Posts Tagged ‘CULT Energy-Stölting Group’

Officielt: CULT bliver til Stölting Service Group

Posted on: december 16th, 2015 by NH

Helt som ventet blev det i dag gjort officielt, at Team CULT Energy-Stölting Group fortsætter som tysk Pro Kontinental-hold under navnet Team Stölting Service Group.

I sidste uge trak hovedsponsoren CULT Energy sig, og umiddelbart efterfølgende kunne vi her på Cykelmagasinet fortælle, at Stölting Group var på vej mod en fuldstændig overtagelse af holdet. Holdet fortsætter uden en co-sponsor, takket være massive besvarelser på især løn, og blandt andet med et farvel til Michael Skelde.

I en pressemeddelelse fortæller det tyske hold, at det ser frem til sin første sæson som Pro Kontinental-hold,

– Vi har brugt meget tid de sidste par dage, på at sikre Team Stöltings fremtid. Vi troede, at vi i CULT  havde fundet en pålidelig sponsor og partner, som vi ville være sammen med i mange år, jeg er glad for, at tiltrods for at CULT fejlede, at vi på så kort tid har sikret holdets budget for næste sæson, siger Hans Mosbacher, direktør for Stölting Service Group, i en pressemeddelelse.

Holdet lægger desuden stor vægt på den tyske identitet på holdet, men anderkender samtidig sine syve danskere, som en del af holdets internationale præg. Dermed er 2016 sikret for Michael Reihs, Alexander Kamp, Michael Carbel, Mads Pedersen, Rasmus Quaade, Lasse Norman Hansen og Rasmus Guldhammer.

Med fremtiden på plads for Team Stölting, er der sat et foreløbigt punktum i CULT-sagen.

Medie: Stölting fører holdet videre

Posted on: december 15th, 2015 by NH

Ifølge Ekstrabladet, fortæller Stölting Group i morgen at cykelholdet CULT Energy-Stölting Group fortsætter i 2016.

Som vi her på Cykelmagasinet kunne fortælle i sidste uge, har tyskerne hele tiden haft til sinde at fortsætte holdet, hvilket ifølge avisen, ventes offentliggjort på et pressemøde i morgen formiddag. Fra Stölting Groups side bekræfter man ikke direkte avisens oplysninger, men man forholder sig heller ikke afvisende:

– Vi vil annoncere nyt omkring holdet i morgen. Det bliver før kl. 11, siger direktør i Stölting, Christian Grosse Kreul, til TV 2 SPORT, da tv-kanalen forholder ham rygterne fra Ekstrabladet.

– Lige siden Cult trak sig, har vi haft et håb om at forsætte, og det håb er blevet større og større.

– Vi bliver nødt til at sikre budgettet, fordi vi ikke får noget fra Cult, så det er det, vi har arbejdet på.

Mens TV2 SPORTEN ikke skriver uddybende om holdets økonomiske situation, mener Ekstrabladet at vide, at rytterne er blevet bedt om at gå markant ned i løn. Alle ansatte skulle tirsdag aften havde modtaget en mail fra holdet, der fortæller at deres job er reddet.

Claus Hembo vil redde Guldhammer og Norman Hansen

Posted on: december 15th, 2015 by NH

Karismatiske Claus Hembo melder sig nu på banen, som manden der skal redde Rasmus Guldhammer og Lasse Norman Hansens 2016.

Såfremt de danske ryttere ikke har en fremtid på Team Stölting, vil den tidligere danske holdejer personligt sponsorere kontrakter til de to ryttere:

– Hembo har tilbudt at redde fire ryttere, hvis Stölting vælger at lukke holdet, og jeg er en af dem, siger Lasse Norman Hansen til Ekstra Bladet.

Foruden Guldhammer og Norman Hansen, har Hembo også taget kontakt til Michael Carbel og Mads Pedersen. Begge afviser de at kommentere på tilbuddet.

Både Guldhammer og Norman Hansen håber dog at Hembos redningskrans ikke bliver aktuel:

– Jeg er meget glad for, at han vil træde til, men min højeste prioritet er, at holdet som sådan fortsætter. Det er ikke Hembos ambition at redde holdet, så vores ønsker går i hver sin retning.

