltaen strålede Astana med etapesejre til både kometen Miguel Angel Lopez og Lutsenko. Lopez sluttede også som nummer otte samlet. 

Endelig sluttede holdets danske ryttere 2017 stærkt af med en samlet sjetteplads til Valgren i BinckBank Tour og en andenplads i Tyrkiet Rundt til Jesper Hansen. Det var dog ikke nok til at sende Astana højere op end nummer 15 på World Touren, hvilket dog alt modgangen samt holdets ikke alt for prangende styrke taget i betragtning ikke var synderligt skuffende.

Derfor var forstærkninger i høj grad nødvendige, hvis Astana i 2018 skulle nå tidligere tiders storhed. Mandskabet hentede dog ingen umiddelbare stjerner til holdet, men i stedet solide yngre ryttere med 27-årige Omar Fraile, 24-årige Magnus Cort og 26-årige Jan Hirt som de største profiler. 

Mest bemærkelsesværdigt var det imidlertid, at Astana sagde farvel til holdets mest pointscorende rytter på World Touren i 2017, Fabio Aru, der i stedet skiftede til UAE Emirates. Umiddelbart var der derfor ikke nogen transfermæssig grund til at tro, at Astana skulle opleve en større fremgang i 2018 målt på World Tour-point.

Dette var dog lige præcis, hvad der skete i sæsonen, der netop er gået på hæld. Denne gang var Astana klar fra start, og dette sørgede særligt Valgren for, da danskeren vandt Omloop Het Nieuwsblad i februars sidste weekend. Etapeløbene i marts samt Milano San Remo bød, udover Corts fine ottendeplads i Italien, ikke på de store resultater for kazhakerne, men i april var Valgren klar igen, og danskeren tog en imponerende fjerdeplads i Flandern Rundt. 

Dette holdt Astana inde i top 10 på World Tour-ranglisten, og da Valgren vandt Amstel Gold Race midt i april, var holdet helt oppe på syvendepladsen. I alt endte Valgren som Astanas topscorer på World Touren og stod for 1803 af holdets i alt næsten 8000 sæsonpoint. Til sammenligning scorede Valgren blot 405 World Tour-ranglistepoint i 2017.

En anden rytter på Astana, der opnåede flere store resultater i 2018, var colombianske Lopez, som efter Valgrens interne dominans på holdet i foråret bidrog med en flot samlet tredjeplads i Giroen og senere på året en ny Grand Tour-podieplads i form af en tredjeplads i Vueltaen. Sejre på World Touren blev det dog ikke til for den talentfulde klatrer i 2018.

Kun en enkelt Astana-rytter samlede mere end 1000 point sammen i 2017, men i 2018 var dette tal oppe på tre, og af disse var hele to danske, da også Jakob Fuglsang imponerede undervejs i 2018. Selvom Tour de France langt fra gik, som den 33-årige havde håbet på, blev det alligevel til en samlet andenplads i Schweiz Rundt, en fjerdeplads i Romandiet Rundt og en ottendeplads i Amstel Gold Race i løbet af året.

Andre ryttere, der bidrog til Astanas optur, var Pelle Bilbao (sjetteplads samlet i Giroen og etapesejr i Dauphine), Cort (etapesejre i Tour de France og BinckBank Tour), Lutsenko (andenplads samlet i Tyrkiet Rundt), Fraile (etapesejre i Tour de France, Romandiet Rundt og Baskerlandet Rundt), Luis Leon Sanchez (samlet ottendeplads i Tour Down Under og Tour of Guangxi) og Sergei Chernetski (samlet tredjeplads i Tour of Guangxi). 

Hvordan vil det så gå Astana i 2019? Først og fremmest mister holdet for andet år i træk sin topscorer på World Touren, da Valgren drager til Dimension Data. Dette er dog den eneste markante svækkelse af holdet. 

Blandt de nye ryttere på holdet til 2019-sæsonen skiller særligt to ryttere sig ud: Ion og Gorka Izagirre. Kun Lopez scorede flere World Tour-point end Ion blandt Astana-ryttere for 2019, og spanieren bliver med sikkerhed en nøglefigur for det kazhakiske mandskab i etapeløbene. Ion får som sagt sin bror Gorka med, og sammen kan de udgøre en stærk duo, som cykelfans bl.a. så det i årets Paris-Nice. 

Astana har imidlertid ikke erstattet tabet af Valgren til klassikerne, og selvom Izagirre-brødrene er forstærkninger, der vil give resultater, virker det ikke til, at Astana har mange ryttere, som står på spring til at tage det næste skridt. Der er dog naturligvis undtagelser, og kan ryttere som Cort, Lutsenko og særligt Lopez fortsætte deres udvikling, er det ikke umuligt, at Astana kan gentage årets sjetteplads. En placering højere end det vil ikke desto mindre være en overraskelse. 

 

[IMG4]
Bahrain-Merida. 2017: nr. 14. 2018: nr. 7.

