Posts Tagged ‘Chantal Blaak’

Siggaard kørte i top-ti i titelforsvar, holdkammerat på podiet

Posted on: marts 2nd, 2019 by Breum

Christina Siggaard skød for et år siden en dansk drømme-lørdag i gang, da hun overraskende satte flere af verdens bedste sprintere til vægs på opløbsstrækningen af Omloop Het Nieuwsblad og tog karrierens største sejr, og i dag skulle danskeren forsøge at forsvare den sejr.

Nicole Hanselmann (Bigla) lancerede dagens første angreb, og den tidligere schweiziske mester kom alene afsted og opbyggede knap ét minuts forspring til feltet, før en gruppe på tre ryttere slap væk fra feltet og optog jagten.

Kvinderne havde fart i cyklerne, og også mere fart på end herrerne, der kørte så langsomt foran, at Hanselmann var ved at hente dem. For at undgå kaos, blev rytterne stoppet ved en jernbaneoverskæring, så der igen kunne komme afstand mellem de to løb. Efter omkring fem minutter blev løbet genstartet, og udbryderne blev sendt afsted med deres forspring intakt.

Dagens første udfordringer nærmede sig, og feltet skruede farten i vejret, hvilket førte til, at udbruddet blev hentet med omkring firs kilometer til mål. 

En Bigla-rytter forcerede få kilometer før dagens anden brostenssektion, og da en Movistar-rytter i samme øjelblik røg i asfalten og udløste et massestyrt, fik en mindre gruppe med blandt andre Sarah Roy (Mitchelton-Scott), Jip van den Bos (Boels-Dolmans) og Chloe Hosking (Alé-Cippolini) huk til feltet.

Der blev dog aldrig rigtig enighed om at køre videre på, og feltet var dermed forholdsvis samlet, da de kørte ind Wolvenberg, hvor Ashleigh Moolman (CCC) strakte feltet ud. Den sydafrikanske mester fortsatte med at sætte tempo på den efterfølgende Kerkgate, og flere ryttere begyndte at lide under det hårde tempo.

Canyon//SRAM skruede tempoet i vejret på Molenberg, hvor tre af holdets ryttere – Hannah Barnes, Katarzyna Niewiadoma og Alexis Ryan- fik hul med blandt andre VIRTU Women's europamester, Marta Bastianelli, og Annemiek Van Vleuten (Mitchelton-Scott). Den stærke gruppe blev dog hentet af en forfølgergruppe på omkring tyve ryttere, hvor blandt andre Christian Siggaard sad.

Herefter fulgte en rækkke korte, stejle stigninger, hvor særligt Mitchelton-Scotts Grace Brown satte et hårdt tempo, men Canyon//SRAM, Trek-Segafredo og Marta Bastianelli sad godt med, da frontgruppen splittede med knap fyrre kilometer til mål. Også denne gruppe blev hentet ind igen. 

Mitchelton-Scott var virkelig i angrebshumør, og kort efter spillede også Gracie Elvin kortvarigt ud, men australieren opgav sit ærinde, da Ellen van Dijk (Trek) halede hende ind igen, hvilket dog bare førte til, at Annemiek Van Vleuten slog kontra på den næste korte stigning.

Den hollandske enkeltstartverdensmester kunne dog ikke rive sig fri af fra konkurrenterne, der ikke var sene til at gå med på hjul.Flere angreb fulgte, og med 35 kilometer til mål blev frontgruppen splittet, da Canyon//SRAM-rytterne skiftedes til at skrue tempoet. Der var dog ikke rigtig enighed i gruppen, og der kom – for en stund – samling i front.

På Tenbosse satte Lucinda Brand (Sunweb) et hårdt tempo, men farten var ikke høj nok til at forhindre et angreb fra Chantal Blaak (Boels), der trak Niewiadoma med sig. Den eksplosive polak forsøgte at slippe af med den hollandske mester med et kontraangreb, men Blaak bed tænderne sammen og holdt snor i sin polske følgesvend, og de blev hentet ind igen.

Den mange kilometer med utallige angreb og opskruet tempo havde tydeligvis sat sit præg på feltet, der kørte mere afventende i de næste kilometer. Flere af de store hold holdt sig dog helt fremme, for forude ventede løbets afgørende punkt; Muur van Geraardsbergen.

