Posts Tagged ‘Brian Holm’

Brian Holm tager endnu et år som sportsdirektør

Posted on: oktober 16th, 2018 by Kristian Arnth

Brian Holm tager endnu et år som sportsdirektør på Quick-Step. 

Den 56-årige dansker afslørede ellers under Tour de France, at årets franske rundtur ville blive hans sidste som sportsdirektør, og at det nu var tid til at komme videre i livet. Holm havde dog et ønske om en lidt blødere overgang til livet efter cykelsporten, hvorfor et år som sportsdirektør på nedsat tid tiltalte ham. 

[REL1]

Og nu har Brian Holm fået sin vilje. Over for B.T. bekræfter han i dag, at han har forlænget aftalen med sit nuværende hold, Quick-Step, men at han går ned på 50 arbejdsdage om året fremfor fuld tid. Dermed er Quick-Step bossen Patrick Lefevere altså gået med til forslaget fra danskeren, der ellers også havde tilbud fra flere andre hold. 

Selvom aftalen nu er i hus, har den seneste tid ikke været uden usikkerhed for Brian Holm. Årsagen er, at Quick-Step holdets fremtid har været usikker helt indtil for nyligt, hvor Patrick Lefevere efter lang tids hårdt arbejde kunne præsentere Deceuninck som ny hovedsponsor på holdet. 

– Folk tror, jeg har haft styr på det hele, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave til næste år. Så jeg var nødt til at tage et møde med Patrick, og jeg tror, han har haft travl med Deceuninck, som jeg ikke har kendt noget til, siger Brian Holm til B.T.

[REL2]

Selvom Brian Holm fortsætter endnu et år på Quick-Step, så får vi ham sandsynligvis ikke at se som sportsdirektør i hverken Tour de France eller forårsklassikerne.

Quick-Steps to andre danskere Michael Mørkøv og Kasper Asgreen er ligeledes at finde på holdet næste år. Mikkel Honoré, der har kørt som stagiaire på holdet i efteråret, har endnu ikke offentliggjort nyt om sin fremtid. 

Brian Holm raser mod Lappartient: Stop Sky-hetz!

Posted on: august 2nd, 2018 by alexanderbeguin

Efter endnu en dominerende indsats af Team Sky til årets Tour de France har UCI’s præsident, David Lappartient foreslået nogle ændringer, der kan gøre konkurrencen i cykelsporten mere lige. Men franskmandens idéer, der både tæller et generelt lønloft, fjernelse af cykelcomputere, fjernelse af teamradioer under løb og yderligere reducerede mandskaber til blot seks ryttere, har fået hård medfart i cykelmiljøet.

Mange ryttere og eksperter har allerede kritiseret Lappartients udtalelser, og nu melder også Quick-Step Floors sportsdirektør, Brian Holm sig på banen. Han mener, at UCI-præsidenten tilsyneladende har noget personligt imod Team Sky, og det er ikke på sin plads.

– Det ligner noget personligt, og det er forkert. Som præsident bør du være neutral. Det er forkert, og en skidt start, siger Brian Holm til CyclingWeekly.

Franskmanden fik posten i september sidste år i en fireårig periode, og han har indtil videre ikke udrettet mange flotte ting, hvis man spørger Brian Holm.

– Da vores fine, unge præsident kom, sagde han som det første, at han ville stoppe motordoping og betting. Vi har langt større problemer, eksempelvis at lægge på læ af TV-motorcykler. Det er det største problem lige nu. Alle klager over det, og det har en stor indflydelse på løbene. Vi udlægger taktik ud fra hvor meget vi kan benytte motorcyklerne, afslører Brian Holm.

– Betting? Jeg har aldrig hørt om det problem. Og kontrol af motorer? Det er bare noget symbolsk ”bulls**t”. Det er både spild af tid og penge. Har han nogensinde set et cykelløb før, eller fatter han ikke en meter, spørger Brian Holm retorisk.

Den Internationale Cykelunion har allerede i år skåret ned på antallet af ryttere, hvor man har en mand mindre til rådighed til WorldTour-løbene. Officielt set var dette grundet rytternes sikkerhed, men imellem linjerne var det klart, at det var et mål om at få Team Sky til at være mindre dominerende.

[REL5]

– At nedbringe antallet af ryttere på holdet grundet Skys dominans? Sky er gode. Vi har formentlig det bedste hold til klassikerne, BMC til holdtidskørsler og så videre. Så hvorfor nu denne skøre idé? Hvis vi har færre ryttere, vil de bare skulle føre endnu længere og hårdere. Det er ikke særlig godt for helbredet, mener Brian Holm.

– Bare fordi Froome vandt fire gange. Han var den bedste, så hvorfor skulle han ikke vinde? Jeg synes Thomas var den bedste, og han vandt. Sådan er det. Var det kedeligt? Det synes jeg ikke. Vi havde gode massespurter med Groenewegen, Gaviria, Démare… Det var meget jævnbyrdigt. Og i bjergene var der også en god kamp. Især for podiepladserne, siger Brian Holm.

Den danske sportsdirektør fortæller desuden, at der altid har været dominerede hold igennem cykelhistorien, og at præsidenten i stedet for at kritisere sporten, bør bakke op om den. Lappartient udtalte nemlig tidligere på ugen, at Team Sky’s dominans gjorde løbet kedeligere end en sæbeopera.

Franskmanden har udtalt, at han med sine kollegaer vil analysere på tingene, inden der bliver taget endelige beslutninger. I øjeblikket, lader det dog ikke til, at der er stor opbakning omkring de nuværende idéer til en ”bedre cykelsport”.

Brian Holm: Asgreen passer godt ind hos os

Posted on: marts 27th, 2018 by Andreas Dons Larsen

Mors tua vita mea.

Quick-Step Floors er ramt af flere alvorlige skader, hvorfor der er blevet plads til Kasper Asgreen på det succesfulde hold. Danskeren er således blevet hentet ind som en forstærkning, eftersom Petr Vakoc og Laurens De Plus endnu ikke er kommet sig efter ulykken i Sydafrika, hvor rytterne på en træningstur med Bob Jungels blev ramt af en lastbil. Sidstnævnte er dog skadesfri.

–  Vi har været forfulgt af uheld og er i undertal af ryttere. Men den enes død er den andens brød. De andres uheld kommer Kasper til gode nu, siger Brian Holm ifølge Ritzau.

[REL1]

Det danske talent var med holdet på træningslejr i løbet af vinteren, hvor Quick-Step-ledelsen således stiftede bekendtskab med U23-europamesteren i enkeltstart.