Med arabiske millioner i ryggen var cykelverdenen næppe i tvivl om, at nystartede Bahrain-Merida i transfersæsonen 2016-2017 havde midler til at samle et af de stærkeste førsteårshold i nyere tid. Forventningerne til hvilken trup araberne kunne samle blev end ikke mindre, da Vincenzo Nibali blev offentliggjort som den første rytter på holdet til 2017. Desværre for Nibali formåede Bahrain-Merida ikke at samle tilnærmelsesvis samme støtte til italieneren, som Froome, Quintana og Bardet skulle opleve i bjergene sidste år. 

I stedet blev flere af Nibalis tidligere bekendte og gode venner som Franco Pellizotti, Enrico Gasparatto og Giovanni Visconti hentet til holdet, og da den største profil udover Nibali blev ligeledes italienske Sonny Colbrelli, fik holdet hurtigt et markant italiensk udseende. Kun spanske Ion Izagirre, som var sluttet treer i Romandiet Rundt og femmer i Paris-Nice i 2016, så dog på papiret ud til at kunne bidrage med store resultater i tillæg til de italienske stjerner Nibali og Colbrelli. 

Holdet så således meget smalt ud før 2017-sæsonen, og resultaterne blev også derefter. Kun Nibali, Colbrelli og Izagirre sluttede i top 130 på World Tour-ranglisten i 2017 for Bahrain-Merida. Holdet undgik dog en absolut bundplacering, da de tre profiler alle havde mere end godkendte sæsoner.

Stabile Nibali sluttede som nummer tre i Giroen, toer i Vueltaen og vandt hjemlandets monument Lombardiet Rundt i slutningen af sæsonen. Izagirre viste sig igen frem i de uge-lange etapeløb, da han sluttede mellem nummer tre og syv i både Baskerlandet, Romandet, Schweiz og Paris-Nice. Derudover blev det til en flot femteplads i Liege-Bastogne-Liege og en syvendeplads i Amstel Gold Race. Endelig tog Colbrelli en tredjeplads i Bretagne Classic, top 10-placeringer i E3 Harelbeke, Amstel Gold Race og Flandern Rundt samt en etapesejr i Paris-Nice. 

Udover de tre profiler var der dog ikke mange resultater at skrive hjem om for et hold, der derfor havde alvorligt brug for forstærkninger til 2018.

Igen skuffede Bahrain-Merida dog mange i transfersæsonen. Af de nyerhvervede ryttere blev kun Domenico Pozzovivo og i nogen grad Gorka Izagirre betragtet som betydelige forstærkninger af holdet. Ellers var valget faldet på talentfulde ryttere som Hermann Pernsteiner, Matej Mohoric og Mark Padun, som alle måske havde potentiale, men næppe kunne slå igennem på kort sigt. Heldigvis for araberne skulle eksperterne i høj grad tage fejl af holdet i 2018.

Det skyldtes først og fremmest den øgede bredde, som holdet viste undervejs i sæsonen. Pozzovivo leverede som forventet øget styrke i bjergene, og særligt i Giro d´ Italia, hvor den lille italiener for sjette gang i karrieren sluttede i top 10 med en femteplads, brillerede Pozzovivo. Også Liege-Bastogne-Liege (en femteplads) og Lombardiet Rundt (en ottendeplads) gav top 10-placeringer til den tidligere AG2R-rytter. 

Desuden viste Gorka Izagirre sig som en langt større forstærkning end forventet, da spanieren sluttede på podiet i Paris-Nice og syver i sæsonåbneren Tour Down Under. 

Og så var der Mohoric. Med sine fabelagtige nedkørselsevner, sin brølstærke motor og taktiske snuhed brød sloveneren for alvor gennem lydmuren i 2018. Den tidligere juniorverdensmester tog bl.a. den samlede sejr i BinckBank Tour og 10. etape af Giroen. Udenfor World Touren er det derudover værd at nævne, at Mohoric vandt det genopståede Tyskland Rundt i en fantastisk august for sloveneren.

Blandt andenårsrytterne på holdet var det igen Nibali, Colbrelli og Ion Izagirre, der stod for resultaterne, men også veteranen Enrico Gasparatto havde en flot sæson, da den 36-årige italiener efter et slemt styrt i 2017 leverede et flot ardennercomeback og sluttede treer i Amstel og sekser i Liege. 

Udover Gasparotto vil også Ion Izagirre formentlig være mere end tilfreds med sin sæson. Spanieren udviste igen sin uhyggelige stabilitet med en fjerdeplads bag broderen Gorka i Paris-Nice og en tredjeplads i hjemlandets Baskerlandet Rundt. Desuden var Ion også stærkt kørende i efteråret med sin første samlede top 10 i en Grand Tour i Vueltaen samt en sjetteplads i Lombardiet Rundt.

Det er nok mere tvivlsomt, om de italienske profiler Nibali og Colbrelli er så tilfredse. Nibali vandt ganske vidst en kæmpe sejr i Milano San Remo, men fik hele sommeren og næsten hele efteråret ødelagt af det uheldige styrt på Alpe d´ Huez i juli, da han kom i kontakt med en kamerarem. Først i det afsluttende Lombardiet Rundt var Nibali tilbage tæt på topform, men måtte her slippe Thibaut Pinot på de sidste kilometer og nøjes med andenpladsen.