Canyon//SRAM og Boels-Dolmans førte deres kaptajner først ind på Kapelmuuren, hvor det også var lykkedes VIRTU at placere Bastianelli helt fremme, mens Siggaard faldt lidt tilbage før det stejle stykke.

Her forcerede Blaak kraftigt, og en lille gruppe fik revet sig fri fra resten af frontgruppen, mens Siggaard forsøgte at hægte sig på forfølgergruppen. Danskerens holdkammerat, Bastianelli holdt fast i frontgruppen, hvor også Anna van der Breggen (Boels), Moolman, Niewiadoma, Van Vleuten, Floortje Mackaij (Sunweb) samt Elisa Longo Borghini og Ellen van Dijk (begge Trek-Segafredo) sad.

van der Breggen tog fronten på en lille bakke, og da Blaak tog fronten og øgede tempoet, lod slap verdensmesteren stille og roligt trådet og lod holdkammeraten glide væk. Den hollandske mester fik hurtigt et hul, og havde tredive sekunders forspring, da hun kørte ind på dagens sidste brostensstigning, Bosberg, hvor hun øgede sit forspring yderligere.

Forfølgerne havde i den grad samarbejdsproblemer, og valgte i stedet at angribe på skift. På de sidste ti kilometer fandt de dog ind i et nogenlunde samarbejde, men van der Breggen gjorde sit ypperste for at forpurre deres arbejde – og mission så ud til at lykkes.

Blaak kørte ind på de sidste fem kilometer med omkring halvtreds sekunders forspring til forfølgerne, og hollænderen øgede kun ind mod mål, hvor hun krydsede stregen til en flot sejr.

Forfølgergruppen blev hentet ind mod mål, og de øvrige podieplaceringer skulle dermed afgøres i en reduceret spurt, hvor Bastianelli viste, hvorfor hun er forsvarende europamester og tidligere verdensmester.

Den erfarne italiener vandt forfølgernes spurt klart og tog andenpladsen, mens Jip van den Bos (Boels-Dolmans) tog tredjepladsen. Siggaard var også kommet op til forfølgergruppen og spurtede sig til en niendeplads.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=219058&k=lNrsFaZ1f8q4&p=e203453d09" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Verdensmesteren var stærkest i Amstel Gold Race

Posted on: april 15th, 2018 by Breum

Sytten stigninger fordelt på 117 kilometer var rammen for det første af tre løb i kvindernes Ardenneruge. Et hav af stjernenavne havde taget turen til den kuperede Limburg-region, heriblandt tre danskere; Cecilie Uttrup Ludwig og Marie Vilmann (Cervélo-Bigla) og Louise Norman Hansen (Team VIRTU).

Løbet bød på en relativt rolig start, og feltet blev holdt samlet frem mod stigningerne. med 85 kilometer til mål røg storfavoritten Anna van der Breggen (Boels-Dolmans) i asfalten, men et par kilometer senere var hun tilbage i feltet. Flere ryttere blev sat, da feltet ramte stigningerne, men der var endnu ikke skruet op for tempoet, og de kom tilbage igen.

Med 64 kilometer til mål blev tempoet skruet i vejret på Keutenberg, og feltet blev splittet i tre grupper. Den forreste gruppe bestod af fyrre ryttere, der fik 50 sekunders forspring, og med 59 kilometer til mål stak otte stærke navne afsted fra frontgruppen.

Amanda Spratt (Mitchelton-Scott), Lucinda Brand (Sunweb), Alexis Ryan (Canyon//SRAM), Lotta Lepistö (Cervélo-Bigla), Audrey Cordon-Ragot (Wiggle-High5), Riejanne Markus (WaowDeals), Giorgia Bronzini (Cylance) og sidste – men bestemt ikke mindst – verdensmesteren Chantal Blaak fik i løbet af de næste tyve kilometer opbygget et forspring på over to minutter, og ingen tog for alvor ansvar i feltet.

Cauberg skulle forceres for næstsidste gang med 21 kilometer til mål, og her angreb Blaak og tog Ryan og Spratt med sig. Bag dem kæmpede Lepistö og Bronzini voldsomt med at holde tempoet i forfølgergruppen. Brand, Ragot og Markus lå kun ti sekunder bag fronttrioen, og det varede ikke længe, før der var samling mellem de to grupper.