– Stölting har lovet, at jeg får de bedste betingelser for at forberede mig til OL næste år, og derfor er jeg meget interesseret i, forklarer Norman Hansen.

Guldhammer fortæller dog til avisen, at Hembo ikke er kommet med noget konkret tilbud, men blot en orientering om sine intentioner:

– Det er ikke et konkret tilbud, men han skriver, at han gerne vil hjælpe mig med en ny kontrakt. Det er jeg selvfølgelig glad for, men i første omgang håber jeg, at holdet kører videre, siger Guldhammer til Ekstrabladet.

Hvorvidt Claus Hembo pønser på at starte sit eget cykelhold, hverken be- eller afkræfter han overfor avisen.

Skelde: Som et lyn fra en klar himmel

Posted on: december 15th, 2015 by AS

Det virkede så godt for bare et par måneder siden, da Michael Skelde sad på CULT’s hovedkvarter i Lystrup udenfor Aarhus til et pressemøde. Ved siden af ham sad Christian Grosse Kreul fra Stölting Group og Brian Sørensen fra CULT. Stölting og CULT havde indgået et samarbejde, der reddede det danske hold, men sendte licensen til Tyskland. På papiret var holdet altså solgt, men Michael Skelde beholdt den sportslige ledelse og CULT gav holdet en dansk identitet. Nu er det fortid, for i sidste uge trak CULT stikket efter at have givet Stölting en verbal lussing, mens Michael Skelde blev fyret søndag.

– Det kom som lyn fra en klar himmel. Jeg havde slet ikke set det komme, og det er svært at forholde sig til, at din situation ændrer sig så meget fra det ene øjeblik til det andet. Jeg undres da over beslutningen, og det efterlader mig med en tom følelse at blive fyret, fortæller han Cykelmagasinet.

Den nu detroniserede Team CULT-boss fortæller, at han ingen begrundelse for fyringen på trods af, at hans advokat og ham selv spurgte gentagende gange. Skelde har ikke selv nogen idé om, hvorfor han blev fyret, og det frustrerer ham. På trods af den kedelige melding ønsker han det bedste for holdet, og håber, at det overlever sin nuværende økonomiske krise.

– Det er hårdt, at det jeg brænder for og har lagt så meget energi i, pludselig er væk. Derfor er jeg oprigtig ærgerlig over det og ked af det, men jeg må acceptere, at de har taget et valg. Nu ønsker jeg bare det bedste for holdet og dets ryttere. Det allervigtigste er, at de kommer i mål og bliver reddet, så alle holdets ryttere kan komme ud på landevejene efter nytår, og hele staben bag holdet stadig har et arbejde.

Nu er Michael Skelde for første gang i mange år arbejdsløs og det efterlader ham, med egne ord ”ved en skillevej”, hvor han sammen med sin familie skal finde ud af, hvor hans jobmæssige fremtid skal ligge. Det bliver ikke nødvendigvis i cykelsporten.

– Siden jeg stoppede min karriere, har det altid været givet, at jeg havde cykelholdet. Så vi har aldrig stået ved den her skillevej og skullet vælge, om vi ville mod højre eller venstre. Lige nu står jeg mest og ryster på hovedet og tænker: ”hvad fanden skete der?”. Så jeg skal have noget sparring fra kontakter og venner omkring min fremtid både indenfor cykelsporten, men evt. også udenfor cykelsporten.

– Jeg har nogle gode kontakter og et godt erhvervsliv at sparre med, så det kan være, at jeg kan finde noget igennem dem. Det vigtige er lige, at jeg får taget noget tid og brugt noget tid til at tænke over, hvad jeg lige vil, og hvad der er bedst for familien og hvordan vi kommer videre herfra.

I 2014 blev Michael Skelde snydt af luxembourgeren Christian Weyland, der snød ham med falske kontrakter, og nu har han slået sig på Stölting Group, der har taget kontrol med den tidligere cykelrytters livsprojekt. Alligevel afviser han ikke et comback til cykelbranchen.

