Posts Tagged ‘Brian Holm’

Holm: Cavendish er nok ikke begejstret

Posted on: juli 8th, 2015 by TR

Det var en meget afklaret Brian Holm, der efter etapen og Mark Cavendish’ nederlag i spurten, talte med TV2.

– Det var en regulær spurt, han blev slået i, selvom han er lidt ilter. Sandsynligvis er han ikke alt for begejstret, og det skal han jo heller ikke være, lød det fra den danske Etixx – Quick Step sportsdirektør, mens den slagne Cavendish kom gående forbi.

Det blev en lang spurt for Cavendish, og til sidst blev han da også overhallet af både André Greipel og Peter Sagan. Brian Holm kunne da også kun rose konkurrent Gripels spurt.

– Han kørte flot og kom lynenede hurtig. Vi må prøve igen i overmorgen, siger Holm.

Som et plaster på såret beholdt Etixx – Quick Step og Tony Martin den gule trøje, men ifølge Brian Holm, var det nu heller ikke den sværeste opgave.

– Vi er glade for at beholde trøjen, men der var for mange modvindsstykker, og derfor var der ingen, der rigtig gad at køre stærkt.

 

TV: Se Holm og co. fejre Tony Martins sejr

Posted on: juli 8th, 2015 by TR

Nerverne var udenpå tøjet i bilerne og holdbussen hos Etixx Quick Step på de sidste kilometer af 4. etape, som holdets Tony Martin vandt.

Heldigvis har holdet installeret flere kameraer, så vi nu kan få fornøjelsen af at se de sjove jubelscener i sekunderne op til og efter etapesejren kom i hus.

Brian Holm: Som at se en skiltespurt i Klampenborg

Posted on: juli 6th, 2015 by TR

Med tre kilometer tilbage af gårsdagens etape så det ud til at kunne blive den helt store succesetape for Etixx – Quick Step; Tony Martin var på vej i førertrøjen, og holdet havde mange folk med i forreste gruppe, som var klar til at køre Mark Cavendish i position til etapesejren.

Men sådan gik det som bekendt ikke.

Hverken førertrøje eller etapesejr blev det til, og det gjorde Brian Holm sur.

– Det er et mysterium for mig, hvad der gik galt de sidste 500 meter. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det må jeg snakke med dem om. Det så meget mystisk ud, hvad de lavede, siger han til TV2.

Der var blot 24 mand i forreste gruppe, så det lignede kun, at Cavendish skulle koncentrere sig om at slå Greipel, men det projekt mislykkedes.

– Det var jo ikke 198 mand, der kom hjem samtidig. Det var ligesom en træningsspurt i Klampenborg. Og så valgte Cavendish at starte 500 meter fra mål med Greipel på hjul. Jeg ved ikke, om han troede, han havde fået overnaturlige kræfter, siger Holm.

Også holdets stærke temporytter, Tony Martin, får hårde ord med på vejen fra danskeren, efter Cancellara formåede at køre sig til bonussekunder, som i sidste ende sikrede schweizeren førertrøjen.

– Hvorfor Tony Martin ikke sad lige i Cancellaras hjul, forstår man heller ikke. Når han er et sekund efter, skal man jo ikke slippe hans cykel.

 

Brian Holm: Etixx skal præstere i starten

Posted on: juli 4th, 2015 by Kristian Arnth

Etixx-Quickstep har efterhånden i flere sæsoner bevist, at de har feltets måske stærkeste klassikerhold. Derfor passer det også holdet helt fint, at Tourens første 9 dage næsten hver især minder om forårsklassikere.

– De første ni dage, de er simpelthen skræddersyet til os.  Skulle vi selv have lagt ruten, havde vi lavet den præcis som den er de første ni dage, fortæller Brian Holm til TV 2 SPORT. Til gengæld er han knap så optimistisk, når snakken falder på resten af Touren:

– Derefter ser det teknisk set ud af helvede til, siger han.

Eftersom holdet ikke stiller til start med de store bjergryttere, hvis man da ser bort fra Rigoberto Uran, er det også ekstra vigtigt, at de præsterer lige fra start. Allerede i dag har holdet uden tvivl en gylden mulighed for at tage den gule trøje, når Tony Martin snart skal ud på enkelstarten. Faktisk regner Brian Holm næsten med en gul trøje på et tidspunkt i løbet.

