Posts Tagged ‘Cannondale’

Velomore tester Cannondale SuperSix EVO Hi-MOD 1

Posted on: december 27th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

Cannondale er lykkedes med at bevare SuperSix DNA og samtidig tilføje alle de elementer, som bør være at finde i en moderne supercykel.

Cannondale SuperSix har gennem de sidste 10 år været et rigtig godt valg uanset ambitionsniveau og er en cykel, man ofte ser på de danske landeveje. Tidligere i år lancerede Cannondale 4. generation af den populære cykel, der viderefører SuperSix’ens DNA samtidig med, at der er tilføjet alle de elementer, som bør være at finde i en moderne landevejscykel – alt sammen uden at gå på kompromis med stamtavlen.

Ejere af den forrige iteration vil desuden glæde sig over at høre, at Cannondale endelig har droppet PressFit krankboksen og i stedet er gået over til det populære BSA-gevind. Det er dog blot 1 af mange ændringer, som SuperSix’en har gennemgået.

Udseendemæssigt ligner cyklen på mange måder stadig sig selv og stiller man den forrige og nye model ved siden af hinanden, vil 4. generation fremstå som en mere moden udgave. Cyklen har fået mange af de karakteristika der kendetegner en moderne landevejsracer: En ny og bredere forgaffel med mere dybde, et smalt kronrør, afrundet skrårør samt lavere sadelstræbere, bidrager alt sammen til et smukt og moderne udseende.

Samtidig har SuperSix’en fået de klassiske aero gains i form af en smal, dråbeformet saddelpind og et integreret aero cockpit. En væsentlig forbedring fra forgængeren er, at Cannondale har formået at gøre den indvendige kabelføring mere elegant end på 3. generation, der havde en stor og grov frempind, som efter min mening, skæmmede en ellers smuk og elegant cykel.

Via et triangulært styrrør har Cannondale løst den udfordring og gjort det muligt, at trække kablerne igennem frempind og kronrør uden at kompromittere cyklens æstetik. Dog er løsningen ikke perfekt, da man har valgt at dække skruen øverst på frempinden med et plastik cover, der umiddelbart virker som en lidt billig løsning for en cykel til over 100.000 kroner. Jeg må dog bare konstatere at det virker og coveret sidder som det skal uden problemer.

Som tidligere skrevet, har Cannondale langt om længe valgt BSA-gevind i krankboksen og det fungerer upåklageligt sammen med den nye SRAM Red AXS-gruppe. Ejere af tidligere modeller kan derfor ånde lettet op og se turene martret af knirkelyde, som noget der hører fortiden til..

Hele pakken afrundes af HollowGram 50 R-SL-hjul, som giver en fornuftig 50 mm profil der egner sig fint til både flad vej og kuperet terræn. Alt i alt har cyklen en samlet vægt på 7,6 kg og en samlet påstået wattbesparelse på 12 watt, ved 45 km/t, over forgængeren. Smækker man et par hjul på med lidt mere profil, påstår Cannondale at man næsten rammer samme wattbesparelse som man får i deres ultimative aerocykel System Six, hvilket må siges, at være imponerende, omend det nok er de færreste af os som kommer til at høste den gevinst. Geometrien forbliver den samme som hos forgængeren, dog med den ændring, at kædestræberne er blevet forlænget med 2 mm for at give plads til bredere dæk.

PÅ LANDEVEJEN

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den nye Cannondale SuperSix EVO Hi-Mod er en aldeles fremragende cykel, men det vidner stamtavlen naturligvis også om! Platformen som Cannondale har udviklet på var i forvejen yderst velafbalanceret. At de har formået at gøre en god cykel endnu bedre, er blot imponerende.

Det er altid svært at teste producenternes påståede wattbesparelser, men for SuperSix’ens vedkommende kan jeg konstatere, at cyklen ruller forholdsvist let. Der skal ikke så meget til før den skyder op i fart og det er på denne testcykel, at jeg har lavet flest Strava PR’s i år. Foruden de indbyggede aerooptimeringer, ruller de to HollowGram hjul aldeles godt. Hjulene har den nødvendige stivhed og performance der skal til for at komplimentere cyklens karakteristika.

Jeg har været så heldig at teste cyklen ved Maratona dles Dolomites. Cyklen klatrer let i de høje bjerge og styrer præcist og sikkert på de lange nedkørsler. Uanset om man spurter, eller bare står op når man forcerer stigninger, er der ingen mærkbar flex i rammen og man føler at alle watt lægges over i hjulene. På flad vej omsættes alle watt også til fart, og man skal ikke have særlig meget medvind før speedometret tager på himmelflugt.

Samtidig er cyklen så komfortabel at køre på, at man ikke skænker underlaget særligt mange tanker – ej heller selvom den testede cykel kom med 25 mm Continental GP5000 dæk. Der er dog plads til helt op til 40 mm, hvis man har behov for ekstra komfort. Geometrien er aggressiv uden at være decideret ukomfortabel, så det er let at finde sig til rette på cyklen.

I Dolomitterne var det desuden rart at sidde med hænderne på styret, der er forholdsvist smalt på oversiden. Til trods for de lidt længere kædestræbere, er cyklens håndtering ikke blevet ændret væsentligt fra forgængeren og den marginalt forbedrede komfort skal man ikke klage over. Cyklen styrer præcist og sikkert, og man leger sig nærmest igennem alle kurver og sving. Faktisk vil jeg sige, at det er i let kuperet terræn, på en klassisk dansk landevej, der bugter sig igennem landskabet, at SuperSix’en for alvor kommer til sin ret. Når det går let op og ned og vejen snor sig, tigger cyklen om at blive sluppet løs og appellerer til sjov og fart.

Eneste reelle minus jeg er stødt på i testperioden, er at drænet i de to HollowGram-hjul ikke umiddelbart virker efter hensigten. Jeg var desværre så uheldig at blive fanget i et skybrud mens jeg var ude på SuperSix’en, og ved en punktering knap 2 uger senere kunne jeg konstatere, at fælgen gemte på en forholdsvis stor mængde vand. Det samme gjorde sig gældende for den anden fælg, da jeg tog dækket af for at tjekke. Et par cykelhjul skal naturligvis ikke holde på vandet og jeg var ærligt talt overrasket over, at det hverken var løbet ud eller fordampet i løbet af den 2 ugers periode der var gået.

Om ikke andet, er det værd at have med i baghovedet, skulle man blive fanget på sin SuperSix i regnvejr. En anden detalje, som jeg har en lidt blandet mening om, er de særligt designede flaskeholdere og dunke. Cannondale har givet cyklen et særligt flaskesystem, som angiveligt giver lidt mere fart til den samlede pakke.

Læs også:

Dunkene sidder godt fast og er lette at få ud. Til gengæld er de forholdsvist bøvlede at få tilbage i flaskeholderen, da de skal sidde på en bestemt måde. Det er dog ikke værre end, at man kan køre med almindelig runde dunke. Det er dog i småtingsafdelingen og cyklen performer overordnet set supergodt, eller helt som forventet, om man vil.

FACIT

Alt i alt giver det en afbalanceret landevejsracer der er komfortabel og responsiv, men først og fremmest hurtig! Stamtavlen taler sit tydelige sprog og Cannondale er lykkedes med at fortsætte SuperSix’ens evolution, som en af de mest komplette all-round landevejscykler på markedet.

Læs også: Velomore tester Factor Ostro VAM

Måske fordi de først og fremmest ikke har ændret markant på opskriften, men i stedet har foretaget de helt rigtige justeringer med de muligheder moderne rammestøbning giver. Seneste iteration af SuperSix cementerer seriens position i toppen af cykelhiearkiet og udfordrer konkurrenterne som den ultimative all-rounder.

INFO

Vurdering: 5/5.
Bedst til: Snørklede danske landeveje og rullende bakker.
Pris: 107.899 kr.
Mere info: www.cannondale.com.

Velomore tester: Cannondale Topstone

Posted on: august 22nd, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

Søger du grusets lyksagligheder og går mere op i komfort og eventyr end hæsblæsende gravelløb, så er Cannondale Topstone lige cyklen for dig.

”Bygget til landevejsryttere der ikke vil begrænses af terrænet de kører i”. Nogenlunde sådan beskriver Cannondale selv deres Topstone og 2. generation af cyklen holder da også meget godt, hvad marketingsafdelingen lover. For som hardcore roadie kan jeg skrive under på, at den seneste udgave af Cannondale Topstone bringer dig fra asfalten og ud i alt slags terræn – bogstaveligt talt.

Den testede cykel kom udrustet med SRAM Force eTap AXS 2x 12sp med et 43 x 30 kranksæt og 11 x 46 kassette, carbonhjul fra Cannondales eget mærke Hollowgram, udstyret med DT Swiss nav og en vægt angiveligt på 1325 gram, hvilket må siges at være rigtig flot for et sæt brede fælge. Udstyret med Vittoria Terreno Dry og slanger, selvom cyklen er tubelessready. Det viste sig heldigvis ikke at blive et issue i testperioden, at cyklen ikke var sat op tubeless.

Cannondale Topstone er en fuld integreret gravelcykel. Den kommer med Cannondales Smartsense, der består af indbyggede lygter og en Garmin Varia Radar, som måske ikke er det mest nødvendige stykke udstyr på en gravelcykel, men meget rart at have til transportstykker på landevej, især om vinteren. Det er muligt at justere lygternes placering, så man eksempelvis kan montere tasker til bikepacking på de mange beslag, men om det er muligt helt at afmontere dem ved jeg faktisk ikke.

