Posts Tagged ‘Bo Hamburger’

Hamburger: Dansk hold i Tour de France år 2020

Posted on: maj 3rd, 2016 by MJ

Bo Hamburger vil med en række erhvervsfolk i ryggen skabe et nyt dansk cykelhold, der skal op på allerhøjeste niveau. Det fortæller de til TV2 Sport. 

Holdet vil have navnet Team Futura Cycling Concept, og de vil starte på kontinental-niveau i 2017, hvilket er det 3. højeste niveau inden for cykelsport. Der skal også være en klar dansk profil på holdet, siger de til TV 2 Sport i et interview

– Grundstammen skal helt klart være danske ryttere, og jeg synes, at der er nok profiler og nok ryttere at tage af i Danmark til, at man kan gøre det. 

Holdet har ikke nogen stor hovedsponsor linet up, de vil i stedet for have et system, hvor man kan lave donationer til holdet i form af folkeaktier. De afviser dog ikke, at de vil sige ja til en sponsor, hvis der skulle komme et tilbud. 

Holdet vil være det 7. danske kontinentalhold i næste sæson, og de vil altså have travlt, hvis de skal nå til Tour de France i 2020. 

Christina Watches: Vi skal ud og gribe chancen

Posted on: juni 25th, 2014 by KBS

De danske mesterskaber starter i morgen. Først skal rytterne kæmpe om mesterskabet i enkelstart om torsdagen, og derefter gælder linjeløbet om søndagen. Christina Watches-Kuma har holdet klar

Enkeltstarten køres i kuperet terræn rundt om Faaborg, og indeholder 40 kilometer. Holdets sportsdirektør, Bo Hamburger, håber på et godt resultat:

– Vi har et par gode ryttere i Jonas Poulsen og Jimmi Sørensen. De kører som regel en fornuftig enkeltstart, men det er klart, at vi ikke har nogen superfavorit. Asbjørn Kragh er ikke en decideret specialist, men vi tror på, at han kan lave et godt resultat, udtaler Hamburger

På søndag er det linjeløbet der gælder. Rytterne skal her køre 195 km, fordelt på 15 omgange på en rundstrækning, som indeholder den hårde stigning, Golfbakken. Med denne stigning ligner ruten ligger bedst til de stærke ryttere, der har en god spurt. Her stiller holdet op med fem ryttere.

– Vi har ikke så mange ryttere til start, som de andre hold, så det bliver ikke os, der kommer til at skabe løbet, men vi skal selvfølgelig være med, når der sker noget. Det handler om at køre intelligent, og det tror jeg også på, at vi kan, udtaler Hamburger og fortsætter

– Med en Asbjørn Kragh i topform, så tror jeg, at vi har en chance. Alexander Kamp er også kommet tilbage efter sin skade, og markerede sig flot med en 11. plads i Post Cuppen.

Cykelmagasinet vil følge løbene, og resultater og vil komme op, her på siden, efter løbene.

Skuffet og tilfreds Hamburger: Stærkere end længe

Posted on: juni 22nd, 2014 by CL

Det blev til en andenplads for Christina Watches-KUMA og Asbjørn Kragh ved dagens 3. afdeling af årets Post Cup. Efter løbet var sportsdirektør Bo Hamburger en smule skuffet, men samtidig var han også tilfreds med holdets indsats. Det fortæller holdet på dets Facebookside

– Der kører et udbrud med 13 mand, hvor vi ikke får nogen med. Det betyder, at vi må frem og føre. Rossi, Tanner og Garby kører rigtig flot i dag og får udbruddet ned på et minut. Herefter tager CULT over, og hjælper med at køre udbruddet ind. På det tidspunkt er feltet nede på 17 mand, hvor vi har Kamp og Kragh med, fortæller Hamburger analytisk om dagens løb og uddyber

– Holdet var bedre, end det har været længe i dag, så det er jeg rigtig tilfreds med. Men man kan næsten ikke undgå at være lidt skuffet lige nu, når man var så tæt på at vinde. Alt i alt er jeg alligevel tilfreds. Kragh viser sig igen fremme og Kamp kommer ind på en placering omkring nummer 10 i hans comeback efter skaden, slutter Hamburger.
[CITAT]
Næste opgave for Christina Watches-KUMA er danmarksmesterskaberne, der afvikles i Faaborg torsdag og søndag i den kommende uge. 