– At en rytter er med på træningslejr, er ikke ensbetydende med, at han får kontrakt, men som ryttertype tror jeg, han vil passe godt ind hos os. Og jeg har talt meget med Michael Skelde (ledende sportsdirektør hos Team Virtu, red.), der har anbefalet ham, uddyber Holm.

Asgreen kan i første omgang se frem til at køre endagsløbene Scheldeprijs 4. april og De Brabantse Pijl en uge senere.

[REL2]

Quick-Step Floors er allerede noteret for 19 sejre i 2018, hvoraf den seneste kom i fredags, hvor Niki Terpstra vandt E3 Harelbeke.

Med Asgreen på holdet er Quick-Step nu oppe på to ryttere med dansk pas, eftersom Michael Mørkøv i forvejen har kontrakt med det belgiske mandskab. Ydermere er Danmark repræsenteret af 13 ryttere på WorldTour'en.

Brian Holm vil have dansk verdensmester til Quick-Step

Posted on: januar 12th, 2018 by Kristian Arnth

Den danske juniorverdensmester Julius Johansen befinder sig i disse dage i Calpe i Spanien, hvor han træner med cykelsportens mest vindende hold, Quick-Step Floors.

Cykelholdet, der har danske Brian Holm som sportsdirektør, har inviteret Johansen med på træningslejr for at give den unge dansker en chance for at vise sig frem. 

Og noget kunne tyde på, at han har grebet chancen. I hvert fald fortæller Brian Holm til DR Sporten, at han allerede har forsøgt at overbevise sin belgiske arbejdsgiver, holdejer Patrick Lefevere, om at tilknytte Julius Johansen.

– Jeg har prøvet at sige til Patrick ’Altså skal man prøve at skrive med en nu… En forhåndskontrakt eller et eller andet. Give ham nogle håndører – eller hvad man nu kalder det – for at holde fast på ham.’ Jeg synes, det kunne være sjovt at skrive med ham, siger Brian Holm.

[REL3]

Og Julius Johansen selv er slet ikke afvisende over for et fremtidigt skifte til Quick-Step. I første omgang er hans fokus dog på OL-medaljer på banen i Tokyo i 2020, og en eventuel professionel kontrakt på landevejen skal derfor kunne kombineres med banecykling, som eksempelvis Lasse Norman Hansen tidligere har gjort det. 

Julius Johansen er faktisk ikke den eneste dansker, som i øjeblikket træner med Quick-Step Floors. Også europamesteren i enkeltstart for U23-ryttere, Kasper Asgreen, er blevet inviteret med til Spanien, efter at han allerede har været inviteret med Trek-Segafredo. Også Jonas Gregaard har tidligere fået chancen på Quick-Steps træningslejr, da han deltog i holdets december-samling.

I 2018 er Julius Johansen på kontrakt ved det danske kontinentalhold ColoQuick.

Brian Holm overvejede karrierestop

Posted on: oktober 12th, 2017 by JK

Der er var flere valgmuligheder i luften, da Brian Holm skulle overveje fremtiden. Både karrierestop, forlængelse eller skifte til et dansk hold var oppe og vende.

Det endte dog med en forlængelse med belgiske Quick-Step Floors, som han har været hos siden 2012.

– Jeg havde lidt besluttet mig for, at enten så var det en forlængelse med Quick-Step, ellers ville jeg stoppe. Og det er egentlig ikke, fordi jeg er træt af cykling, siger Brian Holm til TV 2 SPORT.

– Jeg kunne også have skiftet hold, og der var faktisk også et tidspunkt, hvor det ville være økonomisk bedre. Men altså, hvis man får flere penge, så skal man jo også arbejde mere. Og jeg synes altså, jeg har travlt nu – også fordi, jeg har et privatliv at passe, siger Brian Holm.

Den danske sportsdirektør overvejede også at skifte hjem til dansk cykling. Holm havde bl.a. kontakt med kontinentalholdet Riwal Platform.

– Jeg har talt lidt med Michael Blaudzun (sportsdirektør, Riwal Platform, red.) her i løbet af året, hvor jeg måske kunne lave noget med dem. Hvis jeg kunne få et sponsorat med til Riwal, og så kunne jeg lave noget i mindre målestok, siger Brian Holm.

Brian Holm usikker på fremtiden

Posted on: juli 20th, 2017 by JK

Brian Holm har været sportsdirektør for Quick-Step Floors i fem sæsoner. Det er dog usikkert om han forlænger med det belgiske mandskab efter denne sæson. Brian Holm er i hvert fald usikker på, hvad fremtiden bringer.

– Det er et godt spørgsmål. Vi ved ikke rigtig, hvad der sker. I kan prøve at spørge min chef (Patrick Lefevere red.), hvad der sker med holdet til næste år, hvis I tør. Jeg har ikke turde spørge ham indtil videre. Hvad der helt præcis sker med Quick-Step, det hænger lidt i luften, siger Brian Holm til TV 2 SPORT.

Holm fortæller, at han dog har modtaget en del tilbud fra flere WorldTour-hold, som gerne vil skrive kontrakt med ham. Han ser dog helst, at han fortsætter hos Quick-Step.

– Jeg har haft et par tilbud hen ad vejen, men indtil videre har jeg besluttet for mig at vente på Quick-Step og se, hvad der sker

– Så kan det være, at jeg brænder mig, og der ikke er noget, når sæsonen er forbi. Det bliver så enden på karrieren som sportsdirektør.

Hvis det ikke skulle lykkes at forlænge med Quick-Step, så er Holm faktisk i tvivl om han overhovedet fortsætter med cykelsport.

– Jeg fortsætter ikke for alt i verden. Det skal være på et ordentligt hold, hvor alt er organiseret og være et godt personale, så der er styr på tingene. Det behøver ikke at være stort, men skal bare være velfungerende, så man kan sove om natten.

Epilog: Det danske WorldTour-hold – Del 1

Posted on: oktober 2nd, 2016 by FMH

I forbindelse med Bjarne Riis' salg Saxo-Tinkoff til Oleg Tinkov, bragte vi en flerdelt epilog over det danske WorldTour-hold. I forbindelse med sæsonens sidste WorldTour-løb og Tinkoffs kommende lukning, finder vi det nærliggende at bringe epilogen igen, som en hyldest til Ørnen og hans livsprojekt.

De glade 90'ere
Det hele startede i de glade 90’ere. Med Mader & Leth som dirigenter vandrede Tour de France ind i danskernes dagligstuer sommer efter sommer. Det startede en bølge, som en af dansk cykelsports mest succesfulde generationer formåede at ride med på. Dækningen af Tour de France og cykelrytternes triumfer peakede næsten samtidigt. Og det hele kulminerede i 1996, da den danske ørn svævede højere end man nogensinde havde turde at håbe på før.

