I Velomore #04 kan du læse om 22 af verdens vildeste stigninger. En oversigt til inspiration (eller afskrækkelse) til dine næste bucket list ture. Her på Velomore.dk kigger vi lidt nærmere på stigningerne. Den anden af dem er Col du Galibier.

En af de hårdeste – hvis ikke den hårdeste – og højeste alpestigning. Den hårdeste opkørsel er fra Col du Telegraph-siden, da man først skal over den, før man kan køre videre helt mod toppen. Passet ligger I 2646 meters højde, og den gennemsnitlige stigningsprocent er 6,1 for de 18 kilometer til toppen.

Med sine skaldede skråninger byder Galibier ikke på mange skjul på turen op mod passet i 2646 meters højde. Her kan ingen gemme sig. Turen op i de tynde luftlag er en udfordring for selv den stærkeste rytter og for de flestes vedkommende, har man allerede forceret steghede Col du Telegraphe, eller er klatret op den lange vej fra Briancon eller Bourg d’Oisans ad Col du Lautaret.

Til trods for sin iltfattige top, er Col du Galibier et yndet mål for mange cykelmotionister, der på klare dage kan ane toppen af Mont Blanc fra passet.

Kør den selv
Når de fleste taler om turen op til toppen af Galibier, taler de om turen op fra skisportsbyen Valloire. Men skal du have den helt ”rigtige” tur til toppen, starter man allerede nede i Saint-Michel-de-Maurienne og tager Col du Telegraphe med. Det giver en samlet distance på 35 km og en højdeforøgelse på 2095 højdemeter, med en kort nedkørsel fra toppen af Telegraphe til Valloire.

Col du Telegraphe er ikke nogen hård stigning. Den stiger med 6-8%, men klædt i træer kan stigningen blive voldsomt varm uden en svalende vind til afkøling. De 12 kilometer op til nedkørslen vil for nogen i sig selv være en udfordring, mens det for andre blot er en forsmag hvor der skal holdes igen på kræfterne.

Galibier starter roligt ud og har man sprunget kaffestoppet i Valloire over, kommer man ind på stigningen med fart i pedalerne og kan køre det første lange stykke på stor klinge. Men når vejen begynder at stige med mere end blot 2% efter La Rivine, må de fleste ned på lille klinge.

Herfra handler det om at finde sit tempo og ikke forcere. Selvom benene kan føles gode på de nedre stigningerne, eller den forudgående Telegraphe, bliver man før eller siden straffet af højden for at grave for dybt. Når først man går i rødt i disse luftlag, er det svært at komme tilbage igen.

Læs også: 22 af verdens vildeste stigninger: Alpe d’Huez

Hen mod toppen passerer man tunnelen for motoriseret køretøjer, der ikke kan komme over passer i vintermånederne, men for os cykelryttere slutter Col du Galibier først når vi rammer passet i 2646 meters højde. Herfra kan man trille ned til cafféen ved tunnelen på den anden side og nyde en velfortjent espresso, før turen går tilbage, eller videre til Briancon eller Bourg d’Oissans.

Den alternative
Har man ikke mulighed for at komme til Galibier fra Maurienne, har man to alternative muligheder som køres op ad Col du Lautaret. Toppen nås nemlig også via hovedvejen mellem Grenoble og Briancon på Lautaret, der ligger 7 km under Galibier. Kører man fra Grenoble siden, starter man lidt udenfor Bourg d’Oisans og kører opad i 42 kilometer langs den trafikerede hovedvej. Vejen stiger med mellem 2-9% og man kommer undervejs gennem flere mindre byer. En velfortjent pause kan man tage på toppen af Col du Lautaret, som man kommer til efter 35 km. Når man rammer toppen af Galibier fra Bourg, har man sat 2001 højdemeter ind på kontoen.

Kører man fra Briancon venter der en 36 kilometer lang, konstant opstigning, der først bliver stejl når man kommer ind på selve. Det meste af vejen svinger stigningsprocenterne mellem 1-5%, før det stiger mere konstant med 5% på den sidste halvdel af Lautaret, inden Galibiers 7-9%. Turen fra denne side byder på 1461 højdemeter. 

Uanset hvilken side man bestiger Col du Galibier fra, er der uden tvivl tale om en kraftpræstation, og vi kunne bestemt ikke forestille os at køre alle tre sider på fra bund til top på samme dag.