Asbjørn Kraghs sejr tiltrængt for holdet

Posted on: maj 10th, 2014 by ULS

På trods af en trup fuld af spændende internationale og danske navne har resultaterne for det danske hold, Christina Watches – Kuma, ikke været prangende i denne sæson. Det ses også på UCI Europe Tour-ranglisten, hvor holdet er placeret godt under deres danske konkurrenter fra Cult Energy og TREFOR – Blue Water.

– Humøret har ikke været helt på toppen efter nogle af de senere løb. Hver gang har vi kørt flot ude på ruten, men misset i finalen, forklarer sportsdirektør Bo Hamburger i en pressemeddelelse.

I dag lykkedes det så dog for holdet at få deres første UCI-sejr i år, da 22-årige Asbjørn Kragh Andersen vandt 2. etape af det polske løb Szlakiem Grodòw Piastowskich efter en spurt i feltet.

– Asbjørn Kragh kører en rigtig flot finale, og viser sig som hurtigste mand i spurten, så vi er super tilfredse med præstationen, fortæller Bo Hamburger.

Dagens vinder var også selv meget tilfreds oven på den største sejr i hans unge karriere.

– Der ligger en rundkørsel 200 meter før mål, og jeg kommer ud af den som nummer to. Så gav jeg den bare alt derfra, og det viste sig jo heldigvis at være nok, fortæller en glad Asbjørn Kragh Andersen i pressemeddelelsen.  

Det polske etapeløb slutter med en enkeltstart i morgen, hvor Bo Hamburger håber på et godt resultat fra holdets tyske kaptajn, Stefan Schumacher.

CWK: Kører fornuftigt, men ikke tilfredse

Posted on: maj 2nd, 2014 by FBO

Asbjørn Kragh blev bedste Christina Watches-KUMA-rytter, da han blev 6’er i massespurten i Rent Liv-løbet i Skive. Dette resultat er ifølge Bo Hamburger, holdets sportsdirektør, ikke tilfredsstillende for det danske hold. Han forklarer, hvordan løbet gik for deres vedkommende:

”Vi får Zaballa sendt af sted i et udbrud, og det ser egentlig rigtig fornuftigt ud. Vi er det eneste af de danske continentalhold, der er med i udbruddet, og de andre hold må derfor arbejde. Egentlig en fornuftig situation for os, men vi er ikke helt vågne nede i feltet, hvor Rossi og Gavazzi bliver fanget i bagerste gruppe, da feltet bliver splittet i sidevinden. Oven i det er Schumacher uheldig med en punktering og ryger derfor også væk fra første gruppe. Vi har Kragh og Forke med i finalen, men de formår ikke at blande sig helt i toppen. Igen i dag kører vi fornuftigt, men når man går efter at vinde, så er det selvfølgelig ikke godt nok at blive nummer 6.”

Hamburger: Vi havde håbet på mere

Posted on: april 2nd, 2014 by CL

Den afsluttende etape af det italienske etapeløb, Coppi e Bartali, kastede en 13. plads af sig for Christina Watches-KUMA powered by DANA. Alligevel er det danske hold ikke tilfreds med det resultatmæssige udbytte af etapeløbet. 

Selv skriver holdet i en pressemeddelse, at det har været nogle hårde dage for holdet, men at man trods alt får et hæderligt resultat med hjem.

– For alles vedkommende var løbet en hård omgang. Rytterne mangler løbsfart på denne tid af sæsonen. For de unge var det et lærerigt løb. Jeg tror, at de har fået en del erfaring med sig. De har set, hvad der skal til for at nå toppen, fortæller sportsdirektør Bo Hamburger og uddyer
[CITAT]
-Rent resultatmæssigt havde vi håbet på lidt mere, men vi tager en masse ting med derfra. Vi har nogle ting, som vi skal have forbedret, og det vil vi nu arbejde på.

