Cykelsæsonen 2021 er officielt slut, og det er tid til at stille cyklen i garagen, smide benene op og skifte fokus på restitution og basetraining. Men nej! Vinteren er den egentlig sæson. Alt, hvad der går forud, er bare pre-season. Det er nu, der skal trædes til. Det er nu, det gælder, beretter Velomores Zwift-specialist.

Zwift Racing League har med koldt blod slået off-season ihjel! Engang kørte jeg sweetspot, hvis det skulle være rigtig hårdt om vinteren, men det er slut nu.

Nu står den på hardcore væddeløb og en VO2-max, der er højere, end når jeg er bedst om sommeren. Og for mange andre zwiftere står vinteren på lige så hårde intervaller og svedsprøjtende cykelløb online, som sommersæsonen gør derude i virkeligheden.

For mit vedkommende revolutionerede Zwift og WTRL (World Tactical Racing Leagues) sidste efterår vintertræningen ved at skabe den hidtil største løbsserie i e-cykling: Zwift Racing League.

En struktureret løbsserie efter en klassisk pyramidestruktur, hvor hold dyster om enten op- eller nedrykning i faste ligaer. Der køres i afgrænsede sæsoner af otte løb plus to play-off-løb, der afgør den endelige skæbne.

I toppen af pyramiden er den ultimative liga, Premier Division, hvor kun de bedste kan være med og dyste om de prestigiøse sejre og medfølgende pengepræmier. Med andre ord: Vinterens træning og Zwift-løb har lige pludselig fået et helt andet formål og seriøsitet.

Jeg selv kører for e-cykelholdet Danish Bike Riders Race Team (DBR RT), som i denne sæson har domineret førstedivisionen i den afrikanske tidszone. Okay, den afrikanske tidszone, tænker du måske, men det er kun et navn, da det reelt set bare er tidspositionen klokken 19:35, og alle tidspositioner er opkaldt efter en geografisk tidszone.

Med over 5.000 hold fra alle tidszoner har Zwift og WTRL måttet dele de forskellige parallelle ligaer op i tidszoner, både så flere har mulighed for at være med, og så hver tidszone ikke får for mange serier. Der er langt til toppen, hvis du ryger i serie ni eksempelvis. 

NYT UDSTYR GIR VINGER 

I den igangværende ZRL-sæson har vi på DBR RT kørt i nye uniformer. Vi har fået den hvide DBR-trøje i spillet, og som RT-rytter kan vi som de eneste i hele Zwift-universet stolt køre rundt i den trøje. Det giver lidt ekstra at kunne køre rundt i samme trøje i Zwift, som man også sporter på landevejene eller på sporet. Og netop den nye trøje har givet vinger. 

I vores allerførste løb i år, en holdtidskørsel, kørte vi som død og pine og hev lidt overraskende en sejr hjem. Jeg tror, vi alle var lidt oppe at køre over at se et seksmandstog iført den hvide trikot, og på ren adrenalin slog vi flere stærke hold, blandt andre franske Foudre og Canyons udviklingshold. 

Det flotte resultat i åbningsløbet blev fulgt op med et endnu mere imponerende resultat i det efterfølgende pointløb, hvor jeg nappede en flot sejr. Efter et løb hvor hele holdet havde høstet masser af point undervejs, angreb Casper Kaysen og jeg på en rampe cirka to kilometer fra mål, snød feltet og lykkedes med at holde hjem til en sejr til mig og andenplads til Casper. Den anden DBR-sejr i træk. 

Konceptet i Racing League er teambaseret, så du vinder ikke som enkelt rytter. I stedet går sejren til det hold, der scorer flest point undervejs. Det gøres ved at være bedst på de indlagte sprint- eller bakkesegmenter, hvor der er point til de ti første over stregen og de ti hurtigste tider. Men flest point er der at hente på målstregen. 