For Colbrelli blev det en sæson med flere topplaceringer men stort set uden sejre. På World Touren blev det kun til en enkelt i form af en etapesejr i Schweiz Rundt, mens den 28-årige sluttede toer på to etaper i både Romandiet Rundt og Tour de France samt ved GP Montreal i september.

Efter den markant forbedrede 2018-sæson er det dog ikke nemt at forudsige, hvordan det vil gå Bahrain-Merida i 2019. Dette skyldes den markante udskiftning af ryttere, der venter fra den netop opståede sæson til den kommende af slagsen. 

Izagirre-brødrene tager til Astana, og bliver på Bahrain-Merida erstattet af Rohan Dennis og Damiano Caruso fra BMC. Gasparotto skifter til Dimension Data, men erstattes af den fremadstormende belgier Dylan Teuns. Endelig drager den talentfulde sprinter Niccolo Bonifazio til Direct Energie, og hans plads tages naturligt af den ligeledes talentfulde sprinter Phil Bauhaus. 

Umiddelbart virker Bahrain-Merida derfor til at have erstattet profiltabene på fornuftig vis, hvor særligt Teuns kan vise sig at være en stor gevinst for holdet. 36-årige Pozzovivo og 34-årige Nibali bliver næppe bedre, men italienerne virker langt fra færdige på topniveau, og kan Mohoric fortsætte sin udvikling og Colbrelli vende andenpladserne til sejre, kan Bahrain-Merida meget vel leve op til syvendepladsen i 2019. 

Nibali åben overfor Giro/Tour-double

Posted on: november 5th, 2018 by Breum

I løbet af de seneste uger har løbsarrangørerne løftet sløret for ruterne til årets to første Grandtours, Giro d'Italia og Tour de France, og de store klassementsstjerner er gået i gang med at overveje hvilket af de to etapeløb, de skal satse på i den kommende sæson.

Én af dem er Vincenzo Nibali, der i den forgangne sæson sprang hjemlandets Grandtour over for i stedet at give sig i kast med dens franske sidestykke. 

[REL2]

Den stolte sicilianer viste fin form i løbets første halvdel, hvor han længe lignede en seriøs udfordrer til sejren. Skæbnen ville det dog anderledes, og da en tilskuer væltede ham i kaosset på Alpe d'Huez, kostede det Nibali en brækket ryghvirvel og et farvel til Tour'en.

Italieneren har brugt den første del af sin off-season på at være på ferie og deltage i ASOs show-løb Saitama Critérium, og han har derfor ikke haft meget tid til at sætte sig ind i ruternes sammensætning:

– Jeg havde kun ti timer i Europa, før jeg rejste til Japan, så jeg har endnu ikke set nogle rigtige detaljer af ruterne. Jeg ved, at Giro'en starter i Boglogna og derefter besøger Toscana, hvor jeg kørte som junior- og U23-rytter. Der er også bjerg-enkeltstarten i San Marino og nogle hårde bjergetaper med udfordrende nedkørsler. Jeg har også hørt, at antallet af enkeltstartskilometer i Tour'en er meget begrænset, men det er alt, hvad jeg ved, siger han til Cyclingnews.

[REL3]

Efter den bratte afslutning på årets Tour er Bahrain-kaptajnen opsat på  at få revanche i 2019, mens hjemlandets store løb også trækket i den stolte sicilianer, der heller ikke udelukker, at han kunne finde på at jagte den mytiske Giro/Tour-double:

– Jeg har ikke talt med holdledelsen, men det er svært at sige, hvad mit store mål vil være. I 2019 kunne jeg satse på enten Giro'en eller Tour'en, eller måske endda dem begge. Jeg prøver at ændre mine Grand Tour-mål, men i år var jeg i form til Tour'en, og pludselig blev midt løb afbrudt. Giro d'Italia vil altid være speciel for mig, fordi jeg er italiener, men der er endnu ikke truffet en beslutning. 

2019 bliver samtidig en vigtig sæson for Nibali, der har kontraktudløb med Bahrain-Merida, og han skal derfor ud at sikre sig karrierens måske sidste kontrakt. 

[REL1]

Både UAE Team Emirates og Trek-Segafredo har udtrykt interesse for at tilknytte den erfarne italiener i 2020, og selvom han umiddelbart anser en kontraktforlængelse med Bahrain som værende det mest sandsynlige scenarie, udelukker Nibali ikke et holdskifte, hvis det rigtige tilbud skulle byde sig:

– Der er ikke nogen, der har ringet til mig, men jeg var måske svær at få fat på, fordi jeg ønskede at trække stikket en smule. Min agent er opmærksom på alle tilbudene og den interesse, der er blevet vist os. Der er ikke noget, der har ændret sig. Jeg er fortsat Bahrain-Merida-rytter, og derfor må jeg først og fremmest være professionel frem til min kontrakt udløber. Der er mange gode tegn på, at jeg kan ende med at forlænge min kontrakt, men jeg overvejer stadig mine muligheder.