Bjarne Riis’ tour-sejr skubbede til den barriere, der tidligere havde været fastlåst af janteloven. Sejren rykkede med den danske selvforståelse, der allerede i 1992 var blevet sprængt med triumfen ved EM i fodbold. Pludseligt var danskerne succesfulde i hele sportsverdenen. Håndboldpigerne dominerede ved OL, cykelrytterne vandt sejr på sejr og fodboldholdet var forsvarende Europamestre.

Men i cykelverdenen manglede danskerne et fælles hold. De forskellige danske cykelryttere var spredt ud på flere forskellige europæiske mandskaber, og der var både venlige og bitre rivaliseringer mellem dem. Men hvad nu hvis man kunne samle dem alle på ét dansk hold, der kunne deltage helt i toppen af cykelsporten? Den tanke turde man alligevel ikke helt håbe på – i hvert fald ikke seriøst.

Den spæde begyndelse
I efterdønningerne på Riis’ tourtriumf blev tankerne om et dansk cykelhold på det allerhøjeste niveau dog revurderet endnu engang. Og denne gang besluttede en samling af involverede parter i cykelsporten, at det ikke blot skulle blive ved overvejelserne. I efteråret 1996 mødtes Alex Pedersen, Finn Poulsen, Johannes Poulsen, Torben Kølbæk og Bjarne Riis derfor, og de besluttede at oprette et hold på amatørlicensen fra Riis’ barndomsklub, Herning CK. Firmaet bag holdet fik navnet Professional Cycling Denmark, og målsætningen var klar: Et wildcard til Tour de France 2000.

1997 blev brugt på at bringe alle de formalia på plads, som et professionelt cykelhold kræver. Ryttere skulle findes, målsætninger fastlægges og sponsorerer findes. En aftale blev indgået med tøjfabrikanten Jack & Jones og ejendomsmæglerkæden Home. Holdnavnet blev deraf Team Home – Jack & Jones, og sammen med de sekundære sponsorere kunne der samles omkring 7 millioner i budget. Det var nok til at hente klassens glade dreng, Jesper Skibby, og den rutinerede tough-guy, Brian Holm.  Sammen med ni førstegangsprofessionelle kom de til at danne den stamme af ryttere, som sportsdirektørene Alex Pedersen og Torben Kølbæk kunne benytte sig af, da holdet tørnede ud i 1998. Første sæsonen var i den daværende 2. division, og holdet fik allerede tidligt på året succes, da Jesper Skibby vandt semi-klassikeren Omloop der Vlaamse Ardennen – Ichtegem. Festina-skandale under Touren 1998 berørte naturligvis ikke holdet direkte, men skandalen satte et øget fokus på det dopingproblem, der var i cykelsporten. Med dokumentaren ’Danskerlægen’ kom Bjarne Riis under direkte anklage, og i 1999 solgte han derfor sin aktieandel i Professional Cycling Denmark.

Inden Riis’ aktiesalg var sæsonen 1998 imidlertid endt med, at holdet blev rangeret som det 32. bedste cykelhold det år. Det betød budgetøgning og kapitalen i holdet blev hævet med over 40%. 3 nye ryttere – denne gang med højere status end førstegangsprofessionelle – blev hentet ind, og holdet havde den hidtil bedste sæson med 26 UCI-sejre, hvilket betød oprykning til cykelsportens næstfineste divsion – 1. division.

Den første skandale
I September 1999 blev holdets belgiske rytter, Marc Streel, testet med en hæmatokrit på 53,4. Da grænsen for den maksimalt tilladte hæmatokritværdi var 50 blev belgieren derfor fyret efter mistanke om EPO-misbrug. Denne skandale sendte holdet ud i det første store modgangsstykke, da ejendomsmæglerkæden, Home, trak sig som hovedsponsor efter dopingsagen.

[CITAT]

Holdet manglede derfor fire millioner danske kroner for at kunne fortsætte på det samme niveau som hidtil. Med kun én hovedsponsor ville holdet kunne budgettere med 18 millioner kroner, men det var ikke nok til at fortsætte med deltagelse i de løb, som holdet gerne ville deltage i. Sportsdirektør Torben Kørbæk startede derfor med at indføre strenge regler for rytternes brug af udenlandske doktorer, og holdet fik klausuler i kontrakter, der betød, at alle med hæmatokritværdier over 50 kunne se frem til fyring.

Rytterne klagede ikke over dette, og Michael Blauzun, der dengang var rytter på holdet, fortalte også offentligt, at ledelsen havde handlet korrekt.

Det ændrede dog ikke ved, at situationen var kritisk for holdet, og ledelsen bag kæmpede derfor det bedste de overhovedet havde lært. Sportsdirektøren Torben Kørbæk var imidlertid forsigtigt optimistisk, da han i 1999 blev bedt om at forklare holdets fremtid.

– Vi har ikke råd til flytransport af vores ryttere, og vi vil også gerne have en ekstra sportsdirektør og en ekstra truck til at transportere udstyr i, fortalte Kørbæk dengang til Cyclingnews, og tilføjede at han naturligvis troede på holdets fremtid.

Følg med i morgen, hvor vi bringer anden del af historien om det danske World Tour-hold. 

Brian Holm: Vi er fuldstændig til grin

Posted on: juli 14th, 2016 by JC

Forleden gik Sagan i udbrud fra kilometer nul og var den stærkeste mand på 10. etape. Dagen efter tog han løbets førertrøje – Chris Froome – i hånden, og sammen med én holdkammerat hver, formåede de at distancere feltet i sidevinden på de sidste ti kilometer.

Det er blot to episoder, der igen understreger hvilken kæmpestjerne Peter Sagan er. Brian Holm er én af mange, der er imponeret, og malerisk som han altid er, opsummerer han situationen meget godt, da han blev spurgt om Sagans magtdemonstration.

– Når man ved, at han stikker som i går, hvor han kigger sig tilbage; han sidder med verdens bedste cykelryttere og sætter dem fra hjul. Han sidder og kigger sig over skulderen, og han får os til at fremstå som en flok junior-dameryttere. Vi er fuldstændig til grin, når han kører, og det er sgu også imponerende, siger Brian Holm til TV2 SPORT.

Sejren var Peter Sagans anden i dette års Tour de France, og mon ikke det var etapen, hvor han for alvor sikrede sig den grønne trøje i Paris?

Holm sætter pres på Dan Martin: Han skal i top 10

Posted on: juli 7th, 2016 by ULS

Dan Martin har foreløbigt set stærkt ud i årets Tour de France og ligger på løbets samlede 10. plads.

Tidligere har den stærke irer vundet en etape i løbet, men hans bedste samlede resultat er blot en beskeden plads som nr. 33 i 2013.

