Den spanske rytter Manuel Sola har siden 1. august været praktikant på Caja Rural – Seguros RGA. Han har kørt Tour of Utah og Colorado Classic for det spanske hold, og han sikrede sig en kontrakt med det portugisiske kontinentalhold Radio Popular Boavista fra næste sæson.
Nu er alle de planer gået i vasken, for Sola er blevet testet positiv for testosteron fra en dopingkontrol taget i maj under løbet Tour of Navarre, hvor Sola blev nummer fem. Han er blevet suspenderet af det spanske cykelforbund og kontrakten med Radio Popular Boavista er annulleret.
Caja Rural-Seguros RGA foretager selv interne blodprøver af sine ryttere for at undgå snyd, men de overså altså testosteron, fordi det kun viser sig i en urinprøve. Holdmanager Juanma Hernandez siger, at de vil skærpe den interne kontrol til næste år ifølge Ciclo21.
Seneste kommentarer