Posts Tagged ‘Concordia Forsikring Grand Prix’

Destination Thy præsenteres fredag

Posted on: februar 25th, 2014 by NH

På fredag løftes sløret for ruten til årets Destination Thy, der i år afvikles den 4. maj.

Ligesom sidste år, bliver Destination Thy det tredje og sidste løb i den Nordvestjyske Cykelweekend, der også tæller Skive Løbet og Himmerland Rundt, der køres henholdsvis d. 2. og 3. maj.

Foruden løbsruten, vil også de deltagende mandskaber blive præsenteret, til de tre danske 1.2 UCI-løb.

Løbet blev sidste år vundet af Christina Watches’ Constantino Zaballa, der i spurten snød Martin Mortensen for sejren.

Concordias svensker vender hjem

Posted on: oktober 28th, 2013 by NH

Efter to sæsoner på Concordia Forsikring Riwal, har Lars Andersson valgt at forlade Danmark, tilfordel for hjemlandets Firefighters Uppsala CK.

Anderssons bedste resultat denne sæson, er en 6. plads i Scandinavian Race Uppsala, mens han sidste år blev toer ved de svenske mesterskaber.

– Han har haft en uheldig sæson i år, efter et tidligt styrt, men Lars er en angrebsivrig cykelrytter med vinderinstinkt, som vil passe godt ind med de andre ryttere på holdet, siger holdmanager Göran Mattsson i en pressemeddelelse.

Foruden Andersson, har svenskerne også hentet Johan Svensson fra J.Jensen-Ramirent. På kvindesiden har Firefighters Uppsala skrevet kontrakt med danske Christina Siggaard.

Riwal opruster på sponsorsiden

Posted on: oktober 8th, 2013 by CL

Det danske Continentalhold, Riwal Cycling Team, fortsætter oprustningen frem mod 2014. På sponsorsiden har holdet med rødder i Himmerland, indgået en aftale med cykeltøjsproducenten XTREME.  

Hos Konggaard ApS, der står bag det danske cykeltøjsmærke XTREME, er direktør Peter Konggaard glad og stolt over samarbejdet. I en pressemdedelse fra holdet udtaler han

– Som Danmarks førende leverandør af specialdesignet cykeltøj, er det naturligt, at vi giver lidt tilbage til sporten. Riwal Cycling Team går en rigtig spændende fremtid i møde, og det ser vi nu frem til at være en del af. 

Konggaard ApS ligger i Odense. Sammesteds hen rykker Riwal-mandskabet med aftalen sin organisatoriske rammer. 

Danske UCI-løb på plads

Posted on: oktober 2nd, 2013 by NH

Datoerne for næste sæsons dansk UCI-løb er endelig på plads. I dag har UCI offentliggjort løbskalenderen for 2014 sæsonen, hvor igen er fire dansk løb med på Europe Touren.

Igen i 2014 får vi en Nordjysk Cykelweekend, når Skive løbet, Himmerland Rundt og Destination Thy, der i år gik under navnet Concordia GP, køres den 2. til 4 maj. De tre endagsløb bliver afviklet som kategori 1.2.

Årets største cykelbegivenhed på dansk jord, Post Danmark Rundt, vil i 2014 blive skudt i gang d. 6. august og vil finde sin vinder d. 10 august. Løbet er fortsat kategori HC, der er den højeste kategori under World Touren-niveau.

Herning GP kommer næste år ikke til at blive kørt som UCI-løb. Det skandinaviske Paris-Roubaix vil næste år blive afviklet som nationalt løb.

Datoerne for de danske UCI-løb:
2. Maj: Skive løbet
3. Maj: Himmerland Rundt
4. Maj: Destination Thy (Concordia GP)
6-10. Maj: Post Danmark Rundt

Fortjener Post Danmark deltagelse

Posted on: april 29th, 2013 by NH

Efter en weekend med stærke præstationer, vurderer manager for Concordia Riwal Mogens Kristensen, at hans hold har fortjent at blive udtaget til Post Danmark Rundt.

Holdet har præsteret på bedste vis i samtlige tre løb, hvor det er blevet til flere top10 placeringer. Det eneste der manglede, var den sidste smule held til at hive sejren hjem.

– Jeg er tilfreds med weekendens resultater. Det første løb, der var det givet på forhånd at det lå meget dårligt til os. Vi har ingen sprinter på holdet længere, fortæller Kristensen til Cykelmagasinet.

– De sidste to dage synes jeg vi har vist flaget rigtig godt. Men det er synd at det ikke bliver til en sejr på hjemmebane.

– I lørdagens løb forsøgte vi at gøre det så hårdt som muligt, men vi kunne ikke gøre det bedre. Man skal også have den sidste smule held.

Stærkt hold
På baggrund af de stærke præstationer, har holdet bevist at det hører til i landets største cykelløb Post Danmark Rundt.

Især med tilstedeværelsen af profilerne Martin Mortensen og Kasper Klostergaard, har holdet rytterne til at gøre forskellen i det danske etapeløb.

– Jeg føler helt klart at vi har bevist at vi fortjener en plads i Post Danmark Rundt. Vi har rytterne til det i Martin (Mortensen, red.) og Kasper (Klostergaard, red.).

– Vi har et bredt hold, vi kunne se i går at hele holdet arbejdede stærkt. Vi ender flere gange i top10. Vi har et rigtig godt hold til Post Danmark Rundt, siger Mogens Kristensen afslutningsvis til Cykelmagasinet.