– Vi har udviklet os med cykelsporten og lært mange ting i gennem sagen (med Weyland red.), og jeg håber, at jeg også kan lære af det her. Hvis jeg stadig har lysten til at være i sporten, skal jeg udvikle mig i opgaverne og tage ved lære af tingene, så jeg ikke ender her igen. Jeg kan sagtens se mig selv i cykelsporten fremadrettet, så hvis jeg pludselig får muligheden for at arbejde med min hobby, er jeg bestemt ikke afvisende overfor det.  

Men umiddelbart står den nu på familietid og ro på, mens fremtiden skal overvejes og bestemmes. På trods af de uheldige omstændigheder ser Skelde lyst på fremtiden og er spændt på, hvad den bringer, om end han også mærker nervøsiteten.

– Du bliver nervøs, når hele verden ligger foran dig. Jeg spørger mig selv, om jeg skal gå til højre eller venstre? Men lige nu står jeg bare og kigger. Det er for så vidt spændende og udfordrende at stå der og se på fremtiden. Gulvtæppet er blevet revet væk under os, og nu skal vi blive klar til at starte på en frisk. Det er udviklende, spændende og fremkalder nervøsitet på samme tid, slutter Michael Skelde.

CULT-sagen: Stölting Group fyrer Skelde

Posted on: december 14th, 2015 by NH

Michael Skelde er ikke længere en del af cykelholdet CULT Energy-Stölting Group.

Det fortæller den nu tidligere sportsdirektør til TV2 Sporten:

– Det kom fuldstændig bag på mig, siger Michael Skelde til TV 2 SPORT.

– Det er da en speciel følelse. Nu var det jo som sådan ikke mit cykelhold længere, men det er jo noget, vi har bygget op over mange år, så jeg skal da være ærlig og sige, at det er ekstra mærkeligt lige nu

Fyringen kommer i kølvandet på CULTs farvel som sponsor. Tidligere på ugen meddelte energidrik direktør, Brian Sørensen, at man har mistet tilliden til tyske Stölting Group. Fyringen af Skelde faldt søndag, hvor alle involverede på holdet var kaldt til møde, i troen om at en fællesløsning på holdets fremtid skulle findes. Sådan gik det ikke, og Skelde er ikke længere en del af sit cykelhold.

 

Norman Hansen: Det er da noget rod

Posted on: december 10th, 2015 by Velomore

– Jeg har intet fået at vide fra holdet. Det, jeg ved, kommer fra medierne. Så som udgangspunkt ved jeg ikke mere end dig om min fremtid.

Således udtaler Lasse Norman Hansen til Sporten Fyn i kølvandet på gårsdagens begivenheder, hvor CULT trak sig som sponsor. Situationen får dog ikke den olympiske mester til at bekymre sig for meget.

– Men jeg har en kontrakt, og den henholder jeg mig foreløbig til. Den har jeg overholdt. Så jeg nægter at panikke. Men det er da noget rod, siger Lasse Norman Hansen.

Norman Hansen skrev tidligere på året under på en toårig aftale med holdet.

Stölting afviser: Vi har overholdt vores aftale

Posted on: december 9th, 2015 by NH

Hos Stölting Group er man langt fra tilfredse med, at CULT Energy tidligere i dag trak sig som sponsor for cykelholdet CULT Energy-Stölting Group.

På et pressemøde hos energidrikproducentes hovedkontor, forklarede direktør, Brian Andersen, at man har mistet tilliden til tyskerne.

Men den køber man ikke hos Stölting, der i stedet anklager CULT for at lede efter en vej ud ad sponsoratet:

– CULT påstår, at Stölting ikke har overholdt deres aftaler, hvilket ikke er korrekt. Det officielle samarbejde starter den 1. Januar, og Stölting har gjort alle deres nødvendige pligter forud for 2016-sæsonen, skriver Stölting Group i en pressemeddelelse.

– Stölting Cycling GmbH er overraskede over nyheden og mener, at CULT har brug for en undskyldning for at trække sit sponsorat, fordi de ikke har råd til at overholde deres aftaler.

Brian Sørensen måtte tidligere på måneden lægge ud for Stölting Group, der ikke havde betalt sine regninger for køb af teambusser. De ubetalte regninger betød, at ryttere på CULT Energy Pro Cycling ikke kunne få udbetalt løn. Samarbejdet mellem CULT Energy og Stölting Group har været udfordret gennem længere tid, hvorfor Brian Sørensen og CULT til sidst har tabt tilliden til deres tyske samarbejdspartnere.