– Det skal vi sgu regne med, ellers tog vi ikke til Tour de France. Vi er ukuelige optimister, og ved alle etaperne starter man altid med at lægge en plan for at vinde etapen. Og det kører vi så efter, og nogle gange bliver man så frygteligt skuffet, siger den danske sportsdirektør.

Det er dog ikke kun Brian Holm og de andre sportsdirektører, som lægger pres på rytterne. Også holdets sponsorer forventer store resultater.

– Så der er også pres på os fra alle kanter – fra resten af cheferne og sponsorerne. Vi skal simpelthen præstere de første ni dage. Ellers får vi nogle ret ondskabsfulde mails, slutter Brian Holm.

Brian Holm: Martin har satset alt

Posted on: juli 4th, 2015 by NH

Når Tony Martin senere i dag triller ud på enkeltstarten i Tour de France, bliver det for at generobre tronen som verdens bedste enkelstartsrytter.

Verdensmesterskaber tabte han til Bradley Wiggins, men i stedet kan han med en sejr i dag iklæde sig den gule trøje – en trøje som han var få meter fra i 2012. Skampletten fra Liege skal vaskes væk, og Martins danske sportsdirektør, Brian Holm, fortæller, at tyskeren har satset alt på dagens etape:

– Det siger sig selv, at Tony har satset hele butikken på den enkeltstart her. I Liege i 2012 havde han den bedste mellemtid, men punkterede hundrede meter efter, så det var fra himlen til helvede. Sådan er det her i cykelsporten. Det kan altid gå fra ondt til værre, siger Holm til TV2 Sporten.

Og tanken om at erobre den gule trøje allerede på første etape, vækker begejstring hos danskeren, der dog maner til besindighed – for man ved jo aldrig, hvad der sker:

– Tony har en fair chance for at vinde. Tænk engang, hvis han gjorde det – så var vores Tour de France allerede reddet fra dag et.

– Men lad os nu se. De andre år har jeg simpelthen ikke troet, at det kunne gå galt. I år vælger jeg så at tro, at det kan gå galt, og at vi så vinder.

Kæmpe CX-afslutning hos Soigneur blev en succes

Posted on: marts 8th, 2015 by KBS

Vinteren er forbi og foråret på vej – det betyder også, at dette års cross-sæson er slut. I går inviterede den københavnske cykelforretning, Soigneur, for sidste gang i år til cross, da deres CX-cup skulle afsluttes.

Efter seks afdelinger var det blevet tid til årets helt store finale – og her var der lagt op til noget af en fest. 120 ryttere var til start, og ruten var fyldt med jublende og glade tilskuere, mens musikken bragede gennem højtalerne.

Ruten lå på Strandvejen i udkanten af København. Her var der bygget forhindringer til rytterne. Blandt andet var der blevet dannet en kæmpe sandkasse, samt bygget en rampe med trappe, som rytterne skulle forcere. Til at styre musikken havde Soigneur fået Redbull til at stille op med deres egen DJ.

Alt ved arrangementet var som altid gennemtænkt, så rytterne og tilskuerne kunne få en perfekt dag – dette bevidnes også ved at deltagerantallet generelt er højere end ved DCU’s egne løb. I går var også mange fra de øvrige dele af landet mødt til start for at køre årets sidste løb. Det var et felt, fyldt med nogle af Danmarks bedste crossryttere og professionelle bane- og landevejsryttere.

I Prestige-kategorien, som er for cuppens topryttere, var der hård kamp om at vinde dagens afdeling. Hurtigt blev det 35 mand store felt splittet ud over ruten. En trio bestående af Morten Laustsen, Joachim Parbo og Marcos Dominguez fik hurtigt skabt et forspring.

De tre i front sad sammen længe, men i den sidste halvdel af løbet mistede Marcos Dominguez kontakten og kom i mål på en tredjeplads. Morten Laustsen vandt over Joachim Parbo med et snævert forspring på syv sekunder. Undervejs blev der råbt og skreget i megafoner ud mod deltagerne.