Det ser hans danske sportsdirektør på Etixx-Quick Step, Brian Holm, gerne ændret i år:

– Jeg sætter helt sikkert meget pres på Dan.

– Hvis han ikke slutter i top 10, vil jeg klippe hans ører af. Det lover jeg. Han slutter i top 10 – ellers bliver jeg meget vred, fortalte Brian Holm med et smil til CyclingTips efter gårsdagens etape. 

Dan Martin har fuldstændig frie tøjler på sit hold, der primært fokuserer på Marcel Kittels chancer for etapesejre i spurterne. 

Etixx – Quickstep satser på etapesejre i Dauphiné

Posted on: juni 4th, 2016 by ABP

Søndag starter det franske etapeløb Criterium du Dauphiné med et stærkt og motiveret Etixx – Quick Step mandskab på startstregen. Holdet har som det mest vindende i 2016 høstet 29 sejre. Ét tal som gerne skulle forbedres, men touren er også i baghovedet fortæller Brian Holm til holdets hjemmeside:

– Udover en hård prolog om søndagen, er ruten som vi kender fra de førhenværende sæsoner. Det er vigtigt at se hvor holdet står og forbedre rytternes form forud for Tour de France. Med to stærke ryttere i Dan Martin og Julian Alaphilippe er vores fokus på etapesejre frem for klassementet. Men med en stærk og rutineret rytter som Dan Martin, er et godt resultat i klassementet aldrig udelukket. 

Etixx – Quicksteps trup til Criterium du Dauphine: 

Dan Martin, Julian Alaphilippe, Maxime Bouet, Niki Terpstra, Stijn Vandenbergh, Martin Velits, Tony Martin og ny-professionelle Laurens De Plus. 

Brian Holm: Mørkøv er en drømmerytter på et hold

Posted on: februar 29th, 2016 by PMHH

Michael Mørkøv er en af de professionelle ryttere, der har forstået, hvad arbejdet på et tophold består i, mener den danske sportsdirektør i Etixx-Quick Step, Brian Holm Sørensen. Her er det ikke et spørgsmål om at holde sig i top ti, som kan være et mål på et mindre hold. Her er det ikke kun et spørgsmål om at køre godt på cykel, men også om at være godt organiseret og hjælpe sportsdirektører i ledsagerbilerne, der ofte mister overblikket nede blandt de øvrige holds biler og nogle gange endog kontakten med rytterne.

Det er her, at en rytter som Michael Mørkøv er guld værd for at hold, for han kan mere end brage ud ad vejen på en cykel. Han har efter Brian Holms mening forstået alle rollerne som professionel cykelrytter. Og derfor får han de gode kontrakter som nu med Katusha, og sådanne kontrakter hænger ikke lige på træerne.

– Michael Mørkøv har forstået rollerne fuldt ud. Han kan køre stærkt, og så tør han tale på radioen og tage beslutninger, når sportsdirektørerne mister overblikket og ikke ved, hvem der er fremme, og hvem der er sat af. I sådanne situationer gælder det om at have en rytter, der slår koldt vand i blodet og stille og roligt fortæller, hvor rytterne sidder og tør træffe beslutninger, hvis der ikke er kontakt. Og det er altså sværere, end man umiddelbart tror, siger Brian Holm Sørensen, der gerne havde set Michael Mørkøv på sit hold, hvis han ikke var gået til det russiske team.

For unge ryttere er alt det en læreproces. Og nogle lærer det aldrig. De kæmper for en rimelig placering i alle løbene, og rimelige placeringer er ikke godt nok for et tophold.

– Den gode rytter er en, der kører for holdet, til han springer i luften. Og springer han i luften, så gør det ikke noget, at han taber 10 minutter på de sidste 10 kilometer. En knap så god rytter er en, som bliver nummer 20 og altid kæmper for at blive i top ti. Det kan vi altså ikke bruge til noget.

For et hold som Etixx-Quick Step er det førstepladser, der tæller. Holdet kører altid for at vinde et løb, og det kræver samarbejde på holdet.

– Det værste er næsten, hvis vi bliver nummer to og nummer syv. Da tyder meget på, samarbejdet ikke har været godt nok. Og så har vi et problem. På resultattavlen ser det måske flot ud, men det er altså bedre for os, at en vinder, og ligegyldigt, om de næste ikke er i top 100, siger Brian Holm Sørensen.

Derfor har han stor respekt for de ryttere, der forstår spillet og også, når rollen er at være hjælperytter. Brian Holm roser en rytter som slovakken Martin Velits og også den unge italiener Davide Martinelli, der vandt en etape i Tour la Provence i sidste uge. De er hjælperyttere, og især Martin Velits ved, at han skal føre og køre røven ud af bukserne hele dagen og måske taber ti minutter til slut.

Det er det spil, som sportsdirektører i ledsagerbilerne nogle gange har svært ved at følge med i. Er der nogle hjælperyttere, der tager det for let og ikke tager føringerne de rigtige steder? Her er informationerne også vigtige, så de næste løb tilrettelægges rigtigt.

– Men jeg har altid en holdkaptajn, som jeg taler med om aftenen. Og hurtigt ser jeg et mønster og for eksempel, om der er nogen, der gemmer lidt kræfter til sig selv. Så tager vi en samtale med ham, siger Brian Holm.

De fleste ryttere får dog chancen i nogle løb i en sæson. De kan meddele, at de er i topform og gerne vil satse nu. Og så gælder det om at slå til.

– Det værste pladder, jeg har hørt, det er, når en rytter stopper som professionel og siger, at han aldrig fik chancen for at vinde noget, men blot skulle køre for holdet. Får en rytter til gengæld chancen, så går det glansbillede, han har skabt om sig selv, nogle gange itu. Så får han ondt i maven eller influenza, når der pludselig er syv ryttere, der kører for ham. I den rolle ligger nemlig virkelig et pres, og det er der nogle, der ikke kan klare, siger Brian Holm Sørensen.

Han kender det fra sin egen tid som professionel. Han fik chancen i mindre løb som i Vestflandern, der ikke var Tour de France, men stadig gode cykelløb. Og så gjaldt det om at slå til. Og lykkedes det ikke umiddelbart, så knoklede han for holdet.

– Jeg har jo også kørt Tour de France og arbejdet for Jan Ullrich, Bjarne Riis og Erik Zabel. I sidste ende vidste jeg jo godt, at jeg ikke kunne vinde Tour de France, men at arbejdet var at ligge og føre. Det giver sig selv på et tidspunkt. Det er ens opgave at arbejde, siger Brian Holm og ser under samtalen, at han har fået en e-mail fra netop Zabel. Har man arbejdet godt, bliver man ikke glemt, men bevarer et venskab.