Det er første gang jeg er stødt på Cannondales Smartsense. Om man kan lide det eller ej er en smagssag. Nogen vil nok være irriteret over at cyklen kommer med indbyggede lygter, så det vil jeg lade være op til læseren at afgøre, hvorvidt det er et plus eller minus, men i vinteren og forårets mørke var det klart en fordel med de indbyggede lys. Lygterne begynder at lyse så snart cyklen er i bevægelse, hvilket jeg synes er meget smart. Man slipper for at skulle huske på at tænde og slukke, om end det nok er overkill når man cykler om sommeren, men så kan man slå dem fra via det indbyggede batteri på skrårøret. 

Kingpin

Komfort og compliance har Cannondale bygget ind i rammens bagende, som er udrustet med flere flex zoner centreret om et omdrejningspunkt, som samler affjedringen under navnet Kingpin Suspension System. I stedet for en regulær affjedring, som på en MTB, har Cannondale lavet carbon layup’et på en måde, så det fungerer som en fjeder, der gør Kingpin-systemet meget let, mens det samtidig giver 30 mm vandring ved sadelpinden, og yderligere 10 mm vandring ved baghjulet, hvilket giver en utrolig komfortabel cykel, der sluger alt hvad man kører over af ujævnheder.

Og med plads til 45 mm dæk sættes kirsebærret komfortabelt på toppen af lagkagen. De brede dæk giver desuden ekstra greb i sving og på stigninger med løst grus. Geometrien har ladet sig inspirere fra mountainbikes, med en slack kronrørsvinkel og et længere forgaffeloffset, som resulterer i en let og livlig cykel, der stadig er stabil ved høj fart.

På grusvejene

Som inkarneret landevejsrytter føles de første par 100 meter på Topstone lidt som at have en siver på bagdækket, men det er kun indtil man vænner sig til Kingpin affjedringen og så snart man rammer gruset afløses den ledt fjedrende, halvfladt-dæk-følelse af en regulær og smidig cykelfornemmelse. 

Kingpin systemet æder det meste man udsætter det for, men selvfølgelig skal man stadig undgå større huller. Systemet virker dog overraskende godt og at køre grusveje føles i høj grad som at køre landevej. Cyklens bagende, med sin ekstreme grad af compliance, yder uden tvivl markant mere komfort end en fast bagstag, og sammen med de bredere dæk, giver det en mærkbart mere komfortabel køreoplevelse – og mod på længere tid i sadlen, til trods for at cyklen ikke har affjedring i forgaflen.

Køreoplevelsen føles flydende og let. Cyklens geometri giver god kontrol over cyklen og en agil håndtering når sporene bliver mere tekniske, eller man har behov for at undvige sten, rødder eller huller i sidste øjeblik. Cyklen holder sin linje og giver rytteren selvtillid, især på nedkørsler og hurtige segmenter med løst grus, føler man virkelig, at cyklen adlyder sin herrer uden forsøg på at kaste rytteren af. 

2x klinge setuppet har fungeret fint herhjemme, hvor der er rigeligt med gearmuligheder på asfalten, mens jeg ikke har oplevet at finde en bakke i terrænnet, som jeg ikke kunne forcere på den ”lille” klinge. Om man er til 2x eller 1x setup er igen en smagssag, men med SRAMs brede kassetter har jeg personligt ikke behov for et 2 klinge setup.

Hollowgram-hjulene har performet godt i hele testperioden og den lave vægt mærkes med et fornuftigt antrit på asfalt. Der er tale om et solidt sæt hjul som godt kan holde til at blive kørt hårdt på grus. Vittoria Terreno Dry dækkene skuffede ikke, heller ikke i fugtigt føre og var pålidelige igennem hele testperioden.

Læs også: Ulven GRAVL – måske den smukkeste forårsdag på cykel

I testperioden har jeg udsat dem for stort set alt hvad der er at finde af grus, skovbund, rødder, regn og mudder. Grebet er fremragende og man tør godt udfordre cyklen i sving og på gruset. Til trods for at jeg har kørt med dæk og slange-setup, har jeg kun oplevet en enkelt punktering som var en siver i slutningen af den aller første tur, hvilket jo lyder paradoksalt. Det synes jeg faktisk er meget imponerende alt taget i betragtning, at jeg ikke har skulle købe mig fattig i slanger.

Facit

Der skal ikke herske tvivl om at Cannondale Topstone Carbon er en fremragende gravelcykel. Den er sjov og komfortabel at køre på. Den indbyggede Kingpin-affjedring gør cyklen velegnet til lange ture. 2 klinge setuppet er fint til danske forhold og med et solidt og let hjulsæt, får man alt i alt en rigtig god pakke til de, der gerne vil ud og søge grusets lyksaligheder.

Læs også: Velomore tester Cannondale Dynam

Prisen bliver dog lidt højere af det indbyggede Smartsense system som kan være en dealbreaker for nogen. Men med en all-round komfortabel cykel, med plads til tasker og indbyggede lygter og Garmin Varia, henvender Carbon Topstone sig mere til de eventyrlystne ryttere, der vil ud og opleve naturen, frem for de performance orienterede væddeløbere.

Info

Vurdering: 5/5
Bedst til: Lange ture og ujævnt underlag.
Størrelser: XS – XL
Mere info: www.cannondale.com

Velomore tester Cannondale Dynam

Posted on: august 15th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

Cannondale kan mere end bare at lave cykler og med Dynam har de udviklet deres top of the line hjelm, som er ideel til de lune sommerdage.

Jeg var faktisk ikke klar over at Cannondale lavede cykelhjelme før vi fik deres nye Dynam ind ad døren, men det viser sig, at de faktisk har hele fire landevejshjelme i deres sortiment. Af de fire udgør Dynam den nye tophjelm og den blev lanceret tilbage i foråret.

Dynam er en klassisk ventileret hjelm, med tre store ventilationskanaler i fronten som løber fra fronten og ned igennem det meste af hjelmens struktur. De tre store kanaler er suppleret af 2 mindre i fronten og hele otte bag til.

Hver af de tre store kanaler er gennemskåret af såkaldte PolyRails, der ifølge Cannondale, agerer som et skelet der forstærker EPS-skummet i hjelmens indmad, og på den måde har tilladt dem at skære i vægten, som lander på knap 362 gram for vores testede str. L. PolyRail strukturen har samtidig gjort det muligt for Cannondale at forbedre luftgennemstrømningen og styrke hjelmens struktur og dermed forbedre sikkerheden i hjelmen. Lidt ligesom i Giro Aries, som vi testede tidligere på året.

Læs også: Velomore tester Giro Aries Spherical.

Foruden den forstærkede struktur via PolyRails, kommer Dynam også med MIPS Air Node, som du kan læse mere om her. Hjelmen er desværre ikke blevet testet hos Virginia Tech. Vi ville ellers gerne se hvordan den performer i forhold til Giro Aries Spherical, da de to hjelme har lignende teknologier, og ikke mindst hvordan Dynamo sikkerhedsmæssigt præsterer mod de dyrere hjelme på markedet.

Komfort

For at sikre optimal komfort på hovedet har Cannondale anvendt hvad de selv kalder BioMap Fit. Via BioMap, har Cannondale kortlagt hovedformen på en lang række ryttere, og derved kunne skabe et fit på hjelmen som vil passe flere forskellige hovedformer, end andre hjelme. Eller det påstår de i hvert fald. Hjelmen er desuden udrustet med Fidlock-lukkesystemet, der lukker via magneter og ikke det typiske spænde.

Sidst men ikke mindst, er det muligt at tage de indvendige puder ud for at vaske dem, før de bliver ulækre, usunde og begynder at lugte. Er du uheldig at styrte yder Cannondale desuden 50% crash replacement på alle deres hjelme.

På landevejen

Mit hoved må tilsyneladende være rimelig gennemsnitlig for en str. L knold, for det var ikke nødvendigt for mig at gøre andre tilpasninger af hjelmen, end at dreje lidt på nakkespændet. Så på den måde må BioMap Fit jo virke.

Cannondales Dynam sidder overraskende godt på hovedet og det er en af de få hjelme, der har siddet godt på min knold med det samme. Jeg kan godt bruge et par ture på at få rettet nakkespænde og stropper til, før det hele spiller. Men med Dynam har det passet som fod i hose – eller hoved i hjelm, om man vil…. Visuelt synes jeg at hjelmen ser stor ud på hovedet og mine tanker ledes umiddelbart lidt hen på svampene fra Super Mario, hvilket står i kontrast til Specialized S-Works Evade III, som jeg synes bidrog til at give mit hovede et mere “slankt” udseende.

Læs også: Velomore tester Specialized S-Works Evade III

Men det glemmes med det samme på landevejen. For her kommer de store ventilationskanaler for alvor til sin ret. Under forårets varme tørke var det en fornøjelse at køre med Cannondale Dynam, som har en virkelig god luftgennemstrømning. Hjelmen har desuden FrameLock greb, så du nemt og sikkert kan placere brillerne i de to yderste ventilationshuller, uden at de falder ud, hvilket er et plus når man sidder og bager på en bjergside.

Ironisk nok, skriver Cannondale på deres hjemmeside, at “nu er det slut med at rode med traditionelle, små klips” når hjelmen skal åbnes eller lukkes. Jeg vil dog sige, at jeg aldrig har bøvlet med at åbne eller lukker traditionelle spændesystemer. Til gengæld skal man lige regne Fidlock ud, og det kan faktisk være svært at få det åbnet, især når man står med hjelmen i hånden. Det kommer dog mere intuitivt når man har den på hovedet, men man skal lige lære hvordan magnetlukningen glider.

