Posts Tagged ‘cykelshorts’

Velomore tester FUSION TEMPO

Posted on: marts 5th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

Velomore tester FUSIONs lynlåseløse TEMPO-trøje, der har bragt mangen en ColoQuick-rytter til tops på podiet. Er trøjen enden på race suit’et som vi kender og elsker det?

Da FUSION sidste år præsenterede deres nye trøje til Team ColoQuick, gjorde den sig særligt bemærket ved ikke at have nogen lynlås. ”Bedre aerodynamik” og ”hurtigere end et race suit” lød argumenterne om trøjen, der er udviklet i samarbejde med bl.a. ryttere fra det danske kontinental-team.

Indrømmet, jeg havde det umiddelbart meget sværere med en lynlåsløs cykeltrøje, end jeg havde det med skivebremser på en landevejscykel. Det virkede bare forkert at gå tilbage til noget, der reelt er en t-shirt. Og som en der har været rigtigt glad for de stramme race suits, var det en ekstra bajmand hvis en ”t-shirt” skulle gøre en ende på heldragten.

TEMPO!

”T-shirten” er en del af FUSIONs TEMPO! kollektion, som fokuserer på ultimativ fart. Med til TEMPO-trøjen hører et par cykelshorts, som er optimeret til at fungere optimalt sammen med den lynlåsløse trøje – og det er denne kombo, som giver en watt besparelse på højde med et racesuit, eller bedre endda.

Da man ikke længere skal have en lynlås som løber gennem trøjen, har FUSION formået at skabe en trøje, som sidder endnu tættere til kroppen end normale cykeltrøjer. Derfor er trøjen også mere komfortabel end en regulær cykeltrøje, påstår FUSION.

Torsoen består af en glat metervare og på ryggen er der tre lommer, som en cykeltrøje bør have. Ærmerne er udrustet med lodrette render for at forbedre aerodynamikken, ligesom vi kender det fra de fleste aerotrøjer og race suits. Et elastik bånd i bunden af trøjen sørger for, at trøjen ikke begynder at krybe opad når man sidder på cyklen.

TEMPO-shortsene er i et high-tech materiale, som er både vandresistent og hurtigt tørrende, ligesom man kender det fra FUSIONs populære SLi cykelshorts. Derudover yder de en let kompression. Som en særlig detalje, fremhæver FUSION selv, at midterstykket på ryggen af shortsene er forstærket, så det ikke bliver gennemsigtigt når det strækkes på rytteren, hvilket vi faktisk er glade for (hvem har ikke siddet og kigget på en noget nær bar numse, fordi shortsene var blevet for strukket).

Sidst men ikke mindst, er det værd at nævne, at bengabene er udrustet med silikonebånd for at holde dem på plads.

PÅ LANDEVEJEN

Er man vant til race suits, enkeltstartsdragter eller bare helt almindelige cykeltrøjer, er TEMPO-trøjen en helt ny oplevelse. På en og samme tid sidder trøjen tæt og komfortabelt på en måde, der ikke helt minder om nogle af de andre beklædningsgenstande. Den er helt sin egen.

Tætsidden uden at være ukomfortabel. Samtidig føles den hurtig, og så snart man sidder på cyklen føles det som om, at TEMPO-shorts og -trøje smelter sammen i en hurtig enhed. Jeg havde mange forestillinger om TEMPO-trøjen på forhånd, den ville sikkert være alt for stram, krybe op på cyklen og være svær at få af.

Men alt sammen blev gjort til skamme og hvad der overrasker mig mest, er hvor godt trøjen sidder når man for alvor pakker sig henover styret. For den sidder som den skal, på sin plads! Elastikbåndet formår at holde trøjen på plads uden at det sidder specielt stramt om livet. Og det giver en reel oplevelse af fart.

Læs også: Aerogains: Sådan øger du din gennemsnitsfart

Det er naturligvis umuligt at efterprøve FUSIONs påstande om fart, men med deres egne forsøg på cykelbanen i Odense, og med så kompetent en aero afficionardo som Frederik Muff med inde over udviklingsprocessen, er der ingen tvivl om, at deres påstande holder stik.