Dagens arrangement blev afrundet med, at alle katoriernes vindere blev hyldet på podiet med champagne og præmier. Således blev Soigneur CX-Cuppen afsluttet med manér.

Cuppens samlede vinder blev Tommy Moberg Nielsen, der også i år har vundet Post Cuppen.

Holm følger ikke Cavendish, hvis han skifter

Posted on: februar 25th, 2015 by Velomore

Stjernen fra Isle of Man, Mark Cavendish, er under pres. Titlen som verdens bedste sprinter er i de seneste år i høj blevet udfordret af Marcel Kittel, og da Cavendish hele to gange blev slået af det Colombianske stortalent Fernando Gaviria, steg tvivlen på brittens nuværende niveau markant. 

Cavendishs sæson er siden kommet i gang, og på dette tidspunkt er han noteret for fire etapesejre og en samlet sejr i Dubai Tour, men presset er der stadig. Etixx – Quick-Step manager Patrick Levfevere udtalte fornyeligt til Cyclingnews, at sæsonen ikke rigtigt er startet endnu, og at forhandlingerne, om en ny kontrakt til Cavendish, kan blive påvirket af præstationerne i Touren. Noget der er meget naturligt, fortæller Etixx – Quick-Steps sportsdirektør Brian Holm til BT.

– Hvis man ikke vinder, falder markedsværdien, så det er helt normalt. Mark vil gerne blive på holdet, men alt er jo i princippet til forhandling. Hvis Lampre eller Astana kommer og tilbyder mig det dobbelte i løn, er jeg vel også tvunget til at overveje min situation, siger Brian Holm til BT.

Holm har gennem længere tid været meget involveret i arbejdet med Cavendish, men det betyder ikke at danskeren følger efter, hvis “The Cannonball” skifter hold.

– Man siger, en sportsdirektør ikke skal følge en rytter, og det er nok meget fornuftigt

OmegaPharma-Quick-Step tager Cavendish med til Tyskland

Posted on: august 22nd, 2014 by CB

Søndagens tyske endagsklassisker får for, første gang i løbets historie, Mark Cavendish på startlisten.

Cavendish har efter et veloverstået Tour de l’Ain meldt sig klar til at hjælpe holdet til et godt resultat i det tyske løb.

Den danske sportsdirektør og Cavendish’s gode ven, Brian Holm, kommer til at sidde i ledsagerbilen og siger følgende om den engelske supersprinters deltagelse:

– Mark er klar til at køre på cykel. Efter Tour de l’Ain har han trænet godt, derfor har vi i sidste øjeblik besluttet at tilføje dette løb til hans løbskalender. Marks tilstedeværelse er vigtig for holdets strategi for løbet. Nu har vi ryttere der både kan spurte og klatre. Vi ønsker at fortsætte den seneste uges sejrsstime og går efter et godt resultat uanset hvordan løbet arter sig, siger Brian Holm til holdets hjemmeside.

Brian Holm: Der er en som knækker frempinden

Posted on: juli 9th, 2014 by CL

Cykelsportens sidste vandvid. Sådan kalder flere romantikere Paris-Roubaix. Men nuvel, dagens 5. etape af Tour de France er ikke hele løbet fra helvede i nord, men store dele af den.
Scenariet er, krydret med at flere af feltets ryttere absolut ikke er tilpas på brostene, nærmest nybegyndere, fantastisk, vildt og stressende. 

Til Jyllands Posten forklarer den danske sportsdirektør, Brian Holm, således om dagens etape og den skæbne den vil bringe 

– Der er en, som bliver ramt af uheld. En, som knækker frempinden, forgaflen eller noget andet og ender med at tabe tid. Det er vildt – og fantastisk – at der er så meget på spil, at uheld kan rive en ud af løbet, og det er ekstremt stressende for samtlige ryttere. 
[CITAT]

Som morgenavisen skriver det. Spørgsmålet er blot, hvem taberen bliver. 