Stölting Group forsikrer dog, at de vil gøre alt for at garantere cykelholdets fortsatte eksistens.

Du kan læse mere om Brian Sørensen og CULT Energys pressemøde, lige her.

Quaade: Jeg er fortrøstningsfuld

Posted on: december 9th, 2015 by velo_admin

I dag valgte CULT Energy at trække sig som sponsor for Pro Kontinental-holdet CULT Energy-Stölting Group, hvilket efterlader holdet uden storsponsor.

Situationen skaber selvsagt en del usikkerhed omkring holdet, ikke mindst hos de danske ryttere:

– Du bliver jo nervøs, når en sponsor pludselig trækker sig. Så lige nu prøver jeg bare at holde humøret højt, fortæller Rasmus Quaade Cykelmagasinet, da vi fangede ham på telefonen. 

– Jeg ved ikke særlig meget, men jeg er fortrøstningsfuld omkring fremtiden på Team Stölting, fortæller han. 

Ifølge Cykelmagasinets oplysninger arbejder Stölting Group på at finde en tysk co-sponsor, hvilket du kan læse mere om her.

CULT-sagen: Stölting på vej til total overtagelse

Posted on: december 9th, 2015 by NH

CULT Energys farvel til cykelholdet CULT Energy-Stölting Group betyder ikke et farvel til cykelholdet. Tvært imod.

Cykelmagasinet erfarer at tyskerne er på vej til en total overtagelse af cykelholdet, og har allerede købt licensen, og arbejder lige nu med at overtage det fulde sponsorat, sammen med en tysk co-sponsor.

Hvor det efterlader holdets danske ryttere, og ikke mindst Michael Skelde, er uvist. Men ifølge Cykelmagasinets oplysninger ønsker Stölting Group et Pro Kontinental-hold med en markant tysk profil.

Samarbejdet mellem Stölting Group og CULT Energy har været præget af dårlig kommunikation, hvor det senest er kommet frem, at Stölting ikke har overført penge til CULT for købet af teambusser. Det hele kulminerede tidligere i dag, hvor CULT Energy valgte at trække sig som sponsor.

Vi arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra Michael Skelde.

Cult opsiger sponsorat med Stölting

Posted on: december 9th, 2015 by MJ

Cult kaldte i dag ind til pressemøde, hvor de ville diskutere deres fremtid med Stölting Group. Cult vil ikke længere være sponsor for holdet meddeler de på pressemødet. De siger således til pressemødet: 

– Vi må konstatere, at efter utallige rykkere har Stölting aldrig betalt regningerne, og det resulterede blandt andet i, at nogle ryttere ikke fik deres løn til tiden. Jeg måtte ud og garantere for, at de selvfølgelig skulle have deres lønninger.

– De strider helt klart mod Cults moral, og det er ikke noget Cult vil forbindes med. Folk skal selvfølgelig have deres løn til tiden, så der er penge til julegaver og husleje. Derfor meddeler jeg i dag, at tilliden til Stölting er væk, som samarbejdspartner har vi valgt med øjeblikkelig virkning at opsige vores sponsorat med cykelholdet. Det vil sige, at der ikke er noget Cult på et internationalt UCI-hold til næste år. 

Det var den korte og klare udmelding på dagens pressemøde. 

CULT hasteindkalder til pressemøde

Posted on: december 9th, 2015 by NH

CULT Energy-Stölting Group har her til middag indkaldt til pressemøde, med yderst kort varsel.

Således er den danske presse inviteret til CULT’s hovedkontor i Lystrup kl. 15.00 i dag – hvor Cykelmagasinet selvfølgelig vil være til stede.

Hele pressemødet kan følges på Periscope, link hertil vil du kunne finde på Cykelmagasinets officielle Twitter-konto, når pressemødet starter kl. 15.00.

Årsagen til det hastige pressemøde er samarbejdet mellem Stölting Group og CULT Energy Pro Cycling, men den korte frist giver os anledning til at tro, at CULT Energy har dårlige nyheder i vente, potentielt i relation til den økonomiske situation på cykelholdet.