Det er to år siden, Nibali tog sin seneste Grandtour-sejr i 2016-udgaven af Giro d'Italia, men italieneren kan stadig se tilbage på en fin sæson, der blandt andet bød på en overraskende sejr i Milan-Sanremo, flot kørsel i Tour'en og en andenplads i årets sidste monument, Il Lombardia.

Cavendish rygtes til Bahrain-Merida

Posted on: september 18th, 2018 by alexanderbeguin

I en tid hvor mange ryttere finder nye hold, eller forlænger med nuværende, er der stadig en del ryttere, der er på udkig efter en kontrakt i det professionelle felt. En af dem er den efterhånden lidt afdankede stjerne, Mark Cavendish, som endnu ikke har forlænget med Dimension Data. 

Tirsdag rygtes han dog væk fra holdet, hvor det ifølge Cyclingnews.com er en mulighed, at sprinteren kan tage til Bahrain-Merida i 2019. En af faktorerne for et skifte er, at holdet vil få McLaren som medsponsor fra nytår, og her vil briten være en del af pakken sammen med sin tro følgesvend, Bernhard Eisel. 

Der er dog mange hvis'er endnu, men mange kilder tæt på parterne beskriver det som en reel mulighed. Bahrain-Merida har allerede Sonny Colbrelli som deres hurtigtste, men er ikke en ren sprinter ligesom Cavendish. Holdet har dog også allerede hentet den lovende tysker rytter Phil Bauhaus fra Team Sunweb. Spørgsmålet vil derfor være, om der er plads til at gøre alle tre profiler tilfredse på samme tid. 

Derudover døjer rytteren fra The Isle of Man stadig med helbredsproblemer efter han i dette efterår blev diagnosticeret med kyssesyge. Cavendish er derfor stadigvæk ude på ubestemt tid. 

Dimension Data skulle efter alt at dømme stadig være i forhandlinger med Cavendish, så derfor lader alt stadig til at være åbent i øjeblikket.  

Bahrain-Merida rytter skal en tur i skammekrogen

Posted on: september 5th, 2018 by louisejohansen

Ifølge en pressemeddelelse fra UCI har de taget Kanstantsin Siutsou for brug af Erythropoietin, også kendt som EPO. Prøven er taget 31 juli 2018, uden for konkurrence. Det var en planlagt kontrol  som blev lavet af CDAF  (Cycling Anti-Doping Foundation).

Nu kan rytteren kun vente på at der foreligger et resultat af B-prøven. Men indtil da er Siutsou suspenderet indtil der kommer en afgørelse.

– the er med stor skuffelse at vi er blevet informeret af UCI at der er fundet urelmæssigheder i en prøve hos vore rytter Kanstantsin Siutsou. Da vi har en nul tolerance politik er han midlertidigt suspenderet.  Skriver holdet på deres hjemmeside

Siutsous kontrakt udløber efter den indeværende sæson og holdet havde allerede meddelt ham at kontrakten ikke ville blive fornyet.

-Denne besked er frygtelig skuffende, og vi tager det meget alvorligt når rytterne går imod vores interne regler. Denne adfærd accepteres ikke af vores hold – Skriver Brent Copeland på holdets hjemmeside.

Nibali satser på etapesejre i den tredje uge

Posted on: august 20th, 2018 by Velomore

Bahrain-Meridas kaptajn til Vuelta a España bliver ikke deres normale kaptajn Vincenzo Nibali, men derimod Ion Izaguirre, der skal køre efter det samlede klassement. Vincenzo Nibali har ikke kunne nå at køre sig i form til at kunne køre efter den samlede sejr, efter sit styrt i Tour de France. Derimod satser Nibali på at bruge Vuelta a España som en forberedelse til VM i Innsbruck og håber samtidigt at han kan tage etapesejre i den tredje uge.

– En succesfuld Vuelta for mig vil at være en hovedfigur på nogle gode etaper da jeg stadig er i en restitutionsproces, det er hårdt for mig at tænke på det samlede klassement med så få dages træning bag mig, fortalte Nibali i en presseudgivelse fra løbsarrangørerne. 

Det bliver altså ikke Nibali som Bahrain-Merida holdet satser på, men derimod Ion Izaguirre, der tidligere har vist glimrende form i en-uges etapeløb, men aldrig rigtig prøvet at gå efter den samlede sejr i Grand Tours

– Jeg sluttede Tour de France med en god form og også i San Sebástian var fornemmelsen god. Det er det første Vuelta a España i min karriere og jeg vil køre efter klassementet. Jeg har rekognosceret flere af etaper – specielt bjerge i de nordlige Spanien – og jeg kan godt lide ruten. Der er også en 40 kms enkeltstart og det er en fordel for mig, fortalte Izaguirre. 

Det øvrige Bahrain-Merida hold er følgende: Franco Pellizotti, Gorza Izaguirre, Ivan Carcia Cortina, Luka Pibernik, Hermann Pernsteiner og Mark Padun.