Eneste reelle minus jeg har oplevet ved hjelmen er, at de indvendige puder falder af nærmest hver gang jeg har brugt hjelmen, og kan være svære at få dem til at sidde ordentligt fast. De er fastgjort med små velcro knapper, som godt måtte havde været større og klistre bedre. En af dem sidder nu fast under min bærbare computer, fordi den også var faldet af. Omvendt, er det en påmindelse om at holde god hjelm hygiejne og få dem vasket, men det er jævnt irriterende at puderne falder ud, selv når man bare vil flytte hjelmen.

Facit

Alt i alt har Cannondale lavet en god hjelm til især de varme dage. Visuelt ser den stor ud på hovedet, men til gengæld har den en god luftgennemstrømning, der nok skal bidrage til at holde hovedet koldt. Kan man leve med det irritationsmoment det er, at puderne relativt nemt falder ud, får man rigtig meget for pengene i denne hjelm, som med en pris lige omkring 1.200 kr. placerer sig i den billigere ende af skalaen. Hjelmen får dog ikke topkarakter, da man som minimum må forvente at puderne bliver siddende.

Info

Vurdering: 4/5
Størrelse: S, M og L.
Farver: Hvid, sort, blå/hvid, grøn/sort og elektrisk gul.
Pris:
Mere info: www.cannondale.com

Magnus Cort får toplirens SuperSix med til Giroen

Posted on: maj 4th, 2023 by Velomore No Comments

Nyt tøj og en toplirens lakering på cyklen er hvad Magnus Cort kan se frem til, når han jagter en plads i historiebøgerne til Giro d’Italia.

Pressemedelelse
I de seneste år har Cannondales cykler fået ekstra opmærksomhed under Giroen med EF Education-EasyPost og EF Education-TIBCO-SVB holdende.

Tøjet har været iøjefaldende, på grænsen til “disruptive”, fra Palace x Rapha x Cannondale samarbejdet til at vise inklusion udtrykt ved farver fra en masse landes flag. I år er, selvfølgelig, ikke anderledes…

Ved dette års Giro d’Italia, EF Education-EasyPost og EF Education-TIBCO-SVB vil debutere med et Rapha kit bestående af genbrugte materialer fra tidligere kollektioner, som ellers ville blive sendt til storskrald.

For yderligere, at supporte holdenes initiativ for en grønnere fremtid er deres cykler ikke blevet produceret direkte til løbet.

Istedet har vi taget eksisterende LAB71 SuperSix EVO rammer fra holdet, og udnyttet overskuds maling til at få dem til at matche tøjet. Da alle cykler er håndmalede, er der ikke to ryttere som kører på ens cykler.

De her cykler er kun lavet til holdene, og vil ikke komme til salg for offentligheden.

Cannondale lancerer nye Habit MTB’er

Posted on: april 4th, 2023 by Velomore No Comments

Cannondales bedst sælgende trail mountainbike lineup bliver både opdateret og udvidet med de nye Habit og Habit LT.

Pressemedelelse
I dag løftede Cannondale sløret for sin seneste mountainbike, den helt nye Habit. Betydeligt opdateret og raffineret, Cannondales bedst sælgende, bedst anmeldte mountainbike kommer nu i to forskellige konfigurationer: Habit og Habit LT.

”Vi byggede Habit til mountainbiking, helt simpelt” sagde Scott Vogelmann, Cannondales produktdirektør for mountainbikes. ”Med disse to platforme har vi noget for enhver slags rytter, og enhver type kørsel. Fra ekstremerne af hardcore cross+country til fuld enduro racing. Hvis du leder efter en masse gode oplevelser i mudderet, har Habit lige det, du har brug for.”

Habit er for rytteren, der søger flowet fra en let, hurtig og sjov trailcykel, mens Habit LT er for dem, der får spænding i den vildere ende af trail-ride-spektret. Begge er bygget på en smukt redesignet ramme, i enten fuld carbon eller fuld aluminium, med størrelsesspecifik geometri og affjedringskinematik, samt funktioner der er ligetil, der gør dem nemme at leve med og nemme at elske. Uanset hvilken du vælger, er Habit udviklet til så meget sjov som muligt på sporene.

Den nye Habit rammer sweet spot for den hurtige og flydende del af trail kategorien med 130mm vandring bagtil og 140mm vandring foran, i en let og allround pakke. Med sin 65,5° kronrørsvinkel og stejle 77,5° saddelrørsvinkel, plus letvægts trail komponenter og korrekte hjul og dæk, tilbyder den den perfekte balance mellem at være smidig, stabil, effektiv og legesyg.

Habit LT sætter derimod sigtet lidt større. Vandringen er øget til 140mm bagtil og 150mm foran. Geometrien er en smule mere slack (64,7° kronrørsvinkel og 77° saddelrørsvinkel) for øget stabilitet ved fart og gennem det ujævne, plus at specifikationerne er tilegnet det vildere terræn. Aggressive hjul og dæk med større rotorer, piggyback reservoir dæmpere og kraftigere gafler betyder at den er klar til den vildere side af sporene. Vildere spor, større drops, hele vejen op til fuld Enduro racing – det er her, Habit LT virkelig kommer til live.

Cannondales størrelsesspecifikke ingeniørfilosofi – kaldet Proportional Response – sikrer, at ryttere får den bedste præstation ud af deres Habit, uanset deres højde. Cannondale justerer cyklens geometri, kædestagslængde og affjedringskinematik for hver stelstørrelse. Dette giver ensartet ydeevne på tværs af alle størrelser og modeller. Resultatet er cykler med mere kontrol under bremsning, mere effektivitet, mens du træder i pedalerne, og mere kontrol ved hastighed og bedre trækkraft i enhver situation.

Begge Habit-modeller er designet til at holde tingene enkle og nemme at leve med, og de har, threaded krankboks, SRAMs universal geardrop, intern kabelføring og den nye 55 mm kædelinje standard for plads til store dæk. Det hele gør opgraderinger nemmere, samtidig med at nedetid under vedligeholdelse minimeres.

Læs også: SRAM tager livet af geardroppet med ny T-Type Eagle Transmission

Den helt nye Habit og Habit LT vil være tilgængelig i 3 carbon-modeller (Carbon 1, 2 og Carbon LT 1) og 3 aluminiumsmodeller (3, 4 og LT 2), størrelser XS-XL. Habit har en vejledende udsalgspris mellem DKK 31,999 – DKK 52,399.

Læs mere her.

Velomore tester Cannondale Moterra Neo Carbon 1 e-MTB

Posted on: marts 7th, 2023 by Lasse Klausen No Comments

Cannondale er klar med den nyeste version af Moterra Neo e-MTB og vi har haft fornøjelsen af at teste den i de danske skove.

El-mountainbike toget buldrer afsted, og hvis du som cykelproducent ikke er hurtig nok, ender du med at stå på perronen og flagre. Det skal Cannondale ikke nyde noget af, og de er klar med nyeste version af deres Moterra Neo e-MTB.

Det er ikke mange år siden, at vi var i Østrig for at prøve den tidligere version af Moterra, men udviklingen på e-MTB markedet går så hurtigt, at cyklerne højest får 2-3 år på markedet, før de igen bliver afløst. Det er selvfølgelig godt nyt for forbrugerne, som får de nyeste trends i en rivende fart. 

Ramme
Moterras ramme er den klassiske kombination af carbon og aluminium, som flere og flere producenter vælger. Her er forrrammen i carbon, mens bagrammen er i aliminium. Om det giver rytteren nogle fordele skal jeg ikke kunne sige, men det gør nok cyklen lidt billigere at producere, og slutbrugeren mærker ikke særlig meget til de ekstra gram vægt. 

Batteriet er selvfølgelig integreret i skrårøret, og jeg synes, at Cannondale har ramt et flot design, hvor rammen hverken er for tyk eller tynd – forstået på den måde, at det hele er velproportioneret, og det er en pæn el-mountainbike. Eneste malurt i bægeret er dog, at Cannondale har valgt at lave gevind til bagskærm og støttefod. Jeg har personligt aldrig set en el-mountainbike til næsten 70.000 kr. have støttefod og bagskærm, og i min verden er det fuldstændig unødvendigt. Der er også lidt andre detaljer hist og her, hvor Cannondale efter min mening godt kunne have brugt lidt mere krudt. Der er ret mange kabler ved styret, og det hjælper bestemt ikke, at lygten også kræver 2 ekstra i den forbindelse. Det kan man selvfølelig selv rode med, men det bliver ikke mindre besværligt, når kablet til lygtens fjernbetjening er for kort til at blive viklet pænt sammen med de andre. 

Forgaffel og bagdæmper har hver 150 mm vandring, og kronrørsvinkelen er på 65 grader. Dermed lander den på et fint niveau som matcher de øvrige modeller på markedet. Med en saddelrørsvinkel på 77 grader sidder man i en dejlig oprejst position tæt på krankboksens midte, og selv om man har en hjælpemotor, er saddelrørsvinklen stadig vigtig, hvilket jeg kommer tilbage til. For at runde geometrien af kan der nævnes et reach på 485 mm og kædestræbere på 455 mm. Altså en ret lang forende, og forholdsvis kort bagende, som gør den lidt lettere at manøvrere rundt på sporet.

Hvis du savner lidt vandring tilbyder Cannondale også Moterra i en ”LT” version (Long Travel), som har 160/160 mm vandring.

