Posts Tagged ‘Caroline Bohé’

Caroline Bohé får igen podie plads i World Cup

Posted on: maj 16th, 2021 by Esben Frey Jakobsen

 

Det var desværre igen ikke muligt at finde en livestream af U23 løbene, men Danmark stillede bl.a. med Caroline Bohé og Sofie Heby Pedersen. I sidste uge kørte Bohé sin første World Cup i Albstadt, og her lavede hun en rigtig flot præstation og fik sin allerførste World Cup podieplacering i form af en 2. plads. I dag var det så tid til at se, om hun kunne gentage sidste uges præstation. Det så ikke ud til at være blevet mindre mudret i Nove Mesto, men så er det jo godt, at vi danskere er vant til mudder. 

 

 

Ud fra resultaterne så det ud til, at det var et tæt løb imellem østrigske, Mona Mitterwallner og Bohé. Mitterwallner vandt i sidste uge, og fik igen i dag sikret sig førstepladsen, men kun lige akkurat med 2 sekunder ned til Caroline. Dermed fik hun sin 2. podieplacering ud af to løb. Det er i vores bog ganske godkendt, og vi glæder os til at se hende stå øverste på podiet indenfor en nærmere fremtid. 3. pladsen gik til ukrainske, Kata Vas, som kom ind 13. sekunder efter Bohé.

Sofie Heby Pedersen havde også et flot løb, og sluttede på 10. pladsen. Klara Sofie Hansen blev 45, Kirstine Holt blev 49 og Lærke Aamann endte på en 62. plads.

 

Caroline Bohé kommer på flot 3. plads i Italien

Posted on: april 5th, 2021 by Lasse Klausen

 

Trods corona situationen kan der stadig afvikles MTB løb nogle steder, og mandag i påsken blev der afholdt Capoliveri Legend XCO på den italienske ø, Elba. Det danske MTB landshold har i ugen forinden holdt træningslejr i samme område, og derfor deltog der selvfølgelig danskere i løbet. 

Hos kvinderne deltog bl.a. tidligere verdensmester, Kate Courtney, Caroline Bohé og Sofie Heby Pedersen. Da al livestream var på italiensk kan vi ikke give en recap af løbet, men i hvert fald stak Kate Courtney, italienske Chiara Teocchi og Bohé af fra resten af løbet. Det blev til en mindre duel imellem Courtney og Teocchi, mens Bohé var få sekunder længere tilbage, og som den eneste kunne hun stort set følge med de 2 frontkæmpere. Der var dog ingen tvivl om førstepladsen, da Courtney krydsede målstregen 25 sekunder foran Teocchi og 47 sekunder efter kom Bohé i mål. Med danske øjne må det siges at være stort, at Bohé kom ind så kort tid efter Courtney, som også er en rigtig dygtig mountainbiker. Sofie Heby Pedersen kom ind nogle minutter senere på en flot 5. plads.

 

 

Schurter vs. Avancini

Hos mændene stod kampen imellem ikonet Nino Schurter og brasilianske Henrique Avancini. De to kørte et tæt løb alle 6 runder, men til sidst lykkedes det Avancini at tage sejren få meter foran Schurter. Tredje pladsen gik til Maxime Marotte. Danske Jonas Lindberg kom ind på en flot 7. plads 53 sekunder efter nr. 1. Ifølge hans Instagram profil havde han ikke den bedste følelse i kroppen i dag, men han var stadig tilfreds med placeringen i dag. Vi glæder os til at se meget mere af ham i 2021. 

Herudover var der følgende danske placeringer:

Nr. 13. Markus Heuer

Nr. 29. Oliver Vedersø

Nr. 30. Tobias Lillelund

Nr. 40. Victor Philipsen

 

Flotte placeringer i Andora til Fini, Lindberg, Sølvhøj, Bohé og Degn

Posted on: marts 8th, 2021 by Lasse Klausen

 

Selv om corona epidemien langt fra er slut var der i denne weekend løb i Andora i Italien. Det er et af få løb her i starten af 2021, og derfor valfartede mange af de store profiler til Italien for at få lidt race-feber igen. Fra Danmark deltog Sebastian Fini og Jonas Lindberg hos mændene, og i kvinde-elite deltog Caroline Bohé og Malene Degn. Det var ikke muligt at streame løbet, men resultaterne var rigtig flotte, set med danske øjne!

Hos mændene blev vinderen Lars Forster fra Scott-SRAM MTB Racing. 2. pladsen gik til Victor Koretzky og 3. pladsen til Milan Vader. Sebastian Fini kom ind på en rigtig flot 9. plads 53 sekunder efter vinderen, og når man kigger på det stærke felt er det en flot præstation af danskeren. Han kom bl.a. ind før franske Maxime Marotte, som ellers har gjort det godt i World Cuppen. Jonas Lindberg kom ind på en 17. plads, og da han startede som nr. 101 i løbet er der virkelig tale om en stærk præstation, hvor han hentede hele 84 pladser igennem løbet.

I U23 deltog Oliver Vedersø Sølvhøj, og blev nr. 3 i hans kategori og totalt set nr. 35 hos mændene. Det må også siges at være et flot resultat af en U23 rytter.

Bohé bliver ved med at imponere

Hos kvinderne var det schweiziske Jolanda Neff, som suverænt løb med sejren med 37 sekunder ned til nr. 2. Vi håber, at det betyder, at hun er ved at være tilbage i topform efter sin skade. Med danske øjne er der dog ikke tvivl om, at 7. pladsen er mest interessant. Den blev nemlig taget af Ghost Factory Racings Caroline Bohé, og det danske stortalent bliver ved med at imponere, trods sin unge alder. Hun kom bl.a. i mål før Anna Tauber og sidste års World Cup vinder, Pauline Ferrand-Prevot. Det er en virkelig flot præstation, og vi håber at se meget mere til hende i sæsonen. Malene Degn kom ind på en 12. plads, og hun gav den også baghjul til Ferrand-Prevot, som endte på en 16. plads.