Posts Tagged ‘Christian Knees’

Knees underskriver to-årig kontrakt med Team Sky

Posted on: august 11th, 2017 by Lloyd

– Jeg er virkelig glad for at jeg kan blive hos Team-Sky. Jeg føler mig godt tilpas og glad for at jeg kan være her de næste to år siger formstærke Christian Knees, som netop har underskrevet en årig kontrakt med Team-Sky. 

Alt klappede til sidst, da Team-Sky endnu engang tog den gule trøje med hjem til England og Froome endnu engang kunne krones som kongen af Tour De France.

Men det havde han nok ikke uden hans dygtige hjælperyttere og derfor er det på sin vis velfortjent, at den gode Christian Knees nu har skrevet under på en ny kontrakt. 

Den 36. årige tysker har ikke tænkt sig at gå på pension – han vil hjælpe i stedet for.  

– Jeg elsker hvad jeg laver. Jeg føler mig ikke træt. Vi ser hvad der sker bagefter. Først og fremmest ser jeg frem til alle klassikerne dernæst vil det være fantastisk, hvis jeg kan komme med på tour de france holdet igen udtaler han i følge cyclingnews.com

Holdets coach, Xabier Artetxe påpeger at Knees altid er en rytter man kan stole på og være et godt eksempel til de yngre ryttere. 

Knees har kørt for Team-Sky siden 2011.

Team Sky fremviser data fra forårsklassikere

Posted on: april 18th, 2015 by TR

Hvor meget kræver det egentlig at gennemføre Paris-Roubaix?

TV-billederne viser tydeligt, at de toptrænede professionelle lider, når løbet for alvor spidser til. Tomme blikke og trætte, tilstøvede ansigter er mere reglen end undtagelsen, når rytterne kører over målstregen på den legendariske cykelbane i Roubaix. 

Nu giver Team Sky os muligheden for at få et endnu bedre indblik i, hvor meget det kræver at forcere de mere end seks millioner brosten. De har nemlig lagt en række af Christian Knees’ vigtigste data fra søndagens Paris-Roubaix og de øvrige forårsklassikere på deres hjemmeside.

Statistikken afslører blandt andet, at den 34-årige tysker i gennemsnit trådte 260 watt over de 253 kilometer, der tog Knees 6 timer og 23 minutter at gennemføre. Herunder kan du se flere tal fra Knees’ Paris-Roubaix.

– Total tid: 6 timer, 23 minutter og 10 sekunder.

– Maksimum/gennemsnits fart: 77/40.3 km/t

– Maksimum/gennemsnits kadence: 202/97 rpm

– Kalorier forbrændt: 5866 kJ

– Maksimum/gennemsnits kraft: 1552/260 watt

– Højeste watt-gennemsnit over 20 minutter: 358 watt

Læs også: Sådan kører du hurtigere: Watt

Christian Knees blev nummer 81 i løbet, hvor hans rolle var at hjælpe kaptajnerne Bradley Wiggins, Garaint Thomas og Luke Rowe.

Udover Paris-Roubaix er der på Team Sky’s hjemmeside statistik med Knees’ data fra E3 Harelbeke, Gent-Wevelgem, 3 dage ved Panne og Flandern Rundt.

Fjerde Pegasus Racing rytter på flugt

Posted on: januar 8th, 2011 by sc

Selvom det måske føles som en drøm ligesom, da Ludvigs Holbergs bonde, Jeppe, vågnede op i baronens seng, så er det en realitet. For i modsætning til Pegasus Racing, så er penge i kassen og en ProTeam licens det sidste Team Sky mangler.

– Christian er meget stærk komplet rytter, som har haft flotte resultater, men jeg tror ikke, at vi har set det bedste af ham endnu. Forhåbentlig kan vi hjælpe ham med at udvikle sit potentiale her på Team Sky, siger team manager Dave Brailsford.

Christian Knees har tidligere vundet Rundt um Köln i 2006 og samlet Bayern Rundfahrt i 2008. Dog har Team Sky en mere striks designmanual end Team Milram, så der får han næppe lov til at køre manchetter i forskellige farver på bremsegrebene.

De tre andre ryttere, der har forladt resterne af Pegasus Racing, er Dominique Cornu til Topsport Vlaandren-Mercator og Svein Tuft til Spidertech, hvoraf begge hold er professionelle kontinentalhold fra henholdsvis Belgien og Canada.

Robbie Hunter har skrevet kontrakt med Radioshack, og kommer derfor til stadig at køre løb på højeste niveau.