Posts Tagged ‘Casper Degn’

Stærk sprinter til J.Jensen-Ramirent

Posted on: december 6th, 2012 by ap

Kun 20-årige Casper Degn Larsen skifter efter to år hos Blue Water holdet til J.Jensen-Ramirent. Degn er kendt som en af de hurtigste ryttere i Danmark, hvilket var årsagen til, at han i foråret flere gange var med på U23 landsholdet. I den kommende sæson ser J.Jensen-Ramirent frem til at udnytte de kompetencer.
 
– Jeg ser med stor glæde frem til næste sæson, hvor jeg gerne skulle tage en stor revanche oven på denne sæson, og derudover vil jeg gerne have nogle UCI sejre. Tiden er inde til at tage det skridt, forklarer Casper Degn Larsen i forbindelse med offentliggørelsen.
 
Årsagen til Casper Degns manglende topresultater i 2012 skyldes i høj grad sygdomsproblemer.  Han har en astma lignende sygdom, som betyder, at jo mere han presser kroppen, jo sværere har han ved at trække vejret.
 
Sygdommen er ikke ny for Casper Degn, men den har været langt sværere at håndtere i denne sæson, derfor håber han også, at en operation i begyndelsen af det nye år endelig kan få bugt med den, så han igen kan satse 100 procent på cykelkarrieren.
 
– Jeg har stadigvæk store ambitioner, og vil på sigt gerne være professionel. Derfor har jeg også behov for igen at være 100 procent klar. Så kan jeg godt love, at jeg nok skal være klar til at jagte sejre til holdet, så vi kan komme til Post Danmark Rundt.

Videodagbog fra Mallorca: Casper Degn

Posted on: marts 12th, 2012 by ap

Lørdag rejste Blue Water Cycling på træningslejr til Mallorca, hvor rytterne have de sædvanlige kilometer i benene. Udover det vil der være lidt spurt træning, og det forventes, at rytterne lærer at køre som et hold i de dejlige omgivelser.

– Vi forventer, at rytterne lærer at være et hold. Men vi skulle også gerne kunne se, at de har passet deres vintertræning. Vi har jo de første løb weekenden efter træningslejren, så der skal vi være i form, sagde sportsdirektør René Jacobsen forud for turen.

Se videoen over nyheden.