Jysk beslutsomhed og tradition

Posted on: april 29th, 2013 by NH

Manden bag den nordjyske cykelweekend Mogens Kristensen (Concordia Riwal), er ovenpå en travl weekend med masser af flot cykelløb, en meget tilfreds mand.

De tre løb fik vist Nordvestjylland frem fra sin flotteste side, samtidig med at der er blevet demonstreret gode organisatoriske evner.

– Det er gået rigtig, rigtig godt. Vi har fået vist os frem. Der er blevet kørt cykelløb der har været virkelig spændende. Så det har været en rigtig god weekend, fortæller Kristensen til Cykelmagasinet.

– Vi har fået mange positive tilbagemeldinger. De danske hold har været flinke til at melde ud og sige at det har været godt.

Jysk beslutsomhed og tradition
Kristensen er enig med Michael Sandstød i, at det ikke er tilfældigt at det er i Jylland der bliver arrangeret store og flotte cykelløb.

Årsagen skal findes i den jyske beslutsomhed, kombineret med de jyske klubbers tradition og erfaring med at arrangere løb for A-klassen.

– Vi har i Jylland tradition for, at lave gode A-løb og så videre. Vi er gode til at tage de beslutninger der skal træffes, og få opbakningen fra kommunerne, og det er ikke tilfældigt.

– Mange af klubberne har i årevis arrangeret flotte cykelløb, så der er i Jylland stor tradition for at lave gode cykelløb, forklarer Kristensen.

Vender stærkt tilbage
Forberedelserne til næste år er allerede begyndt. Sponsorerne er allerede kommet med positive tilbagemeldinger, hvorfor Mogens Kristensen godt tør love at den nordjyske cykelweekend vender tilbage.

– Vi satser stærkt på en gentagelse. Nu sætter vi os ned og evaluerer de ting der gik godt og hvad der kan gøres bedre. Så skal vi have aftalerne på plads igen, både med kommunerne og sponsorerne.

– De første tilbagemeldinger fra sponsorerne er meget positive, de er meget tilfredse, så vi vender helt sikkert tilbage næste år, fortæller en glad løbsarrangør afslutningsvis til Cykelmagasinet.

Sandstød: Igen er det jyderne

Posted on: april 29th, 2013 by NH

Michael Sandstød, ejer af J. Jensen-Ramirent og arrangør af det københavnske seksdagesløb, sender store roser i retning af Mogens Kristensen og de andre arrangører af den Nordjyske Cykelweekend.

– Jeg synes det er et rigtig flot arrangement. fortalte Sandstød til Cykelmagasinet, ved gårsdagens indskrivning til Concordia GP.

– Det er stort, og igen er det jyderne der kan stable sådan noget her på benene. I sidste uge var vi i Herning, nu kører vi tre flotte UCI-løb her i Nordjylland.

– Når man selv er med til at arrangere ting, så kan man godt se at det er en kæmpe opgave, og det her lykkes rigtig rigtig flot.

Jysk mentalitet
Årsagen til at det finder sted i Jylland, skal findes i de logistiske problemer forbundet med at køre cykelløb i en by på størrelse med København.

Men også i den loyalitet der hersker i de jyske cykelklubber, hvor det at slå sig sammen om store arrangementer i hjembyen, ikke er noget problem.

– Jeg vil ikke sige at jeg er misundelig, men det er sjovt at det gentagne gange er de jyske løb som gør det godt.

– Det hænger måske lidt sammen med, at i Stor København er det sværere at lukke selve København af. Vi skal ud og køre andre steder. Og så ligger cykelklubberne for tæt i København.

– Hvor vi ser lokalt i Herning, Silkeborg, Aalborg og andre steder, at man er mere loyal overfor sin by og den klub man kører i, fortæller Sandstød afslutningsvis til Cykelmagasinet.

Øllegaards kræfter slap op

Posted on: april 29th, 2013 by NH

Efter en hård dag i den nordjyske blæst, Formåede Morten Øllegaard (Blue Water) at mobilisere de sidste kræfter og spurte sig til tiendepladsen i Concordia GP.

Holdet var dagen igennem med i fronten af feltet, hvor de flere gange var med i den rigtige gruppe, når feltet splittede.

– Vi kørte godt. Vi sad med fremme, når feltet blev splittet i vinden. Så vi var på forkant med det hele, fortæller Øllegaard i en pressemeddelelse.

– Kræfterne slap simpelthen op. Måske det har kostet mere end vi havde regnet med, at sidde ude i vinden hele dagen.

‘Råbte af mig’
Da feltet ramte stregen og skulle spurte om de sekundære placeringer, var det holdkammeraterne der fik Øllegaard til at køre med i spurten.

Dog er Blue Water-rytteren ærgerlig over, at han ikke havde kræfterne til at få det optimale ud af spurten.

– Det var ikke benene, der lavede resultatet. Det var mere hovedet og så Jacob (Nielsen, red.). Han sad bare og råbte af mig, at jeg skulle spurte. Både Jacob og Mathias (Møller Nielsen, red.) hjalp mig rigtig meget i slutningen,

– Vi fik det optimale ud af situationen. Og på trods af hvor dårligere benene var, er jeg godt tilfreds med 10. pladsen. Men med lidt mere overskud kunne det nok godt have været blevet til en 5.- eller 6.-plads, slutter Øllegaard.

