https://velomore.dk/wp-content/uploads/2021/11/instagram.svg
https://velomore.dk/wp-content/uploads/2021/11/facebook.svg

Posts Tagged ‘Cube’

Cube Stereo Hybrid 160 HPC

Posted on: april 20th, 2021 by velo_admin

 

Tyske Cube sælges fortrinsvist gennem forhandlere, men kan også findes på nettet. Deres sortiment spænder bredt fra cykler til hr. og fru Danmark, og helt op til lækre highend modeller. Cube har, trods forhandlerledet, altid budt på meget værdi for pengene, og ligesom de andre mærker har de oprustet gevaldigt på e-MTB fronten. Deres fullsuspension e-MTB’ere hedder Stereo 120, 140 og 160, som angiver bagdæmperens vandring. Hver kategori har 10-12 udstyrsmodeller, så der er virkelig meget at vælge imellem, hvad enten du vil have en billig model, eller en topmodel med alle de lækre komponenter.

Rammen er carbon foran og aluminium bagpå, som det også er tilfældet på Canyon. Cube er efter vores mening sluppet godt af sted med designet på Stereo Hybrid. Rørformerne er pæne, og rammen har et flot og robust udseende. Man er ikke i tvivl om, at den sagtens kan klare sig i skoven. Batteriet er selvfølgelig indbygget i skrårøret, og coveret fjernes nemt ved at trykke på en knap på undersiden. Det robuste udtryk ses også omkring motoren, som er godt beskyttet af et skjold, og så er kædebeskytteren også ganske stor og beskytter mod slag fra kæden. De små detaljer på rammen er ikke helt så raffinerede som nogle af konkurrenterne, men bestemt tæt på. Kabelføringen virker lidt mere enkel end nogle af de andre, men Cube skal have kæmpe ros for at lave en solid kabelføring med gode store porte med gummimanchetter. Så er man sikker på, at kablerne ikke ridser rammen, og vi vil til enhver tid foretrække det fremfor pænt design.

Geometrimæssigt er Stereo Hybrid en trail-mountainbike ligesom de andre deltagere, og dens reach er 460 mm på en størrelse large. Det er ikke lige så langt som fx Treks Rail, og generelt er Stereo Hybrid lidt mere kompakt i geometrien. Det er ikke en ulempe, da det til gengæld giver en lidt mere manøvredygtig mountainbike. Kronrørsvinklen er på 65 grader, som er ganske godkendt, og saddelrøret er på 75,5 grader, hvilket også er indenfor normen. Da hjulene er 27,5” giver det også mulighed for at have ret korte kædestræbere, og i dette tilfælde er de på 442 mm.

 

[SPLIT] [IMG2] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG3] [IMG4] [SPLIT]

 

Motor

Motoren er den 4. generation af Bosch CX Performance. Motoren blev oprindeligt lanceret med 75 Nm motor, men efter en opdatering i sommeren ´20 blev den opgraderet til 85 Nm. Vi har prøvet den før, og den skuffer bestemt ikke. Det er lige nu én af de bedste motorer på markedet, og du får en meget naturtro følelse, når du træder i pedalerne. Vores eneste anke med motoren er, at den på meget ujævnt terræn har en metallisk klonk-lyd fra et internt svinghjul i motoren. Det er ikke en decideret fejl ved den, men det kan alligevel godt irritere en gang imellem.

Det er glædeligt at se, at Cube, trods prisen, har monteret Boschs flotte Kiox display. Man får altså bare en meget bedre oplevelse med det, kontra Purion displayet. Displayet sidder til venstre for styret på en slags cykelcomputerholder, og det fungerer i praksis rigtig fint, selv om vi havde foretrukket, at det var lidt mere integreret.

 

[SPLIT] [IMG5] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG6] [IMG7] [SPLIT]

 

Komponenter

Komponentmæssigt er vi i den lidt lavere ende af skalaen, men Cube har alligevel fundet en masse komponenter, som giver god værdi for pengene, og som stadig giver en god performance på sporet. Forgaflen er den altid solide FOX 38, som altså har 38 mm gaffelben og her 170 mm vandring. Stereo Hybrid er den eneste i testen som leveres med den forgaffel, da de andre har FOX 36. Bagdæmperen er den klassiske FOX DPX2 med 160 mm vandring, som mange af de andre modeller også har.

 

[CITAT2]

 

Med hensyn til geargruppen har Cube valgt SRAMS NX serie. Den er næstnederst i hierakiet, men den giver solide gearskift og kan sagtens håndtere en e-MTB. Krank og pedalarme er fra Cubes eget Acid mærke. På bremsefronten har Cube ikke skåret nogen hjørner. Her har de valgt tyske Maguras MT7 4-stemplede bremser, og de er altså bare bundsolide. Det er generelt ikke så tit, at vi ser Magura bremser, og det er en skam, da de er rigtig gode. De griber selvfølgelig fat i 203 mm skiver, som også er fra Magura.

Hjulene er som sagt 27,5” og kommer (igen) fra et tysk mærke, Newmen. De laver både deres egne highend hjul og samtidig leverer de også komponenter til Cube. Deres Evolution hjul har 30 mm intern bredde, og på dem sidder der Maxxis Assegai og Minion DHR II. Styret er også fra Newmen, og er hele 800 mm bredt, hvilket er det bredeste i testen.

 

[SPLIT] [IMG8] [SPLIT]

[SPLIT] [IMG9] [IMG10] [SPLIT]

 

På sporet

Da geometrien er sådan lidt midt imellem det hele er siddepositionen på Stereo ganske komfortabel og neutral. Man er ikke for udstrakt, men heller ikke for oprejst. Selv om bagenden er ret kort mærker man ikke helt så meget til det på de tekniske opkørsler, som ellers frygtet. Hvis det bliver virkelig stejlt eller et rod-helvede vil forhjulet gerne løfte sig lidt, men det kan afhjælpes ved at ligge mere vægt fremad og tvinge hjulet ned igen. Stereo og Bosch motoren fungerede rigtig godt sammen på opkørslerne, og der var ikke noget, som vi ikke kunne komme op ad. Hvis der var tale om opkørsler med mange rødder var styringen lidt mere levende, da hjulene ikke rullede helt så elegant hen over rødderne som et 29” hjul ville gøre.

Med en stor 170 mm FOX 38 i front var der ingenting, som Stereo ikke kunne få os ned ad. Forgaflen åd alt på dens vej, og spyttede det ud igen bagefter. I forhold til en 29” mountainbike oplevede vi, at mountainbiken rullede en lille smule langsommere på for eksempelvis flowspor, men forskellen var ikke så stor, som ellers frygtet. Trods den store forgaffel kunne vi dog ikke helt sætte cyklen på autopilot og så ellers flyve ned. Man kunne godt mærke, at de mindre hjul gjorde, at cyklen var lidt mere levende i styringen på nedkørslerne, og ikke helt rullede over de samme ting som en 29” mountainbike. Det betød dog ikke, at den var dårligere på nedkørslerne, men man skulle lige være lidt mere opmærksom på linjevalg. 27,5” hjulene betød at styringen føltes virkelig let, og det var chokerende nemt at styre cyklen rundt om selv de mest kringlede forhindringer, hvor dens 29” modpart ville kæmpe. Det var virkelig en udsøgt fornøjelse at dreje styret og bare mærke en knivskarp respons hver gang. Stereo var virkelig nem at flytte rundt med, og havde en dejlig legesyg følelse, hvor den lystrede ethvert styrinput. Hvis man skulle beskrive den med to ord ville det nok være ”lille og hurtig”.

 

[CITAT1]

 

Trods den hurtige styring synes vi, at Newmens 800 mm brede styr var lige bredt nok, og vi snittede et par træer hist og her. Vi ville foretrække at skære styret ned til 770-780 mm for at ramme sweetspotet.

Selv om SRAM NX var næstlaveste gruppe gjorde den det virkelig godt, og vi havde absolut ingen problemer under testen. Vi prøvede flere gange at lave gearskift under meget hård belastning, hvilket geargruppen var upåvirket af. Selv om vi gerne havde set, at NX gearskifteren havde mulighed for at skifte mere end et gear ad gangen, ligesom Shimano, var den stadig hurtig til at trevle gennem gearene.

Hjulene fra Newmen præsterede solidt igennem hele testen, og selv om de skulle bære en tung e-MTB og også tage sig af diverse landinger var de stadig snorlige, da cyklen blev afleveret igen. Maxxis dæk på en e-MTB synes næsten at være en selvfølge i denne gruppetest, og som sædvanlig gav de masser af greb og bed sig ned i underlaget.

Bremserne fra Magura havde masser af power, men der var ikke så meget modulation, og de var ret ”on/off” med hensyn til at dosere bremsemængden. Hvis man for eksempelvis er glad for SRAM kræver det noget tilvænning.

Der var ikke nogen af de resterende komponenter som lod sig bemærke negativt. Cubes egen dropperpost fungerede fint, men sammenlignet med konkurrenterne var dens returhastighed lidt for langsom.

 

Facit

Stereo Hybrid bød på god værdi for pengene og på en udstyrspakke i den lavere ende, men som stadig præsterede godt på sporet. 27,5” hjulene rullede lidt langsommere, og den var lidt mere levende på tekniske nedkørsler. Det var dog ikke noget, som man ikke kunne vænne sig til. Til gengæld var styringen fjerlet og virkelig nem at have med at gøre. 27,5” hjulene udraderede de større hjul i forhold til styring, og vi susede rundt i snævre sving og forbi forhindringer, som ellers ville sænke en 29” mountainbike. Stereo Hybrid var lille og hurtig og vi vil altid huske den for dens emminente styring, som vi længes efter, når vi kører rundt på en 29”.

 

Cube Nuroad Race

Posted on: september 17th, 2020 by velo_admin

Vi har prøvet varianten Nuroad Race, som ligger pris- og vægtmæssigt i midten af feltet. Den er et godt bud til dem, der har lyst til at tage på eventyr på de stille grusveje, uden at der behøver at gå væddeløb i den og uden at tømme hele sparegrisen.

[IMG2]
Rammen
Cube Nuroad kommer med et helt klassisk rammedesign, hvor et lidt kantet skrårør og overrør er det mest bemærkelsesværdige.
Aluminium 6061 T6 Superlite-rammen er designet til komfort. Med et 19 centimeter langt kronrør kræver det slope på overrøret, og kørestillingen er så komfortabel, at den smidige rytter ikke vil tænke synderligt over det, hvis man kommer på en cykel, der er et nummer for lille. Det var i alt fald tilfældet for Cykelmagasinets testkører.
Komfortdesignet understreges af en stack-to-reach ratio på 1,56. Og med en akselafstand på 1037 mm er det også klart, at her er tale om en cykel, der er skræddersyet til de lange lige grusveje med bløde sving. De flade rør giver Aluminium 6061 T6 Superlite-rammen et visuelt indtryk af styrke og stabilitet på de bumpede grusveje, og med en lakering i matsort og en støvet petroleumsfarvet nuance giver den associationer til militære køretøjer.
Designerne hos Cube, der ellers ikke er bange for en frisk farve her og der, har holdt Nuroad-serien i dæmpede nuancer, der falder i med naturen. Kun blærerøvene, der køber SL-modellen, får lov til at flashe lidt orange.
Hvis man bliver træt af mudder på bagdel og ryg, er Nuroad Race også forberedt til montering af skærme.

[CITAT1]
Udstyr
Med Shimanos gravelgruppe GRX 2×11 er det nemt at finde et gear, hvor det ruller. Med 46×30 foran og 11-34 bagpå kan man både få pæn fart på ned ad bakke og finde en passende kadence, når grusvejen pludselig går stejlt opad.
Cube har monteret deres eget Gravel Race Bar-styr, som følger gravel-tendensen med en svag udadbøjning. Det er ikke visuelt markant, men man mærker tydligt fordelen, når man læner sig frem og lægger hænderne ned i bukningerne. De ekstra centimeter i styrbredden giver en rigtig god fornemmelse af kontrol og styreevne, når man læner sig ned i hornene, smider kæden op i det tunge gear og tonser i høj fart ud af en lige grusvej.
Cyklen er som udgangspunkt monteret med 40mm Swalbe G-One Allround dæk. Det giver god komfort, og med små knopper egner de sig fint til transportstykkerne på landevejen, men giver naturligvis ikke meget greb på de vintersmattede danske skovveje. Hvis man ikke bryder sig om mudderstænk på ryg og bagdel i den sumpede danske vinter, kan man gå ned til 35mm og få plads til skærme.
Hjulene er et sæt af Cubes egne solide RA 0.8 CX, ligesom sadel- og frempind i aluminium er fundet på egne hylder.


[SPLIT][IMG4][IMG5][SPLIT]
Køreoplevelse
Nuroad Race føles med sine 10,2 kilo noget solid, hvis man kommer lige fra carbonraceren og ruller afsted på asfalten. Men hvis hovedet er indstillet på at cruise ud i naturen på blødere og mere ustabilt underlag, gør følelsen af tyngde sammen med den lange akselafstand, at man kan koncentrere sig om at træde – og nyde udsigten.
Det føles, som om cyklen selv hjælper til med at holde retningen og snuden i sporet. Også når de smattede veje forsøger at få baghjulet til at skride.
Rammen føles dog ganske stiv og svarer godt igen på de små stejle grusvejsbakker. Men når man rejser sig i pedalerne, kan man naturligvis godt fornemme de kilo, man har mellem benene.
Designet til komfort er Nuroad Race stadig komfortabel at køre på efter flere timer i sadlen, og den høje stack-to-reach gør det også relativt komfortabelt at sætte hænderne ned i bukningerne.
På en udpræget komfortcykel forventer man måske ikke, at rytteren tilbringer så meget tid i raceposition. Men prøv det. For følelsen af kontrol i det svagt udadbøjdede styr giver lyst til at smide kæden et gear op, træde igennem og svæve hen over gruset.

Facit
Cube har med Nuroad Race leveret et godt bud på en gravelcykel til rytteren, for hvem naturoplevelse og nydelse af turen er vigtigere end fart og vægt. Og det til en pris, der ikke smadrer budgettet for cykelferien.

Cube lancerer ny enkeltstartscykel med skivebremser

Posted on: juni 22nd, 2018 by magnusbang

Efter at UCI lempede på reglen om 3 til 1 ratio på rammedesign, har det åbent op for mere eksotiske idéer og designs. Det ses blandt andet i Cube's helt nye enkeltstartscykel med et splittet kronrør for ekstra aerodynamik. Udover det har cyklen også skivebremser som er integreret ind i for- og baggaffel. Det giver foruden et slankt design også øget stivhed ved nedbremsninger.

[IMG2]

Lanceringen ligger ret strategisk i og med, at det belgiske Cube sponsorerede hold Wanty-Groupe Gobert har fået et wild-card til Tour de France. Med en enkeltstart og en holdtidskørsel i dette års tour bliver der derved mulighed for at se om den nye ramme lever op til forventningerne. Cube selv giver ikke nogle specifikke tal på hvor meget hurtigere den nye cykel er, men påstår at den er blevet både stivere, letter og mere aerodynamisk. Hvis alt dette er sandt, burde der være en væsentlig forskel i for hold til forgængeren. 

CUBE Agree C:62 Race Disc

Posted on: maj 18th, 2018 by velo_admin

Med den nye Cube Agree C:62 Race Disc har Cube sendt sine tyske ingeniører på overarbejde for at skabe en cykel, der er både adræt, komfortabel, effektiv og aerodynamisk. Altså nærmest en hybrid. Man forsøger at gøre alle tilfredse ved både at designe en geometri med gode styreegenskaber og samtidig tilføje komfort og aerodynamiske elementer.

Agree placerer sig primært i endurance-kategorien og er knapt så aggressiv som Litening-modellen, men dog mere aggressiv en den rent komfortorienterede Attain.

De aerodynamiske elementer består bl.a. af en integreret sadelbespænding og en forgaffel inspireret af Cubes tempomodel, ligesom der er tilføjet flere komfortelementer.

Rammen
Med en relativt stejl sadelrørsvinkel på 73,5 grader og en akselafstand på 1006 mm understøtter Agree C:62 Race harmoniske køreegenskaber og en stabil styring, mens et relativt højt kronrør på 170 mm i en størrelse 56 giver en mere komfortabel stack to reach på 1,49.

Komforten har også været i højsædet ved design af de tynde og lavtsiddende sadelstræbere. Desuden er der tænkt aerodynamik ind i detaljen i både kammtail-skrårøret, forgaflen og sadelrøret og den integrerede sadelbespænding.

Trods endurance-geometrien er der altså tale om en tre-i-en med både komfort, race og aerodynamik, og rent visuelt byder Agree C:62 Race også på mange små overraskende detaljer, når øjet vandrer rundt på cyklen. Herunder den tydeligt bøjede kædestræber, der giver indtrykket af en let sænket ramme.

Udstyr
Cyklen er udstyret med Fulcrums Racing 44 Aero-hjul, som med 28 mm Conti Grand Sport Race SL- dæk understreger ambitionen om at være en både aerodynamisk og komfortabel racercykel. Hjulsættet er alsidigt men ret tungt, hvilket kendetegner de fleste hjul i denne test. Men de kører udmærket, og 28 mm dækkene smyger sig tæt langs sadelrørsprofilen og understreger de aerodynamiske ambitioner.

Med Newmen frempind og styr beklædt med Cube Grip Control styrbånd, får man lyst til at dykke ned i bukningerne, rejse sig op i sadlen og accelerere med et fast greb om styret.

I forbindelse med at Cube har valgt at bygge Agree C:62 med skivebremser, har man også styrket forgaflen og designet den med 12 mm aksel for at øge stivheden og dermed forbedre bremseegenskaberne.

Både for- og bagaksel skal monteres og løsnes med umbracoskruer i stedet for bespændingshåndtag, hvilket yderligere understreger ambitionerne med aerodynamikken, men naturligvis også kræver en umbraconøgle i baglommen, hvis uheldet skulle være ude.

Køreoplevelse
Det relativt høje kronrør og den lille bukning på styret betyder, at man kan sidde aggressivt i bukningerne, uden at det strammer alt for meget i lænden, og man bliver positivt overrasket over komforten. Hvis man er hoppet direkte fra en mere hård ramme med smalle dæk, kan man på ujævnt underlag godt få den tanke, at man har fået en siver. Men det er blot helheden af sadelrør, sadelstræbere og dæk, der giver en nærmest svævende fornemmelse.

Samtidig gør den afbalancerede aggressivitet, at det føles komfortabelt at sidde nede i bukningerne på nedkørslerne, mens cyklen smyger sig glat rundt i svingene. Den kanter måske ikke de skarpe hårnålesving allerskarpest, men til gengæld har man en god følelse af flow hele vejen rundt. Med Cube’s Grip Control styrbånd er det også en lækker fornemmelse at holde godt fast med hænderne. Man føler hele tiden, at man har et godt greb om tingene.

Cyklen er meget velegnet til lange ture, hvor der også køres stærkt. Den føltes komfortabel hele vejen rundt på Cykelmagasinets lange testture på Mallorca. Også – eller måske især – på de ind imellem noget ramponerede småveje, som man finder på øen. Og det var uproblematisk at sætte sig ned i hornene, når man skulle være aeordynamisk på de flade strækninger eller på nedkørslerne.

Facit
Cube Agree C:62 Race Disc er en multimaskine, der samler tidens krav om både aerodynamik, komfort og racegeometri i samme cykel. Der er masser af små detaljer at tale om, når man for første gang kommer på den til fællestræning. Med en samlet vægt på 8,3 kilo med skivebremser er cyklen ikke nogen letvægter, men rammer meget godt standarden for sin kategori.

 

Garmin i baglommen og nyd turen

Posted on: april 15th, 2016 by pagh

Oftest tager jeg mig selv i at sidde og stirre, som en anden Chris Froome, på mine watt, mens jeg cykler, og må indrømme, at det tager en del af glæden fra cyklingen. Det giver de bedste resultater, men det er mere kedeligt end at se Curling. Man glemmer helt at nyde naturen og turen i sig selv. Pludselig bliver det ophøjet til en pligt at cykle, og så mister man glæden. Nuvel det er en pligt med og uden Garmin for undertegnet, da jeg stadigvæk spiser alt for meget slik, og skal holde vægten i skak…

 

Mandag morgen sprang jeg frisk op til en smuk morgen med skyfri himmel. Det var rimelig koldt, men det var skønt. Fra altanen kunne jeg se rimen på genboens tag og kunne tydeligt se min ånde i luften. Jeg tog min Cube crosser, som jeg endnu kun har brugt på landevej, og trillede ud mod Dyrehaven. Der var næsten ingen trafik kl 6:30, da jeg kørte afsted, og da jeg nåede indgangen ved Klampenborg station var der en fantastisk stilhed. Man kunne kun høre kystbanen i det fjerne. Jeg kørte ind gennem porten og fortsatte mod nord. Jeg havde ingen plan for, hvor jeg skulle hen, bare at turen skulle vare 90 minutter. Afsted gik det i et fint tempo på de brede grustier. Da jeg nåede Eremitagen (nede i bunden) stod der en flok krondyr og gloede dumt på mig, det var helt igennem skønt, videre ad små stier, som nærmest kunne betegnes som single track, hvorefter jeg igen mødte en flok krondyr, som kiggede varsomt på mig, mens de gumlede mad i sig. Kort efter var de der igen, et par store hanner, som ikke så venligtsindede ud, så jeg måtte træde til gennem en blanding af lort og mudder. Sporet havde ændret sig til en skøn variation af små og brede stier med nogle lede små bakker, som trak tænder ud. Efter min rundtur i Dyrhaven fortsatte jeg mod Lyngby og Bagsværd sø, langs sti systemet. Det var ganske udfordrende for mig at tage de små smalle stier med høj fart og blive på cyklen på nogle af de stejle broer. Jeg er en stor kylling, og jeg har ikke en særlig god teknik, hvilket er noget jeg arbejder på at forbedre. Der var kun 2 gange, hvor jeg måtte stå af og løfte cyklen, da rødder og vand blokerede min videre færd. Endelig kunne man slutte af med at kværne langs Bagsværd sø. Det har været en af de bedste ture, jeg har haft længe, og da jeg var færdig, havde jeg mere energi, end da jeg startede og et kæmpe smil på læben.

 

I næste uge er der Liege-Bastogne-Liege Challenge, som jeg skal deltage i, 271 km sammen med nogle belgiere, en dansker og en nordmand, som alle kan træde mere end mig. Jeg er lidt spændt, da det længste, som jeg har kørt indtil nu, er 190 km, men det går nok.

 

På lørdag har jeg arrangeret Haute Route Social Ride, som i princippet bare er træning. Vi starter ved AB’s baner kl 11:15, og du kan tilmelde dig her, hvor du også kan se ruten. Det koster selvfølgelig gratis, og tempoet bliver 28-30 km/t i snit, og så er der fuld gas på alle bakker. Efterfølgende giver Optour kaffe på Olivers (den gamle Arne Jacobsen tankstation).

Den 8. og 22. maj vil turen gå til Båstad, mere info kommer i næste uge, du kan følge med på facebook.

 

Her til morgen var det et rent helvede at cykle. Det så rigtig fint ud, da jeg cyklede afsted, men da jeg nåede Sjælsø, stod det ned i stænger og lidt efter med hagl. Da jeg endelig nåede tilbage til Bagsværd, kunne jeg ikke mærke mine hænder og tæer. Men så kan jeg bare lade være med at æde slik.

 

God Weekend og Rigtig God Træning, og tak fordi du læste med.

Og husk smid din Garmin i lommen bare fra tid til anden.

 

 

 

Status fra en ikke optimal sæson start

Posted on: marts 30th, 2016 by pagh

 

 

Der har været lidt stille på det sidste. En nagende dårlig samvittighed har været tiltagende efter 6. dagen for mit sidste indlæg, hvor der blev skabt lidt debat omkring det med at køre med høj kadence og granny gearing af 32/34. Men nok skal være nok. Hvorfor så stille? Jeg har haft alt for meget at lave, selv ikke min træning har været optimal. Jeg ligger pt på 1,5 time mindre om ugen end i 2015 på denne tid, heldigvis er jeg i bedre form, og der er stadig 3 måneder til Vaujany. Hvad værre er, at jeg om en måned skal køre Liege-Bastogne-Liege, 274 km i et terræn, jeg bestemt ikke er særlig stor fan af. Små korte bakker, som kræver, at man producerer watt til et mindre parcelhus for at kunne hænge på. Det er som at køre 40 sekunders intervaller i 8 timer, og det er ikke min kop te. Men en tosset dansker inviterede mig med sammen med ham og en nordmand, og samtidig får jeg selskab af en belgier, som jeg kørte Vaujany med sidste år. Belgieren har de sidste par weekender kørt ture på 220 og 250 km. Jeg ved ikke, hvad de putter i øllen og chokoladen, men bestiller gerne en kasse af hver.

 

Hvordan går det med din træning? Hvis du er en af dem, som skal ned og kæmpe mod nogle af alpernes giganter, er det nu du skal til at komme i omdrejninger for, at det ikke bare bliver lige ved og næsten, og det ender med The Walk of Shame op af Alpe d’Huez, Stelvio mv… Få nogle kortere ture i hverdagen, 1-2 timer og gerne en lang tur om ugen på 3-5 timer. Det behøves ikke være med høj intensitet (men indsæt gerne nogle højintense intervaller på en af turene), og så tag med mig til Båstad ved Hallandsåsen, hvor jeg vil fungere som Capitaine de Route (datoer kommer snarest på min FB side, og der vil også fremgå, hvilket fokus turen har). Oftest bliver det en tur på 100-140 km med 2000-3000 højdemeter, men der er også planlagt en tur med fokus med intervaller på 80-100 km.

 

Hvordan går det med din vægt? Er nogle af de overflødige kilo raslet af i vintermånedernes obligatoriske fitness helvede eller er der stadig plads til forbedring? Det kan stadig nås. Hvis du er super nørdet, kan bøgerne The Feed Zone Cookbook og Racing Weight anbefales. For mig er det stadig stagnation, som ellers kun har været oplevet på fronterne under den kolde krig, hvorfor? Jeg spiser for meget kage efter, at jeg droppede light/diet sodavand, så den står stadig på 73 kg. Men motivationen er der – hvis jeg ikke når under 70 kg inden første maj, ender jeg med at skulle betale en tur på Halifax, og jeg hader at tabe. Så endnu engang skal jeg prøve på at skære ned på kageforbruget og mit generelle kalorieindtag. Man behøves ikke være ekstrem, men i mit tilfælde er det noget møg at veje for meget. I watt/kg svarer det til 0,2, hvilket jeg meget gerne vil have med ned til bjergene.

 

Sidst hvordan går det med balancen? Hvordan er din core stabilitet og generelle styrke? Med mindre du er en afpillet professionel, så er det ok løfte nogle jern eller give dig i kast med TRX og BOSU. Hvis du er ligesom gennemsnitsdanskeren, har du sikkert et stillesiddende job og derfor er styrketræning kun en investering i fremtiden, det er jo også fedt at være stærk, når du bliver 75. Der er faktisk et par stykker over 70, der deltager i Haute Route, de er virkelig seje.

 

Forsinket God Påske og God Træning!

Wanty-Groupe Gobert skifter cykel

Posted on: november 14th, 2014 by velo_admin

Wanty-Groupe Gobert skifter cykelproducent.

Efter at det belgiske mandskab i 2014 har kørt på Kuota-cykler, skal Björn Leukemans, Marco Marcato og Danilo Napolitano i 2015 tørne ud på CUBE-cykler. Det fortæller holdet selv i en pressemeddelelse.

– Jeg er rigtig glad for dette nye partnerskab. CUBE og Wanty-Groupe Gobert har en masse til fælles. De er idealle partnere til at opnå vores målsætning i 2015 og videre, fortæller Jean-Francois Bourlart, der er manager for de belgiske tropper.

Også producenten ser dog frem til samarbejdet, og er sikker på, det vil hjælpe dem til at blive bedre til deres håndværk i fremtiden:

– Feedbacken vi kommer til at få fra rytterne vil blive brugt direkte i udvikling af vores landevejs- og enkeltstartscykler. Inputsene fra professionelle atleter har stor betydning i at hjælpe vores ingeniørere med at frembringe den højeste kvalitet til vores forbrugere, siger Marcus Pürner, der er ejer af CUBE.

CUBE er desuden også sponsor for det tyske Team Stölting, der er at finde på UCI’s Continental-niveau. Bl.a. rytterne på det hold er Silvio Herklotz, der regnes som ét af sportens allerstørste talenter. Alligevel må samarbejdet med Wanty-Groupe Gobert siges at være et skridt op ad stigen for det Waldershof-lokaliseret cykelmærke.