Motor og batteri
Motor og batteri kommer fra Bosch, og er nyeste version med deres smart univers. Motoren har de sædvanlige 250 W og 90 Nm. Den kommer med deres Kiox 300 display og en lille fjernbetjening i venstre side. Displayet er monteret direkte over frempinden med et standard-beslag. Her kunne Cannondale godt have tænkt lidt alternativt og måske lavet deres egen løsning, som var lidt mere elegant.

Det har man hvert fald set, at andre producenter er lykkedes med. Trods det er Kiox 300 displayet virkelig lækkert og kvaliteten er i top. Det kan selvfølgelig forbindes til din telefon og Bosch app, og det hele styres nemt via fjernbetjeningen på styret. Batteriet er på 750 Wh, og oplades via et solidt ladestik på venstre side over motoren. Man kan også fjerne batteriet, hvis man vil have det med ind og lade. 

Komponenter
Neo Carbon 1 er topmodellen, og derfor er der selvfølgelig tale om komponenter fra øverste hylde. Den altid vigtige affjedring kommer fra RockShox og består af en 150 mm Lyrik Select+ og en 150 mm Rock Shox Deluxe Select+ bagdæmper. Der skal kraftige bremser til at holde styr på en e-MTB, og her er det Shimano XT 4-stemplede bremser kombineret med 203 mm bremseskiver, som står for opgaven. Shimano har også vundet entreprisen på geargruppen, som her består af en XTR bagskifter, og XT gearskifter, kæde og kassette.

Den ruller på 29” aluhjul fra WTB, som har 30 mm intern bredde og med Formula og DT Swiss nav. Dækkene er fra Maxxis og består af et Minion DHF foran og Rekon bagpå, begge i 2.6”. Af små detaljer kan der nævnes en 170 mm dropperpost fra Cannondale selv, og et lækkert 780 mm carbonstyr. Som én af de få producenter på markedet bliver Moterra leveret med en 1000 lumens forlygte, som får strøm fra batteriet. Så er det slut med at bekymre sig om batteritid, og der er ingen undskyldning for ikke at tage en tur i mørket.

Op, op, op
På vej ud til sporet på en ny testcykel er det altid spændende, om man nu føler sig tilpas på den, eller om der skal tilpasses en masse hen ad vejen. For mig var Moterraen 100% plug and play. Jeg indstillede affjedringen, stillede saddelhøjden, og så var det ellers af sted. Jeg følte mig med det samme godt tilpas på den. Jeg følte hverken at jeg sad for oprejst eller udstrækt, men sådan lidt midt imellem. Man plejer at sige, at jo højere en saddelrørsvinkel, jo mere centreret er man over krankboksen, og dermed har man bedre mulighed for optimal kraftoverførsel. Selv om Moterraens 77 grader ikke er de stejleste i verden oplevede jeg nu alligevel, at den var virkelig god til at klatre opad. Det var selvfølgelig også betinget af andre faktorer såsom saddelstræbernes længde, men nok om vinkler og grader! Jeg fandt ingenting i skoven, som jeg ikke kunne komme opad, uanset sværhedsgraden. Jeg sad helt perfekt på cyklen og kunne træde til, når motoren skulle have lidt hjælp. Forhjulet plantede sig stabilt i underlagt, og hvis det en sjælden gang havde lyst til at slippe jorden, kunne jeg blot ligge lidt ekstra vægt på forenden og få det ned igen. Det eneste som holdte klatreegenskaberne lidt tilbage var Rekon bagdækket. Her kunne jeg rigtig godt have tænkt mig et bagdæk med lidt mere mønster og greb, da jeg flere gange oplevede, at det kom til kort på fx rockgardens eller på rødder. 

Det gik selvfølgelig ikke kun opad, og generelt føltes Moterraen ret effektiv i affjedringen og jeg følte ikke, at alle mine watt forsvandt ned i en vuggende affjedring. Det var meget sjældent, at jeg brugte lockouten på bagdæmperen.

Den kan også køre nedad
Det er altid spændende at pege næsen nedad på en el-mountainbike, som vejer omkring 24 kg. Føles den ”let” og nem, eller er det som at kure ned ad bakke på en sæk kartofler? For Moterraens vedkommende er det heldigvis det første som rammer plet. Som tidligere nævnt, føler man sig godt tilpas på den, og der er god plads til at bevæge sig rundt på cyklen og få den til at lystre ens kommandoer. Cannondale har med geometrien ramt et godt kompromis mellem stabilitet og sjov. Hvis de havde lavet rammen for lang ville den være meget stabil, men ikke så sjov og nem at få rundt om små forhindringer. Lav rammen for kort, og så smuldrer tilliden på de svære nedkørsler.

Her har Cannondale kombineret det bedste fra begge verdener. På nedkørslerne føles Moterraen rigeligt stabil, og den ruller bare hen over alle forhindringer, som var det ingenting. Styringen føles let og træfsikker. Den ryster ikke i styringen, og ruller nemt over forhindringer uden at bringe dig ud af kurs. Udover geometrien er det også takket være den lækre affjedring fra RockShox. Lyrik’en har ingen problemer med at tøjle hverken Moterraen eller underlaget, og den suger det ene bump efter det andet til sig uden at tøve. Det samme gælder for bagdæmperen, som altid holder styr på bagenden, og bidrager til en fantastisk køreoplevelse. Hvis sporet blev snørklet fulgte cyklen heldigvis nemt med, og det var ikke noget problem at sno sig rundt i skarpe sving eller hvad end sporet nu bød på.

De øvrige komponenter på cyklen bidrog kun positivt til køreoplevelsen. Vi har tidligere set Shimano XT geargrupper på el-mountainbikes, og de gør det virkelig godt og uden at brokke sig det mindste. De 4-stemplede XT bremser havde rigeligt med kraft og bid, og man var altid sikker på, at de kunne stoppe cyklen hurtigt, hvis det var nødvendigt. 

Læs også: Velomore tester Canyon Lux World Cup CFR Team

Maxxis Minion DHF er efterhånden en klassiker som fordæk på en e-MTB, og med god grund: den leverer altid varen med masser af greb og selvtillid. Det samme kan dog ikke helt siges om Rekon dækket bagpå. Det havde desværre ikke helt nok greb til at yde Moterraen retfærdighed. Og bliver du fristet til at købe en Moterra vil vi klart anbefale at smide et Maxxis Minion DHR II bagpå, for at udnytte dens fulde potentiale.

Facit
Moterra er en fremragende e-MTB med fed geometri og gode komponenter. Den er perfekt til både danske eller udenlandske forhold, og har ingen problemer med at håndtere, hvad end du smider efter den.

Læs også: Velomore tester YT Izzo

Dens styring føles let og sikker, og så brager den bare ned ad nedkørslerne. Her er der ingen slinger i valsen, og du får mere og mere selvtillid, jo mere du kører på den. Bosch motoren gør det som sædvanlig rigtig godt, og den nye version med Kiox 300 display er en sand fornøjelse. Eneste malurt i bægeret er lidt kabelintegration hist og her, og så et bagdæk som bør udskiftes. I det store og hele er det dog småting på en ellers velfungerende e-MTB.

Info
Vurdering: 5/5
Motor/batteri: Bosch CX Performance 250W, 750 W/T
Vandring: 150/150 mm
Kronrørsvinkel: 65 grader
Reach: 485 mm (L)
Pris: 68.999 kr.
Mere info: www.cannondale.com

Cannondale SuperSix udkommer i sin hidtil mest sublime version

Posted on: marts 1st, 2023 by Velomore No Comments

Cannondale har både slanket og aerooptimeret 4. generation af deres populære SuperSix EVO, som tilmed udkommer i en særlig premium udgave.

Pressemeddelelse
I dag indleder Cannondale en helt ny æra af fart, med lanceringen af den nyudviklede SuperSix EVO landevejscykel. 

“Vi har redesignet SuperSix EVO til at være hurtigere overalt,” siger Sam Ebert, Cannondale Road Bike Product Manager. “Da vi udviklede den nye SuperSix EVO, vidste vi, at den skulle være i topklasse, når det kom til vægt og aerodynamik, men endnu vigtigere var det nødvendigt at bevare de kvaliteter, som den er legendarisk for: håndtering, hastighed og en utrolig komfortabel tur. Resultatet er en maskine med modstandsreduktion som en aerocykel, der samtidig er endnu lettere end sin forgænger.” 

SuperSix EVO, der blev introduceret for mere end ti år siden, er forblevet en hjørnesten i Cannondale og pro-feltet, der konsekvent repræsenterer det ypperste inden for landevejs-innovation. 2023 SuperSix EVO sætter standarden for hastighed og ydeevne højere end nogensinde før. 

2023 markerer også introduktionen af LAB71, en ny række af Cannondale-produkter, der repræsenterer det højeste udtryk for håndværk og kulminationen på mere end halvtreds års cykelinnovation og design. LAB71 er en ny grænse for ydeevne, nået gennem forhøjet ingeniørarbejde, materialer og finish. LAB71-cykler ser ud og fungerer som intet andet derude – og den nye LAB71 SuperSix EVO er den første af det, der kommer. 

Til den nye LAB71 SuperSix EVO benyttede Cannondale det samme hold af aerodynamikere og ingeniører, som skabte den ultrahurtige SystemSix aero-landevejscykel, og de fulgte en lignende, tilgang til at designe den nye EVO. 

Rammesættet, sadelpinden, cockpit og hjulene blev alle designet i forening. Hver er enestående i sin egen ret, men de er udviklet til at forbedre helhedens ydeevne, når de køres sammen. Gennem tusindvis af CFD (Computational Fluid Dynamics) iterationer og ugers vindtunnelarbejde fokuserede holdet på at maksimere områderne med det højeste potentiale for modstandsreduktion, mens alt andet blev reduceret for at levere fuld aero-cykelydelse uden aerocykelvægten . 

