Posts Tagged ‘Brent Bookwalter’

Ny dobbelt BMC-triumf i USA

Posted on: august 21st, 2015 by AS

De blev 1 og 3 på 1.etape, 1 og 2 på 2.etape, 2 på 3. etape og i nat blev de så 1 og 2 igen på en kuperet 4. etape. Der har stået BMC Racing på alt i denne uges USA Pro Challenge. I nat blev det så Rohan Dennis’ tur til at vinde og erobre førertrøjen efter, at både Taylor Phinney og Brent Bookwalter har gjort det samme tidligere på ugen. 

Rohan Dennis angreb fra favoritgruppen og kom alene til mål, 17 sekunder foran Bookwalter, som han også overtog førertrøjen fra. Danske Chris Anker Sørensen havde på ny en skuffende dag, hvor den danske bjergged blev nr. 53, 7.10 efter Dennis. Bedste Tinkoff-Saxo rytter blev Bruno Pires, der kom ind 3 sekunder efter Bookwalter på en femteplads. 

Den autralske temporytter Rohan Dennis, der vandt 1.eape i Tour de France, er også storfavorit til at vinde 5. etape, der er en enkeltstart. Men Rohan Dennis fortæller til Cyclingnews, at han ikke kom med klassementsambitioner, og kun fokuserer på hver enkelt etape. 

– Jeg planlagde ikke at køre klassement her i USA, men jeg er bare blevet så meget bedre i de sidste år, at jeg kan sidde med. Nu vil jeg prøve at vinde 5. etape, som var mit oprindelige mål, og så må vi tage det dag for dag. Jeg håber da at beholde min føring, og forhåbentlig har vi også Brent på 2. pladsen. 

Nuværende rangerings-system er et frustrerende problem

Posted on: januar 29th, 2015 by Velomore

Der har i de seneste uger været meget fokus på, hvorledes rytterne skal pointgives og rangeres. UCI meddelte i starten af januar at et nyt rangliste-system ville blive indført i denne sæson, men dette er efter klager fra holdene blevet udskudt til næste år. Men hvad er der egentlig galt med det gamle system? BMC-rytteren Brent Bookwalter giver os hans syn på sagen.

– Fra mit perspektiv er det nuværende ProTour rangerings system et af de mest frustrerende problemer i cykling lige nu. Jeg tror ikke at mange mennesker er klar over hvordan holdene og rytterne får ProTour point. Eller hvordan ProTour-points virker versus UCI points. Jeg forstår knap nok, hvordan det hele fungerer, så jeg kan ikke forvente at den gennemsnitlige fan ved, hvad der foregår. Jeg synes det at skabe et point system, der er nemmere for fansene og den generelle befolkning at følge med i, ville være et stort skridt mod at skabe spænding og loyalitet for forskellige hold og ryttere.

Det nuværende system favoriserer de bedste ryttere på holdene på en måde, som er udslettende for de mindre ryttere i følge Bookwalter

– Som jeg forstår det, virker ProTour pointene på den måde, at kun de få bedste rytteres point tælder når det gælder holdets rangering. Så hvis jeg har sjetteflest ProTour-points på holdet, er det ikke i holdets bedste interesse at lade mig få chancen for at score flere. Og det er ærgerligt!

Derfor hilser Bookwalter ændringen velkommen, og ærger sig over at UCI ikke meldte ud i ordentlig tid.

– Det jeg kort så omkring det nye system, synes jeg lignede en forbedring fra det nuværende. Desværre havde mange af os ikke hørt noget som helst omkring det inden Tour Down Under. Jeg synes kun det er fair overfor alle involverede, at hvis UCI implementerer et nyt point system, så skal det gøres lang tid før sæsonen begynder, således at det giver holdene tid til at bygge en trup, der vil give dem de bedste chancer for succes i det system. 

Det nye system skal efter planen nu indføres fra 2016.

 

 

Bookwalter med brækket tå

Posted on: november 27th, 2014 by Velomore

Det er ikke ofte, det er tæerne det går ud over, når rytterne i de store felter, kollektivt ramler mod asfalten i de voldsomme massestyrt, som man så ofte ser i cykelløbene. Men Brent Bookwalters skade opstod dog heller ikke på cyklen. Det siger BMC Racing Teams cheflæge i en pressemeddelelse.

– Bookwalter brækkede storetåen på sin højre fod i et ikke-træningsrelateret uheld i sidste uge i sit hjem, udtaler Dr. Max Tesla, som dog ikke bekymrer sig over skadens omfang.

– Han vil nok gå glip af et par ugers træning. Men som det ser ud nu, overvejer vi ikke at ændre hans løbsprogram.

Brent Bookwalter har kørt for BMC i hele sin professionelle karriere, som strækker sig tilbage til 2008. Den eneste sejr amerikaneren har opnået, kom sidste år på første etape i Tour of Qatar, hvor han i en spurt mod Gregory Rast, Martin Elmiger og et jagtende hovedfelt, trak det længste strå.

– Jeg cykler udenfor nu med en modificeret sko. Jeg har klippet noget af skoen, lagt en meget tynd sål i, og flyttet klampen helt tilbage. Så jeg gør alt muligt for at holde mig i gang, udtaler hovedpersonen selv.