Posts Tagged ‘Britt Lauenborg’

Britt Lauenborg tilbage til ABC Ladies

Posted on: november 23rd, 2012 by ap

Efter en sæson på Blue Water Ladies vender Britt Lauenborg tilbage til Team ABC Ladies, hvor hun ser frem til at udvikle sig yderligere. Dermed er ABC Ladies fuldtalligt med otte ryttere på holdet.

Britt Lauenborg kører i 2013 igen for hjemmeklubben ABC, hvor hun begyndte sin cykelkarriere med et licensklippekort i 2010. Siden har Britt gjort store fremskridt og var sammen med Mette Fugl, der også kører for ABC Ladies, med til at køre en 10. plads ind i holdløbet ved World Cuppen i Vårgårda i Sverige i 2012. Og ambitionerne er endnu større i 2013.

– Jeg har forbedret mig fra sæson til sæson, og selvom jeg har haft en rigtig god sæson i 2012, er jeg er sikker på, at jeg kan blive endnu bedre i 2013. Derfor synes jeg også, det er skønt, at vi med ABC Ladies kan komme ud og prøve kræfter med større løb i udlandet. Og så skal den bare have fuld skrue i de hjemlige løb, siger Britt Lauenborg.

Med Britt Lauenborg på holdet er teamet på plads for den kommende sæson. Holdet består af Rikke Frederiksen, Trine Lorentzen, Mette Fugl, Karina Hegelund, Cecilie Uttrup Ludwig, Anita Stenberg og Annika Langvad. De to sportsdirektører kan se frem til en sæson med et af de stærkeste danske damehold nogensinde:

– Vi er stærkt tilfredse med det team, vi har sammensat. Det er otte stærke og topmotiverede ryttere med forskellige styrker og spidskompetencer. Men det forpligter naturligvis også. Vi kan ikke komme med et så stærkt hold, og så ligge og putte sig os feltet. Man er nødt til at køre aggressivt og vise, hvad man dur til, fortæller holdets to sportsdirektører Jacob Kollerup og Flemming Kirkegaard.

Blue Water Ladies henter ny rytter

Posted on: maj 15th, 2012 by ap

For 14 dage siden var Britt Lauenborg med Team Blue Water Ladies i Tjekket for at køre Gracia-Orlová, hvor hun imponerede det jyske hold ved at blive bedste Blue Water-rytter, og det har nu fået hende ind på holdet. Holdets sportsdirektør, Morten Kruse Brink, var specielt imponeret over hendes styrke på stigningerne.

– Jeg er rigtig glad for at få Britt ind på holdet. Jeg har lagt mærke til hende før, men må indrømme, at hendes præstationer i Tjekkiet imponerede mig, hvilket også er årsagen til, at jeg gav hende dette tilbud.

– Britt er en rigtig stærk rytter, der besidder evner til at vinde løb, men også at kunne ofre sig for andre, når det er det, der skal til. Jeg er ikke i tvivl om, at Britt kommer til at gøre Team Blue Water Ladies endnu stærkere, og at vi kan hjælpe Britt til at udvikle sig endnu mere, siger Morten Kruse Brink i en pressemeddelelse.

Næste store udfordring for Team Blue Water Ladies og deres nye rytter bliver er Pinse-løbene, hvor 2. afdeling af Lindberg Dame Cup køres.