I weekenden styrtede Ventoso i Paris-Roubaix. Da han rejste sig, og ville køre videre, fik han et chok. Der var et dybt, åbent, blødende sår på benet. Et sår, han selv mener er forårsaget af en skivebremse, der flænsede såret op.
Og netop her er et af de problemer, der er ved skivebremserne. Selve bremseskiven kan blive frygteligt varm.
Siden Ventosos styrt har debatten raset om skivebremser, og sidenhen har UCI igen suspenderet brugen af skivebremser.
Men hvad er hoved-og-hale i skivebremser? Er de overhovedet så farlige? Og bør de motionister, der har en cykel med skivebremser, skynde sig at sælge ud? Vi prøver at give en forklaring her.
Bremsekraften:
Det helt store argument for skivebremser er muligheden for bedre regulering af bremsekraften. Cykelmagasinet har selv oplevet dette, de gange vi har benyttet os af cykler med skivebremser på stigninger, og vi har også talt med Team Skys tekniske direktør, Carsten Jeppesen, om emnet. Han er enig i, at følingen på en lang nedkørsel er skivebremsens største fordel:
– Rytterens regulering af bremsekraften er langt mere fintfølende, og det hele føles knap så mekanisk, forklarede Jeppesen sidste år til Cykelmagasinet.
Dette betyder også, at skivebremsen er genial for en motionist, der eksempelvis skal køre La Mamotte. Både fordi reguleringen er bedre, men også fordi, at man i høj grad kan regulere farten med knivskarp præcision nedad. Perfekt til ham, der ikke glemmer hoved på toppen, fordi der venter en målstreg og to labre kyssepiger i bunden.
Men hvad så med WorldTour-feltet? Har de mon brug for mere bremsekraft?
– Selve bremsekraften forbedres ikke. Man skal huske på, at så snart man blokerer bremserne, så bremser man jo ikke hårdere med bremser, end man gør med fælgbremser. Selve kontaktfladen med underlaget er jo nogenlunde ens, og begynder man at skride, så gør man det, uanset om man har skiver eller ej, siger Jeppesen.
Det betyder også, at skivebremsen faktisk ikke excellerer mere end fælgbremsen ved hårde, paniske opbremsninger. Faktisk er det Cykelmagasinets opfattelse, at den bremser den markant anderledes. Det er Jeppesen enig i.
– Jeg vil faktisk sige, at den traditionelle fælgbremse er bedre til panikopbremsninger end skivebremsen, da den ”bider” hurtigere, mens skivebremsen er bedre på lange nedkørsler, hvor man skal korrigere lidt med bremsen. Det er også derfor de har stor succes i MTB og cyklecross, da kraften i nedbremsningen er nem at regulere, siger han.
Den våde nedkørsel
Regnen siler ned, da feltet passerer toppen. Straks går det nedad bjerget med hastigheder, der får de fleste til at svimle. Vejen er våd og mudret. Her må skivebremsen da være langt bedre end fælgbremsen?
Ikke nødvendigvis.
Ulempen ved skivebremsen er her, at det er meget nemt at overdosere sin bremsekraft, da skiven bremser med så meget kraft, at dækkene ikke nødvendigvis kan følge med. Med andre ord kan et problem være, at man kan bremse så godt, at man simpelhen skrider, fordi man bremser hårdere end dækkene kan hold greb til.
Fordelen ved fælgbremsen her er, at deres bremsekraft nedsættes i vådt vejr med omtrent samme margin, som dækkenes egenskaber til at holde greb på vejen. Det er derfor ikke nødvendigvis ønskeligt at få mere bremsekraft på våde veje, da dækkene ikke vil kunne kapere den ekstra bremsekraft.
At bremse ved to hastigheder
Den forskellige responstid mellem skiver og fælgbremser betyder også, at rytterne i feltet kan opleve, at to forskellige hold bremser forskelligt, alt afhængigt af, om de bruger fælg- eller skivebremser. Responstiden er altså anderledes. Det er rytterne på WorldTouren imidlertid så dygtige, at de godt kan korrigere fra, da de allerede er vant til, at SRAM, Campagnolos og Shimanos systemer har forskellig responstid, ligesom forskellige procuenter af bremseklodser og fælgproducenter gør ligningen endnu større.
[IMG2]
Rompot er et af de hold, der har benyttet sig af skivebremser.
Neutral service
En af de helt store udfordringer for skivebremserne er imidlertid hjulskift-problematikken.
– Med hensyn til servicebiler, er det største problem ved skiver, at åbningen ved hjulskift er så lille. Der skal ikke meget til, før skiven begynder at gå på, og det kan blive et stort problem, når en rytter hurtigt skal videre efter en punktering, siger Jeppesen.
Samtidigt er der det problem, at forskellige producenter benytter forskellige rotor-størrelser. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan få service fra andre hold eller neutral service, da deres hjul måske ikke passer med de bremser, man kører med. En problematik, der ellers er blevet løst i 2016, hvor alle kører på 11-speed, og alle hjulsæt dermed kan bruges på tværs af geargrupperne.
Da Cykelmagasinet talte med Jeppesen om skivebremserne var de endnu ikke legaliserede. De har sidenhen haft en prøveperiode, inden man som sagt har suspenderet dem igen. Men allerede sidste år var meldingen fra Sky klar:
– Holdene føler ikke, der er behov for mere bremsekraft. Industrien vil gerne have det nyeste frem, og de har en interesse i, at de professionelle kører på skivebremser, da det åbner et helt nyt marked, siger han.
Konklusion:
For motionisten, der kører La Mamotte er skivebremsen genial. Den giver god regulering og sikkerhed. Men for de professionelle, der styrter 50 mand med 50 km/t, er sagen en anden.
Det er endnu uvist, om Ventosos sår er forårsaget af skivebremser. Men med de argumenter, der taler for fortsat brug af fælgbremser, er det ikke nødvendigvis sikkerhedsspørgsmålet, der er det afgørende.Og der bør UCI overveje, om man ikke i højere grad skal lytte til rytterne, holdene og sportsdirektørenes ønsker – fremfor en industri, der ønsker at profitmaksimere.
Seneste kommentarer