Brian Holm: Chris Anker er blomstret op på nyt hold

Posted on: februar 28th, 2016 by PMHH

Det er en helt anden Chris Anker Sørensen end tidligere, som sportsdirektør Brian Holm Sørensen har set i de sydfranske løb i år. Og Brian Holm er glad på danmarksmesterens vegne over at se ham blomstre op på hans ny hold, Fortuneo-Vital Concept.

– Vi har set ham blomstre op hernede, som jeg ikke har set ham blomstre i mange år. Jeg er simpelt hen så glad på hans vegne, sagde Brian Holm Sørensen, før han tog fra Marseille og videre til weekendens løb i Ardèche, som Chris Anker springer over for at være i fuld vigør til Paris-Nice.

Bemærkningerne faldt under en snak om kravene til professionelle cykelryttere og holdenes forventninger til rytterne. De skal kende deres roller, og der er en for forskel på stjernernes og hjælperytternes.

Brian Holm Sørensen ser her, at Chris Anker har taget et afgørende skridt fra at være hjælperytter hos Saxo Bank og Tinkoff til at blive kaptajn hos Fortuneo – Vital Concept.

– At se ham komme væk fra Tinkoff og ind i nogle andre rammer, det er simpelt hen fantastisk. Han har fandeme kørt godt, sagde Brian Holm.

Chris Anker Sørensen vandt ikke løbene, men at slå de store sprintere i spurterne, det er heller ikke lige Chris Anker og det, der forventes af ham.

– Han har til gengæld kørt efter sejrene. Han er stukket af. Det har simpelt hen været så godt med det holdskifte. Godt at se for Chris, det mener jeg altså. Holdet viser ham tillid. Det er et ideelt holdskifte, sagde Brian Holm.

Han talte endog om det i ledsagerbilen med den anden af Etixx-Quick Steps sportsdirektører, der udbrød: Fandens også, at han ikke kom til vores hold.

– Chris har virkelig udviklet sig. Han skulle lige have lidt luftforandring, sagde Brian Holm Sørensen.

 

Brian Holm: Farlige opløb ikke et cykelløb værdigt

Posted on: februar 27th, 2016 by PMHH

Cykelløb er blevet farligere, men arrangørerne kunne gøre mere for at undgå styrt og i det mindste droppe opløb med farlige sving, som man så det i Tour de Provence i denne uge. Den danske sportsdirektør Brian Holm Sørensen, Etixx-Quick Step, forstår den kritik af arrangørerne, som de mange styrt har rejst.

– De finaler, der var de sidste to kilometer på de sidste to etaper, de er ikke cykelløb værdige, siger Brian Holm Sørensen til Cykelmagasinet.dk.

Begge dage skete der styrt, og det måtte arrangørerne efter Brian Holm Sørensens mening have vidst, at der kunne ske, sådan som opløbene var tilrettelagt.

– Det er et godt cykelløb, vejene er fantastiske, men at lave sådanne opløb, hvor man ved, at de styrter på de sidste kilometer, det er altså ikke nødvendigt, siger Brian Holm Sørensen.

Den sidste dag var målet i selve havnen i Marseille. Det har målstregen også været i andre løb i årevis, og Brian Holm kender det selv fra løb helt tilbage i 90’erne. Men spurterne kunne arrangeres anderledes, så de blev mindre farlige for rytterne. Løbene er i sig selv farlige nok i dag.

– Det er klart, at løbene er blevet farligere i moderne cykelløb. Der er flere midterrabatter, flere kantsten. Alt er farligere i dag. Så det er væsentligt farligere at køre cykelløb i dag end for 20 år siden. Det er jo med god grund, at rytterne nu kører med hjelm, siger Brian Holm Sørensen.

Netop derfor mener han, at arrangørerne så vidt muligt burde undgå forhold, hvor de ved, at risikoen for styrt er stor, bemærkede Brian Holm i Marseille, mens en rytter med blodige skrammer på albuer og knæ passerede, og hvad, der lignede en totalt smadret S-Works Specialized, bliver båret op i lastvognen af en mekaniker.

Brian Holm fortsatte efter Tour la Provence nogle få hundrede kilometer nordpå til Ardèche, hvor han styrer Etixx-Quick Step i dag og i morgen i Les Boucles Drôme Ardèche. Det er med en række af de samme ryttere, der dominerede de seneste løb i Sydfrankrig og heriblandt tjekken Petr Vakoc, der blev nummer to i Tour la Provence og vandt ungdomskonkurrencen.

Til det sidste er der tvivl om Asbjørn Kragh Andersens deltagelse. Hos hans hold, Delko Marseille Provence, hed det torsdag, at han deltog. Han var med i Etoiles des Bessèges i starten af februar, men udgik på førstedagen ifølge Delko Marseille Provence på grund af en knæskade, der har plaget ham siden. Men nu skulle knæet være så helet, at han ventedes at gøre comeback. På den seneste startliste stiller holdet imidlertid kun med 7 ryttere med en plads åben – og Asbjørn Kragh er ikke blandt de syv.

Chris Anker: Femteplads er i orden

Posted on: februar 25th, 2016 by PMHH

Den danske mester, Chris Anker Sørensen, Fortuneo-Vital Consept, sluttede som nummer fem i det sydfranske løb Tour La Provence, efter sidste etape endte i en massespurt, hvor alle favoritterne var med. Det franske publikums darling, Thomas Voeckler, Direct Energi, vandt tredagesløbet.

I den sidste del af dagens etape var i der utallige forsøg på at ryste Voeckler af og eliminere det forspring, han skabte på løbet første etape med et af de karakteristiske lange Voeckler-udbrud, der denne gang holdt hjem.

Også Chris Anker forsøgte sig, men erkendte efter løbet, at etapens sidste del var for flad til, at det var muligt at skabe større huller til feltet.

–        Det er helt okay at blive sammenlagt fem ‘er, siger Chris Anker.

Det er anden gang inden for en uge, at Chris Anker Sørensen kører et godkendt resultat hjem, efter han i weekenden prøvede benene af i Tour du Haut Var-matin efter tre ugers løbspause. I begge løb viste han, at formen er ved at være på plads. Først med et udbrud før målet på søndagens sidste etape i Tour du Haut Var-matin og især på Tour la Provences første etape, da han skabte grundlaget for sin placering som nummer fem på en sidste mur op til målstegen, hvor feltet blev splittet totalt.

– Jeg prøver også at lave noget i dag, men der er for fladt. Og jeg erkender også, at jeg godt kunne mærke det i benene til sidst i dag. Der blev kørt utrolig stærkt, siger Chris Anker Sørensen, der dog kørte med i spurten og blev nummer 17.