Cannondales nye serie 0 carbonkonstruktion fundet på LAB71 SuperSix EVO gør brug af banebrydende materialer og processer, der sjældent ses i cykelindustrien på grund af deres kompleksitet og omkostninger. Denne avancerede fiber- og nano-resin komposit har exceptionelle træk- og tryk styrkeegenskaber, som gør det muligt for Cannondale-ingeniører at opnå mere med mindre materiale. Resultatet er en ramme, der kun vejer 770 gram for en fuldmalet og køreklar størrelse 56 cm, samtidig med at den reducerer modstanden og forbedrer den forrige generations reaktionsevne, køreegenskaber og håndtering. Med sit nøje udvalgte brug af komponenter tipper den komplette LAB71 SuperSix EVO vægten ved UCI minimumsgrænse på 6,8 kg (14,99 lb). 

Takket være raffinerede rørformer og system-integrerede design sparer SuperSix EVO desuden hele 12 watt ved 45 km/t (28 mph) i forhold til den tidligere version. Resultatet er en racermaskine, der vil køre med de rene aerocykler på det flade, og danse med de rene klatrecykler i bjergene. Det er den næste udvikling af landevejs hastighed. 

Som en del af deres systemintegrerede tilgang samarbejdede Cannondale med det legendariske motorsports designfirma, MOMODesign, omkring SuperSix EVO’s fuldt integrerede SystemBar R-One carbonstyr og frempind. Ved at bruge de vindmodstands-reducerende former finpudset af Cannondales ingeniører, bragte de et nyt niveau af ergonomisk raffinement og stil til cockpittet. Det helt nye Cannondale HollowGram R-50 hjulsæt blev også udviklet sammen med EVO. Den enestående blanding af lav vægt og aerodynamisk effektivitet gør HollowGram R-50-hjulene velegnede til den nye EVO’s hurtigere-overalt-mission. Selv de nye Gripper Aero-flasker og ReGrip Aero flaskeholdere gør den nye EVO hurtigere ved at tilpasse sig perfekt til rammens former, udjævne luftstrømmen og reducere modstanden. Flaskeholderne fungerer med enhver standard rund vandflaske. 

Et nyt Delta-forgaffel design leverer fuldt skjult kabelføring, samtidig med at kronrørets frontale område reduceres for forbedret aerodynamik. En BSA krankboks med gevind holder tingene genkendelige og enkle, og med evnen til at rumme dæk op til 30 mm brede (med hele 6 mm frigang på hver side), er SuperSix EVO klar til at køre og træne dag ud og dag ind. 

Til de lange træningsdage er den nye EVO kompatibel med Cannondales SmartSense, et intelligent system af lys og bagudvendt radar, der hjælper ryttere med at forblive synlige og opmærksomme på deres omgivelser, herunder til køretøjer, der nærmer sig. 

Læs også: Cannondale lancerer ny serie af ultra high-end performance produkter

Den helt nye LAB71 SuperSix EVO vil være tilgængelig som rammesæt (størrelse 44 – 58) og komplet cykel (størrelse 44 – 61). SuperSix EVO Hi-MOD vil være tilgængelig i to modeller, størrelse 48 – 61. Den vil også være tilgængelig som et rammesæt (størrelse 44-58) SuperSix EVO Carbon vil være tilgængelig i to modeller, størrelse 44 – 61. MOMO Design SystemBar R-One vil blive vist på LAB71 og Hi-MOD 1 modeller. SuperSix EVO sælges for DKK 119.999 – DKK 54.399. 

Læs mere om de nye SuperSix EVO her.

Cannondale lancerer ny serie af ultra high-end performance produkter

Posted on: februar 15th, 2023 by Velomore No Comments

LAB71 er navnet på Cannondales nye serie af ultra premium performance produkter der lanceres d. 1. marts.

Pressemeddelelse
I dag annoncerede Cannondale lanceringen af LAB71, en ny række af produkter fra øverste hylde, der repræsenterer det højeste udtryk for håndværk og kulminationen på mere end halvtreds års cykel innovation, ydeevne og design. 

Ved at bruge banebrydende materialer og processer, kombineret med fantastisk finish og nøje udvalgte komponenter, sidder LAB71-rammesæt og komplette cykler på toppen af performance cykler og er kronjuvelerne i Cannondales produktlinje.

 “LAB71 er en naturlig fremgang for vores virksomhed – vi holder aldrig op med at presse på for det bedre,” siger Henning Schroeder, Senior Vice President for produktudvikling for Cannondale. “LAB71 er der, hvor vi lader vores ingeniører, designere og produktchefer løbe løbsk, og der hvor de får muligheden for at få bygget deres drømmecykler. Disse cykler er, hvad vores atleter og fans drømmer om at køre på. Vi tager vores hurtigste, mest innovative platforme og forfiner dem med avancerede materialer, håndplukkede komponenter, finish og detaljer, der afslører lag af skønhed fra alle vinkler.” 

Siden 1971 har Cannondale udfordret konventioner i præstationens navn og konsekvent befundet sig i spidsen for cykel innovation som et resultat heraf. Fra at kickstarte aluminiumsrevolutionen i firserne; gennem vilde, ikoniske landevejs- og mountainbikes; til vanvittige prototyper; til legendariske atleter og hold – Cannondales non-stop regelbrud og banebrydende innovationer har konstant skubbet industrien fremad. 

LAB71 ser ud til at videreføre denne tradition: “LAB71-produkterne er det bedste af det bedste fra Cannondale,” forklarer Richard Prenderville, Chief Marketing Officer for Cannondale.

Læs også: Velomore tester Cannondale Scalpel HT Hi-mod 1

“Hvert LAB71-produkt er premium i alle detaljer og lavet til at levere klassens bedste ydeevne. Vores designere og ingeniører ved, at hver mållinje har en ny startlinje. LAB71 er der, hvor vi ser dem jage det umulige og afsløre deres uhæmmede passion for udvikling og kreativitet.” 

LAB71-produkter vil blive set på tværs af Cannondales højtydende landevejs-, gravel-, mountain- og e-cykelkategorier, med individuelle modeller, der lanceres 1. marts 2023. For mere information om den helt nye LAB71-kollektion, besøg www.cannondale.com.

Se Magnus Corts lirens cykler til Tour de France

Posted on: juni 28th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

Nye trøjer og ny lakering på holdets Cannondales er hvad EF Education-EasyPosts ryttere kan se frem til i Tour de France.

Der bliver fart på, når Magnus Cort ruller ud på prologen gennem Københavns gader. Ikke kun i fysisk forstand. For de nye holdtrøjer fra Rapha X Palace får følgeskab af et spektakulært design på holdets Cannondale-cykler, der i den grad har fået smæk for skillingen på farveladen og udrustet med symbolske detaljer.

Designet er en hyldest til genkomsten af kvindernes Tour de France, og de kampe og triumfer som kvindecyklingen har udkæmpet og fejret gennem historien. Derfor vil rytterne på både EF Education-EasyPost og kvindeholdet EF Education-Tibco-SVB køre deres respektive Tour de Frances på de top lirens cykler.

Herunder kan du se alle tre Cannondales; Supersix, SystemSix og SuperSlice i deres nye farver, med et væld af finurlige detaljer.

Cannondale Supersix X Palace

Cannondale SystemSix

Cannondale SuperSlic

Magnus Cort og co. kører Giroen med flasker der opløses efter 3 måneder

Posted on: maj 6th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

I et forsøg på at skåne naturen og miljøet introducerer Cannondale og EF Education-EasyPost nu bionedbrydelige flasker

Skal du ned og opleve Giro d’Italia skal du ikke gøre dig mange forhåbninger om at få en EF Education-EasyPost flaske med hjem som livtidsminde.

Det amerikanske WorldTour-hold har i samarbejde med Cannondale fået fremstillet 100% bionedbrydelige flasker, der kan være opløst allerede efter 3 måneder.

Flaskerne er lavet af plantebaserede materialer, hvor tutten, låget og selve dunken er 100% komposterbart og fri for plastik. Dermed vil flasken gå i opløsning når den eksponeres for mikroorganismer, varme og fugtighed. Så tidligt som efter 3 måneder, og formodentligt efter 10 til 12 måneder, afhængig af forholdene.

De bionedbrydelige flasker vil blive taget i brug af EF Education-EasyPost og EF Education-TIBCO-SVB holdene med det samme, mens Cannondale vil åbne teknologien for hele WorldTouren efter 2022.

Det vurderes, at det professionelle cykelfelt hvert år bruger rundt regnet 630.000 flasker – de færreste af disse mere end 1 gang, før de ryger ud til højre. Selvom mange flasker ender i hænderne hos fans langs landevejene, ender lige så mange langs vejkanter eller i affaldszoner.

Læs også: Cannondale Synapse 2 RL

Med de nye flasker forventer EF Education-EasyPost og Cannondale at kunne fjerne 34.000 plastikflasker fra det regnestykke.

Desværre for os fans der drømmer om at få en dunk med hjem til evigt minde, men godt for miljøet.

Cannondale inviterer ryttere til at bryde grænserne med den nye Moterra Neo e-MTB

Posted on: april 7th, 2022 by Velomore No Comments

Moterra Neo giver ryttere mulighed for at udforske deres grænser ved hjalp af en kombination af det nye Bosch Smart System med ekstra lang rækkevidde, premium komponenter og en ny ramme geometri. Ved at forene performance, komfort, og brugervenligt design forstærker Moterra Neo Cannondales award vindende arv af innovation.