Frontgruppens forspring til feltet var nu nede på 1'21, men der var kun femten kilometer til mål, og løbet så ud til at være kørt for feltet, hvor Roxane Slik (FDJ) angreb. Hollænderen blev hentet igen, og feltet gik helt i stå. Sunweb dannede bred front.

I front angreb Markus med ti kilometer til mål, men hendes angreb blev neutraliseret af verdensmesteren. Bronzini og Lepistö jagtede tyve sekunder efter, men de to hurtige ryttere virkede til at være på grænsen.

De to fik kontakt, da frontgruppen kørte ind på Cauberg for sidste gang.

Brand var den første, der spillede ud, men Blaak sad klar på hendes hjul. Lepistö, Bronzini og Ragot blev sat. Spratt angreb med to kilometer til mål, men Blaak var endnu engang opmærksom. Nu røg Ryan og Markus også af. Spratt slog ud, og Brand slog kontra. Verdensmesteren gik med igen. 

Spratt, Brand og Blaak kom op over Cauberg sammen, men Ryan og Markus var kun få sekunder efter. Blaak og Spratt tog teten, mens Brand sad på hjul.  Spratt tog fronten frem mod mål for at holde forfølgerne bag sig.

 Brand lancerede spurten, men Blaak gik med. Verdensmesteren trak fra og kørte først over stregen til sæsonens første Worldtour-sejr. Brand tog sig af andenpladsen, mens Spratt blev nummer tre.

Cecilie Uttrup Ludwig blev bedste dansker på en 39. plads.

Med dagens sejr overtog Blaak også førstepladsen på Worldtouren fra holdkammeraten Amy Pieters.

 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=180937&k=1TEz06p8wYde&p=d8fe0b88dd" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe> 

Boels-Dolmans’ klassiker-es: Niveauet er højere i år

Posted on: marts 30th, 2017 by Breum

Boels-Dolmans var det altdominerende hold i 2016. Særligt sæsonstarten var imponerende, hvor holdet på fornemste vis vandt fem World Tour sejre på stribe, og i flere tilfælde tog både 1. og 2. pladsen. Årets sæsonstart har ikke været præget af den samme dominans fra det hollandske mandskab. Verdenmesteren Amalie Dideriksen er stadig den eneste der har krydset stregen først i denne sæson. Men spørger man holdets klassiker-es Chantal Blaak, så er det ganske naturligt, at holdet ikke har nået de samme højder i år. 

-Folk bliver ved med at sige, at vi ikke har den bedste sæson, men jeg synes at resultaterne er rimelig gode. Vi kan ikke forvente at hente de samme resultater som sidste år. Sidste år havde vi en fantastisk sæson, en utrolig sæson, forklarer Blaak til Velonews.

En af grundene til holdets manglende sejre er at holdet har været ramt af sygdom. Den olympiske mester, og nye rytter på holdet, Anna Van der Breggen missede to World Tour afdelinger med influenza, og holdets måske største stjerne Lizzie Deignan var ikke med til Gent-Wevelgem på grund af sygdom. Mentaliteten og stemningen på holdet er dog stadig den samme, fastslår Blaak:

-Alle har ligesom sidste år trænet hårdt henover vinteren. Holdånden er også den samme, vi vinder bare ikke lige så meget.

En af de største forandringer fra forrige sæsoner er også at holdene er mere lige. De gode ryttere er spredt ud over flere hold, hvilket også har betyder, at vi har set fire forskellige hold vinde de første fire afdelinger af World Touren. 

"Løbene er bare anderledes [i år red.]. Holdene er rigtig stærke, og jeg tror at kvaliteten er spredt ud over hele feltet, hvilket gør det hele mere spændende, forklarer Blaak

Den femte afdeling af kvindernes World Tour løber af stablen på søndag, når feltet giver sig i kast med Flandern Rundt, et løb hvor Boels-Dolmans sidste år tog sejren med Lizzie Deignan, 3. pladsen med Blaak og fjerdepladsen med Megan Guarnier. Derfor er det også et selvsikkert hold der skal prøve at hente sæsonens anden sejr.

"Vi er stærke som et hold, og for os vil det være bedst, hvis løbet bliver hårdt med massere af angreb"