Den næste opgave for holdet bliver de to serbiske løb Banja Luka Belgrade I & II, som finder sted 12. og 13. april.

Samlet klassement, Coppi e Bartali:

1. Peter Kennaugh (Sky)
2. Dario Cataldo (Sky) 0:12
3. Matteo Rabottini (Nero Sottoli) 0:35
4. Manuel Bongiorno (Bardiani CSF) 0:43
5. Damiano Caruso (Cannondale) 0:50
6. Franco Pellizotti (Androni Giocattoli – Venezuela) 1:06
7. Sergey Firsnov (Rusvelo) 1:20
8. Rafael Valls (Lampre-Merida) 1:24
9. Jarlinson Pantano (Team Colombia) 1:45
10. Diego Rosa (Androni Giocattoli – Venezuela) 1:48
…..
20. Stefan Schumacher (Christina Watches-Kuma) 4:34
40. Constantino Zaballa (Christina Watches-Kuma) 13.33
81. Enrico Rossi (Christina Watches-Kuma) 28:34
133. Fortunato Baliani (Christina Watches-Kuma) 44:21
135. Jimmi Sørensen (Christina Watches-Kuma) 44:58
146. Mattia Gavazzi (Christina Watches-Kuma) 49.47

Christina Watches’ kaptajner stadig med fremme

Posted on: marts 27th, 2014 by SNAS

Der blev prøvet nye ting i dag i Coppi e Bartali i Italien. 1. etape bestod nemlig af to dele. Første halvdel var en almindelig etape, hvorefter anden del var en holdtidskørsel. Det er der ikke så meget nyt i, men måden holdtidskørslen skulle køres på, var at de 8-mands store hold blev delt i to. Så den ene halvdel først kørte, hvorefter den anden halvdel skulle ud på samme rute lidt senere. Så Christina Watches-Kumas sporsdirektør Bo Hamburger havde rigeligt med cykelløb at tage sin af i dag. 

Han dog godt tilfreds med sine rytteres præstationer, da de to vigtigste ryttere holdt sig fremme på første deletape. 

– Vi kørte etapen kontrolleret, og forsøgte at holde alle mand fremme, da vi ramte stigningen. Vi havde vores to klassementsfolk med fremme, hvilket var det vigtigste. Det havde været optimalt athave haft en af vores hurtige folk, fx Gavazzi eller Rossi med i forreste gruppe, men sådan skulle det ikke være i dag. Alt i alt gik det fint, synes jeg, og vi fik alle mand helskindet igennem, siger Bo Hamburger i en pressemeddelse.

På anden del af etapen kom alle rytterne dog ikke helskindet igennem, da den første del af holdet, der var afsted, blev ramt af et styrt. 

– Det første hold, vi sendte afsted, er uheldige med et styrt i starten. Det gør det selvfølgelig svært. Når man tænker på styrtet og en punktering et minut inden start, så synes jeg, at de kører et fint løb. Det andet hold kører også en god tid. Det er klart, at rytterne lige skal vænne sig til de nye cykler, men det var en hæderlig præstation. 

Imorgen skal Christina Watches-Kuma-rytterne ud på en mere normal etape, der dog er en hård en af slagsen. De skal således passere 5 stigninger, men Hamburger håber at de kan tage derfra med lidt i posen.

– Det bliver helt sikkert et hårdt løb, men vi forventer, at flere af vores ryttere kan sidde med fremme. Schumacher, Zaballa og Baliani skal nok være klar. Nu må vi se, om vi skal prøve at sende en rytter i udbrud, men først og fremmest handler det om at holde vores kaptajner fremme i løbet. Og så vil vi rigtig gerne køre med om etapesejren, hvis muligheden byder sig, fortæller han.