Vincenzo Nibali stiller til start i Vueltaen

Posted on: august 12th, 2018 by Velomore

Efter at have udgået i dette års Tour de France med en brækket ryghvirvel, var der mange spørgsmål om Vincenzo Nibalis resterende del af sæsonen. Men en operation lavet for at stabilisere knoglen har gjort, at italieneren allerede har kunne træne adskillige timer på landevejen. Efter en testtur på en stigning nær hans hjem i Lugano har Nibali kunne offentliggøre til La Gazzetta dello Sport at han stiller op i Vueltaen.

Dog forventes det ikke at Nibali skal køre Vueltaen som kaptajn for Bahrain-Merida, men derimod bruge Vueltaen som forberedelse frem mod verdensmesterskaberne i Innsbruck. Nibali har fem gange tidligere stiftet bekendtskab med Vueltaen, hvor han tilbage i 2010 tog den samlede sejr og i både henholdsvis 2013 og 2017 sluttede på løbets andenplads.

Nibali tager ifølge hans træner, Paolo Slongo, også tingene mere roligt, efter at de er blevet mere overskuelige.

– Vincenzo er meget mere rolig nu hvor tingene er blevet mere overskuelige. Han ser fremad og får det bedre hele tiden. Vi arbejder hen imod Vuelta a España men vi er nødt til at være forsigtige fordi der er en del af arbejde med. Vi er nødt til at tage tingene dag for dag og håbe på at alting går efter planen, fortalte Slongo til La Gazzetta dello Sport.

Rohan Dennis skifter til Bahrain-Merida

Posted on: august 9th, 2018 by magnusbang

Efter tre og en halv sæson på det schweiziske BMC-hold skifter tempospecialisten til Bahrain-Merida, det bekræfter holdet torsdag i en pressemeddelelse. Planen er, at han på sit nye hold skal fungere som en plan B, hvis ikke Vincenzo Nibali kan stille til start eller er i topform. En rolle som han kender fra BMC, hvor han ofte gemte sig i skyggen af Richie Porte. 

Selv udtaler han: "Jeg er ekstremt spændt på at køre for Bahrain-Merida de to kommende år. Organisationen har været meget kontante og ærlige omkring deres planer og mål for mig, det er virkelig positivt. For så ved jeg at vi arbejder mod det samme mål. Jeg ser frem til, at arbejde sammen med et hold der har tænkt sig at investere i min fremtid, og jeg er spændt på at se, hvad vi kan opnå sammen."  Til sidst takker han også BMC mandskabet, for de fremskridt han har gjort i sin karriere i de fire sæsoner, han har kørt der.

De mål og forventninger som Bahrain-Merida håber at indfri, er at hjælpe australieren med at udvikle sig videre som klassementsrytter, fra udelukkende at have været tempospecialist. 

BMC-belgier skifter til Bahrain-Merida

Posted on: august 2nd, 2018 by alexanderbeguin

En af de mest lovende unge belgiere i øjeblikket hedder Dylan Teuns. Fra 2019 skifter han BMC ud med Bahrain-Merida efter 4 år på det amerikanske mandskab, hvor han oven i købet startede som trainee tilbage i 2014. 

Holdchefen Brent Copeland er selvsagt meget tilfreds med sin kommende rytter: 

– Vi mener, at han har et meget stort potentiale i fremtiden. Ikke kun med hans klatreegenskaber, men også hvad angår hans evner som klassementsrytter. At gøre holdet endnu mere internationalt er ligeledes noget vi er meget glade for, udtaler Copeland i en pressemeddelelse. 

[REL2]

Teuns har længe været en stjerne i svøb, og havde i fjor sin hidtil bedste sæson med samlede sejre i Polen Rundt, Artic Race of Norway og Vallonien Rundt. I år imponerede han blandt andet med en samlet sjetteplads i Paris-Nice. 

– Jeg er meget glad for at slutte mig til Bahrain-Merida, som er et af de førende hold i verden. Vi har sammen lavet et spændende løbsprogram for mig, og jeg er glad for den tillid, som ledelsen har vist mig, fortæller Teuns. 

Walisisk talent skriver under med Bahrain-Merida

Posted on: juli 12th, 2018 by Velomore

22-årige Stephen Williams viste rigtig gode tegn i U23-udgaven af Giro d' Italia der blev kørt tilbage i Juni. Her kunne waliseren tage hjem med en etapesejr på et af løbets bjergetaper og derudover at have kørt i løbets førertrøje i én enkelt dag. Waliseren sluttede samlet på en femteplads og har efter sine præstationer sikret sig en stagiaire-kontrakt hos Bahrain-Merida i 2018-sæson og vil i 2019-sæsonen køre som neo-pro.

Stephen Williams har i indeværende sæson kørt på SEG Racing Team, der også tidligere har sendt deres ryttere til de helt store hold. Efter et succesrigt 2017 kunne holdet sende deres mest vindende rytter, Fabio Jakobsen, til Quickstep-Floors hvor hollænderen har fortsat med at levere sejre. 

Derudover sendte SEG Racing Team også Koen Bouwman til Lotto-NL Jumbo i 2016, hvor hans i sidste sæson tog en imponerede sejr i Criterium du Dauphine. 