Han er tilfreds med ugen i det sydfranske, og at formen er ved at være der, hvor den skal være. Og at han får en god uges tid til at forberede sig på næste, store opgave, Paris-Nice, som bliver et af de store løb i foråret.

– Jeg synes, at jeg fik vist lidt i de seneste løb, og det lover godt for Paris-Nice, siger Chris Anker Sørensen.

Sportsdirektør Brian Holm Sørensen, Etixx-Quick Step, var også mere end tilfreds med sit holds præstationer i Tour la Provence. Etixx-Quick Step tog sig af sidste etape, efter holdet i går satte sig på de tog første pladser.

Spurtfænomenet Fernando Gaviria skød i dag kanonen af på den smukke opløbsstrækning i medvind i Marseilles gamle havn, efter han i går hold sig lige bag teamkollegaen Davide Martinelli. Den kun 22-årige italiener kørte ellers spurten for Gaviria, men kunne selv jublende strække hænderne i vejret.

Petr Vakoc blev 2’er sammenlagt og kørte endog efter at vinde, da han i slutfasen stikker sammen med Jan Bakerlants. Og Vakoc vandt tillige ungdomskonkurrencen, mens Fernando Gaviria konkurrencen om spurtpoint. Men holdet gik efter den samlede sejr.

– De får faktisk sat Voeckler, men feltet kommer op til slut, og så er det Fernando Gaviria, der vinder, siger Brian Holm Sørensen.

På spørgsmålet, om Etixx-Quick Step er ved at være lovlig stærke, da holdet kan sætte sig på flere forskellige løb samtidig, tøver Brian Holm Sørensen en smule.

– Lad mig sige det på den måde: Vi er nok stærkere, end vi havde regnet med. Nu som i de her løb hernede … de er jo verdensmesterskaber for franskmænd. Vi har ikke kørt så mange af de her sydfranske løb i de seneste år. Men franskmændene er langt mere engagerede her, end man ser det i for eksempel England Rundt, Belgien Rundt eller Schweiz Rundt.

– Vi var nok det stærkeste hold uden at forklejne hold som Katusha, AG2R med Jan Bakelants, siger Brian Holm Sørensen.

 

Holm roser Chris Anker efter fransk etapeløb

Posted on: februar 22nd, 2016 by Velomore

I går sluttede det korte franske etapeløb Tour du Haut Var, og Chris Anker Sørensen endte som samlet nummer 16. Ikke umiddelbart en præstation vi burde sidde og klappe i hænderne over , i et løb hvor danskeren tidligere har sluttet meget højere. 

Alligevel er der grund til optimisme på den danske mesters vegne, hvis man spørger Etixx-Quick Step-sportschefen Brian Holm.

Dermed tyder det altså på, at der var bund i det angreb, som Chris Anker fortalte Cykelmagasinet om i går.

– Jeg ville køre efter sejren, og det synes jeg bestemt, at jeg gjorde. Det lykkedes så desværre ikke, og spurten gik jeg ikke så meget op i. Jeg havde givet alt for at vinde i stedet for bare at sidde og køre sikkert, lød det fra danskeren, kort efter at han havde paceret målstregen.

 

Brian Holm: Derfor blev jeg hos Etixx-QuickStep

Posted on: februar 19th, 2016 by Kristian Arnth

Spekulationerne var mange, da Mark Cavendish skulle vælge, hvor karrieren skulle fortsættes i 2016 og frem. Ville han forlænge med Etixx-QuickStep, eller ville han skifte til Dimension Data (tidligere MTN-Qhubeka) og tage flere af sine personlige oppassere med? I sidste ende valgte Cavendish som bekendt det sidstnævnte scenarie. 

En mand, som dog ikke skiftede med Mark Cavendish til Dimension Data, er Brian Holm. Danskeren og Cavendish har ellers arbejdet sammen i mange år, og det er efterhånden velkendt, at Cavendish har det bedst med Holm på holdet. I et interview med Velonews taler Brian Holm nu ud om situationen. 

– Cavendish er meget speciel, og han skabte meget glæde med alle sine sejre. Det var specielt at arbejde med ham, fordi han nok er en af de bedste sprintere nogensinde, men i sidste ende skifter sportsdirektørerne ikke med rytterne. Det er deres mekanikere, PR folk, coaches, trænere og et par ryttere. 

– Jeg har været her hos Etixx siden 2012, og jeg er virkelig glad. Det er som en stor familie lige fra folkene på kontoret, til mekanikerne og direktørerne. Det var ikke en nem beslutning, men jeg tror, at Cavendish er i gode hænder hos sydafrikanerne. Ralf Aldag skiftede jo også med ham, fortæller Holm. 

Selvom Cavendish er skiftet væk, betyder det dog ikke, at Brian Holm ikke længere har en topsprinter på holdet. Marcel Kittel blev nemlig hentet til som erstatning for Cav, og Holm glæder sig til samarbejdet med tyskeren. 

– Jeg havde en masse spørgsmål angående hans sidste sæson, men jeg har ikke spurgt ham. Når man vinder, bliver alt hurtigt glemt. En rytter som Marcel ønsker altid at vinde, så han har også en stærk personlighed. Det vil nok tage os to års samarbejde for at se, hvordan det går og hvilke knapper, jeg skal trykke på for at motivere ham. Jeg glæder mig til at arbejde med ham, siger Holm, der ikke bekymrer sig særlig meget over, at Cavendish nu er konkurrenten.

Sidst men ikke mindst sender Holm også en stikpille i retning af Grand Tour arrangørerne. Her føler han, at det hvert år går ud på at se, hvor vild en rute, man kan lave, og det er frustrerende, at der nu for eksempel er færre chancer for sprinterne. 

– Jeg forstår ikke, hvorfor de gør det. Jeg tror, at alle kan lide spurterne, så jeg kan ikke se pointen i at gøre det hårdere og hårdere hvert år. Måske er det for seernes skyld. Sidste års Tour de France er det hårdeste, jeg nogensinde har set. Der er dage, hvor der ikke er et eneste fladt stykke vej, hvor man kan tage den med ro og slappe af i hovedet. 

– Det er fuld gas fra start til slut. Selv når det er en sprinteretape, er det som en rutsjebane. Op og ned de sidste 10 kilometer, rundkørsler, og så har man alle klassementrytterne, der kæmper for at sidde fremme, fordi de er bange for at tabe fem sekunder. Hvert år bliver det bare vildere og vildere, slutter han. 

Holm: Cavendish skal nok vinde sine løb

Posted on: februar 4th, 2016 by Velomore

Brian Holm og Mark Cavendish har i mange år fulgtes gennem cykelverdenen, men sådan er det ikke mere. Britens skifte til Team Dimension Data har forvandlet ham til en konkurrent, men det forhindrer ikke Holm i at rose ham ovenpå gårsdagens etape i Dubai Tour, hvor han blev nummer to efter Marcel Kittel.