Vi opdater fra pressemødet, både via vores livetransmission på Periscope, men naturligvis også her på siden.

CULT ejer overfører penge til manglende lønninger

Posted on: december 5th, 2015 by Kristian Arnth

CULT Energy har hele året været presset på økonomien, efter at holdet tilbage i starten af året droppede samarbejdet med partneren fra Luxembourg, som havde lovet mere end han kunne holde. Senest havde holdet så ikke penge nok til at udbetale løn til rytterne, men nu kommer CULT ejer, Brian Sørensen, rytterne til undsætning. 

– Vi har netop overført 30.000 euro og sagt, at de skal bruges til at udbetale den fulde løn til rytterne for november, siger han ifølge Jyllands Posten. 

Det danske cykelhold overgår fra d. 1. januar til et nyt selskab, og de nye ejere skulle derfor købe værdierne på cykelholdet. Disse betalinger har dog endnu ikke fundet sted, og der har dermed ikke været penge nok i kassen til, at rytterne kunne få løn. Selvom betalingerne skulle lade yderligere vente på sig, garanterer Brian Sørensen dog, at rytterne ikke kommer til at mangle løn. 

– Hvis der stadig mangler penge til den tid, vil jeg lave en overførsel igen til december. Det er et spørgsmål om moral, og der skal ikke være ryttere, der ikke kan betale deres husleje eller købe julegaver, fortæller han.

Pengene fra Brian Sørensen er dog kun til låns, for så snart betalingerne fra Stölting Group går ind forventes det, at disse føres tilbage til CULT. Det var også Brian Sørensen og CULT, der kom holdet til undsætning i foråret, da den forventede co-sponsor aldrig meldte sig på banen, og holdet manglede midler til at fortsætte sæsonen ud. 

CULT kører også i Oman

Posted on: december 3rd, 2015 by NH

CULT Energy-Stölting Group starter næste sæson i Qatars ørkensand.

Holdet meddelte i forgårs, at de har fået wildcard til Tour of Qatar, og i går kom det så fremt, at holdet helt som ventet også stiller til start i Tour of Oman.

De to ørkenløb køres umiddelbart efter hinanden, og er blevet populære sæsonstartere for WorldTour-holdenes klassikertrupper. 

Også danskerholdene Astana, Fortuneo-Vital Concept, Giant-Alpecin og Katusha kører de to mellemøstlige løb.

Som en lille kuriøsitet, har Etixx-QuickStep valgt at droppe Tour of Qatar, tiltrods for at Niki Terpstra har vundet løbet de seneste to år, mens holdet har valgt at stille til start i Tour of Oman.

CULT har ikke nok penge til novemberløn

Posted on: december 2nd, 2015 by Velomore

– Kendsgerningen er nu, at jeg ikke kan betale en del af novemberlønnen. Jeg forsøger at håndtere tingene således, at de højtlønnede får delvis betaling og dem med lavere løn får deres fulde løn udbetalt. Alt afhænger af de næste dages udvikling.

Således skriver holdets bogholder René Thill i et brev til rytterne, som Ekstra Bladet har fået fingrene i. 

Det danske cykelhold fusionerer efter årsskiftet med det tyske mandskab Stölting Group, og her har aftalen været at tyskerne skulle overtage aktiverne fra firmaet Lion Cycling SA, som i det seneste år har drevet holdet. Pengene er dog endnu ikke kommet, og derfor har der ikke været råd til at betale den fulde løn for november. Thill er dog blevet lovet at pengene skulle være på vej.

– Det sker nu, har jeg fået forsikring om. Det er første gang, at rytterne ikke får deres løn til tiden, og det er derfor, jeg har skrevet til alle rytterne, siger Thill til Ekstra Bladet.

For en uge siden modtog CULT Energy-Stölting Group sin prokontinentallicens, hvilket betyder af licenskommisionen har vurderet, at holdets økonomiske fundament har været på plads.

CULT Energy starter 2016 i ørkensandet

Posted on: december 1st, 2015 by NH

CULT Energy-Stölting Group skyder 2016 i gang i den arabiske ørken.

Holdet stiller d. 8. februar til start i Tour of Qatar, der har tradition for at tiltrække flere store profiler, mens det meste af Europa fortsat ligger nedfrosset.