Brian Holm vil have Breschel

Posted on: maj 17th, 2014 by FBO

Den danske sportsdirektør for Omega Pharma Quickstep, Brian Holm, tror på, at sit Belgiske hold kan holde danskeren ude af styrt. Det forklarer han til tv2.dk:

– Hvis han kom over på vores hold, er jeg helt sikker på, at han ikke vil styrte. Se bare, hvordan vi kørte i f. eks. Paris-Roubaix. Vi har den der jernmur oppe foran, hvor vi sad helt fremme med fem mand. Vi holder os ude af problemerne, og undgår derved alle styrtene, fortæller Holm og fortsætter:

– Tinkoff-Saxo satser mere på andre løb, og derfor tror jeg, han vil passe godt ind her, da vi satser mere på klassikerne. Hvis Matti sidder med i vores jernmur foran, er jeg sikker på, at han vil undgå alle de styrt.

Matti Breschel har netop været ramt af utallige styrt og skader både under løb og træning det sidste års tid, og han har dermed ikke fået nogen resultater. Det er Brian Holm dog ikke bange for:

– Jeg er ikke nervøs over, at han ikke har de store resultater de sidste par år for med alle de uheld, har døden jo en årsag.

– Jeg vil meget gerne have Matti Breschel på holdet. Han er en guds benådet cykelrytter, og jeg tror stadig på, at han kan vinde klassikkerne, så han er meget interessant, siger Brian Holm og understreger, at hans holdning ikke nødvendigvis deles af holdets øvrige sportsdirektører.

Bjarne Riis vil dog ikke umiddelbart af med den tidligere etapevinder i Vueltaen.

– Vi vil gerne forlænge med ham. Vi havde selvfølgelig håbet på mere, da han vendte tilbage, men han har været skide uheldig og har ikke haft mulighed for at vise, hvad han kan, siger Bjarne Riis til tv2.dk, mens han fortsætter:

– Vi ved, hvad han kan. Men det er klart, at Matti skal lige som alle andre på holdet vise noget, før vi forlænger med dem. Og det tror jeg også godt, at han er klar over.

TV: Holm ser frem til Giroen

Posted on: maj 7th, 2014 by JR

Det store cykelløb Giro d’italia vil have de fleste cykeltilhængeres opmærksomhed i den kommende tid. Her kan du høre Brian Holms vurdering af løbet.

TV: Holm forudsiger Amstel Gold Race

Posted on: april 18th, 2014 by NH

Amstel Gold Race markerer overgangen fra brotens-klassikerne til de traditionsrige Ardenner-klassikere.

Sidste år blev løbet vundet af Tinkoff-Saxos Roman Kreuziger, men kan den stærke tjekke gøre det igen?

– Nu har Contador gjort sit, hvorfor andre skal tage teten. Det kan meget vel blive Kreuziger, der var fantastisk sidste år. Det vigtige bliver at holde hovedet koldt i et løb som Amstel, der altid byder på en masse hektik og spænding som en konsekvens af en rute, hvor der er en masse små veje, siger Thomas Bay i en pressemeddelelse.

Hør også hvad Thomas Bays medkommentator på Eurosport, Brian Holm, har at sige, om årets første Ardenner-klassiker.

Løbet bliver vist direkte på Eurosport søndag, fra kl. 14.00, med Bay og Holm siddende klar bag mikrofonerne.

TV: Holm forudsiger Flandern Rundt

Posted on: april 3rd, 2014 by ap

I år er der også lagt op til interessant løb, hvor der venter rytterne adskillige kilometer på brosten. Det giver god mulighed for at forberede sig på Tour de France, hvor der på 5. etape venter rytterne 15,4 kilometer brostenskørsel.

Ifølge Thomas Bay, der er Eurosports faste cykelkommentator, bliver det formentlig også en kamp mellem Cancellara, Sagan og Boonen, hvis han er med.

Danske Matti Breschel er også med, men har formentlig ikke den form, som det kræver pga. et styrt tidligere. Lars Bak kan også komme til at spille en rolle for Lotto-Belisol, hvor han nok skal agere hjælperytter for holdets kaptajn.

Hør hvad Brian Holm siger om Flandern Rundt herover.

Følg Flandern Rundt direkte på Eurosport søndag den 6/4-2014 fra kl. 12:30, når Thomas Bay og Brian Holm sidder klar ved mikrofonerne.