 

Hamburger lokkede Kamp tilbage til CWK

Posted on: marts 26th, 2014 by NH

Efter at have tilbragt en sæson på det stærkt besatte CULT Energy, er Alexander Kamp igen tilbage i folden hos Christina Watches-KUMA.

Her ser den velovervejede unge dansker frem til, en sæson under Bo Hamburgers kompetente ledelse, på et internationalt præget mandskab, der satser stort på deltagelsen i Post Danmark Rundt.

For Kamp lægger ikke skjul på, at det noget atypisk for en cykelrytter, var en Hamburger der lokkede.

– Det er dejligt at være tilbage, jeg kan godt lide holdet og organisationen bag. Jeg tror på at det er det rigtige for mig, siger Alexander Kamp til Cykelmagasinet.

– En af årsagerne til skiftet er, at Bo Hamburger nu står bag holdet og det er jeg rigtig glad for. Jeg har det rigtig godt med dem bag holdet og det er vigtigt for mig, at rammerne er i orden og det er derfor jeg er skiftet.

– Jeg tror helt klart at Bo er en styrkelse i forhold til det første år jeg kørte her. Jeg føler mig sikker på Bo og at han nok skal styre holdet med kompetent hånd. Jeg håber at det kan være med til at jeg får en god 2014 sæson.

Nye konstellationer og internationalt præg
Foruden Kamp, er holdet blevet forstærket af en lang række danske talenter og internationale profiler. Af de tilbageværende ryttere fra 2012, hvor Kamp sidst kørte for holdet fra Herning, er blot Stefan Schumacher og Jimmi Sørensen.

Den store udskiftning ser Kamp som et tegn på ambitioner, mens det internationale islæt, lægger fundamentet til vigtige erfaringer, der kan komme til nytte senere i karrieren.

– Holdet er blevet forstærket af, at der er kommet bedre ryttere til. Rytter sammensætningen er rigtig god og jeg er sikker på, at vi nok skal kunne arbejde godt sammen.

– Jeg ser det ikke som en barriere. For to år siden var der også udlændinge, det havde jeg det fint med. Jeg synes det er befriende, jeg har altid godt kunne lide når et hold har et internationalt præg, frem for et nationalt. Det er spændene at møde andre nationaliteter og de agerer også på en anden måde.

– Os danskere, vi er måske lidt vores egne, så jeg synes det er rart med et internationalt præg. Hvis man skal videre til et WorldTour-hold, så skal man kunne arbejde sammen med mange nationaliteter. Derfor er det kun godt og det giver en god erfaring.

– Det er korrekt, at holdet har skiftet en del ud. Det er altid et problem i cykelsport, nogen gange må man prøve forskellige konstellationer. Man kan sige, at konstellationen ikke har været helt rigtig i de foregående år, så naturligvis er der blevet skiftet meget ud.

– Jeg synes ikke det er et tegn på, at holdet er dårligt, tvært imod viser det, at holdet stræber mod noget højere, at komme længere op i hierarkiet.

– Holdet har også fået nogle fornuftige tiltag, hvilket jeg ikke syntes det havde sidste år. Det er blevet bedre med Bo Hamburger og et nyt, stærkt program, med store løb.

[CITAT]

Gennembrud og PDR kvalifikation
Med skiftet tilbage til CWK, håber Kamp på, at 2014 bliver året hvor han får sit gennembrud, samtidig med, at han forventer holdet leverer stærke præstationer i Post Cuppen, med henblik på kvalifikation til Post Danmark Rundt.

– Mine forventninger til sæsonen er, at holdet får en masse gode sejre. Jeg håber, at vi ikke bliver kørt midt over, som jeg lidt synes det her hold blev det sidste år, i Post Cuppen. Holdet var simpelthen ikke godt nok i Post Cuppen og det skal vi bevise i år, at vi er, så vi kan blive udtaget til Post Danmark Rundt.

– Vi har gode ryttere, der kan lave gode resultater på alle slags etaper. Så det store mål er Danmark Rundt og så tror jeg på, at jeg får mit gennembrud i år, med nogle gode sejre. Det er helt klart det, jeg satser på, forklarer Kamp til Cykelmagasinet.dk.