Med det momentum gik vi ind til det tredje løb fulde af selvtillid og formåede igen at høste point og tage podiet endnu engang med en andenplads for løbet. Martin Larsen vandt løbet foran Lasse Hansen, mens jeg selv blev 10’er i et løb, hvor jeg kun akkurat kunne hænge på med det yderste af neglene. Det viste sig, at en bihulebetændelse var under opsejling. 

Og jeg var ikke den eneste. Stort set hele DBR-holdet var enten på vej ind på sygelazarettet, eller ud af det den efterfølgende uge, hvor vi fik fundet vores bundniveau i et løb, hvor det slet ikke gik vores vej. Ruten var Casse-Patte i Frankrig med en fem minutters stigning, som normalt ligger rigtig godt til mig. 

Men hærget af sygdom eksploderede jeg halvvejs oppe ad bakken. Pulsen gik amok, hver gang jeg kom over 300 watt, og mine ben føltes svage. Resten af holdet led også med sygdom i kroppen, mens Casper Kaysen ikke engang kom til start på grund af tekniske udfordringer. 

Samtidig havde vi vores rookie og young gun Tim Hansen med i sit første løb, og som om det ikke er slemt nok, at man lige skal vænne sig til tempoet i ZRL, faldt hans cykel tilmed af hans hometrainer i spurten. Men på en eller anden måde fik vi alligevel høstet point nok til at hive andenpladsen hjem takket være et ekstremt højt bundniveau. 

ET KOMPLOT OG EN TUR I TØRRETUMBLEREN

Det sjette løb blev det hidtil hårdeste løb denne sæson med en tur rundt på et kort loop i Yorkshire, hvor Mads P. jo blev verdensmester. Ruten havde ikke rigtig noget flad vej, og det mærkede feltet, der blev sprængt til atomer på den brutale stigning halvvejs på omgangen. +15 procent i et par hundrede meter er nok til at smadre folk godt og grundigt en tirsdag aften. 

“Pulsen gik amok, hver gang jeg kom over 300 watt, og mine ben føltes svage. Resten af holdet led også med sygdom i kroppen – Nikolaj Hebsgaard”

Vi havde fire mand med i frontgruppen, men vi klokkede alligevel i det og lod vores værste modstandere køre væk. Canyon og Foudre slap afsted med henholdsvis to og fire mand på anden runde. Jeg holdt hovedet koldt og mente, at de ville komme tilbage. Men 10 sekunder blev til 30, som blev til 60, og så var ulykken sket. 

De fik dog kørt hinanden i sænk, og med et flot lead-out af Lasse Hansen kunne jeg vinde forfølgergruppens spurt om fjerdepladsen foran to stærke Canyon-ryttere. Komplottet mod DBR RT var dog fuldendt, og Canyon og Foudre fik hentet ind på os i klassementet efter en massiv pointhøst. 

I skrivende stund mangler nu kun det ottende løb. Der er spænding til det sidste, da vi efter en hård holdtidskørsel blev treer i London og nu kun fører med tre point ned til Foudre og fire til Canyon. Vi skal køre op til vores bedste, hvis vi skal sikre en af de, måske, to pladser til play-off-løbene. 

SKAL DU MED TIL VM? 

Sideløbende med play-off er der udtagelse til VM. I år har alle chan- cen for at komme til VM i Zwift – okay, langt fra alle, men er du A-rytter eller på niveau, har du et skud i bøssen for at køre med om VM-striber. 

Sidste år afholdt Zwift det første VM i e-cykling under UCI med regnbuestriber og hele molevitten til vinderen. Det skabte uro i Zwift-communitiet, da UCI besluttede at holdstørrelserne skulle fordeles baseret på landevejsranglisten (ligesom ved virkelighedens landevejs-VM), og at det desuden kun var professionelle atleter eller atleter i ADAMS/whereabouts-systemet, som kunne udtages. 