Om ikke andet, fik ColoQuick-holdet sat en tyk streg under sættets hurtighed i forårets A-løb sidste år, hvor de vandt en masse og i et sidevindsrodeo, vist nok fik hele holdet i top 15. Jeg føler mig i hvert fald hurtig i TEMPO- sættet, men hvad vigtigere er, føler jeg mig ekstrem komfortabel og tilpas, hvilket jeg ikke havde forventet. Nu glæder mig jeg bare til at det bliver sommer, så jeg kan komme ud og ræse i TEMPO-sættet.

FACIT

TEMPO-trøjen kommer indtil videre i 3 forskellige farver, og så har jeg på Instagram set en DK-version, som nok skal blive populær til Gran Fondo VM i Aalborg senere på året. Og det er måske meget godt, for meget tyder på, at TEMPO-trøjen har potentialet til at blive en N+1 trøje. Foruden at være hurtig, er TEMPO-virkelig komfortabel og dejlig at have på.

Læs også: Se alle fordelene ved et Velomore abonnement

Normalt ville jeg sige behagelig eller komfortabel, men TEMPO er virkelig dejlig og sidder som man gerne vil have en cykeltrøje til at sidde. Kombineret med de tilhørende cykelshorts, har man det ultimative cykelsæt til komfort og fart. Alt i alt er TEMPO-sættet et gedigent cykelløbssæt og jeg må bare erkende, at jeg er blevet hooked på at køre uden lynlås.

INFO

Vurdering: 5/5.
Pris for trøje: 1.500 kr.
Pris for cykelshorts: 1.800 kr.
Mere info trøje: www.fusionworld.com/tempojersey
Mere info shorts: www.fusionworld.com/tempobibs

Velomore tester Velocio Luxe cykelshorts

Posted on: september 12th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

Amerikanske Velocio påstår selv at deres Luxe cykelshorts er en masterclass i komfort, men kan det nu også passe?

“En masterclass i komfortabelt performance cykeltøj” skriver Velicio modigt og selvsikkert om deres egne Luxe cykelshorts, og stanken af marketing bullshit spreder sig straks. Overraskende nok, er det selvsikre postulat ikke grebet ud af varm luft hos en frisk ungarbejder i SoMe-martketing afdelingen, for Luxe shortsene er virkelig komfortable. Og det bør de også være, til lige knap 1.900 kr. (279 usd) må man også forvente et par komfortable cykelshorts i absolut topklasse.

Cykelshortsene kommer i 8 forskellige farvevarianter, hvoraf vi har testet et olivengrønt sæt fordi, ja hvorfor ikke? Sorte shorts tester vi hele tiden, så et par olivengrønne var en forfriskende mulighed (kombineret med en grøn merinotrøje fra Velocio naturligvis).

Selve konstruktionen er overraskende simpel. Luxe serien har eksisteret i en del år og udkom i en opdateret version tidligere på året. Den benyttede metervare yder, hvad Velocio kalder, ultra højtrykskompression for optimal komfort, og består af 62% polyamide og 38% elastane. Blandingen af de to materialer giver en god holdbarhed, samtidig med at det gør shortsene hurtigttørrende og strækbare.

Bengabet er raw cut, som betyder, at shortsene stopper med stoffet, uden et sidste panel. For at fastholde benene er de udrustet med silicone dutter på indersiden. Da shortsene visuelt ser ud til at være i et stykke stof, er det selerne som ser ud til at være det mest tekniske element, eftersom de krydser hinanden på ryggen.

PÅ LANDEVEJEN

Shortsene er lette at komme i, tiltrods for at man straks mærker “ultra højtrykskompressionen”. Jeg vil dog sige, at ja, man mærker der er kompression, men jeg vil ikke sige det er mere eller mindre end i andre high-ends shorts. Jeg kan dog godt lide fornemmelsen og efter kort tid tænker man heller ikke mere over det.

Shortsene sidder dejligt tæt og jeg har i testperioden ikke oplevet nogen ubehagelige tryk, gnaven eller generen nogen steder, ikke mindst takket være det minimale antal syninger. Som tidligere skrevet, ser det ud som om at de er klippet ud af et stykke stof, og Velocio har gjort et godt stykke arbejde for at minimere mængden af syninger der kan irritere. Det, sammen med det tætte fit gør, at shortsene sidder yderst komfortabelt selv efter flere timers brug og i varmt vejr.