Holm går efter klassement og etapesejr

Posted on: februar 16th, 2014 by SNAS

Når Tour of Oman skydes i gang tirsdag, så stiller det belgiske hold Omega Pharma – Quick-Step op med Brian Holm bag rattet i sportsdirektørbilen. Og med sig til løbet har danskeret taget en blandet skare af ryttere. 

– Vi har et balanceret hold til dette løb, med ryttere som kan komplimentere de gutter, som kommer hertil fra et succesfuldt Tour of Qatar, siger Brian Holm til holdets hjemmeside. 

De ryttere som danskeren tager med fra Qater er løbets vinder og nummer to Niki Terpstra og Tom Boonen. Derudover kommer Gert Steegmans, Guillaume van Keirsbulck og Stijn Vandenberg. Modsat Tour of Qatar så findes der faktisk bjerge i Oman, hvilket ændrer løbets karakter. 

– Tour of Oman er selvfølgelig er fuldstændigt andet løb, så vi kommer til at køre en smule anderledes. 

Med sig til løbet har han for første gang columbianeren Rigoberto Uran, som han håber kan lave et resultat med støtte fra verdensmesteren i cykelcross.

– Rigoberto Uran vil forsøge at gøre hans bedste på stigningerne. Stybar er ham, som skal forsøge at støtte Uran, når det går opad. Men vi vil se, hvad der sker. Vi vil forsøge at være der i det samlede klassement og måske vinde en etape. 

 

Uforglemmelige cykelcitater

Posted on: februar 8th, 2014 by CL

Det var en sommerdag i juli. Tour-feltet passerede endnu en historisk borgruin. Jørgen Leth berettede i vanlig afstemt stil
[CITAT]
– Uindtagelig, indtil den altså blev, indtaget. 

Ved hans side sad Jørgen Mader. Om Bjarne Riis’ manglende hår, associerede han

– Hans blanke isse lyner som Athens sværd i den nedgående franske aftensol. 

Eksemplerne er mange, rigtigt mange. Hvad enten ordene kommer fra alverdens kommentatorer, journalister, trænere, massøre eller ryttere selv. 
Men hvilket cykelcitat mener du er det bedste? Giv os dit bud i tråden nedenfor. 

– Two things scare me. The first is getting hurt. But that’s not nearly as scary as the second, which is losing (Lance Armstrong). 

Traditionsrigt løb genoplives i Roskilde

Posted on: januar 29th, 2014 by Ole Obitsø

Et cykelløb der køres i stjerneform.

Sådan et løb vil blive afholdt i Roskilde i 2014, hvis alt går efter planen. Skal det lige forklares en gang til?

Løbet, der går under navnet stjerneløbet, køres ikke som et normalt cykelløb på en rundstrækning med omgange eller fra punkt a til punkt b. I stedet skal fem vilkårlige hold af 6 ryttere sendes simultant af sted ud i mod de fem hjørner af en stjerne, som ruten kommer til at bestå af.
[CITAT]

Vinderen er den, der kommer bedst igennem hele stjernen. Der køres altså fra en midte ud mod stjernens respektive hjørner af fem omgange.

Løbet er ikke en pludselig, sjov opfindelse. Det har været kørt i Roskilde lige siden 1895 – altså året før Paris-Robuaix kørtes første gang. Løbet har dog været taget af programmet siden 1997. Uanset hvad er det et af verdens allerældste cykelløb, selvom det i Danmark er overgået af Fyen Rundt, der første gang blev kørt i 1894.

Og hvis man stadig er forvirret over løbets udformning, bør man ikke skamme sig. Det var Brian Holm nemlig også, en gang han kørte løbet. Faktisk så forvirret, at den gode Holm angiveligt farede vild. Jo tak, det siger ikke så lidt.

– Der er tale om en kultklassiker indenfor cykelsporten, forklarer Roskilde Cykel Rings formand, Bo Wacker, til yderligere Roskilde Avis. Det kan man kun give ham ret i.

Løbet ventes at blive kørt den 3. august og have deltagelse af store dele af den danske elite. Lige nu, fortæller Bo Wacker, arbejder man hårdt på at sikre sig sponsorer, så det vil være muligt at afholde løbet ordentligt.