Stephen Williams vandt i Maj Rode de L'Isard i pyrenæerne og hans kørestil bliver allerede nu sammenlignet med UAE Team Emirates Dan Martins aggresive tilgang til løbene.

– Det føles som om alt bare har passet sammen over de sidste to måneder med Isard i Frankrig og nu U23 Giroen. At se resultater komme ind er godt for moralen, fortalte Williams til Velo UKs hjemmeside.

 

 

Medie: Tredobbelt verdensmester skifter hold

Posted on: juli 9th, 2018 by velo_admin

I denne sæson har den tredobbelte verdensmester i cykelcross, Wout Van Aert, imponeret med flere gode præstationer i forårsklassikerne, hvor det blandt andet er blevet til en podieplacering i Strade Bianche og en 9.plads i Flandern Rundt. Netop disse præstationer har bekræftet den unge belgiers talent på landevejen og nu kan Van Aert stå over for et holdskifte. Ifølge det hollandske medie De Telegraaf, er Team LottoNL-Jumbo nemlig interesseret i at tilknytte Van Aert fra næste sæson.

Hovedsponsoren Jumbo, der er en hollandsk supermarkedskæde, står nemlig overfor en kæmpe udvidelse på det belgiske marked og derfor ønsker man at tilknytte belgiske topryttere til holdet.

Team LottoNL-Jumbo må dog til lommerne, hvis de ønsker Van Aert, da de skal købe belgieren fri af kontrakten fra Veranda’s Willems-Crelan. Interessen for Wout Van Aert skulle eftersigende være så stærk, at Team LottoNL-Jumbo har henvendt sig til deres materialesponsor, Bianchi, således at Van Aert kan få en designet crosscykel herfra. Udover Team LottoNL-Jumbo skulle Bahrain-Merida også have smidt et særdeles lukrativt bud af sted. 

Bahrain-Merida begynder transferrov hos BMC: Henter italiensk klatrer

Posted on: juli 6th, 2018 by Breum

Rygtebørsen kører på fuldt tryk, og særligt to hold har været centrum for de mange rygter; BMC og Bahrain-Merida.

BMC Racing Team har endnu ikke fundet en ny hovedsponsor, og selv hvis det lykkedes dem at finde en erstatning for den schweiziske cykelproducent, hvis navn har prydet holdets trikoter siden begyndelsen, ser de ud til at måtte vinke farvel til flere af deres største stjerner.

[REL4]

Samtidig er Bahrain-Merida blevet sat i forbindelse med flere af det amerikanske holds stjerner, og overfor Cyclingnews.com har holdmanager Brent Copeland bekræftet, at ørkenholdet har sikret sig den første underskrift på en af BMC store profiler, Damiano Caruso, der med en samlet andenplads i Tirreno-Adriatico og en femteplads i Critérium du Dauphiné har haft en af karrierens bedste sæsoner og fremover skal agere luksushjælperytter for Vincenzo Nibali:

– Caruso er en af de ryttere, vi har indgået en aftale med. Vi har altid gerne villet have ham på holdet, og vi kan godt lide ham som værende en god hjælper, mens han også kan køre som kaptajn, siger Copeland til Cyclingnews.

Italieneren er dog ikke den eneste BMC-rytter, der efter alt at dømme trækker i den røde og blå Bahrain-trikot i 2019.

[REL2]

Holdet har således også været nævnt som en af de mest sandsynlige destinationer for den olympiske mester, Greg van Avermaet, mens også den belgiske Ardennerspecialist Dylan Teuns og enkeltstartsfænomenet Rohan Dennis er blevet sat i forbindelse med holdet.

Ifølge cykelmediet skulle det også være rimelig sikkert, at det tyske sprintertalent Phil Bauhaus skifter til ørkenlandet sammen med landsmanden Marcel Sieberg, der kommer til fra Lotto-Soudal. Bahrain-Merida er også interesserede i at sikre sig cross-stjernen Wout van Aert, men hans kontrakt med Vérandas Willems-Crelan udløber først efter næste sæson, og ifølge Cyclingnews er det mest sandsynlige scenarie, at belgieren vil ære sin nuværende kontrakt.

 

Bahrain Merida spiller aggressivt i transfergamet

Posted on: juni 27th, 2018 by emilwalther

Det mellemøstlige hold Bahrain Merida Pro Cycling Team har ifølge CyclingNews allerede været ude med riven i transfersæsonen, hvor en kontrakt med sprintertalentet Phil Bauhaus skulle være i hus, imens offentliggørelsen af en kontrakt med enkeltstartsspecialisten Rohan Dennis skulle komme senere på sommeren.

Men Prinsen af Bahrain er ikke færdig med at bruge penge. Holdet har lagt et bud på den tredobbelte verdensmester i cross, Wout van Aert, som skulle indeholde muligheden for en mindre cykelcross-kampagne, sammen med et fuldt klassikerprogram og en Grand Tour.

Læs også: Verdensmesteren er utilfreds med sit hold.