Foruden det danske Pro Kontinental-hold, er også danskerholdene Giant-Alpecin, Astana, Katusha og Fortuneo Vital Concept til start. Katusha har allerede meldt ud, at man sender både Michael Mørkøv og Alexander Kristoff til Qatar.

Løbet er de seneste to sæsoner blevet vundet af Niki Terpstra, men den stime bliver brudt næste år, eftersom Etixx-QuickStep, sammen med Tinkoff Team, Trek Factory Racing og Team Sky, har besluttet at droppe den varme sæsonstart.

Om CULT Energy også stiller til start i Dubai Tour og Tour of Oman er endnu ikke officielt, men det må formodes at holdet napper en pakkeløsning i Mellemøsten.

CULT får Pro Kontinental licens!

Posted on: november 24th, 2015 by MJ

Det har ikke været ligetil for det danske hold. De så længe ud til at måtte lukke, men de blev i sidste øjeblik reddet af en fusion med det tyske Stölting-hold. CULT Energy får dermed sit andet år som Pro Kontinental hold i 2016. Direktør Brian Sørensen har udtalt sig til TV 2 SPORT: 

– Jeg synes, det er fantastisk. Vi havde regnet med at få licensen. Vi har skiftet holdopstilling, og derfor vidste vi godt, det ville tage lidt længere tid end med de andre hold, der bare kører videre som i 2015, siger direktør Brian Sørensen til TV 2 SPORT.

Han fortæller samtidig, at han er meget stolt af, at Danmark fortsat har et hold på højeste niveau, og han håber på invitationer til flere store løb i 2016. Holdet var med i løb som Liege-Bastogne-Liege og Amstel Gold Race i 2015, og Linus Gerdemann hentede en sejr i Luxembourg Rundt. 

Endnu et hold får licens: CULT venter stadig

Posted on: november 21st, 2015 by Velomore

Tidligere på måneden offentliggjorde UCI en liste med 17 hold, som alle havde fået prokontinentallicens for 2016, men på den liste fremgik det schweiziske mandskab Roth Skoda ikke. Det bliver der dog allerede nu lavet om på.

Det meddeler rytteren Bruno Pires på sin twitterprofil, hvilket holdet også selv retweetede.  

Pires har i de seneste to sæsoner kørt for Tinkoff-Saxo.

Et andet hold der ikke fremgik af UCIs liste på 17 hold var danske CULT Energy-Stölting Group, og de har sammen med fire øvrige hold endnu ikke officielt modtaget deres licens. De øvrige fire hold er: Bardiani-CSF, CCC Sprandi Polkowice, Direct Energie (tidligere Europcar) og Tharcor (tidligere Southeast). 

 

 

CULT-rytter vender hjem til Leopard Development

Posted on: november 18th, 2015 by velo_admin

CULT Energy Pro Cyclings luxembourger, Joel Zangerle, vender tilbage til Leopard Development.

Den 27-årige rytter nåede en enkelt sæson som pro-rytter på det danske mandskab, som han skiftede til efter tre sæsoner hos Leopard.

Zangerle nåede aldrig at få en sejr i CULT-trøjen.

Ciolek: CULT er ligesom MTN-Qhubeka

Posted on: november 10th, 2015 by NH

Gerald Ciolek glæder sig til livet som rytter på CULT Energy-Pro Cycling.

Specielt sammenholdet som har præget det danske hold i år, har gjort indtryk på den tyske rytter, der sammenligner det danske hold med MTN-Qhubeka:

– Tiden på MTN-Qhubeka var god og det var fedt at se holdet vokse. Nu ser jeg frem til CULT Energy-Stölting Group, hvor jeg får støtten til at vinde løb igen, siger Ciolek til cyclingtips.au.

– Jeg kan godt lide atmosfæren på holdet og deres tilgang til cykelløb. Da Linus vandt i Luxembourg, kunne jeg se at det var en regulær holdindsats og det fangede min opmærksomhed.

– Jeg tror det bliver ligesom på MTN-Qhubeka, hvor vi havde en masse at bevise i begyndelsen og folk stille og roligt begyndte at tro på us. Jeg ser det samme ske på CULT Energy-Stölting Group.