En dansk æra er slut

Posted on: januar 23rd, 2014 by CL

Tinkoff-Saxo kører I 2014, ganske som forventet, under russisk licens. Det meddeler UCI på deres hjemmeside, men også på Twitter er holdets nye ejer, Oleg Tinkov, svært tilfreds og håbefuld 

– Team Tinkoff-Saxo er under russisk flag, skriver Tinkov og uddyber
[CITAT]

– Jeg håber, at det russiske flag kommer til at vaje over Champs-Elysées til juli, når Contador har vundet Tour de France.

Det nu tilbageværende danske islæt på holdet består af rytterne Matti Beschel, Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen, Jesper Hansen, Michael Valgren, Michael Mørkøv og Christopher Juul Jensen. I bilen bag rytterne er fortsat Lars Michaelsen og Bjarne Riis.

Begyndelsen
I 1998 opstod holdet under navnet Team Home Jack & Jones, hvorefter det siden har heddet Team Memory Card- Jack & Jones, CSC Tiscali, Team CSC, Team CSC Saxo Bank, Team Saxo Bank, Team Saxo Bank-SunGard, Team Saxo Bank, Team Saxo Bank-Tinkoff Bank, Team Saxo Tinkoff og nu Team Tinkoff-Saxo – på russiske hænder.

Bjarne Riis overtog holdet I slutningen af 2000 – et hold der efter Riis’ Tour-sejr I 1996 for første gang blev italesat som en mulighed og en idé. Af store danske ryttere var Brian Holm, Jesper Skibby og Christian Andersen de første på holdet. 

Du kan i aften læse meget mere om det nu forhenværende danske hold, hvor Cykelmagasinet.dk tager læserne med på et historisk tilbageblik. 

Holm-boss presset af sponsorerne

Posted on: december 28th, 2013 by JR
Brian Holms belgiske boss Patrick Lefevre måtte tage et tungt valg op til den kommende sæson. Omega Pharma Quickstep måtte således sige farvel til Sylvain Chavanle, fordi sponsorerne hellere ville have en klassementsrytter til Touren.
– Sponsorerne ville have en person, der kunne spille en væsentlig rolle under Touren, og det var Rigoberto Uran. Som følge heraf var der ikke budget til at beholde Chavanel, siger han til Gazet van Antwerpen.
– Jeg har fulgt ham i lang tid. Med sine 26 år har han i den rigtige alder, siger Lefevre.
Uran skiftede til holdet fra Team Sky.

Brian Holm vil have stoppet tuderi

Posted on: december 9th, 2013 by JR
De unge cykelryttere skal leve med, at deres forgængere har haft hænderne i dopingkrukken, og det afføder selvfølgelig en del spørgsmål fra journaliststanden til den nye generation af ryttere. Den danske sportsdirektør Brian Holm synes ikke, at der er for meget fokus på doping-spørgsmålet.  
– Når jeg ser aviserne, så vil jeg stadig sige, at der er mere cykling, end der er doping. De skriver meget om Cult og de der hold, der står forbløffende meget om Lasse Norman og olympiske medaljer, 4 km holdet og World Cup. At der så også står om doping, det må vi leve med. Nu har vi været fulde af løgn i snart en generation af cykelryttere, så der er ikke noget at tude over. Og de unge ryttere skal holde kæft, lade være med at tude og være glade for, at de ikke kørte i ’86 eller ’96. De tjener det femdobbelte af, hvad vi gjorde, og de kan køre rent, så lad nu være med at stå og tude over nogle doping-spørgsmål, siger Brian Holm i dagens BT.
Han glæder sig dog over, at stort set alle doping-sagerne handler om ryttere af ældre dato.
– Det bedste ved de her doping-historier er, at der stort set ikke er noget nutidigt. Det er ikke Mark Cavendish, det er ikke Tony Martin eller Chris Anker, der har været rodet ind i noget. Det går 10 år tilbage, så på den måde ender det som en blåstempling af nutidens cyklister.
Brian Holm mener dog, at medierne til tider har gået for hårdt til Bjarne Riis. Han medgiver dog også, at de positive historier omkring Riis’ hold er kommet frem.  