Kyllingen: Sejren har stor betydning

Posted on: april 29th, 2013 by NH

Sejren i gårsdagens Concordia GP, bliver af Christian Watches-Onfone grundlæggeren Michael Rasmussen, set som det første skridt på vejen mod Post Danmark Rundt deltagelse.

Kyllingen vurderer samtidig, at hjertebarnet også hører til i Danmarks største etapeløb.

– Det betyder rigtig meget for Christina Watches-Onfone at vinde det her cykelløb. Det er et af de vigtigste løb i udtagelses kriterierne til Post Danmark Rundt. Det er fantastisk, fortæller Kyllingen til Cykelmagasinet.

– Selvfølgelig skal de køre Post Danmark Rundt. Der er både højde og bredde på det her hold.

– Jeg håber selvfølgelig at holdet kommer med, det er mit barn. Jeg er rigtig glad i dag, det er fantastisk, siger Rasmussen afslutningsvis til Cykelmagasinet.

Jimmi Sørensen: Fantastisk sejr

Posted on: april 29th, 2013 by NH

I det sidste af de fire jyske UCI-løb Concordia GP, lykkedes det endelig for Christina Watches-Onfone at få en mand først over stregen, da Constantino Zaballa snød Martin Mortensen (Concordia Riwal) i spurten.

Sejren kommer på det helt rigtige tidspunkt for smykke-holdet, og skabte stor glæde i CWO-lejren i Thisted.

– Det er fantastisk, sagde en glad Jimmi Sørensen til Cykelmagasinet, efter gårsdagens løb.

– Det kommer på et rigtig godt tidspunkt, det kunne faktisk ikke komme på et bedre tidspunkt. Det kunne være kommet før, men vi har virkelig brug for sejren nu.

En holdsejr
Sejren kom i hus efter et hårdt løb i den nordjyske vind, hvor holdet dagen igennem arbejdede som en enhed. På den baggrund vurderer Sørensen, at gårsdagens sejr er en sejr for hele holdet.

– Jeg synes virkelig at vi kører som en enhed i dag, vi kom på bagkant nogen gange i sidevinden. Men vi bliver med ved at kæmpe og til sidst sidder vi der hele holdet, og støtter op om hinanden.

– Det var virkelig en holdsejr, Tino er bare for stærk, så det er fantastisk.

Kørt godt sammen
Med mange forskellige nationaliteter og deraf følgende sprogproblemer, var gårsdagens holdsejr et resultat af strabadserne i Algeriet, i begyndelsen af sæsonen.

Her blev rytterne kørt sammen, hvorfor de har kunnet modstå presset udefra.

– Han (Zablla, red.) er rigtig fin, der er selvfølgelig sprog problemer, men kommunikationen på holdet er helt fin. Og stemningen er rigtig rigtig god, på trods af at der har været lidt pres udefra nogen tid.

– Vi har ikke selv, rytterne imellem, følt os pressede. Vi startede med at levere godt i Algeriet. Det gav god stemning og vi blev kørt sammen. De andre der var i Marokko kørte godt, forklarer Sørensen.

Perfekt afslutning
Det helt store mål for Christina Watches, er selvfølgelig kvalifikation til Post Danmark Rundt.

Derfor har de danske løb ekstra stor betydning, hvor gårsdagens sejr var femte forsøg i Danmark, og det første løb danske løb CWO er tilfredse med.

– Det var ikke en katastrofe i Post Cuppen. Det har egentlig kun været Herning og de første to dage hvor det ikke helt er lykkedes. Men man kan sige, den første dag i Skive, der havde vi fem mand ud af tres.

– At vi så ikke har nogen sprinter, det kunne vi havde gjort bedre, så der er vi ikke tilfredse. At vi så gør det færdigt i dag det er perfekt.

Godt arrangement
Alt i alt vurderer Jimmi Sørensen, at den nord-vestjyske cykelweekend har været en god oplevelse, med vel organiserede løb, hvor især søndagens løb i Thy blev en hård dag.

– De to løb jeg har kørt har vi virkelig kørt godt. Det har været gode arrangementer. Skive-ruten var lidt kedelig, men der skal jo også være noget til sprinterne engang imellem.

– I dag var rigtig, rigtig hårdt. Der var sidevind mange gange. Det var svært at vurdere hvornår det kom. Jeg tror vi havde 35 i snit da vi kørte ud af Hurup, og 40 i snit da vi kom hjem, så der var rigtig meget modvind.

– Men i dag har været helt fantastisk, fortæller Sørensen afslutningsvis til Cykelmagasinet

Mortensen: Kan ikke vinde hver gang

Posted on: april 28th, 2013 by NH

Martin Mortensen (Concordia Forsikring-Riwal) blev dagens store taber i Concordia GP, da han efter flot og aggressiv kørsel på de afsluttende omgange i Thisted, tabte spurten til Constantino Zaballa (Christian Watches-Onfone).

Concordia-rytteren var tydeligvis ærgerlig over resultatet, der var den anden sekundære placering på blot syv dage.

– En andenplads igen, to weekender i streg, jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det, fortalte en ærgerlig Martin Mortensen til Cykelmagasinet efter løbet.

Var den stærkeste
Da feltet ramte Thisted angreb Mortensen fra feltet, hvor han hurtigt fik følgeskab af Troels Vinther (CULT Energy), Dries Hollanders (Metec) og Constantino Zaballa.

Det lykkedes dog ikke for Concordia-rytteren at smide sine følgesvende før mål, hvor Zaballa til stor irritation tager sejren.

– Jeg var klart den stærkeste i gruppen, desværre vil ham belgieren ikke lade mig køre væk. Jeg forsøgte flere gange. 

– Jeg synes jeg kørte fornuftigt. Selvfølgelig ville jeg helst have vundet, så det er ærgerligt at det ikke bliver til mere i dag. Men man kan jo ikke vinde hver gang.

– De to andre i udbruddet, belgieren og Troels, de kører godt, men ham Christina-manden, jeg ved ikke helt hvad han har gang i til sidst.

Dårlig moral
Årsagen til den store utilfredshed med Zaballa, skal findes i at han manglende arbejdsindsats i udbruddet, hvor han blot sidder på hjul.

– Han gider ikke at føre. "Kan ikke" siger han. Han sidder på dæk og siger at han ikke vil spurte, hvilket han så gør.

– Jeg ved sgu ikke, jeg synes det er en dårlig moral at have, fortæller en irriteret Mortensen.

God weekend
Men selvom sejren igen i dag glippede, så er Martin Mortensen alligevel tilfreds med weekendens nordjyske cykelweekend.

Holdet har vist sig flot frem på hjemmebanen, hvor det blev til flere top10 placeringer.

– Jeg synes vi fik vist os her de sidste to dage, hvor vi har været på hjemmebane.

– I går kunne resultatet have været bedre, men top10 er meget godt og i dag blev jeg toer, så det har været en god weekend. Men selvfølgelig ville jeg gerne have vundet, fortæller Mortensen afslutningsvis til Cykelmagasinet.

Designa Køkken klar til nordjysk cykelweekend

Posted on: april 25th, 2013 by NH

Team Designa Køkken-Knudsgaard RTS er klar til den nordjyske cykelweekend, hvor det i morgen går løs i Skive, i det første af tre løb.

Forventningerne til den kommende weekend er store, hvor vi kan forvente cykelløb af en helt anden karakter, sammenlignet med sidste uges Herning GP.

– Jeg tror, at det bliver nogle helt andre løb, end vi så i Herning i lørdags. Der er kun seks mand til start pr. hold og hele 33 hold med, og det gør, at løbene slet ikke kan kontrolleres på samme måde. Det er helt klart løb, der skal køres fra front, fortæller sportsdirektør Peter Grimm i en pressemeddelelse.

Holdet vil i morgen forsøge at dække udbrudene, hvor flere mand står klar til at køre med. Men ender det hele i en massespurt, så har Designa Køkken også manden til det.

– Rent Liv Løbet i Skive er ret fladt, og der ser ikke ud til at blive så meget vind. Vi skal selvfølgelig køre med i udbrud, hvis en store gruppe slipper væk, men ender det med en massespurt, sætter vi vores lid til Philip Nielsen.

– Rolf Broge kører de sidste to løb, og det er klart, at han er super godt kørende lige i øjeblikket, men han skal stadig ramme de rigtige udbrud for at kunne lave et godt resultat.

– Mads Meyer, Jacob Gye og Alexander Mørk har alle set rigtig gode ud på det seneste og vil også få en afgørende rolle med at komme i udbrud.

En dark horse på holdet bliver Jesper Odgaard, der længe har siddet ude med en knæskade. Odgaard har dog fordel af, at løbet i Thy køres på han hjemmebane.

– Jesper Odgaard kører i Skive og Thy: han er noget af en dark horse, da han har været skadet og syg i en længere periode, og han skal mest bare hjælpe holdet, slutter Grimm.

Truppen til Rent liv løbet i Skive: Jacob Gye, Mads Meyer, Philip Nielsen, Emil Wårsøe, Alexander Mørk og Jesper Odgaard.

Truppen til Himmerland Rundt: Rolf Broge, Mads Meyer, Alexander Mørk, Philip Nielsen, Mathias Dam Westergaard og Nicki Rasmussen.

Truppen til Concordia GP: Rolf Broge, Jesper Odgaard, Jacob Gye, Mathis Johansson, Mathias Dam Westergaard og Nicki Rasmussen.

Odgaard vender snart tilbage

Posted on: marts 11th, 2013 by NH

Jesper Odgaard (Designa Køkken-Knudsgaard) har fået sin sæson start forhalet af en irriterende overbelastnings skade i knæet.

Skaden betyder at Odgaard har holdt knæet i ro et par uger, hvorfor han glæder sig over at have begyndt træningen tidligere i år end normalt. Kontinental rytteren skulle have startet sæsonen i Frankrig, men må i stedet se sin sæsonstart rykket til Tyskland.

– Lige nu har jeg lidt problemer med en overbelastnings skade i mit knæ, og det irriterer mig. Jeg har været ude i et par uger hvor jeg kun kan lave sådan noget alternativ træning, fortæller Jesper Odgaard til Cykelmagasinet.

–  I princippet skulle jeg faktisk havde kørt her i weekenden nede i Frankrig. Så det bliver først i de to løb i tyskland, hvor vi skal køre et etapeløb lige derefter i Frankrig. Og så der fuld fokus på den danske sæson, post Cup’en og UCI løbene satser jeg på at være klar til. Heldigvis er jeg gået lidt før i gang med landevejen, så jeg har lidt mere ro på med hensyn til at være lidt ude, endnu.

Blokade unødvendig
Heldigvis vurderede lægerne at en blokade af knæet var unødvendigt, hvorfor Odgaard forventer snart at kunne genoptage træningen.

– Det går faktisk sådan, at det var lige på grænsen til at jeg skulle havde lavet en blokade i knæet, men det ville de ikke gøre. Så de mener det er så aftaget, at jeg håber på inden for kort tid, kan træne fornuftigt igen.

Smertens mester
Udfordringen gennem skades forløbet har været, ikke at irritere knæet for meget. Problemet for cykelryttere er nemlig, at smerte er en relativ, men konstant størrelse, og derfor nødvendigvis ikke en faktor for at holde cyklen i ro.

– Men det er klart, det er en balance, fordi man kører lige på vippet til at irritere det hele tiden. Som cykelrytter er man ikke altid lige god til at sige det der med smerte. Det er man vant til at arbejde med, så man skal have noget tålmodighed. Det er jeg bare nødt til, fortæller Odgaard afslutningsvis til Cykelmagasinet.

Glæder sig til hjemmebanefordel

Posted on: marts 7th, 2013 by NH

En af de ryttere som stiller til start i forårets UCI løb Concordia Forsikring GP, er hjemmebane rytteren Jesper Odgaard Nielsen fra Designa Køkken-Knudsgaard.

Odgaard tog sine første tråd i pedalerne i Thy Cykle Rings trykke rammer, og det er derfor glædeligt for kontinental rytteren at vende hjem til barndoms egnen.

Når slaget skal kæmpes på hjemligt asfalt i det nordjyske cykelløb, bliver det med en ambition om at køre sig på podiet. Overfor Cykelmagasinet bekræfter Odgaard, at målet en placering i Top3.

– Målet er en top3 placering, det er en podieplacering vi går efter. Jeg er en af dem som skal bære noget ansvar i år, og så er du jo endnu mere motiveret når det er på hjemmebane. Det er rigtig godt, for vi kender området, vi kender ruten,vi er mere tændte end vi plejer at være, det er rigtig rigtig godt. Jeg glæder mig, det gør jeg, fortæller Jesper Odgaard til Cykelmagasinet.

-Min mål sætning er fire sejre i år, og det gør absolut ikke noget at en af dem er i UCI løbene, det ville være stort, men også for holdets skyld. Det er vigtigt at vi får markeret os i de her tre UCI løb som kommer her.

Underdog
Designa Køkken-Knudsgaard stiller op i den nordjyske cykelweekend som underdogs, hvis man sammenligner holdet med stærkere hold som Concordia Riwal, CULT Energy og Christina Watches-Onfone.

-Vi er underdogs, det er vi. Men altså, man skal aldrig se sig slået på forhånd, så jeg tror nu sagtens på at vi kan overraske. Vi har en fire-fem mand som godt kunne stå med sejren til sidst, fortsætter Odgaard da Cykelmagasinet spørger til holdets chancer.

Ikke meget større end os
Men selvom konkurrenterne stiller med stærkeste mandskab og de største profiler, kommer Odgaard og Designa Køkken med den viden, at de op dagen kan slå selv de stærkeste danske modstandere.

– Det er selvfølgelig fint med nogle store navne, men de er jo ikke meget større end os,og vi ved det. Vi slår dem jævnligt, så på dagen kan vi sagtens gå hen og snyde dem. Men det skal vi nok også, for hold mæssig så er de stærkere end os. Men man skal køre taktisk klogt og så kan det sagtens være, at inde på de småomgange, at man kan overraske dem, fortæller Odgaard afslutningsvis til Cykelmagasinet

God rute for Valgren

Posted on: marts 6th, 2013 by NH

Det er ikke kun Jesper Odgaard (Designa Køkken-Knudsgaard) der får mulighed for et gensyn med barndommens landeveje, når Concordia Forsikring GP køres d. 28. maj.

Også sidste års vinder af U23 Liege-Bastogne-Liege (L-B-L), Michael Valgren (CULT Energy), stiller til start i det nordjyske løb. Den unge rytter glæder sig enormt til at han skal ud og køre professionelt cykelløb på hjemmebane.

– Det er jo mega fedt, jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og få vist flaget på hjemmebane. Det er her jeg træner, det er her jeg er vokset op. Jeg kender området og ved hvor der sker noget spændende. Så det er bare fedt at vide at hvis man gør det godt, så bliver det set af ens kammerater og familie, der kommer og kigger, det er sgu fedt synes jeg, fortæller Michael Valgren til Cykelmagasinet.

God rute
Som altid når man cykler langs Vestkysten vil vinden får stor indflydelse på løbets resultat. Men også stigningen i Hurup Thy kan få afgørende indflydelse på udfaldet.

Netop den kuperede rute, som til en hvis grad kan sammenlignes med L-B-L, gør at løbet ligger godt til den unge mester, som håber på et godt resultat.

– Det er noget i den dur (L-B-L), det går op og ned en del.Det der kommer til at afgøre løbet er helt klart vinden, det får betydning for hvordan løbet køres. Omgangen til sidst i den sidste by er rigtig hård, det kan godt blive afgjort der. Men hvis der bliver kørt sidevind langt ude fra, så bliver det selvfølgelig afgørende, det kommer an på hvordan der bliver kørt. Men helt sikkert er det en god rute for mig, jeg glæder mig rigtig meget til at skulle køre løbet, fortæller Valgren afslutningsvis til Cykelmagasinet.

Valgren vil være Danmarks bedste

Posted on: marts 5th, 2013 by NH

Før den sæson ophørte Glud & Marstrand-LRØ mandskabet med at eksistere, og blev i stedet til Team CULT Energy. Holdet bliver fortsat drevet af Skelde parret, og deres filosofi om det holistiske cykelhold.

En af gengangerne fra sidste år er stortalentet Michael Valgren, som er glad for at filosofien om holde som familie bliver ført videre.

– Det er et rigtig godt hold, vi ser os som en familie og vi husker at tænke på hinanden når vi kører cykelløb, det er vigtigt for os at det ikke bare er en for en, men alle for alle. Og det viste vi sågar i går (i weekenden), selvom vi ikke vandt cykelløb, er vi der for hinanden når vi skal være der, og det er det der er rigtig fedt, fortæller Michael Valgren til Cykelmagasinet.

– Det tror jeg mange af de andre hold glemmer lidt. Ved at vi kører så meget for hinanden, det gør bare at vi får det igen på et tidspunkt. Jeg synes det er godt at være på Team CULT Energy fordi det fungerer så godt.

Vil være den bedste
Netop fællesskabet på CULT bliver en vigtig faktor, hvis Michael Valgren vil have sine sæsonmål opfyldt.

Valgren vil i år bevise, at hans sejr i Liege-Bastogne-Liege ikke blot var en engangsforestilling, og at han er Danmarks bedste U23 rytter.

– Jeg har tre hovedmål på sæsonen. Her i foråret, det er selvfølgelig svært, men der vil jeg gerne vinde Liege, det er mit mål. At vise at det ikke bare var en engangsforestilling. Heldigvis ligger der to andre gode løb lige i den periode, hvor jeg gerne vil køre stærkt.

– Så vil jeg gerne blive dansk mester i U23. Det er et af de helt store mål , jeg vil gerne vise at jeg er den bedste U23 rytter, og at det er mig folk skal kigge på. Danmark Rundt og VM er de helt store mål i år, fortæller Valgren afslutningsvis til Cykelmagasinet.

Spændende rute i Concordia GP

Posted on: marts 5th, 2013 by NH

I går blev sløret løftet for Concordia Forsikring GP, og samtidig blev ruten til det nordjyske løb præsenteret.

Løbet skydes i gang med master start i Thisted, hvor rytterne skal to gange rundt på en 2,9km rundstrækning i langs havnen og Thisted centrum.

Selve ruten indbyder til spændende cykelløb, da den kraftige blæst fra Vesterhavet og langs Limfjordens vande, uden tvivl vil sætte sit præg på løbet.

Derudover passerer feltet flere gange over, de hårdeste stigninger Thy og Mors har at byde på.

– Det er en god rute vi har lavet, og den ligger op til godt cykelløb.Der er selvfølgelig nogle forskellige passager undervejs som der skal passes på, men det er selvfølgelig sådan når man kører cykelløb, at hvis der et hul i vejen skal man selvfølgelig ikke køre i det, så det skal vi havde fortalt rytterne på dagen, fortæller medarrangør Ole Iversen fra Thy Cykle Ring med en smule lun nordjysk humor.

Efter at løbet bliver givet frit, bevæger feltet sig sydover mod Mors, hvor der skal prøves kræfter med limfjord øens hårde stigninger omkring Sundby Mors og Bjergby.

Når feltet atter rammer det nordjyske fastland, går turen atter sydpå til vendepunktet Hurup Thy. Her skal rytterne hele tre gange rundt i den lille by, på en 6,8km stærkt kuperet rundstrækning, før kursen sættes nordpå mod Nationalpark Thy.

Med udsigt til Vesterhavet runder rytterne Klitmøller, inden turen går tilbage til Thisted hvor sejrherren skal findes. Løbet bliver afgjort på den 6,9km lange rundstrækning i Thisted centrum, som skal tilbagelægges 5 gange før vinderen kan lade sig hylde.

Svipturen til Mors er en hilsen til de mange øboere, der tager turen over fjorden til fastlandet for at træne.

– Vi tager turen over til Mors, det er sådan at det er rigtig godt trænings terræn. De rer mange Mors ryttere som har kørt til Thy for at træne, så vi synes egentlig at det er helt naturligt, at vi laver den lille afstikker for at gøre turen lidt mere spændende, slutter Iversen.

Concordia Forsikring GP præsenteret

Posted on: marts 4th, 2013 by NH

I dag blev det nye danske UCI løb i Thy præsenteret på Thisted Rådhus. Løbet hedder Concordia Forsikring GP og byder på 180,4km gennem Thys udfordrende terræn, og bliver arrangeret af Thy Cykle Ring.

Ruten bringer rytterne fra Thisted til Mors, og tilbage til Thisted igen, ad veje omkring Hurup og National Park Thy.

Løbet bliver afholdt d. 28. april, som en del af den nordjyske cykelweekend, som skydes i gang med UCI løbet i Skive. Mellem løbene i Skive og Thy, køres Himmerland Rundt.

Netop det at holde cykelløb, er noget som de efterhånden har god erfaring med i Thy, hvor terrænet indbyder til seværdigt og spændende væddeløb.

– Man kan sige at det med at holde cykelløb i Thy efterhånden er en tradition, vi har aldrig været bange for at gå ind i de større arrangementer vi har to Post Danmark etaper og en start heroppe i 2005, fortæller medarrangør Ole Iversen fra Thy Cykle Ring.

– Vi har altid fået ros for at vi laver nogle gode cykelløb, så vi er glade for at vi har muligheden her i Thy for at lave cykelløb. For det er sin opgave at lavecykelløb, især når man skal ind igennem byerne, som man skal her i Thisted.

Stærkt felt
Med tre endagsløb på tre dage, kategoriseret til UCI 1.2 løb, har arrangørerne formået at lokke et stærkt og spændende felt til det nordjyske.

Løbet får deltagelse af i alt 198 ryttere, fordelt på 33 mandskaber, fra 11 forskellige nationer.

– I år kommer der 33 hold tilstart, med 6 ryttere hver, 198 ryttere det er maks. Det er det samme som i Touren og Giroen, man må ikke gå over 200 ryttere. Fra Danmark, der har vi sagt at de 7 kontinental teams, de som er vant til at køre på Europa Touren, selvfølgelig skal med, fortæller sponsor og arrangør Mogens Kristensen fra Concordia.

– Så kommer hele den norske elite, Norge har seks kontinental teams, de kommer alle sammen. Alt hvad der kan køre på europæisk niveau fra Norge, de er her.

Allerede nu er sløret blevet løftet for nogle af de største navne, som vil deltage i den nordjyske cykelweekend. Blandt andet kan nævnes Kasper Klostergaard og Martin Mortensen (Concordia Riwal), Michael Valgren, André Steensen og Troels Vinter (CULT Energy), Angelo Furlan og Martin Pedersen (Christina Watches-Onfone) og Luke Roberts (Raiko Stölting) som de største navne.

I morgen bringer vi en nærmere præsentation af ruten til årets Concordia Forsikring GP.

De 33 mandskaber der deltage i Concordia Forsikring GP og den nordjyske cykelweekend:

Fra Danmark:
Concordia Forsikring Riwal
CULT Energy
Christina Watches-Onfone
Blur Water
Team Trefor
J.Jensen-Ramirent
Designa Køkken-Knudsgaard
Team Netcompany Cycling Culture
Bornholm Pro Cycling

Fra Norge:
Frøy-Bianchi
Joker Merida
Oneco-Trek Cycling Team
Ringeriks-Kraft Look
Østenhus-Ridley
Team Plussbank

Fra Sverige:
People4you-Unaas Cycling
Sweden Racing
Refero Åstorps CK
Falköbing CK

Fra Tyskland:
Raiko Stölting
Ur Krotitzer Univega
HED by Stap
Bike AID Cycling Team

Fra Holland:
Koga Cycling Team
Metec-TKH Continental Cycling Team
Cyclingteam de Rijke Shanks

Fra Tjekkiet:
Experiment 23
Forman Cinelli

Fra Letland:
Alpha Baltic/Unitymarathons.com

Fra Østrig:
WSA

Fra Belgien:
Doltcini Flanders

Fra Finland:
Chibici-Isuku

Fra Paraguay:
START Cycling Team

Concordia med ny sponsor og nye ryttere

Posted on: november 15th, 2012 by info@cykelmagasinet.dk
Team Concordia Forsikring Himmerland kommer i fremtiden til at hedde Team Concordia – Riwal. Det blev i dag annonceret på et pressemøde, hvor den nye sponsor, Riwal, blev præsenteret.
Riwal, der er et firma, der udlejer og sælger lifte, kraner og deslige, har indgået en aftale med det danske hold. En aftale der i første omgang løber i et enkelt år, men planen er at samarbejdet skal fortsætte i flere år ud i fremtiden.
Udover den nye navnesponsor kunne Concordia – Riwal også offentliggøre holdet for 2013-sæsonen, og det var med flere store navne iblandt. Mest prominent af disse er Kasper Klostergaard, der de sidste syv sæsonener har kørt for Saxo Bank – Tinkoff Bank, men som her altså blev vejet og fundet for let, samt Martin Mortensen, der vender hjem til et dansk hold efter fire år i udlandet hos henholdsvis Leopard – Trek og Vacansoleil – DCM.
Udover de to store, danske navne blev også den svenske mester, Christopher Stevenson, præsenteret som ny rytter. Samtidig kunne holdet meddele, at den tidligere professionelle ryter, Allan Johansen, tiltræder i en rolle som sportschef.
Team Concordia – Riwals hold for 2013:
Martin Mortensen, Kasper Klostergaard, Nikola Aistrup, Michael Stevenson, Christopher Stevenson, Lars Andersson, Mats Andersson, Martin Lind, Mathias Gade, Peter Mathiesen, Martin Grøn, Lukas Persson og Mikkel Mortensen.

Aistrup forlænger med Concordia

Posted on: november 12th, 2012 by info@cykelmagasinet.dk
Nikola Aistrup fik sit folkelige gennembrud, da han i år vandt bakketrøjen i Post Danmark Rundt, og nu får han efter alt at dømme mulighed for at forsvare den titel til næste år.
I hvertfald har den 25-årige rytter skrevet under på en forlængelse af sin aftale med Team Concordia Forsikring Himmerland, og det var ikke en svær beslutning at tage.
– Jeg har fået forelagt de planer, man fra holdejernes side har udarbejdet for den kommende sæson. Jeg var faktisk temmelig overvældet, og jeg brugte ikke mange sekunder på at overveje, hvorvidt en kontrakt med teamet skulle indgåes. Jeg ser frem til et særdeles spændende år, hvor jeg ved, at holdet vil blive forstærket med flere profiler, siger Aistrup i en pressemeddelelse.
Hvem disse profiler er, vides endnu ikke, da Aistrup er den første rytter, det danske kontinentalhold har offentliggjort til næste sæson, men ifølge holdets pressemedarbejder, Sven Erik Sode, bliver holdet betydeligt forstærket i forhold til i år. Derfor kan Aistrup også tillade sig at have store forventninger til 2013.
– Jeg ser frem til at samarbejde med de nye ryttere på holdet og jeg forventer helt klart, at vi som trup vil være i stand til at løfte de forventninger, holdejerne har til den kommende sæson, hvor man vil være Skandinaviens nye storhold, siger en glad og forventningsfuld Nikola Aistrup.
Holdets manager, Mogens Kristensen, er også særdeles glad for at kunne præstentere Aistrup som Concordia-rytter i 2013 også.
– Der har ikke hersket tvivl om, at vi gerne ville beholde Nikola Aistrup på vores hold i 2013. Nikola er en stærk rytter, det vidner hans mange flotte resultater om. Ikke mindst hans erobring af Bakketrøjen i dette års Post Danmark Rundt. Det var virkelig klasse, lyder det fra manageren, der ligesom Aistrup har store forventninger til næste sæson.
– Vi ser frem til at vores hold i 2013 bliver et homogent og stærkt hold, som alle cykelsportselskere vil få fornøjelse af at følge, hvadenten vi kører herhjemme eller vi er i udlandet.

Alex vinder gadeløb i Odense

Posted on: juni 20th, 2012 by ap

Tirsdag aften blev 3. udgave af Concordia Forsikring Grand Prix afviklet som et godt og underholdende cykelløb, hvor ikke de øvrige startende hold og ryttere gav publikum, hvad de var kommet for – væddeløb og underholdning i top klasse.

Allerede fra løbets første omgang blev der vist særdeles offensiv kørsel. Mange ryttere forsøgte at komme væk og slå hullet til feltet, men feltet holdt hele tiden udbruderne i kort snor.

Da rytterne kørte ud på 3. sidste omgang, lykkedes det Philip Nielsen (Team Concordia) og Patrick Clausen (Glud & Marstrand-LRØ) at få et lille hul til feltet, og der var dermed lagt op til en tæt duel mellem de to sprintere. Men ganske tæt på opløbstrækningen styrtede begge ryttere, og med det jagtende hovedfelt lige bag sig, blev det ikke overraskende til en massespurt, hvor sidste års vinder Alex Rasmussen (Garmin-Barracuda) igen viser sine evner som en formidabel afslutter.
 
Team Concordia Forsikring Himmerlands Christian Ranneries tog dog kampen op, og med en fantastisk afslutning fulgte han Alex Rasmussen til dørs og pressede ham helt til stregen. Det blev dog Alex Rasmussen, Garmin Barracuda, der på hjemmebanen i Odense, for andet år i træk blev vinder af Concordia Forsikring Grand Prix. Blue Water Cyclings Rolf Nyborg Broge kørte over stregen som nummer tre.

Resultat
1. Alex Rasmussen (Garmin-Barracuda)
2. Christian Ranneries (Team Concordia Forsikring Himmerland)
3. Rolf Nyborg Broge (Blue Water Cycling)

Concordia vil vinde uofficielt DM

Posted on: juni 18th, 2012 by ap

Når det tirsdag d. 19. juni i Odense Centrum går løs i gadeløbet Concordia Forsikring Grand Prix 2012, sker det med massivt fremmøde fra Team Concordia Forsikring Himmerland, der stiller til start med hele 10 ryttere. Dermed er der lagt op til en meget spændende dyst mellem Team Concordia, store dele af den danske elite og sidste års vinder Alex Rasmussen fra Garmin-Barracuda, der på hjemmebanen i Odense vil forsøge at gentage succesen fra sidste år.

– Af indlysende årsager er det naturligvis vigtigt for holdet at gøre så god en figur som overhovedet muligt. Derfor stiller vi med 10 ryttere, der alle mestrer lige præcis denne disciplin rigtig godt, siger sportschef René Wenzel i en pressemeddelelse.

– Der hersker ingen tvivl om, at Alex Rasmussen bliver svær at have med at gøre, men vi har både Marc Hester, Nikola Aistrup samt vores svenskere Lucas Persson og Lars Andersson, der alle tidligere har opnået gode resultater i netop denne disciplin, og som med et stærkt hold i ryggen kan gøre det svært for Alex. Ydermere har vi et par rigtig hurtige folk som Morten Øllegaard og Philip Nielsen, der også vil kunne gøre sig godt. Så nu må vi se, underholdende det bliver det i hvert fald” – lyder det fra Team Concordia Forsikring Himmerlands sportschef René Wenzel.

Ruten der køres på er den samme som tidligere år med start og mål ved TV 2 på Rugårdsvej i Odense. Løbet køres over 60 minutter plus 5 omgange med start kl. 18.30 og forventes afsluttet ca. kl. 19.45. Løbet er samtidig det uofficielle Danmarksmesterskab i gadeløb og danner dermed optakt til den officielle DM-uge, så det er ryttere i absolut topform der stiller til start.

Foruden Hester, Aistrup, Persson og Andersson stiller Team Concordia med Magnus Cort, Morten Høberg, Philip Nielsen, Christian Ranneries, Kaspar Schjønnemann og Morten Øllegaard.