Pressemeddelelse

I dag gør Cannondale de grænseløse eventyr mere tilgængelige med lanceringen af den nye Moterra Neo e-MTB. Med den nye Bosch Smart System teknologi, redefinerer den grænserne for, hvor meget man kan udforske på sin tur, samtidig med at den giver selvsikkerhed i forhold til at klatre højere, tage nedkørslerne hurtigere og køre længere.

”Vi har designet Moterra Neo med enhver type rytter in mente, for at sikre at dette er en cykel både den nye og den nuværende Cannondale fan har spurgt efter,” siger Scott Vogelmann, Cannondale Global Director of Mountain Product. ”E-MTB kategorien er en af de hurtigst voksende segmenter inden for cykling, som tillader ryttere at udforske og udfordre dem selv på sporene på nye måder. Med en ny- tænkende og rytter fokuseret tilgang, har vi designet Moterra Neo med en mere kraftfuld motor, nye features og en opdateret geometri. Og tro mod Cannondales arv har vi sammensat en samlet pakke, der vil ændre spillereglerne i denne kategori, som rammer så mange personer.”

Moterra Neo
Foto: Cannondale
Moterra Neo
Foto: Cannondale

Den mest kraftfulde e-MTB motor til dato

Moterra Neo skiller sig ud med det nye Bosch Smart System med ekstra lang rækkevidde. Med et genopladeligt 750Wh batteri, er angsten for at løbe tør for strøm en ting som hører fortiden til, og man kan i stedet helt ufortrødent tage en omgang til. Det nye Smart System består også af Boschs mest kraftfulde e-MTB motor til dato – Performance Line CX, som tilbyder 85 Nm torque for en smidig og naturlig køreoplevelse. Alt dette er koblet op med en integreret LED kontrolenhed med et display som kan konfigureres efter rytterens behov gennem Boschs nye Flow App.

Cannondales Proportional Response geometri sikrer, at rytteren får den bedste performance og komfort ud af cyklen, uanset rytterens højde. Proportional Response er Cannondales unikke størrelses specifikke design anvendt til enhver Cannondale cykel. For at opnå dette, justerer Cannondale hver enkelt Moterra Neos geometri, affjedringens layout og kædestage længde baseret på rytter størrelse og deres variende tyngdepunkt. Dette navnebeskyttede design centrerer rytteren bedre mellem hjulene for en uovertruffen styring og trækkraft (traction). Ved opkørsler tillader det rytteren at være mere afslappet i sin krop, hvor det ved nedkørsler sikrer en mere stabil position for fart og håndtering af sving med større præcision.

Moterra Neo
Foto: Cannondale

Designet med omtanke

Moterra Neo kan prale af en moderne geometri, der er blevet re-designet fra bunden og op. Et ”slacker” 65 grader kronrør giver en mere stabil køreoplevelse ved høj far og ujævnt terræn. Med et 77 grader stejlt saddelrør opnåes der mere effektiv pedalkrafts overførsel samtidig med en bedre kontrol, når det går opad.

Læs også: Test: Cannondale Synapse 2 RL

Moterra Neo er designet med omtanke og til at være nem at have med at gøre, takket være et batteri som er let at fjerne, med et tætsluttende cover som beskytter det mod vind og vejr, samtidig med den har fået en helt ny ”flip-open” opladnings port. Derudover er kablerne trukket gennem frempinden og direkte ind i kronrøret for et lækkert og let udseende. Udvalgte modeller er udstyret med en 1.000 lumen Lezyne forlygte, bagskærm, baggagebære og støtteben.

Den vil være tilgængelig i tre forskellige platforme: Moterra Neo Carbon, Moterra Neo Alloy og Moterra Neo LT (Long Travel) i størrelser fra Small til X-Large.

Carbon og Alloy vil være udstyret med 150mm vandring for og bag, mens LT vil have 170mm vandring foran og 165mm bagtil, samtidig med den har et såkaldt ”mullet” setup (27.5” rear/ 29” front).

Gruppe og komponenter varier fra model til model.

Prisen for Moterra Neo går fra 44,299 DKK til 68,399 DKK.

For mere information omkring den helt nye Moterra Neo, besøg Cannondale.com.

Cannondale vil flytte grænserne med den nye Topstone Carbon Gravel-cykel

Posted on: april 5th, 2022 by Velomore No Comments

Rigtige udfordringer, kræver den rigtige cykel. Derfor har Cannondale nu lanceret en helt ny Topstone Carbon, der er som skabt til eventyr, uanset hvor du befinder dig.

Med forbedret geometri og en stødabsorberende Kingpin-affjedring, har Topstone Carbon fået en markant make-over, og den nye gravel-cykel fra Cannondale er som skabt til at tage med overalt og ikke mindst til at køre på alt.

”Vi har designet Topstone Carbon som et værktøj, der kan det hele. Uanset om det er til den lokale singletrack, dit første gravelløb, eller det er til den slags cykelrejser, der udvikler sig og bliver til en transkontinental tur, så nærmest beder Topstone sin ryttere om nye udfordringer,” lyder det fra Nina Baum, Product Manager hos Cannondale.

Den nye Topstone Carbon kan erhverves for mellem 23,699 DKK og 72,399 DKK. Foto: Cannondale

Den nye Gravel-cykel har Cannondales revolutionerende Kingpin-ophæng, den er 100 gram lettere, mere holdbar og er mere strømlinet end tidligere. Den kommer desuden med SmartSense, Cannondales intelligente system af lys og radar, der aktivt kommunikerer med rytteren, cyklen og omgivelserne, og som er drevet af et enkelt batteri.

Den er skabt for at give øget opmærksomhed og samtidig skabe øget synlighed, så rytteren mere effektivt kan se og ikke mindst blive set ude på den åbne vej, så farlige situationer kan undgåes. Alle cyklerne er SmartSense Ready, og på nogle af modellerne, er det allerede at finde på cyklen.

Foto: Cannondale
Foto: Cannondale

Pris og tilgængelighed

Topstone Carbon 1 Lefty og Topstone Carbon 2 Lefty kommer udstyret med Lefty Oliver.

SmartSense vil være udstyret på carbon modellerne 1RLE, 2L og 3 L – som har en fast forgaffel.

Priserne ligger fra 23,699 DKK til 72,399 DKK.

Ønsker du mere information om den helt nye gravel-cykel så læs mere på Cannondales hjemmeside

Læs også: Test: Cannondale Synapse 2 RL

Cannondale Synapse 2 RL

Posted on: april 5th, 2022 by Hans Henrik Jørgensen No Comments

Med den nye Synapse tager Cannondale sikkerhed til nye højder og introducerer en cykel, der er som skabt til det danske vinterhalvår.

Cannondale Synapse har efterhånden været på landevejen i adskillige sæsoner og vist sit værd, som en driftssikker endurance racer med sublime køreegenskaber. Ved indgangen til 2022 sæsonen har amerikanerne introduceret en ny udgave, som tager Synapse til et helt nyt niveau. 

Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed! Cannondale virker nærmest besat af ønsket om at lave en cykel, hvor trafiksikkerhed er alt afgørende. Omdrejningspunktet omkring sikkerheden er Cannondales SmartSense løsning. Det er et intelligent system bestående af for- og baglygter samt en radar. Lygterne er lavet specifikt til SmartSense i samarbejde med Lezyne og radaren er Garmins Varia radar som er integreret i baglygten – alt sammen koblet til ét enkelt batteri, så man slipper for at skulle oplade alle delene hver for sig. Forlygten er på 350 Lumen og baglygten på 25 lumen.

Integreret batteri i stellet 

Synapse kommer i fire modeller i prisspændet 72.399 kr. til 28.199 (vejledende priser) og test cyklen, Synapse Carbon 2 RL, er prissat i mellemklassen til 36.199 kr. R står for Radar og L for Lights.  

Rammen er i carbon og har gennemgået en større opdatering i forhold til tidligere modeller. Bl.a. er SmartSense enheden, der består af et batteri og selve styringsenheden placeret under drikkedunkholderen på skrårøret. Herudover har rammen fået et mere aerodynamisk snit med henblik på at reducere vindmodstanden. I baggafler introduceres ”dropped seat stay”, hvilket er tidens trend. Mange af Connondales andre cykler som Topstone, SuperSix EVO og System Six kommer også med ”dropped seat stay”.

700 U Synapse Crb 2 RL
700 U Synapse Crb 2 RL

Det betyder kort sagt, at baggafler hæfter længere nede på saddelrøret end traditionelt. BMC var blandt pionererne inden for dette ”greb” og løsningen bidrager til at øge kørekomforten, da der blev plads til mere fleksibilitet i området omkring sadlen og opefter. Personligt har jeg kun haft gode oplevelser med løsningen, da jeg oplever, at få færre rygsmerter på lange ture. Endeligt bidrager det ny seat stay også til at øge stivheden nederst i rammen og derigennem øge kraftoverførslen.  

Læs mange flere tests i vores store testsektion

Det virker til, at Cannondale har gjort sig umage med ikke blot at gennemføre en opdatering af Synapse rammen, men præstere en ny fortælling omkring, hvad en endurance racer skal tilbyde rytteren. Rammen er lavet med gevind til montering af skærme og oppakning på overrøret. Men mere vigtigt er, at rammen kan klare dæk op til 35mm og pludselig er Synapse ikke kun en asfaltracer, men også en cykel som kan klare lettere grusveje. 