Brian Holm valgt på Frederiksberg

Posted on: november 20th, 2013 by Sajeev

Brian Holm var den rene underdog inden gårsdagens kommunalvalg. Med en beskeden plads som nummer 15 på de Konservatives liste, var der næppe mange, der havde regnet med, at han ville blive valgt ind i byrådet.

Ikke desto mindre er han med 786 personlige stemmer den næstmest populære konservative politiker på Frederiksberg. Selvom opgørelsen af stemmer ikke er endelig endnu, er de Konservative på Frederiksberg, ifølge Ekstra Bladet, allerede ved at gøre klar til at fejre cykelbossens fornemme resultat.

– Jeg er meget beæret, hvis det virkelig er sandt, at jeg kommer ind med næstflest stemmer, siger Brian Holm til Ekstra Bladet. 

Til TV2 siger han desuden:

– Jeg skal nok finde tid til at passe mit job for de Konservative. Selve cykelholdet er ikke så tidskrævende, som folk tror. Altså når du er der, så arbejder du 100 procent, som for eksempel under Touren. Men til gengæld har jeg også meget fri, siger Holm, og fortæller desuden, at han ikke har nogen planer om at stille op til landspolitik.

Ny kontrakt til Brian Holm

Posted on: oktober 22nd, 2013 by Sajeev

Brian Holm har været hos Omega Pharma-Quickstep de seneste to sæsoner, og nu har det belgiske mandskab fået papir på danskeren for yderligere to sæsoner. 

– Der er jo mange hold, der er lukket i år, og der er mange af mine kollegaer, der står arbejdsløse. Jeg er glad for at være på holdet, så det er rart endelig at kunne underskrive den her to-årige kontrakt, siger Brian Holm til TV2 Sporten.

Omega Pharma-Quickstep har haft en god sæson, som blandt andet har budt på fire etapesejre i Tour de France samt en forsvaret VM-titel i holdløbet. Brian Holm er da også glad for at fortsætte på holdet, hvor han føler sig hjemme.

– Jeg har været på tyske og amerikanske hold, men nu er jeg ligesom vendt tilbage til rødderne i Belgien, hvor jeg boede i 14 år. Jeg er sammen med mine gamle kolleger Tom Steels, Wilfried Pieters og Rik van Slycke, så jeg er på hjemmebane igen. Jeg kender forholdene på de belgiske hold, og jeg passer tilsyneladende udmærket ind i systemet, og det er jeg glad for, siger Brian Holm til TV2 Sporten.

Antón måske til Omega Pharma-QuickStep

Posted on: oktober 8th, 2013 by CL

Den baskiske klatrer, Igor Antón, står efter Euskaltel-Euskadi-mandskabets lukning fortsat uden arbejdsgiver i 2014. Den 30-årige rytter har ifølge cyclingnews.com intet konkret for hånden. 

Overfor baskisk TV har Antón dog indrømmet, at en aftale med Omega Pharma-QuickStep tidligere på året var tæt på. Den mulige redning af Euskaltel-mandskabet betød at dog at Antón istedet holdte døren åben for regionens og hans nuværende mandskab.
Baskeren indrømmede også at 2014 kan være skifte-tid, med henvisning til niveauet under WorldTouren. 

Den mulige aftale med Brian Holms mandskab er dog Ifølge Biciciclismo, ikke endeligt død. Rytterens agent, Giuseppe Axquadro, skal tirsdag til møde med QuickStep-chefen Lefevere i Malaga. Om der fortsat er plads på holdet efter Thomas De Gendt og Jan Bakelants tilgangene, er dog uvist. 

Holm: Quaade mangler alsidighed

Posted on: september 26th, 2013 by FB

I onsdags beviste Rasmus Quaade med sin sjetteplads på VM-enkeltstarten, at han hører til blandt verdens allerbedste enkeltstartsspecialister. Selv om Quaade ikke kunne hamle op med Tony Martin, Bradley Wiggins og Fabian Cancellara, så lykkedes det danskeren at holde stærke navne som Marco Pinotti, Adriano Malori, Gustav Larsson og Richie Porte bag sig. Alligevel er der ikke udsigt til en kontrakt med et professionelt mandskab for Quaade, som netop har skrevet under for 2014 med det danske Continental-mandskab Team Trefor-Blue Water. Ifølge Omega Pharma – Quick-Steps sportsdirektør Brian Holm, er forklaringen, at Rasmus Quaade stadig mangler nogle kompetencer som cykelrytter og derfor mener Brian Holm heller ikke danskeren vil passe ind på et hold som Quick-Step.

