Det kan være svært at forene familielivet md karrieren som motionsrytter, men for familiefaren Rasmus Kerrn-Jespersen er fællesskabet i motionsklubben nøglen til de gode oplevelser.

Familiefar og motionscykelrytter Rasmus Kerrn-Jespersen kender flere jævnaldrende i trediverne, som er vilde med at cykle. Bare ikke i en klub.

– De cykler alene, og det er lidt synd, for de går glip af en masse oplevelser. For nogen er det et spørgsmål om tid, men jeg tror også, at mange er lidt bange for at blotte sig. De har ikke lært at ligge på hjul, og så er det lettest at cykle alene.

Men begge forhindringer er til at overvinde, mener den 34-årige familiefar fra Malling ved Aarhus.

Tid til skemalagt motion
Tidsproblemet kender stort set alle småbørnsforældre: Man har viljen til at dyrke motion, men den gode hensigt drukner i en hverdag med job, bleskift og støvsugning.

Det fænomen rammer både rig og fattig. En undersøgelse fra Københavns Universitet afslørede for et par år siden samme mønster i 22 børnefamilier, hvoraf halvdelen boede i Hellerup med nogle af landets højeste gennemsnitsindtægter – og den anden halvdel i Husum med lave indtægter og stor arbejdsløshed. Begge grupper savnede tid og overskud til skemalagt motion, oplyser Videnskab.dk.

Faste tidspunkter en fordel for familielivet
Rasmus Kerrn-Jespersen mener derimod, at træning på faste tidspunkter kan vendes til at blive en fordel for familielivet.

-Det kan godt være, at træning kl. 18 tirsdag og kl 9 søndag lyder usmart for småbørnsforældre, men det behøver det ikke at være. Familien ved, hvornår jeg skal afsted, så vi behøver ikke aftale det hver gang, og jeg skal ikke have dårlig samvittighed. 

Med to børn på 4 og 7 år – og et tredje på vej – så kender Rasmus og hans kæreste udmærket til travlhed i hverdagens hamsterhjul.

– Jeg synes, vi er ret pressede, uden at det skal lyde som en klagesang. Vi har begge fuldtidsjob, og vi har arbejde med hjem en gang imellem, så vi er trætte, når vi går i seng hver aften. Men cyklingen giver mig faktisk mere overskud. Jeg har også en forstående kæreste. Hun ved, at træningen gør mig glad.

Den første cykel var magisk
Nu er det ganske vist en vigtig del af fortællingen om Rasmus, at han er vild med at cykle og har været det i 20 år.

– Jeg kan tydeligt huske, da mine forældre gav mig min første landevejscykel. Det var en rød og gul Carrera. Den stod i mit værelse. Jeg gik rundt om den. Drejede pedalerne baglæns, så det klikkede fra baghjulet. Det var magisk.

Læs også: Kølig komfort og drømmebåret styrke: Vingegaards Tour-trøje

Og magien blev stærkere af at cykle sammen med andre i Mårslet Cykel Motion.

– De råbte højt for at lære mig at køre i et felt. ”Kom helt op på hjul” – og ”Du skal ligge herude i læ” – den slags tilråb. Men det var altså på en god og kærlig måde.

– De lærte mig, at det måske nok er hårdt at køre op til rytteren foran, men det er endnu hårdere at ligge ude i vinden et par meter for langt bagude. Og at de andre nok skal råbe advarsler, når der er huller i asfalten, som man ikke kan se, når man ligger i et felt, og det går stærkt.

Andre oplevelser med klubben
Rasmus boede ti år i København, men da han og familien flyttede tilbage til Malling, var han ikke i tvivl om, at han skulle tilbage i sin gamle klub MCM.

Læs også: Vi bliver nødt til at tale om ikke at turde

– Det er ok at køre alene, men det er forrygende at køre i klub. Man ser nye ruter og landskaber, man aldrig ville opdage på egen hånd.

Rasmus medgiver, at det ville være letter og tidsbesparende at løbe en tur i stedet for at cykle

– Men så ville jeg jo ikke få oplevelserne i cykelklubben. Desuden sparer det også sparer træningstid, at jeg holder formen vedlige ved at cykle frem og tilbage på arbejde stort set hver dag året rundt. Og så gør det heller ikke noget, at vi på den måde kan nøjes med én bil.

Artiklen er skrevet og indsendt af Johannes Reimer der er klubkammerat med Rasmus Kerrn-Jespersen i Mårslet Cykel Motion. Har du også en god historie fra din klub som du ønsker at dele, så kontakt os på hebsgaard@velomore.dk