– Det var godt for ham(Kittel) at vinde, men jeg var også glad for at se Cav gøre det så godt, selvom han ikke vandt. Jeg så Cav komme langt bagfra efter at have kæmpet for placeringer. Jeg er sikker på, at han kommer til at vinde sine løb, og resultaterne kan skifte selv her (i Dubai Tour red.). Cav kan slå Kittel, sagde Holm til Cyclingnews inden dagens etape.

– Det var mærkeligt at se Mark sprinte mod min nye mand Kittel.

Holm og Kittel kom som bekendt bedst fra start med gårsdagens sejr, og danskeren er godt tilfreds med, det han så.

– Jeg tror, at vores tog er lidt stærkere end Dimension Datas

– Og Kittel er helt vildt stærk også. Nu er jeg sikker på det, afsluttede Holm

 Duellen mellem de to sprinterkanoner blev dog ikke til noget på dagens etape, da de begge blev forstyrret af et styrt.

 

Holm usikker på Kittel-samarbejde

Posted on: november 28th, 2015 by Velomore

Med Mark Cavendish skifte til Team Dimension Data (nuværende MTN-Qhubeka) slutter et årelangt samarbejde mellem briten og den danske sportsdirektør Brian Holm. Det kommer dog ikke til at betyde, at danskeren ikke får nok sprinterpotentialle at arbejde med.

Den tyske supersprinter Marcel Kittel skifter som bekendt til Etixx-Quick Step, men Holm ved ikke, hvordan tyskeren kommer til at passe ind.

– For at være ærlig har jeg ingen anelse. Jeg kender ham ikke rigtigt overhovedet. Jeg kender Cavendish bedre end nogen, udtaler Holm til CyclingTips.

Kittels 2015 udviklede sig hurtigt til en mareridt sæson præget af sygdom og manglende resultater og Grand Tour-optrædener.

– Jeg har talt med hans sportsdirektører, og de fortalte mig, at han simpelthen var for doven i sidste sæson. Ifølge Kittel selv, kørte han løb for tidligt efter sin sygdom, så jeg ved det ikke(hvad der gik galt red.), fortæller Holm.

– Han vil enten gøre det eller ikke. Vi må vente og se. Måske kan han vinde og komme tilbage som ‘den gamle Kittel’ og vinde en masse etaper. Han var overlegen sidste år, ligesom Greipel var i år. Hvis en sprinter mister sin selvtillid, så er det rigtigt rigtigt svært at få den tilbage, så vi for se.

Kittel er dog ikke det eneste spændende sprinternavn i Etixx-Quick Step-folden. Her har de nemlig også den nyeligt tilkomne Fernando Gaviria, og den blot 21 årige colombianer er rytter, som den danske sportsdirektør har store forventninger til.

– Gaviria er den mest interessante, som jeg har set i mange år i cykelverdenen.

– Gaviria er en komplet rytter. Han kan også klatre. Han er som Sagan. Han kan komme over de små stigninger, selv hvis han har trukket feltet hele dagen. De fleste sprintere er ikke ligefrem klatrere, men han kan helst sikkert også gøre det. Han har noget ekstra, og han er stadig så hurtig

– Hvis alt går godt for ham, bliver han stor. Jeg kan ikke vurdere, om han bliver den nye Bettini, Sagan eller Cavendish, men jeg er sikker på, at han når langt, siger Holm

Colombianeren har kørt den seneste halve sæson som stagiere på Etixx-Quick Step, og her blev det allerede til den første sejr for holdet. Den kom på fjerde etape af Tour of Britian, hvor han henviste selveste Andre Greipel til andenpladsen.

Brian Holm: Jeg fortsætter på Etixx-QuickStep

Posted on: oktober 5th, 2015 by Kristian Arnth

Brian Holm og Cavendish har ellers fugltes ad i store dele af sprinterens karriere, men nu skildes deres veje altså. Overraskende for nogle, og Brian selv er da også ked af at sige farvel til Cav.

– Der har været skrevet lidt om, at jeg skulle følge med Mark, og det kan jeg godt forstå. Men vi splitter altså op nu. Det gør mere ondt, end jeg havde regnet med. Jeg holder af knægten på godt og ondt, fortæller Brian Holm til TV2 Sport.

Dermed fortsætter danskeren altså hos Patrick Lefevere og Etixx-QuickStep, som han kom til i 2012. Nu håber han på, at det gode samarbejde, som parterne har opbygget kan fortsætte flere år endnu.

– Det er de personlige relationer. Det er folk jeg holder af og stoler på. Det er virkeligheden langt mere end cykelløb. Det er alt det, der foregår, når der ikke er løb. Jeg er ikke særlig god til logistik, men der er altid nogen på kontoret, der kender mine svigtende evner, som kan hjælpe. Det tager nogle år at opbygge et godt samarbejde, så derfor vil jeg ikke forlade det gode, jeg har, fortæller han.

Brian Holm er efterhånden et velkendt navn i cykelsporten og en anerkendt og respekteret sportsdirektør, og han indrømmer da også at have talt med andre hold. 

– Jeg har været der, siden HTC-Highroad lukkede i 2012. Jeg har talt lidt med nogle andre hold, men i sidste ende så har jeg gjort det, som jeg siger til mine ryttere, at man aldrig må gøre. Jeg har ladet følelserne tale, erkender den danske sportsdirektør.

Rygte: Brian Holm følger med Cavendish

Posted on: september 29th, 2015 by Velomore

Den danske Etixx-Quick Step-sportsdirektør Brian Holm har i de seneste mange år arbejdet tæt sammen med supersprinteren Mark Cavendish, hvis vi ser bort fra sidstnævntes afstikker til Team Sky. 

Tidligere i dag blev det så officiet, at Cavendish skifter til Team Dimension Data (nuværende MTN-Qhubeka), og der spekuleres i om danskeren også vil slutte sig til.

Britiske medier mener at vide, at Mark Cavendish ønskede at bringe fem mand med sig til sit nye hold, hvoraf to af dem er Mark Renshaw og Bernard Eisel, som allerede har skrevet kontrakter med mandskabet. 

Holm og Cavendish har arbejdet sammen hos både Etixx-Quick Step og HTC. 

Brian Holm anbefalede chefen at hente Mads Würtz

Posted on: september 23rd, 2015 by Velomore

– En ting er at blive juniorverdensmester. Men at fortsætte og vinde Paris-Roubaix og U23 VM, så kan det ikke være tilfældigheder. Hvis man kan køre en god enkeltstart og vinde Paris-Roubaix, så er han lavet af noget specielt.