Anfægter systemet
For at blive udtaget til Post Danmark Rundt, lægger organisationen bag, vægt på de danske rytteres præstationer i udtagelses løbene, herunder Post Cuppen.

Men fokusset på danskernes resultater, er en præmis, som Alexander Kamp stiller sig uforstående overfor. Med kvaliteten af det internationale rytterpotentiale på CWK, stiller Kamp spørgsmålstegn ved det nuværende system, på en reflekteret måde, uden at det bliver polemisk.

– Den præmis forstår jeg heller ikke. Hvis eksempelvis Asbjørn og jeg gør et godt stykke arbejde, så en anden rytter på holdet vinder, hvad så? Er det kun resultatet vi ser på, eller er det også arbejdet gjort ude på ruten, der tæller?

– Har vi gjort et godt stykke arbejde og holdet vinder, så er vi jo lige vidt. Jeg synes man burde anfægte det lidt. Jeg ved ikke om det kun er slutresultatet der har betydning for, om man kommer med eller ej.

– Men det klart, at vi ikke kun skal køre for de danske ryttere i Post Cuppen, det vil jo forringe vores chancer helt vildt. Så jeg forstår det ikke helt.

– Jeg synes vi skal se på det sportslige. Hvis vi unge kører godt og holdet præsterer i udtagelsesløbene, så er vi berettiget qua vores styrke. Jeg er med på, at kriteriet er, at det er en mulighed for de danske talenter, så de kan komme op og køre på højeste niveau i Post Danmark Rundt, men vi skal også tænke på, at vi har nogle klasse udenlandske ryttere.

– Det bliver jo nok ikke os unge ryttere, der kommer til at lave resultaterne i Post Danmark rundt alligevel. Magnus Cort kunne sidste år, så selvfølgelig kan Jimmi, Asbjørn og jeg også.

– Vi har mange stærke ryttere; Vi har jo Schumacher, Zaballa og Gavazzi. De hører til det på det her niveau, så hvorfor fravælge dem, bare fordi de er udlændinge, der kører på et dansk hold? Spørger Kamp retorisk.

Pointen i Kamps argumentation er ikke, at det er forkert at se på de danske rytteres resultater. Derimod efterlyser Kamp klarhed for, hvad det indebærer, når der kigges på rytternes resultater. Om holdet lever op til kravene, bliver spændende at følge. Sikkert er det, at danskerne på CWK har potentialet til, at levere solide resultater.

Hamburger ser frem til PDR-kamp

Posted on: marts 11th, 2014 by NH

De danske kontinental-hold får kun tre pladser i årets Post Danmark Rundt, hvorfor der med fem danske mandskaber, endnu engang er lagt op til en tæt duel mellem de danske mandskaber.

Sidste år var det Christina Watches-KUMA der blev sorteper i kampen om PDR-pladserne, alligevel ser holdet frem til den kommende duel mellem de danske mandskaber.

– Der er plads til tre danske kontinental-hold i Post Danmark Rundt. Det vil sige, at der er hård konkurrence, men det ser vi frem til, siger Bo Hamburger i en pressemeddelelse.

– Jeg ser det egentlig som en god ting, da konkurrence i mine øjne øger standarden i dansk cykling.

Hvad angår ruten, så er Hamburger tilfreds og forventer, at hans internationale mandskab med de danske talenter i front, nok skal kunne levere store resultater, såfremt holdet tildeles et af de eftertragtede wildcards.

– Angående ruten, så ser 1. etape hårdere ud end vanligt. Ellers ligner det en traditionel Post Danmark Rundt-rute blandt andet med en 15 kilometer lang enkeltstart.

– Vi vil selvfølgelig holde fokus på danske ryttere, selvom vi har fået tilgang af nogle stærke italienere. Holdningen er derfor stadig, at vi vil satse stort på danske talenter fremadrettet. Alt i alt har vi et hold, der kan lave store resultater på en rute som denne.

Læs også: Schumacher vil vinde Danmark Rundt.