Især puden skal have ros for at blive siddende hvor den skal. Jeg oplever af og til, at nogle puder flytter på sig over tid, eller falder sammen efter et par timer i sadlen. Men ikke med disse cykelshorts. Ligeså med de diskrete silicone dutter på indersiden af bengabet, som fint bevarer shortsene så ens tanline ikke bliver ødelagt.

Læs også: Velomore tester Specialized Evade III

Eneste minus at sætte fingeren på er selerne, som jeg har bøvlet lidt med at få til at sidde rigtigt når jeg skulle have dem på. At de krydser på ryggen skal man lige huske på, når man tager dem over skulderen.

Men det er i småtingsafdelingen.

FACIT

Velocio Luxe cykelshorts er i sandhed et par luksusshorts. Komforten er helt i top og faktisk så god, at da jeg stod og skulle vælge shorts til Gran Fondo New York (som du kan læse om i vores efteråsnummer), endte jeg med at gå med netop dette par. Særligt kompressionen føler jeg giver et eller andet, om det har en reel fysisk virkning eller ej, ved jeg ikke, men mentalt er det i hvert fald en marginal gain.

Læs også: Velomore tester sommersæt fra MAD,ONE

Vigtigst af alt er dog komforten som er upåklagelig, og jeg kunne godt se mig selv have flere par af disse cykelshorts. Prisen på lige knap 2.000 kroner er dog høj, så man skal gøre op med sig selv om marginalerne mellem god komfort og ekstrem komfort er pengene værd, men Velocio holder i hvert fald hvad de lover, når de siger en masterclass i komfort og derfor får Luxe 5/5 af mig.

INFO

Vurdering: 5/5
Bedst til: Lange dage i sadlen.
Farver: Olivengrøn, rød, kaffe, kul, havblå, marineblå, armygrøn og sort.
Størrelser: XS – 4XL.
Pris: 279 USD.
Køb dem her: www.velocio.com

Velomore tester Castelli Free Aero RC cykelshorts

Posted on: januar 3rd, 2023 by Kristian Arnth No Comments

Hvis det er godt nok til de professionelle, er det godt nok til enhver. Det er mantraet bag Castellis Free Aero RC bib shorts, der bruges af blandt andre Soudal Quick-Step.

Den perfekte kombination af fart og komfort.

Sådan introducerer Castelli sine Free Aero RC Bibs, som er designet specifikt til at imødekomme de professionelles krav på WorldTour’en. Således er bukserne identiske med dem, som Evenepoel, Alaphilippe og co. kører rundt i på Soudal Quick-Step.

Free Aero RC er designet med henblik på cykelløb, hvor en anden af Castellis high end-bibs Premio Black er optimeret 100 procent efter komfort. De to retninger stiller lidt forskellige krav til blandt andet materialer og pasform, selvom der også er visse ligheder.

Og bare fordi et par bib shorts er designet til cykelløb på WorldTour’en, betyder det ikke, at de ikke også er super komfortable på en motionist, der aldrig sætter nummer på ryggen. Tværtimod faktisk, så får man som motionist glæde af alle de input og krav fra de professionelle ryttere, som har bidraget til udviklingen.

Free Aero RC har nemlig en 15 år lang historie, der tæller sejre i både Tour de France, Giro d’Italia, Vuelta a Espana og monumenter, frem til den nyeste version, som vi har testet. I den tid har de også udviklet sig til det bedst sælgende produkt i Castellis sortiment, hvilket også er noget af et kvalitetsstempel.

Materiale
Kernen i et par gode bibs er selvfølgelig puden. Shortsene har Castellis Progetto X2 Air-pude, der er helt uden sømme. Det består af to lag med vidt forskellige funktioner.

Det lag, der har kontakt med huden, er det blødeste og mest strækbare, Castelli nogensinde har lavet, så det følger hudens bevægelser, og du undgår friktion og de efterfølgende siddesår. Det underliggende lag har form som en saddel og yder forskellig støtte, der hvor du har mest brug for det.

Det består af et helt blødt lag skum for den umiddelbare komfort, dernæst et lag med lidt større tæthed for yderligere støtte og til sidst et 3mm tykt lag gel under siddeknoglerne og mellemkødet.