Det gav et noget mudret felt, da hovedparten af verdens bedste Zwiftere ikke er landevejsproffer, og hovedparten af verdens bedste landevejsryttere ikke kører Zwift eller er specielt gode til det. De førende nationer på landevejen er heller ikke nødvendigvis førende i Zwift. 

Eksempelvis er der ingen slovenere i top-200 på ranglisten på Zwift Power. Flere lande fik dog hurtigt indrullet deres bedste Zwift-ryttere i ADAMS, herunder Danmark, som udtog Frederik Muff, Anders Foldager og Nicklas Pedersen, der på daværende tidspunkt alle tre var rangeret som nogle af de bedste Zwift-ryttere i verden. 

De fik dog selskab af Michael Valgren, der mig bekendt ikke rigtig kører løb i Zwift og derfor mangler føling med dynamikken. 

Men i år har UCI og Zwift lyttet til kritikken og åbnet op for muligheden for, at dedikerede Zwiftere kan kvalificere sig til VM. Det sker gennem et udtagelsesløb, hvor de fem bedst placerede ryttere sikrer sig en startplads på deres respektive landshold til VM. 

Der køres i alt fem udtagelsesløb fordelt over fem tidszoner den 27. november for kvinder og den 28. november for mænd. Så 25 pladser er i alt up for grabs. 

Udtagelsesløbet er dog ikke åbent for alle, men er et løb, du skal inviteres til af Zwift og WTRL (som også står bag ZRL). For at blive inviteret til udtagelsesløbet skal du enten have deltaget i ZRL’s Premier Division eller i to ZRL løb eller i to af de åbne kvalifikationsløb, som afholdes her i november. Du kan også inviteres gennem en kombination af ZRL og kvalifikationsløbene. Der er flere muligheder, og du vælger selv. 

Det er en fair måde at invitere communitiet og de bedste Zwiftere med til VM, hvor de ret beset hører til. Formår du at kvalificere sig til VM via en af de 25 pladser, venter der lige så strenge krav som til resten af deltagerfeltet. Du skal blandt andet registreres i ADAMS og dermed udfylde whereabouts. 

Omstændigt ja, men vil du have regnbuestriber, er det, hvad der skal til. Jeg selv modtog min invitation til udtagelsesløbet. Det bliver spændende og sikkert også det vildeste Zwift-løb, jeg har kørt til dato. 

Skulle jeg, mod forventning, gå hen og kvalificere mig, er det både skræmmende og spændende at skulle indrulles i ADAMS. Jeg er i øjeblikket på barsel, så jeg er relativt nem at finde for kontrollanterne.

GENVEJ TIL DRØMMELAND, VAN DER POEL
OG VUELTA’EN

Mon ikke vinter og off-season førhen har været der, hvor drømmene blev skabt hos profferne? Drømme om store præstationer og sejre. Zwift kan føre til store ting, om det så er at pine og plage sig selv hver mandag aften i Premier Division mod verdens bedste zwiftere eller drømmen om at kunne iklæde sig regnbuestriber. 

Zwift kan også opfylde drømmen om en tilværelse som professionel cykelrytter. Og netop den drøm har danske Mads Rahbek muligheden for at realisere netop gennem Zwift. Årets Zwift Academy giver for herrerne igen en kontrakt med Alpecin-Fenix, som sidste år blev vundet af Jay Vine, der i år har kørt blandt andet Vuelta a Espana.

Mads Rahbek fra BHS-PL Beton Bornholm er blandt de fem finalister. Det er sgu sejr kørt! Hvis han vinder, bliver han holdkammerater med Mathieu van der Poel næste år. Ride on Mads! 

Det var en kort status på den døde off-season. Længe leve off-sea- son! Der sker en masse i Zwift, og der er hele tiden nye mål at jagte. I næste magasin kan du formentlig læse mere om, hvordan det gik med kvalifikationen til Premier Division, og om vi lykkedes med at komme i play-off eller smed det hele på målstregen? Og ligeledes med nyt om VM i Zwift. Ride on!