Karakteristisk for langt de fleste kritiske beskrivelser af ’MAMILS’ (Middle-Aged-Men-In-Lycra) er, at fokus udelukkende er på, hvordan de generer andre trafikanter. Det skorter således ikke på mere eller mindre drakoniske forslag til, hvordan man på forskellig vis bør hæmme – eller bedst – helt umuliggøre dette generende elements udfoldelser. Det er som regel underholdende – men også forstemmende – læsning.

[IMG2]
Splinten og bjælken
Der er altid stor villighed til at se splinten i sin broders øje, men stort set intet blik for bjælken i ens eget. Med det mener jeg, at alle vi, der bevæger os i trafikken, uvægerligt er til gene for de andres udfoldelser. Og det er jo et helt generelt eksistentielt vilkår: ’Helvede, det er de andre’, som filosoffen Sartre sagde. I vores postmoderne sekulære virkelighed, hvor snærende religiøse dogmer og borgerlige moralbegreber er dejligt fraværende, slipper vi altså alligevel ikke helt for begrænsninger i vores personlige udfoldelser, for vi er jo stedse begrænset af vores interaktioner med andre individer, der er lige så optagede af deres frihed, som vi er af vores egen. Og det er altså nu denne evige forhandling med de andre, som begrænser os. Kunne vi dog bare blive af med den, så ville vi i sandhed være frie. Men som de fleste nok kan forstå, er det er en utopi, og hvad gør vi så?

Færdselsloven
Jeg vil mene, at grundreglen i Færdselslovens §3 er et rigtig godt liberalt, eksistentialistisk udgangspunkt:

§ 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af transport-, bygnings- og boligministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen.

§3 
konkretiserer på forbilledlig vis både den udfordring ’de andre’ udgør i trafikken, og måden hvorpå vi bedst løser udfordringen: Ved at vise gensidigt hensyn. Det vil helt konkret sige, at MAMILS bl.a. altid skal være opmærksomme på at holde så langt til højre som muligt og være villige og hurtige til at trække ind på linje, når forfra- eller bagfrakommende køretøjer skal passere. De skal også holde pænt tilbage, når de har vigepligt.
Men det vil også sige, at langsommere cyklister og fodgængere skal vise vise samme hensyn over for de hurtigere MAMILS, og give plads for overhalinger og passage.
For bilister gælder, at de skal lære at tage en dyb indånding og vente tålmodigt på en god overhalingsmulighed og derefter køre i så stor en bue som muligt udenom rytterne.

[IMG3]
Send et smil og en hilsen
Det er det, færdselsloven lægger op til, og det er på denne måde, at vi alle sammen bedst kommer igennem trafikken med mest mulig frihed i behold. Jeg er med på, at det i praksis er vanskeligt og ofte fører til frustrationer og konflikt, men sådan er mennesketilstanden, og det bliver ikke anderledes. Hvor godt du kommer igennem livet, afgøres derfor i vidt omfang af din evne til at håndtere disse frustrationer og konflikter. Jeg har personligt vænnet mig til at smile og vinke energisk til andre trafikanter, som jeg åbenbart kommer i vejen for, eller som kommer i vejen for mig. Jeg kan varmt anbefale denne handlemåde. Det giver en øjeblikkelig følelse af velvære, som jeg blandt andet tror hænger sammen med, at det er et frit valg, jeg træffer i situationen. Dermed udvider jeg øjeblikkeligt den personlige frihed, som splitsekunder forinden var så allerhelvedes begrænset.