Posts Tagged ‘Chris Sutton’

Sky-rytter brækker hånden i Australien

Posted on: januar 20th, 2014 by Ole Obitsø

Sky-rytteren Chris Sutton troede egentligt, at han var kommet helskindet igennem Down Under Classic.

Godt nok styrtede han sammen med flere andre ryttere tidligt i løbet, og hans knæ var da egentligt lidt ømt bagefter.

Men med en god spurt til sidst i løbet, der bragte ham i mål på fjerdepladsen bag Marcel Kittel, André Greipel og Caleb Ewan, så tingene egentligt fint ud for Sutton – lige indtil han begyndte at få ondt i håndleddet efter løbet og var nødt til at tage på hospitalet.

Her viste en røntgenundersøgelse nemlig, at Chris Sutton har fået et mindre bud på håndleddet. Derfor må han nu med stor ærgrelse melde afbud til WorldTour-åbneren Tour Down Under.

– Det er et enormt stor slag ikke at kunne fortsætte med gutterne. Det var kun bagefter, på vej mod hotellet, at mit håndled begyndte at gøre ondt, og jeg ikke kunne holde ved styret, siger Chris Sutton til Cyclingnews.

– Jeg forsøger at forblive positiv og i stedet se frem til Tour of Qatar. Samtidig vil jeg blive sammen med holdet og heppe på drengene i Tour Down Under.

Sky får fløjet tasmanske Nathan Earle, der allerede har hjulpet Richie Porte til bronze ved de australske mesterskaber, ind som afløser for Chris Sutton. Det bliver Nathan Earles første løb for Sky i hans debutæson.

Sutton erstatter Boasson Hagen i Belgien

Posted on: februar 23rd, 2012 by ap

Det bliver australske Chris Sutton, som kommer med i lørdagens Omloop Het Nieuwsblad som erstatning for norske Edvald Boasson Hagen, der er blevet ramt af influenza og har været nødsaget til at melde afbud.

Boasson Hagen, der vandt årets første sejr i sidste uges Volta ao Algarve, begyndte at få det dårligt, da han var vendt hjem til Norge og har været nød til at melde afbud for at komme sig hurtigere. Det forventes, at han bliver klar til Tirreno-Adriatico, som køres mellem den 7. og 13. marts.

Sutton tager pladsen i Skys trup Omloop Het Nieuwsblad, mens han 24 timer senere skal forsvare sin sejr i sidste års Kurrne-Bruxelles-Kuurne.