SmartSense

Som om at en nyudviklet ramme ikke er nok, udgør SmartSense det egentlig nybrud. Det er her at attraktionen for alvor ligger og her at Cannondale indtager en anden markedsposition end konkurrenterne. Forlygten kan kontrolleres manuelt og man behøver ikke en Garmin computer, for at gøre brug af radar. Når et køretøj nærmer sig bagfra, giver radararen automatisk besked til kontrolenheden på styret og du kan holde øje med afstanden til bilen, indtil den er passeret forbi. Men har du en Garmin computer, kan du naturligvis tilslutte den og få en integreret køreoplevelse.    

700 U Synapse Crb 2 RL
700 U Synapse Crb 2 RL

Når du skal ud at cykle aktiveres SmartSense ved en sensor i forhjulet. Som standard er såvel forlygte som baglygte tændt, men lygterne kan også styres via en app, som kommunikere med SmartSense enheden via Bluetooth. Opsætningen mellem SmartSense og app sker igennem sensoren i forhjulet og forløb meget enkel og let. Ud over at kunne styre lygterne i appen får du automatisk også det fulde overblik over cyklen. Alle data som serienummer, udstyr osv. hentes automatisk. Vælger du at gøre brug af den indbyggede aktivitets tracker, hvor du bl.a. kan få overblik over dine ture, kommer appen automatisk med forslag til servicering af cyklen. I appen kan du naturligvis også følge op på, hvor meget batteri der er tilbage osv. 

Kompromis

Som tidligere omtalt er Synapse Carbon 2 RL målrettet mellemprisklassen, hvor konkurrencen er hård. Cyklen kommer med Shimans mekaniske Ultegra R8000 serie. Serien har været på marked siden 2017 og er bundsolid og gennemafprøvet. Cannondale skal have stor ros for ikke at gå kompromis, som mange andre producenter, hvor det ofte ses, at det kun er geargruppen som er Ultegra. F.eks. kommer cyklen med Icetech bremseskiver, der er med til at holde skiven kold og sikre, at bremsekraften er konstant og sikker.     

Der er ingen tvivl om, at det har kostet ressourcer at udvikle SmartSense og integrer det i cyklen. Løsningen har en pris og hvis Synapse Carbon 2 RL skal konkurrer i mellemprisklassen, skal der findes et kompromis, så cyklen stadig er konkurrencedygtig på prisen. 

SmartSense gør en forskel og mens jeg kørte på cyklen, var det sjældent, at jeg så mig selv over skulderen efter trafikanter. Særligt på ture i skumringstimerne, men også i absolut mørke på de nordjyske landeveje, følte jeg mig langt mere sikker end på mine andre landevejsracer.

Cyklen kommer med Fulcrum’s Rapid Red 900 hjulsæt og monteret med 30 mm Vittoria Rubino Pro G2.0 tyres til dæk og slange (kan laves om til tubeless). Det virker til, at det er her Cannondale for alvor er gået på kompromis. Det er tale om et lavprofilshjulsæt med 28 eger i traditionel opspænding. Vægten er på hele 1,950g (baghjul) og dermed er der ikke tale om et let hjulsæt. De fleste konkurrenter i mellemprisklassen er som standard monteret med hjulsæt, der ligger mindst et eller flere niveau over. Dækkene er heller ikke på niveau med konkurrenterne. Vittoria Rubino Pro G2.0 er et OK sæt dæk, som tilbyder komfort i form af vibrationsdæmpning, men designet til race, er dækket bestemt ikke.   

Hvor ramme og forgaffel er i carbon føles det også som et prioriteret valg at saddelpind, frempind og styr er i aluminium for at holde prisen på et acceptabelt niveau. Hjulsættet er også i aluminium og det efterlader et samlet indtryk af en cykel, som mangler en smule finish.  

Sikkerhed på landevejen

Efter at have tilbragt små 1.000 km. på cyklen hen over februar og marts, kan det konstateres, at Synapse Carbon 2 RL er en konkurrencedygtig endurance cykel, som maksimerer trafiksikkerheden omkring rytteren. SmartSense gør en forskel og mens jeg kørte på cyklen, var det sjældent, at jeg så mig selv over skulderen efter trafikanter. Særligt på ture i skumringstimerne, men også i absolut mørke på de nordjyske landeveje, følte jeg mig langt mere sikker end på mine andre landevejsracer. Forlygten er kraftig nok til at lyse vejen op og det er en stor fordel at batteriet er integreret i stellet frem for at have det ”dinglende” på overrøret eller lignende. Batteriet rækker fint til en 3 timers tur i totalt mørke. Lysstyrken i forlygten kan desuden reguleres, hvilket også er et plus og med til at forøge antallet af timer med lys på landevejen. 

700 U Synapse Crb 2 RL
700 U Synapse Crb 2 RL

På landevejen opleves rammen som særdeles stiv og med super kørekomfort. Jeg er efterhånden kommet dertil i livet, hvor jeg ikke kan holde til at køre på en aerobike med mindre der er 5 spacere under frempinden. Fordelen ved en endurance bike er netop, at positionen på cyklen bliver mindre aggressiv og derigennem er behovet for spacere, for mit vedkommende, mindre. Testcyklen var en størrelse 56. og med mine 183 cm. havde jeg kun behov for en enkelt lille spacer.   

Vægten inkl. radar, lygter, SmartSense enhed og to drikkedunkstativer nærmer sig faretruende 10 kg. Det synes af meget, men gad vide om ikke konkurrenterne også vil være deroppe, hvis der monteres lygter? Personligt går jeg mindre op i vægt og med mine 77. kg kan jeg sagtens finde steder at vægtreducere… På landevejen opleves cyklen heller ikke tung hverken ved tempokørsel eller acceleration på stigninger. Men vil man absolut have cyklen ned i vægt, så er det oplagt at skifte hjulsættet ud.

I vintermørket og på de fugtige landeveje tænkte jeg, at Synapse Carbon 2 RL er den ultimativ efterår-, vinter- og forårsracer. SmartSense i kombination med muligheden for at påmontere skærme og brede dæk, gør cyklen til en sikker vinder i det skandinaviske vinterhalvår. Du kommer ikke mere sikkert gennem vinteren end på denne.

Facit: 

Et oplagt valg til det skandinaviske vinterhalvår. Sikkerheden er i top og du får en cykel hvor batteri, radar og lygter er integreret i cyklen. Henvender sig til ryttere som er på vejen uanset vejret. 

Fakta boks: 

Pro:

  1. SmartSense teknologi med fokus på trafiksikkerhed
  2. Integreret radar, lygter og batteri
  3. Mulighed for montering af dæk op til 35 mm
  4. Mulighed for montering af skærme
  5. Fuld Shimano Ultegra serie uden at gå på kompromis

Cons

  1. Cyklen er forholdsvis tung
  2. Hjulsæt under niveau sammenlignet med konkurrenter
  3. Saddelpind, frempind og styr i aluminium

Vurdering: 5 stjerner ud af 6.

Se flere specifikationer her

Cannondale introducerer en ny teknologi kaldet SmartSense og en redesignet Synapse landevejscykel

Posted on: januar 18th, 2022 by Velomore No Comments

 Cannondale SmartSense indgyder tillid og tilføjer bekvemmelighed til cykling med et aktivt og intelligent system af lygter og radar. Den nye Synapse forstærker 15 års award-vindende features ved at fusionere performance, komfort og alsidighed. 

I dag gør Cannondale landevejscykling mere inkluderende og effektivt end nogensinde før med lanceringen af den genopfundne Synapse og den nye SmartSense teknologi. 

”SmartSense er designet til at gøre landevejs cykling mere behageligt for erfarne ryttere, invitere nye ryttere til sporten og mere bekvemmeligt for alle brugere”, siger David Devine, Cannondale Global Senior Director of Product. ”

”For at komplementere SmartSense har vi redesignet den anmelderroste Cannondale Synapse til at være endnu mere alsidig end dens forgængere. Resultatet af sammensætningen af de to produkter er et gnidningsfrit forhold mellem rytter, cykel og landevejen.” 

Med Cannondales engagement i innovation og 50 års troværdighed i cykelbranchen har man skabt et niveau af sikkerhed og bekvemmelighed som ikke er set før med introduktionen af den nye Synapse og SmartSense teknologi. Hvert element af de to produkter er udviklet til at forbedre enhver cykeltur. 

SmartSense 

SmartSense er et intelligent system bestående af lygter og en radar, der aktivt kommunikerer med rytteren, cyklen og omgivelserne, drevet af et enkelt batteri. Selv før det første pedaltråd er trådt, kan brugeren interagere med SmartSense via Cannondales App, hvor der vil være en række indstillinger, der kan tilpasses for en personlig køreoplevelse. Indstillingerne er designet til at give en forbedret bevidsthed og synlighed, så rytteren mere effektivt kan se og blive set. 

Et par omdrejninger med forhjulet, hvor en Cannondale hjulsensor er monteret, vil sætte en kæde af kommunikation i gang til alle tilgængelige SmartSense ”touch points” 

– Garmin Varia Radar: Scanner konstant for bagfra kommende trafik og kan signalere farten, distancen og antallet af biler der kommer, visuelt og via lydeffekter på Cannondale app eller cykelcomputer. Garmin radaren er kompatibel med andre populære cykelcomputere.

  • –  Lezyne dagtime for- og baglygte: Forlygten forbedrer synligheden for indgående trafik 

og hjælper rytteren med at blive set. Baglygten, som har valgfri bremselys funktion, giver synlighed bagtil. Begge lys kan sættes til at automatisk at tænde når der er lave lysforhold. 