Den næste vigtige ingrediens er et materiale med god støtte og muskelkompression. Her har Castelli brugt et materiale kaldet Forza 2, som består af en tredjedel lycra med elastan, der yder super god støtte til de arbejdende muskler, og som samtidig har den helt rette mængde kompression.

Den tredje ingrediens handler ikke om at tilføje mere, men snarere om at fjerne alt udover det absolut mest nødvendige. I praksis betyder det, at shortsene er sammensat af blot fem forskellige paneler i modsætning til ti på den tidligere generation.

Der er brugt et minimum af sømme, og selv enden af buksebenene er udført på en måde, så der ikke er behov for silicone eller andet til at holde dem på plads. De bliver, hvor de skal, helt uden nogen ekstra gimmicks, og de er super komfortable.

Selerne følger den minimalistiske stil. De er forholdsvis smalle, men super strækbare, og så er de lavet med en åben vævning i midten, som tillader luft at trænge igennem. Det forbedrer ventilationen og åndbarheden og minimerer vægten.

De samme egenskaber har ryggen, som er lavet i mesh, og for at det hele ikke skal blive alt for tyndt og fleksibelt, har Castelli lavet en kraftigere samling af selerne mellem skulderbladene, som holder dem sikkert på plads. 

Resultatet er, at shortsenes overdel samlet set dækker en mindre del af overkroppen end nogen andre bibs, jeg har prøvet. Alligevel føles selerne og samlingen på ryggen tilpas kraftig til, at du ikke er i tvivl om, at de bliver siddende, hvor de skal. Det bedste fra begge verdener.

Af andre små detaljer kan nævnes et par små reflekser bag på lårene og de velkendte røde Castelli-logoer, som er syet ind i stoffet frem for at være printet på for optimal holdbarhed.

På landevejen
Al den teknologi lyder jo fantastisk i et salgskatalog, men det, der virkelig betyder noget, er, hvordan Free Aero RC performer på landevejen. Det korte svar er, at der ikke er noget at komme efter.

Lad mig starte med puden. Den ser ikke ud af meget, og den fylder væsentligt mindre end andre mærkers. Men når du sidder på cyklen bemærker du den ikke efter selv fem-seks timer i sadlen, og det er vel i virkeligheden det, vi allerhelst vil opleve. At du ikke tænker over, at du har siddet længe på cyklen.

Jeg har også været så heldig at teste Premio Black Bibs, og de føles lettere og mere fleksible i materialet end Free Aero RC. Til gengæld yder Free Aero RC langt bedre støtte og muskelkompression, og de sidder som limet på benene på den gode måde.

Jeg har af gode grunde ikke testet aerodynamikken, men der er i hvert fald ikke noget i materiale eller pasform, som tager ekstra vind. Måske kunne jeg ønske mig, at materialet var en anelse mindre kraftigt eller tykt, om man vil. Det kunne forbedre fleksibiliteten og ventilationen yderligere, men ville måske koste lidt på kompressionen.

På trods af selernes meget minimalistiske design har de en god struktur, og de holder meget effektivt shortsene sikkert på plads, uden at der er nogen ubehagelige trykpunkter.

Læs også: Velomore tester trøje og shorts fra Universal Colours

Samme lækre komfort har de laserskårne ender af buksebenene, der til fulde lever op til idéen om, at du ikke skal bemærke dem. Det eneste minus er, at stoffet kan bevæge sig et par millimeter frem og tilbage, når du træder, så det kan være svært at holde din tan-line ultraskarp.

Læs også: Velomore tester Castelli Beta RoS jakke

En sidste lækker detalje er den laserskårne kant ved maven. Her virker materialet ekstra fleksibelt, og samtidig sidder kanten tilpas lavt placeret til, at det er super nemt, når du skal lade vandet.

Facit
Castelli Free Aero RC Bibs er det ultimative par bib shorts til den seriøse motionist, der ikke stiller sig tilfreds med mindre end det bedste. Uanset om du selv kører cykelløb eller ej, får du her glæde af samme materialer og pasform som de kræsne WorldTour-ryttere. Ifølge Castelli går der 28 prototyper forud for det færdige produkt. Den teknologi og udvikling koster, og det kan ses på prisskiltet, men resultatet er absolut også derefter.