– Jeg tror ikke et hold som Quick-Step kunne finde på at skrive under med Quaade. Godt nok kører han en god enkeltstart, men når vi rekrutterer nye ryttere, kigger vi også på deres andre kompetencer og der mangler han stadig at bevise en større alsidighed, forklarer Brian Holm til BT.

Omega Pharma – Quick-Step står heller ikke ligefrem og mangler en enkeltstartsspecialist i truppen. Det belgiske hold har netop genvundet VM i holdtidskørsel for andet år i træk. Desuden sikrede OPQS-rytteren Tony Martin sig i onsdags sin tredje VM-titel i den individuelle enkeltstartsdisciplin.

Holm: Cavendish er i form

Posted on: september 21st, 2013 by velo_admin

Omega Pharma – Quick-Step afleverede i dag Mark Cavendish perfekt, så den 28-årige engelænder kunne tage sin anden etapesejr i dette års Tour of Britain. Holdets danske sportdirektør var derfor meget glad for sit holds præstation i dag. 

– Drenge gjorde at godt job ved at få Cav hen til spurten, selvom de arbejdede i fronten af feltet hele dagen. Jeg er meget tilfreds med holdet og dets attitude her i Tour of Britain, og I morgen vil vi forsøge at gentage sejren i London, sagde Brian Holm efter etapen.

Dagens afslutning var på papiret ikke særligt skrap, men i virkeligheden var de sidste 200 meter ret stejle og endda belagt med brosten, hvilket normalt ikke er Mark Cavendish ynglingsterræn. Brian Holm mener, at det vidner om god form, specielt fordi Cavendish åbnede lidt for tidligt.

– Spurten var næsten alt for lang, men Cavendish havde en ekstra acceleration i sig, da Viviani kom hurtigt på de sidste meter. Jeg er nødt til at sige, at Mark er i god form, fordi hvis man skal slå Ciolek og Viviani i en spurt op ad bakke og på brosten, så er man nødt til at være det.

Cavendish selv var meget glad for sejren, men også selve etapen tog sit tag i englænderen, som kørte og nød det engelske landskab.

– Det var en smuk etape i dag, og jeg nød virkelig at køre den, sagde Mark Cavendish. 

Omega Pharma forlænger til 2015

Posted on: september 18th, 2013 by CL

Omega Pharma forlængede tirsdag aftalen med sidste års 4’er på WorldTour holdrangliste. Den store store producent af helse- og plejeprodukter har siden 2011 været co-sponsor på holdet. Om forlængelsen siger team manager Patrick Lefevere på holdets hjemmeside

– Jeg er glad, fordi stabiliteten af holdet er sikret. Jeg vil gerne takke Marc Coucke og Omega Pharma for den tillid, de viser os. Vi vil gøre vores bedste for at betale tilbage med resultater i de kommende sæsoner. Det næste skridt er at forny aftalen med vores andre sponsorer til udgangen af 2015, og samtidig at begynde at kigge på fremtiden udover dette.

Om samarbejdet og forlængelsen siger Omega Pharma-direktøren Marc Coucke

– Vi er rigtig glade for vores relation til holdet. Ikke bare på grund af resultaterne, men kulturen på holdet og det holdet repræsenterer i cykelverdenen i forhold til image. 
Da vi indledte samarbejdet for to år siden, havde vi målet om at blive blandt top-10 på UCI’s holdrangliste. Nu går vi efter to år mere, til at blive endnu bedre og til at finde en stabil plads i top 5, slutter direktøren 

Holdet ligger øjeblikkeligt på WorldTourens 7. plads for hold. Første mulighed for at forbedre denne plads er ved det forestående hold-VM, TTT, i Firenze. En disciplin Holms mandskab er forsvarende verdensmestre i.
Det vides endnu ikke om Quick Step fortsætter deres navnesponsorrat.