  • –  Garmin Varia Core Battery: En enkelt batterienhed gør at man ikke skal tænke på at lade flere forskellige dele før en tur. Batteriet kan også bruges som USB-C oplader når den ikke er koblet til cyklen. 
  • –  Cannondale Hjul Sensor: Par Synapse med Cannondale App og aktiver SmartSense automatisk ved at dreje forhjulet rundt. 

Det strømlinede SmartSense økosystem tillader rytteren virkelig at værdsætte hver cykeltur uden bekymringer ved at reducere distraktioner og øge bevidstheden omkring rytter og omgivelser. Med det centraliserede system og ene batterienhed er SmartSense en essentiel del af en nem og effektiv rutine. 

Synapse 

Introduceret for 15 år siden som den første carbon landevejsramme i sin kategori, Cannondale etablerede endurance kategorien med Synapse. Denne alsidige landevejscykel omfavner det bedste fra performance, komfort og alsidighed med dens evne til at klare forskellig terræn. 

”Synapse er den perfekte cykel til at introducere SmartSense. Den har en komfortabel geometri, ingeniørvidenskab der hjælper med at blød køreoplevelse og nu med ekstra sikkerhed i form af SmartSense systemet,” forklarer Devine.

Den nye Synapse tilbyder en mærkbart forbedret køreoplevelse, og  netop køreoplevelsen har gjort den til fan favorit i mange år. Denne version har otte procent forøget eftergivenhed i rammen, det er det som har en effekt på rammens fleksibilitet som absorberer ujævnheder og bump på vejen. Den forøgede eftergivenhed parret med en sporty opret position giver den mest rolige Synapse oplevelse til dato. 

Den nye Synapse går ikke udover ydeevnen. Den er designet til at køre hurtigere med mindre power i pedalerne. Takket være alt det vi har lært fra Cannondale SystemSix, den hurtigste landevejscykel, er Synapse hurtigere end sin forgænger. Med forbedret aerodynamik får den stigninger til at føles ”fladere”, og den er god til at sætte tempo på fronten på weekendturene. 

Cannondales Proportional Response sikrer, at rytteren får mest muligt ud af deres cykel, uanset deres højde. Proportional Response er Cannondales unikke størrelses specifikke design, hvor cyklens geometri, konstruktion, stivhed og styreegenskaber er baseret på rytterens størrelse og deres varierende tyngdepunkt. 

Med en fintunet køreoplevelse er Synapse klar til heldags cykeleventyr. Designet til at klare alt fra landevej til skovstier med plads til 35mm dæk. Der er beslag til ”top tube” taske for at gøre de lange dage på cyklen lettere at klare, derudover er der beslag til to flaskeholdere. 

”Cykling er for alle, og Synapse med SmartSense er et perfekt eksempel på, at Cannondale bringer dette til live,” tilføjer Devine. 

Den helt ny Synapse vil være tilgængelig i fire carbon modeller i størrelserne 48 – 61. SmartSense vil være at finde på alle modellerne i forskellige sammensætninger af radar, lys og elektronisk gearing noteret som R, L og E i modellens navn. 

Verdensmester med Ultegra: Her er Balsamos VM-cykel

Posted on: oktober 6th, 2021 by Kristian Arnth

Den nykårede italienske verdensmester Elisa Balsamo har fået en matchende cykel til sin regnbuestribede trøje.

Som rytter på det italienske hold Valcar–Travel & Service, der er sponseret af Cannondale, har den amerikanske cykelproducent lavet en helt særlig SuperSix Evo Hi-Mod Disc til Balsamo.

Designet er helt klassisk med en gennemgående hvid farve som base og med horisontale regnbuestriber på overrøret og sadelrøret. Sadelpinden er sort, og så har Balsamo selvfølgelig fået matchende hvidt styrbånd.

[REL1]

Men nogle ting ændrer sig altså ikke, bare fordi man bliver verdensmester. Balsamos italienske hold kører på SuperSix-cykler monteret med Shimano Ultegra og altså ikke topkomponenterne Dura-Ace, og det fortsætter Balsamo også med på sin nye VM-cykel.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

Under Paris-Roubaix kørte Balsamo med den nu tidligere Shimano Ultegra R8070 Di2 i kombination med et FSA Powerbox kranksæt og wattmåler. Hjulene er fra Vision og er modellen Metron 40, der også har fået en særlig verdensmester-behandling.

Cyklen er heller ikke udstyret med Cannondales semi-integrerede styr og frempind i kulfiber, der skjuler kablerne helt, men derimod med Cannondale Hollowgram SAVE-komponenter, der er knap så aerodynamisk, men tilbyder bedre tilpasning. Sadlen er en Prologo NDR, dækkene er Veloflex ProTour i 28mm, dunkholderne er fra Elite, og pedalerne er Look Keo.

I forhold til de verdensmestercykler vi normalt ser, er det interessant at se Balsamo på en cykel helt tilsvarende det, du kan gå ned og købe ved cykelhandleren. Det beviser i hvert fald, at du ikke behøver det bedste af det bedste for at vinde stort.

En Cannondale SuperSix Evo Hi-Mod Disc med Ultegra Di2 står til vejledende lige over 60.000 kroner.

[SPLIT][IMG6][IMG7][SPLIT]

Elisa Balsamo har allerede været i aktion på sin nye cykel. Først under Paris-Roubaix, hvor hun desværre styrtede, men sluttede som nummer 57, og i øjeblikket under The Women's Tour i Storbritannien.

Velomore har testet en Cannondale SuperSix Evo: Læs testen her

I år var i øvrigt ikke første gang, at italieneren blev verdensmester. Tilbage i 2016 vandt hun også VM for juniorer i Qatar.   

Ny dirtjump cykel fra Cannondale

Posted on: juli 27th, 2021 by velo_admin

 

For det første kan man ikke lade vær med at smile lidt over Cannondales valg af navn: Dave, og deres motto: ”Better bring Dave”. Det er dejligt at se et firma, som ikke tager tingene alt for højtideligt.

Daves ramme er selvfølgelig lavet i aluminium, og er klar til tæsk. Af små detaljer kan det bl.a. nævnes, at det sorte logo på skrårøret er dækket af griptape, integrerede kædestrammere, og så er bremseslangen selvfølgelig ekstra lang til de fede tricks.

Dave ruller på aluhjul med 26×2,3” dæk, og så har den en 100 mm Manitou forgaffel til at øge komforten en smule. Dave fås kun i én model, som koster 9.699 kr. i Danmark.

 

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

 

Cannondale lancerer ny Jekyll

Posted on: juli 9th, 2021 by velo_admin

 

Der er efterhånden ikke mange enduro-mountainbikes tilbage, som ruller på 27,5” hjul, og det er heller ikke tilfældet med den nye Jekyll. Den ruller lystigt af sted på 29” hjul, og 2,5” dæk foran og 2,4” bagpå.

Cannondale har bl.a. arbejdet meget med især bagdæmperen og affjedringen, og det er der kommet nogle fede resultater ud af. For det første er bagdæmperen delvist gemt i skrårøret. Det har Cannondale bl.a. gjort for at få et så lavt tyngdepunkt som muligt. Jo lavere tyngdepunktet er, jo mere plantet føles cyklen i underlaget, og den føles mere stabil. Bagdæmperen er dog ikke helt lukket inde. Dens rum er åben i toppen, og i bunden finder man et aftageligt skjold, som på den ene side beskytter rammen og bagdæmperen. På den anden side er det åbent i siderne for at hjælpe med afkøling og at der ikke kommer vand og mudder ind i rummet uden at det kan komme væk igen.

 

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG3] [IMG4] [SPLIT]

 

Up and away

Affjedringen er et 4-bar link system, som betyder, at der er 4 hovedlinks i designet. Der sidder et link ved bagakslen, 1 link højt på saddelrøret og 2 links som forbinder bagdæmperen med saddelstræberne. Det system har flere fordele, og én af dem er bl.a., at baghjulet kan bevæge sig opad og væk fra hindringer. Det betyder, at baghjulet ikke så nemt kan sidde ”fast”, når det rammer fx en sten. I stedet vil det bevæge sig op over stenen og videre.

Når man vælger sådan et system med højt link er en klar ulempe, at man får pedal kickback. Det betyder, at affjedringen trækker i kæden, og pedalerne slår tilbage. Det har Cannondale løst ved at placere et, groft sagt, stort pulleyhjul, over klingen. De kalder det for et Guidler hjul, da det både fungerer som idler hjul og som chainguide. Med det på rammen oplever man ikke kickback, og kan nyde alle de mange fordele ved affjedringen.

 

[SPLIT] [IMG5] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG6] [IMG7] [SPLIT]

 

Proportional Response Design

Cannondale tror fuldt og fast på, at geometri og affjedring skal designes til hver rytter. Hos dem betyder det, at alle rammer har anderledes geometri, da rytterne vil have forskellige tyngdepunkter. Hos nogle producenter fastholder de fx kædestræbernes længde, mens de ændrer på de andre tal. Hos Cannondale bliver hele rammen ændret i forhold til størrelsen.

 

[SPLIT] [IMG8] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG9] [IMG10] [SPLIT]

 

Komponenter

Jekyll kommer med forgafler med 170 mm vandring, og 165 mm bagdæmper. En størrelse large har en kronrørsvinkel på 64 grader, effektiv saddelrørsvinkel på 77,5 grader, 475 mm reach, og 442 mm kædestræbere. Cannondale har ikke valgt at udstyre Jekyll med en flipchip til at ændre geometrien en smule.

Jekyll kommer som rammekit til 27.999 kr., og i yderligere 2 modeller til 36.999 kr. og 51.999 kr. Du kan se modellerne lige HER.