Om det dansk-tyske fusionshold vil køre sig ind i hjerterne på tilskuerne, ligesom det afrikanske mandskab gjorde i år, må tiden vise.

Oversigt: Disse Pro-Konti hold har fået licens

Posted on: november 9th, 2015 by Kristian Arnth

UCI udsendte i dag en pressemeddelelse med en oversigt over de hold, der havde sikret sig Pro Kontinental licenser, og her var et par gode og dårlige nyheder i blandt. CULT Energy-Stölting Group har for eksempel endnu ikke fået godkendt deres ansøgning, og de må vente lidt endnu. Til gengæld fik danskerholdet, ONE Pro Cycling, den forventede licens. Se herunder, hvilke hold der har styr på licenserne til 2016.

Androni Giocattoli
Bora-Argon 18
Caja Rural
Cofidis
Delko Marseille Provence KTM
Drapac
Fortuneo – Vital Concept
Funvic Soul Cycles – Carrefour
Nippo – Vini Fantini
ONE Pro Cycling
Roompot Oranje Peloton
Rusvelo
Team Novo Nordisk
Topsport Vlaanderen – Baloise
UnitedHealthCare Pro Cycling Team
Verva Activejet Pro Cycling Team
Wanty – Groupe Gobert

6 hold, heriblandt CULT, har fået deres ansøgning afvist i første omgang.

CULT Energys licensansøgning afvist

Posted on: november 9th, 2015 by NH

UCI’s licenskommission har i dag udstedt licens til 17 pro kontinental-hold. Blandt de 6 mandskaber som ikke har fået licens er det dansk-tyske fusionshold CULT Energy-Stölting Group.

UCI henviser til artikel 2.16.017 som begrundelse for afvisningen af Michael Skeldes hold, der nu må vente til december seneste, for en endelig afgørelse.

I henhold til artikel 2.16.017, indkaldes CULT Energy-Stölting Group til en høring hos licenskommissionen.

Også sidste sæson måtte CULT Energy stille foran kommissionen, før pro kontinental-licensen kom i hus.

Læs også: CULT Energy Pro Cycling får deres licens.

Guldhammer: Derfor blev det ikke WorldTour

Posted on: november 6th, 2015 by AS

– Jeg har haft det rigtig godt her, og selvom jeg har haft andre tilbud har jeg ikke følt, at jeg skulle videre endnu. Jeg har haft gode holdkammerater, og jeg tror også, at de nye er nogle rigtig gode gutter. Jeg har følt mig godt tilpas, og selvom jeg på et tidspunkt gerne vil køre WorldTour igen, er det her det rigtige hold lige nu, forklarer Rasmus Guldhammar Cykelmagasinet, inden han uddyber:

– Her får jeg chancer for at køre finaler og få chancen i rigtig mange løb. Skelde udfordrer mig også, og får mig til at bruge mine kræfter på en anden måde end før. Skelde vil have, at jeg giver mig 100% hver gang, og selvom det virker nemt at slå op, når du er sat på et stort bjerg, så vil han have dig til at fortsætte. Når du så netop bliver ved med at kæmpe, bliver du stærkere og bygger dermed videre på den rigtige udvikling ved at kæmpe og bygge videre på formen og styrken.

Rasmus Guldhammer har i år haft sin gennembrudssæson på den internationale scene, hvor han har kørt top-10 placeringer hjem i Tour of Britain, Post Danmark Rundt, Tour des Fjords, Arctic Race of Norway og desuden har været langt fremme i flere endagsløb. Det har naturligt nok fået WorldTour-holdene til at røre på sig, og flere har også sendt tilbud til danskeren.

– Selvom det er smigrende med de her tilbud, var det naturligt at fravælge WorldTour-holdene, for det skal føles rigtig for mig. Jeg har ofte skiftet hold før, fordi jeg nok ikke har følt mig så godt tilpas. Men her på CULT trives jeg. Holdet køres videre med de samme værdier, og det vil jeg gerne være en del af. Jeg er overbevist om, at det ville være det forkerte valg at skifte nu her, og derfor bliver jeg selvfølgelig.  