”Vi har afleveret et officielt bud, og vi har gjort alt det officielt som vi kan, for at få ham med ombord”, fortæller holdmanager Brent Copeland til CyclingNews.

”Han har stadig en kontrakt for 2019, så det er lidt kompliceret fra et administrativt standpunkt med cykelcross-sæsonen. Om det sker i år eller ej, ved jeg ikke, men vi arbejder på at få ham på holdet. Jeg føler mig selvsikker efter hvordan det er gået indtil videre, men det er bare min fornemmelse”.

For en uge siden opstod der rygter ift. fremtiden for det unge belgiske megatalent, hvor det belgiske medie Wielerkrant mente med 99% sandsynlighed, at Van Aert vil blive på sit nuværende hold. En fordobling af lønnen skulle være på bordet, hvis han forlænger til og med 2021.

Læs også: Medie: Ombejlet belgier forlænger kontrakten og fordobler sin løn.

Dog er Brent Copeland ikke sikker på, at penge vil få belgieren til at blive på Prokonti-niveau.

”Jeg ved, at han vil op på et WorldTour-hold, også selvom cross kan tilbyde ham flere penge. Han vil være en WorldTour-rytter i fremtiden. Måske bliver det først 2020”, udtaler Copeland.

Wout van Aerts agent kan ikke oplyse yderligere hvilke hold, han forhandler med, men kan oplyse, at megatalentet træffer sin beslutning i den nærmeste fremtid.

”I øjeblikket har han en kontrakt til og med 2019”, fortæller van Aerts agent til CyclingNews, ”Normalt respekterer vi sådan en kontrakt, men det er sandt, at han i de næste uger vil tage nogle valg ift. hans fremtid på længere sigt. Lige nu taler vi med flere aktører om hans fremtid. Det er ikke absolut, at han vil på WorldTouren i 2019, men vi vil gøre det på den rigtige måde. Han er ung og ambitiøs, men det er for tidligt at bekræfte planerne.”

Skulle crossverdensmesteren vælge at takke ja til tilbuddet fra Bahrain Merida Pro Cycling Team, kan vi formegentlig forvente at få det bekræftet på Tourens første hviledag den 16. juli.

Colbrelli snød forhåndsfavoritterne på stregen i Schweiz

Posted on: juni 11th, 2018 by Kristian Arnth

Med en lang spurt lykkedes det akkurat Sonny Colbrelli at holde sig foran forhåndsfavoritterne Fernando Gaviria og Peter Sagan på 3. etape af Schweiz Rundt. Magnus Cort fik flot oprejsning fra i går og sluttede på femtepladsen på en etape, hvor flere danskere var i offensiven. 

3. etape af Schweiz Rundt mindede på mange måder om 2. etape i profil med flere mindre stigninger og med finale på en rundstrækning. Derfor var det ikke overraskende de samme ryttertyper, som på forhånd var blandt favoritterne til etapesejren. 

[REL2]

Fra etapens start slap tre ryttere væk fra feltet. De tre var Fabien Grellier (Direct Energie), Calvin Watson (Aqua Blue Sort) og Filippo Zaccanti (Nippo-Vini Fantini), og hurtigt opbyggede de et stort forspring, mens regnen væltede ned over rytterne. 

Det førende hold, BMC Racing Team, stod for at sætte farten i feltet, men da forspringet nærmede sig seks minutter, satte Peter Sagan sit hold frem for at hjælpe til. Herefter fulgte mange kilometers kontrolleret jagt, hvor forspringet til de tre i front støt og roligt faldt. 

Med 35 kilometer til mål startede finalen for alvor, og det var en dansker, som åbnede ballet. Christopher Juul Jensen angreb nemlig fra feltet på en af stigningerne på finalerundstrækningen og optog jagten på de tre i front. Cirka 10 kilometer tog det danskeren at lukke udbruddets forspring på halvandet minut. I mellemtiden var Watson blevet sat, så der nu igen var tre mand i front. 

I feltet fornemmede flere hold faren ved Chris Juuls angreb, og farten blev skruet gevaldigt i vejret. Alligevel lykkedes det danskeren, der så betydeligt stærkere ud end sine to udbrudskolleger, at holde feltet stangen i flere kilometer. Da positionskampen i feltet blev intensiveret hen mod sidste stigning faldt forspringet dog drastisk, og ni kilometer fra mål sluttede eventyret endegyldigt for Juul Jensen. 

Astana tog fronten ind på stigningen og placerede både Jakob Fuglsang og Magnus Cort helt fremme. Kort før toppen af stigningen tog Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) så sagen i egen hånd og satte et hårdt angreb ind. Michael Matthews (Sunweb) var dog vågen og fik verdensmesteren lukket ned, men forceringen betød, at mange måtte opgive at følge feltet henover toppen.

Søren Kragh Andersen (Sunweb) blev nu beordret i front og førte feltet nedad den regnvåde nedkørsel med stor sikkerhed og høj fart. Faktisk kørte danskeren så stærkt, at han slog et lille hul til resten af feltet med tre kilometer til mål, men han blev hurtigt hentet ind igen. 

Arthur Vichot (FDJ) forsøgte sig med et angreb på sidste kilometer, mens Daniel Oss (Bora-Hansgrohe) gjorde sit for at servere endnu en sejr til Peter Sagan. Det blev dog Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida), som med en lang spurt netop holdt sig foran Fernando Gaviria (Quick-Step) og Sagan, der lå side om side på målstregen. 

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="fr" dir="ltr"> Cruel final pour <a href="https://twitter.com/ArthurVichot?ref_src=twsrc%5Etfw">@ArthurVichot</a> !<br><br> Comment ça a frottééééé sévère. Acrobates.<a href="https://twitter.com/hashtag/TDS?src=hash&amp;ref_src=twsrc%5Etfw">#TDS</a> l <a href="https://twitter.com/hashtag/lequipeVELO?src=hash&amp;ref_src=twsrc%5Etfw">#lequipeVELO</a> <a href="https://t.co/iccNCwyr6v">pic.twitter.com/iccNCwyr6v</a></p>&mdash; La GazetteDes Sports (@GazetteDesSport) <a href="https://twitter.com/GazetteDesSport/status/1006199268745666560?ref_src=twsrc%5Etfw">11. juni 2018</a></blockquote>
<script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

Magnus Cort fik kæmpet sig op på hjul af Sagan, inden spurten blev åbnet, og der blev han. Desværre havde han ikke farten til at udfordre de tre forreste og hjemmebanefavoritten Michael Albasini (Mitchelton-Scott), men danskeren kan notere sig en flot femteplads og stor oprejsning ovenpå gårsdagens skuffelse.

Sonny Colbrelli var en naturligvis glad mand efter sejren, som i ligeså høj grad skyldtes snuhed som rå power og fart. 

– Det er en smuk sejr i dag. At slå ryttere som Sagan og Gaviria ved at komme dem i forkøbet i spurten. Jeg åbnede langt udefra i spurten, rigtig, rigtig langt udefra. Det fungerede godt for mig i Paris-Nice sidste år, og det virkede igen her, sagde Colbrelli i sit sejrsinterview.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181397&k=50LzasD35u1s&p=e4b7e949a9" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe>

Bahrain-Merida tog første stik i Hammer Series

Posted on: juni 1st, 2018 by alexanderbeguin

Det nye cykelkoncept, 'The Hammer Series', blev i dag kørt i Limburg i Holland. Som det også har været tilfældet i sidste års udgave, og sidste uges løb i Norge, startede det med den kuperede version – også kaldet The Hammer Climb. 

Med pointspurter på hver af de 11 runder á syv kilometer er det et noget anderledes cykelløb. Her gælder det ikke om at komme over stregen til sidst, men derimod om at samle point til holdet undervejs i hele løbet. Derfor er det også en noget anderledes tilgang, som er fremtrædende i løbet, der har til formål at skabe et mere seervenligt arrangement. Og seervenligt blev det også i høj grad. 

Der lod nemlig ikke til at være meget taktik. I stedet blev der kørt fuld gas fra starten, hvilket skabte en omgående udskilning. Efter 10-15 kilometer var der således kun en frontgruppe på cirka 20 ryttere. Det høje tempo blev blandt andet for meget for Tom Dumoulin (Team Sunweb), der var helt usynlig i løbet. 

Til gengæld lod Kasper Asgreen (Quick-Step) til at have stjerneben. Den unge dansker, som blot har været professionel i få måneder, angreb på en nedkørsel og fik flere prominente navne med sig. Tim Wellens (Lotto-Soudal), Koen Bouwman (Team Lotto-Jumbo) og Simon Gerrans (BMC) var blot nogle få af disse, men Asgreen var alligevel i stand til at vinde en af bakkespurterne og lignede en mand, der kunne høste masser af points til holdet. Desværre styrtede Asgreen på den efterfølgende nedkørsel, og kom aldrig op til frontgruppen igen. En kæmpe ærgelse taget hans dagsform i betragtning. 

I stedet var det Bahrain-Merida der overtog løjerne. Sonny Colbrelli fik flere topplaceringer i spurtene, og Mark Padun kom afsted med Team Skys unge russer Pavel Sivakov. Og da Sivakov mistede pusten, fortsatte Padun alene resten af vejen og høstede hundredevis af points sammen til holdet. Nede i forfølgergruppen kunne Colbrelill ligge på hjul og bruge sine spurtevner til at få points, hver gang de nærmere sig stregen. 

Enric Mas (Quick-Step) fortjener også at blive nævnt, da han var fremme i næsten hele løbet. Han kom også tættest på til at hente Padun, men han nåede aldrig den unge ukrainer på blot 21 år. 

I morgen gælder et lignende løb, men hvor de indlagte spurter vil lægge meget bedre til sprinterne. The Hammer Series afsluttes søndag med et forfølgelsesløb, hvor der bliver kørt holdvis mod hinanden. 

Stillingen efter Hammer Climb: 

1. Bahrain-Merida – 1371 points
2. Lotto-Soudal – 973 points
3. Quick-Step – 781 points
4. Team Sky – 746 points
5. Team Lotto-Jumbo – 598 points