Således udtaler Brian Holm til TV2 ovenpå stortalentet Mads Würtzs imponerende præstation ved VM, der sikrede ham en guldmedalje. Den unge rytter har længe været anset som et stort talent, og i denne sæson har coloQuick-rytteren for alvor vist sig frem på den helt store scene med flere store præstationer og sejre, og han er rytter som Etixx-Quick Steps danske sportsdirektør har et særdeles godt øje til.

– Tidligere på sommeren sendte jeg en mail til min chef, Patrick Lefevre. Jeg spurgte ham, om vi ikke skulle prøve Mads af. Hvis jeg var Patrick Lefevre, ville jeg byde på ham, for han ligner en usleben diamant.

– Kan man køre enkeltstart, så kan man også vinde de mindre etapeløb som Post Danmark Rundt og England Rundt. Knægten skal nok få sine sejre, og så må tiden så vise, om vi også skal tale Tour de France, afslutter Holm i interviewet med TV2.

Spekulationerne om Würtz fremtid er allerede i fuld gang, og det kan du læse mere om i følgende artikel:

Artikel: Würtz har ikke travlt med at skrive under

 

Holm afviser samarbejde med Riis og Seier

Posted on: august 27th, 2015 by Velomore

Besøg af Brian Holm og Bjarne Riis på Saxo Banks hovedkvarter fik i går Cykelmagasinet til at spekulere i, om den danske rigmand var i færd med at søsætte et nyt cykelprojekt med Riis og Holm.

Læs også: Nyt projekt med Riis og Holm kan være på vej

Gisningen fik imidlertid den ene af hovedpersonerne i sagen, Brian Holm, til at melde sig på banen. Den danske sportsdirektør på Etixx – Quick-Step afviser rygterne om et samarbejde mellem de tre på Twitter.

– Ingen grund til at ringe, ved ikke engang hvor i København Saxo Banks hovedkvarter ligger, og Riis er stadig pissesur, fordi jeg kaldte hans hold ‘Rynkeby, skriver Holm på Twitter.

Under Touren blev spørgsmålet også luftet for Holm, der på det tidspunkt ikke ville afvise idéen.

Nyt projekt med Riis og Holm kan være på vej

Posted on: august 26th, 2015 by velo_admin

Cykelmagasinet erfarer, at Brian Holm og Bjarne Riis flere gange er blevet set på Saxo Banks hovedkvarter i den seneste tid.

Lars Seier Christensen skrev fornylig på sin Facebook-profil, at han senere på ugen vil fortælle om et nyt projekt indenfor sportensverdenen. Det gjorde han med følgende opslag:

– Som alle ved, er jeg glad for sport og kan godt lide at være involveret. Senere på denne uge kommer JEG (ikke Saxo Bank) med en – interessant, synes jeg – nyhed indenfor det sportslige. Hvis du ved det, så hold kæft. Hvis ikke, hvad tror du så det er?

Informationen om, at Brian Holm og Bjarne Riis flere gange er blevet set hos Saxo Bank og Lars Seier, giver her på Cykelmagasinet anledning til gisne om, at det er noget indenfor cykelsporten, som Lars Seier vil fortæller om senere på ugen. 

Rygterne har i den seneste svirret om, at Bjarne Riis er på vej tilbage i cykelsporten, og han har angiveligt allerede talt med agenter om ryttere. Brian Holm og Bjarne Riis talte også i løbet af Touren om, at de 2 netop har en drøm om at arbejde sammen.

Brian Holm omtalte det som en drøm og en ære at arbejde med Bjarne Riis og Ørnen fra Herning gengældte straks kærligheden. Måske den drøm snart kan realiseres?

Holm: Dansk storhold med Riis

Posted on: juli 16th, 2015 by mikkel

I øjeblikket investerer Etixx-Quicksteps danske sportsdirektør, Bria Holm, det meste af sin tankevirksomhed på at hjælpe Mark Cavendish frem til sejre i Tour de France. Men det er ikke den eneste, der rumsterer i Holms hoved. Det afslører han overfor DR Sporten:

– Jeg må nok erkende, at det vil være en ære og en glæde med et dansk hold med Bjarne Riis. At lave noget sammen med ham, vil jeg se frem til, siger Brian Holm, der har været sportsdirektør for HTC-Columbia og Quickstep siden hans aktive karriere på jernhesten blev stoppet. Inden da kørte han bl.a. for Team Telekom, hvor han var holdkammerat og delte værelse med netop Bjarne Riis. Holm ønsker dog endnu flere tidligere holdkammerater involveret, hvis projektet bliver realiseret:

– Med [Rolf] Aldag og [Erik] Zabel kunne vi få et succesrigt cykelhold. Vi har jo en del erfaring efterhånden som sportsdirektører i snart 50-60 år tilsammen og vundet en del sejre sammen, og har tilliden til hinanden, siger Holm, og fortæller videre, at han regner med at fortsætte hos Etixx-Quickstep med mindre der kommer et andet tilbud, en længere kontrakt eller et mere spændende hold.

Udtalelsen er blevet mødt med optimisme fra Riis selv, der bestemt ikke er afvisende overfor tanken om et nyt dansk storhold i samarbejde med Holm. Det fortæller han til TV2 Sport, hvor han også er ekspert under Tour de France:

– Jeg synes da, at det er sødt af ham at sige det, og jeg vil da også sætte en ære i at arbejde sammen med Brian. Det kunne jeg da godt tænke mig. Men derfra og til, at det kommer til at ske kan der jo godt gå lang tid, siger den tidligere Tinkoff-Saxo-chef. Omvendt er han dog også klar over, det nok bliver svært at være klar allerede til næste sæson:

– Vi skal også huske på, at det ikke sådan bare er ligetil at lave et cykelhold. Hvis du starter op helt fra scratch, så kræver det rigtig mange ting, og hvis man tænker i forhold til næste år, så er vi jo nok lidt sent ude.

Brian Holm om kuperet rute: Man skal passe på

Posted on: juli 12th, 2015 by Velomore

Lige nu er flere hold i gang med dagens spændende holdtidskørsel. Der er trøjer og sekunder på spil, og de fleste hold med ambitioner om den øverste del af klassementet har deres hold intakte. 

Det har Etixx-Quick Step til gengæld ikke, da holdet er uden tempofænomenet Tony Martin. Det belgiske mandskabs danske sportsdirektør Brian Holm har alligevel været ude på ruten, og det han så var positivt. 

– Vi har kørt den et par gange, og det er en fin rute. Det bliver det mest intelligente hold der vinder – og det stærkeste, tilføjer Holm til TV2Sporten og fortsætter:

– BMC er favoritter, men man skal passe på, for den er kuperet. 

Du kan se hvornår de forskellige hold starter her.