Info
Vurdering: 5/6
Farver: Sort, grå og mørkeblå
Størrelser: XS, S, M, L, XL, XXL, XXXL
Pris: 1.349 kr.
Info: www.castelli.com

Test: Rapha Cargo Bib Shorts

Posted on: marts 18th, 2022 by Jens Brahe Pedersen No Comments

Engelske Rapha er kendt for deres eksklusive design, høje kvalitet og dertil hørende priser – men de kan mere end det. Rapha Carbo Bib Shorts er nemlig i en klasse for sig.

Rapha behøver næppe en introduktion. Firmaet har været i gamet længe men er de senere år blevet for cykelryttere, hvad Levis og Diesel var for teenagere i 90’erne: Noget nær et musthave for at opnå social accept. Der kan være stærke følelser forbundet med valg af cykeltøj, og det kan diskuteres, hvor prisen for funktionalitet og mode begynder og ender. Det kommer denne test ikke til at handle om, for Rapha viser med deres Cargo Bib Short, at de kan levere både kvalitet og design til en konkurrencedygtig pris. 

Design

Du er ikke i tvivl, om hvor disse shorts er fra, når du ser dem, men det er gjort på en enkel og diskret måde uden pink striber. Under netlommerne sidder på hver side et silikonelogo, der er synligt på afstand og tilmed giver friktion, så du ikke taber ting. Den sorte farve er helt gennemgående i både stof og pude. Selve puden er enkel med en aflastende rille og fine, tætte syninger. Den nederste del af benene har en velsiddende silikonemanchet, der sikrer, at shortsne sidder til. Selerne er behagelige og af en passende bredde, der ikke generer. Livet på shortsne har en passende højde, til når naturen kalder, men man kommer heller ikke ufrivilligt til at vise navle. 

Der er på hver side af benene to store, rummelige lommer, hvor man kan opbevare gels, barer eller et par løse ærmer etc. Dertil kommer på ryggen et par mindre lommer, der kan bruges til ting, man ikke vil tabe, f.eks. nøgler, betalingskort eller lignende. 

I sadlen 

Rapha Cargo Bib Shorts er superbehagelige og funktionelle. Puden især er meget comfy og nu med knap 700km på bagen har dette ikke ændret sig. 

Shortsne er tilpas lange i benene til at give rummelige lommer men bevirker også at de, takket være de brede siikonemanchetter for enden, sidder godt til. Store, simple lommer er rare i løbssituationer hvor man ikke skal fumle for meget og samtidig giver det større frihed med hvad man vil putte i dem. Lommerne på ryggen er vanskeligt tilgængelige mens man kører så der skal man ikke placere ting man får brug for under et løb. Ikke desto mindre er det et brugbart feature til ting man ikke vil tabe og som ikke skal “slaske” i en ryglomme. Vi har ovenfor nævnt fordelene ved en tilpas taljehøjde. 

Selerne er tilpas brede og føles robuste. Raphas velkendte design der fordeler trykket bredt over skulder og ryg føles ogå rart.  

“Shortsne er tilpas lange i benene til at give rummelige lommer men bevirker også at de, takket være de brede siikonemanchetter for enden, sidder godt til.”
Sort, funktionelt og ingen dikkedarer til en fornuftig pris. 

Facit 

Rapha Cargo Bibshorts er bare et rigtig godt sæt gravelshorts: Pasformen og puden er bare i orden og leverer den komfort, der behøves. Designet er diskret og “no-nonsense” med funktionelle lommer, og de er fede at se på. Til prisen er shortsne et godt køb: God komfort og funktionalitet i et lækkert design til 1.000 kroner må siges at være rimeligt på tidens marked. Sådan, Rapha! 

Specifikationer

Pris: 1.000Kr.

Info: www.rapha.cc

Vurdering: 5*****

Læs mange flere test i vores store testsektion


Fatal error: Uncaught wfWAFStorageFileException: Unable to save temporary file for atomic writing. in /var/www/velomore.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php:34 Stack trace: #0 /var/www/velomore.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php(658): wfWAFStorageFile::atomicFilePutContents('/var/www/velomo...', '<?php exit('Acc...') #1 [internal function]: wfWAFStorageFile->saveConfig('livewaf') #2 {main} thrown in /var/www/velomore.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php on line 34