Selvom Guldhammer bliver på CULT Energy er det dog et hold, der bliver ændret til 2016. Det danske prokontinentalhold har fusioneret med tyske Team Stölting. Fusionen glæder Rasmus Guldhammer og han er fortrøstningsfuld med henblik på et succesfuldt samarbejde på ledelsesgangene og landevejene.

– Man skal jo altid lige indstille sig på det, men for holdets videre udvikling i cykelsporten, er det en rigtig god idé. Jeg har kun talt med et par af ledelsen på Stölting, men det virker rigtig positivt. Selvfølgelig skal du altid lige se hinanden an, når 2 hold fusionerer. Men jeg tror, at folk taler mere om det som et problem, end det reelt er. Når du går ind med et åbent sind og en positiv tilgang, skal det hele nok lykkedes. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det nok skal gå godt, og jeg glæder mig rigtig meget til det.

Rasmus Guldhammer har i flere omgange været tæt på sejren i Post Danmark Rundt, men har typisk tabt det på enkeltstarten. Team Stölting har i flere år udviklet store enkeltstartstalenter og den kompetence og viden vil vejlenseren have del af. Stölting tager både en del trænere og ryttere med over på det nye hold, og dem glæder Guldhammer sig til at lære fra. Særligt den unge tysker, Lennard Kämna, er et lysende talent på enkeltstartshimlen efter sin bronzemedalje ved U23-VM som førsteårssenior.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at vi får tilført nogle kvalifikationer og nogle dygtige folk fra Team Stölting. Det er en god idé ved fusionen, for så slår vi vores stærke ting sammen. Jeg kan særligt bruge Stölting til at forbedre min enkeltstart. Der er nogle gode folk i trænerstaben og blandt rytterne. Særligt Lennard Kämna håber jeg, at jeg kan lære af. Selvom Kämna er ung, kan du jo stadig lære noget af ham. Alle har noget forskelligt at byde ind med, og det er det fantastiske ved en fusion, slutter CULT-holdets resultatmæssige profil fra 2015.

CULT-talent har ikke styr på fremtiden

Posted on: november 6th, 2015 by NH

Joel Zangerle får ikke kontrakten med CULT Energy Pro Cycling forlænget, og har endnu ikke skrevet under med et nyt hold.

Den 27-årige luxembourger har haft en anonym sæson på det danske hold, og søger nu nye græsgange, efter et lærerigt år som prof-rytter:

– Jeg har lært en masse og udviklet mig som cykelrytter, siger Zangerle til radsport-news.com.

– I øjeblikket venter jeg stadig på svar fra forskellige hold, så der skal tålmodighed til, før jeg kan træffe en beslutning.

Zangerle skiftede til det danske mandskab efter tre sæsoner hos Leopard Development. Hans bedste resultater i år tæller en niendeplads i Velothon Wales og en fjerdeplads ved det luxembourgske landevejsmesterskab.

CULT Energy får ny cykelsponsor

Posted on: november 5th, 2015 by NH

CULT Energy-Stölting Group skal i 2016 køre på ROSE.

Den tyske cykelproducent erstatter Ridley og Cube, som har leveret cykler til henholdsvis CULT Energy Pro Cyclig og Team Stölting i denne sæson.

Det nye sponsorat blev offentliggjort på Twitter tidligere i dag:

ROSE har i år leveret cykler til en række mindre mandskaber, og får dermed debut på Pro Kontinental-scenen.

Officielt: Ciolek til CULT

Posted on: november 5th, 2015 by mikkel

Så skulle den være god nok: Den tidligere Milano-Sanremo-vinder Gerald Ciolek skifter til dansk-tyske Team CULT Energy-Stölting Group i 2016. Det fortæller lader det nuværende Stölting-mandskab via holdets Facebook-side:

 

Das Team Cult Energy Stölting Group verpflichtet Gerald Ciolek für 2016.

Opslået af Team Stölting på 5. november 2015

Det skal dog bemærkes, at opslaget kun er delt af Team Stölting, men rent faktisk stammer fra cykelmediet Rad-net.de. Men må dog næsten tolke delingen fra Stöltings side som en bekræftelse af transferen, der længe har eksisteret på rygtebasis.

Opdateret:

På Team CULT Energys Twitter-konto bliver skiftet nu også bekræftet: