Posts Tagged ‘Jonathan Cantwell’

Næsten 200.000 indsamlet til Cantwells efterladte

Posted on: november 9th, 2018 by christianfrese

Cantwell, der kørte for Bjarne Riis i 2012 og 2013, blev efter karrierestoppet i 2014 behandlet for testikelkræft og kæmpede desuden med en psykisk sygdom, som eftersigende fik australieren til at tage sit eget liv bare 36 år gammel. Onsdag blev der så startet en indsamling på gofundme.com som støtte til Cantwells efterladte inklusiv australierens to børn med håb om at indsamle 50.000 dollars.

[REL1]

Her næsten 48 timer efter oprettelsen af indsamlingen er det samlede beløb oppe på næsten 30.000 dollars eller godt 190.000 danske kroner.

Kendte navne fra cykelsporten som Simon Gerrans, Jay McCarthy, Cameron Wurf, Koen de Kort, Michael Hepburn, Stuart O´Grady, Christian Van de Velde og Robbie McEwen er blandt dem, som har været inde og donere. Også danske Troels Vinther og Michael Mørkøv har doneret penge til Cantwells efterladte. 

Du kan støtte Cantwell-familien her: 
https://www.gofundme.com/thejonathancantwellfamilyfund

Tidligere Saxo Bank rytter død i en alder af 36 år

Posted on: november 7th, 2018 by louisejohansen

Den tidligere nationale mester kørte de fleste af hans professionelle år på diverse kontinental hold. Men tilbage i 2012, tog Bjarne Riis ham ind på Saxo Bank, han kørte for holdet i to år før han tog sin sidste sæson på kontinental holdet drapac. Mens han kørte for Saxo Bank nåede han at deltage i Tour de France en enkelt  gang, han kom på en enkelt etape i mål som nummer seks.

På sejers listen har sprinteren også to sejre i Herald Sun Tour i 2009. På sit første år hos Saxo Bank sprintede han sig til to sejre i Tour of Taiwan.

Efter han stoppede sin aktive karriere begyndte han at dyrke triatlon, hvor han blandt andet repræsenterede Australien i september. Han sluttede som nummer 10, i sin aldersgruppe – skriver cyclingtips.com

Efter afslutningen på sin karriere gennemgik Cantwell behandling for testikelkræft. Han døde natten til tirsdag. Dødsårsagen er ikke oplyst.

De tyske konger mødes Down Under

Posted on: december 21st, 2013 by MSF

Selvom begge ryttere stillede til start ved sidste års udgave af Tour of Down Under, blev det aldrig den topduel mellem to af verdens bedste sprintere, man kunne have håbet på, men Marcel Kittel og Andre Greipel får nu chancen igen, når de mødes i 2014 udgaven af Tour of Down Under. Der er i den grad grobund for nogle heftige dueller, når de to spurtkonger smadrer pedalerne rundt på de afgørende meter, da hele 4 af de 6 etaper er flade.

Andre Greipel vandt tre etaper i sidste års udgave, mens Kittels bedste placering var en 6. plads, men Kittels enorme udvikling og flotte præstationer i denne forgangne sæson giver tro på et mesterligt opgør. Skulle det ske, at de to tyske maskiner ikke har fundet formen efter julen, er der dog flere hurtige folk i kulissen, der er klar til at tage kampen op i spurten. Her kan blandt andet nævnes Elia Viviani (Cannondale), Matt Goss (Orica-GreenEdge) og Geraint Thomas (Team SKY), der vandt sidste års pointtrøje et point foran Greipel. Ligeledes stiller Trek Factory op med Danny Van Poppel, og det australske prokontinentalhold Drapac har den nuværende Riis rytter Jonathan Cantwell med som kaptajn, og de har store ambitioner om at være det mest angrebslystne hold i løbet.

Udover de mange sprinterdueller mellem nogle af feltets hurtigste ryttere, kan cykelfans dog også se frem til opgøret mellem to af Australiens mest prominente cykelnavne. Både Richie Porte og Cadel Evans, der begge formodes at køre Giroen den kommende sæson, stiller til start, og når der kommer lidt procenter på ruten, kan man håbe, at de begge vil spille lidt med musklerne forud for opgøret i Italien. 

Dermed ser det ud til at cykelfans godt kan glæde sig til at skyde sæsonen i gang når årets første World Tour løb, løber af stablen den 21.-26. januar, og det bliver helt bestemt ikke kedeligt, når de australske landeveje skal køres tynde af et buldrende cykelfelt.

Riis-sprinter skal lede australsk hold

Posted on: december 21st, 2013 by Ole Obitsø

Når Jonathan Cantwell næste år skifter til det australske hold Drapac, bliver det for at være kaptajn.

Og den snart forhenværende Bjarne Riis-sprinter på Team Tinkoff-Saxo kan allerede vise, at han fortjener den tjans, når holdet i år stiller op i Tour Down Under.

Som det første professionelle kontinentalhold nogensinde har Drapac nemlig fået et WildCard til det australske WorldTour-løb. Cantwell skal dog ikke vente, at der udelukkende bliver kørt for ham i løbet.

– Alle ved, at Jonathan Cantwell er hurtig, men Drapac kommer med et meget afbalanceret hold til løbet, siger Drapacs sportsdirektør Henk Vogels.

– Vi vil gå efter at blive det mest offensive hold i Tour Down Under og vil forsøge at gribe hver eneste chance, vi får.

Udover Jonathan Cantwell kører Travis Meyer, William Clarke, Bernard og Wesley Sulzberger, Darren Lapthorne og Thomas Palmer også løbet for Drapac.

Cantwell forlader Saxo-Tinkoff

Posted on: oktober 2nd, 2013 by NH

Det kommende australske prokontinental-hold, Drapac Pro Cycling, er i gang med at forstærke truppen til næste års indtræder på cykelsportens næst bedste niveau. Blandt de nye ryttere er Jonathan Cantwell, der forlader Saxo-Tinkoff.

Den australske sprinter skal primært bidrage med sin erfaring fra World Touren og bliver samtidig en af holdets sikre kaptajner.

– Til vores første år tilbage i prokonti-rækken, er det vigtigt at finde den rette balance mellem erfaring og ungdom. Med Jonathan vi en vinder og en som kan bidrage med værdifuld viden fra World Touren, siger holdmanager Jonathan Breekveldt til cyclingnews.

– Dette handler om mig, der griber chancen når den præsenterer sig. Med 31 år har jeg stadig et par gode år foran mig, forhåbentlig de bedste. Forhåbenligt kan jeg give det jeg har lært, videre til de unge ryttere på Drapac og jeg vil elske at være i en mentor rolle, siger Cantwell.

Blandet de unge ryttere som Cantwell skal være mentor for, er den nu forhenværende Christina Watches-Onfone australier, Jordan Kerby, der vil køre sit sidste år som U23-rytter for Drapac.

I løbet af sine to sæsoner på Saxo-Tinkoff, nåede Cantwell blot at hente to sejre. Det skete i på 4. og 7. etape af Tour de Taiwan, tilbage i 2012.

Saxo: Samlet andenplads giver moral

Posted on: august 31st, 2013 by ML1

Danske Team Saxo-Tinkoff var i dag ganske tæt på at tage den samlede sejr i 2.1-løbet World Ports Classic, der blev oprettet sidste år og køres over to etaper mellem de to store havnebyer Rotterdam og Antwerpen i henholdsvis Holland og Belgien.

Holdets 31-årige australier Jonathan Cantwell blev nummer fem på første etape og sad på anden etape med i et udbrud, der skulle vise sig at holde til mål. Cantwell havde derfor en gylden mulighed for at vinde det samlede løb. 

Med sig i udbruddet havde Cantwell endda holdkammeraterne Jonas Aaen og Marko Kump. Desværre kørte Cantwell en dårlig spurt og blev blot nummer ni på etapen. Han måtte således nøjes med World Ports Classics samlede andenplads – to bonussekunder fra vinderen Nikolas Maes fra Omega Pharma-Quick-Step.

– Det var en meget hård etape, hvor feltet simpelthen krakelerede bagfra, men vi sad med tre ryttere i udbruddet, og det sender under alle omstændigheder et signal om vores bredde på holdet. Jonas og Marko arbejdede rigtig flot for Johnny i finalen, hvor de holdt et højt tempo, fortæller sportsdirektør Steven de Jongh ifølge teamsaxotinkoff.com.

Belkin-rytteren Maarten Tjallingii kørte væk fra udbrydergruppen i finalen og vandt etapen, men hollænderen var aldrig en trussel for Saxo-Tinkoff.

– Vi vidste, at vi ikke behøvede at hente ham for at vinde samlet, så drengene arbejdede for at undgå flere angreb fra gruppen, og det lykkedes. Desværre lykkedes det ikke at komme ind på andenpladsen i spurten, hvilket var nødvendigt for at vinde samlet, men som sportsdirektør er jeg absolut tilfreds med indsatsen. Det giver god moral til de kommende opgaver.

Saxo-Tinkoff tabte på bonussekunderne

Posted on: august 31st, 2013 by velo_admin

2. og sidste etape af det nye løb World Ports Classic i Holland blev i dag kørt på en relativt flad etape. Og da supersprintere som Andrei Greipel, Kenny van Hummel og Marcel Kittel var til start, lignede det et opgør mellem feltets hurtigste folk. Det forhindrede dog ikke årets nummer 2 fra Post Danmark Rundt, Lars Bak, i at sætte et angreb ind i slutningen af etapen, hvilket endte med at blive afgørende. 

Sammen med blandt andet Jonas Aaen Jørgensen fra Team Saxo-Tinkoff angreb han, men endte med at sidde alene i spidsen af løbet. En stor forfølgergruppe på 14 mand fandt sammen foran feltet, og med 30 kilometer til mål havde Lars Bak 30 sekunder til gruppen og 48 til feltet, hvor førertrøjen Jelle Wallays sad. 

Det blev dog hurtigt klart, at sejren skulle fordeles mellem udbryderne, da feltet stoppede jagten, og forspringet hurtigt voksede til over 3 minutter. I udbryddergruppen var Lars Bak blevet hentet, og i stedet var Maarten Tjallingii stukket af. I fronten af udbruddet sad Saxo-Tinkoff og arbejdede hårdt, da de både havde Jonas Aaen Jørgensen, Jonathan Cantwell og Marko Kump med.

De havde alle tre en god chance for at tage den samlede sejr, såfremt hollænderen ikke fik et for stort hul. De skulle bare sørge for at være blandt de forreste i spurten, hvilket var meget sandsynligt, da Jonathan Cantwell allerede dagen før havde vist gode ben. 

Tjallingii formåede dog at holde resten af udbruddet foran sig med få meter til slut, og han tog dermed sejren. På trods af Saxo-Tinkoffs hårde arbejde, så endte Cantwell med ikke at kunne blande sig i spurten, og derfor fik det danske hold ikke nogen samlet sejr med hjem, da belgiske Nikolas Maes fik bonussekunder på stregen, og derved tog den samlede sejr. 

Etaperesultat:
1. Maarten Tjallingii (Team Belkin)
2. Frederique Robert (Lotto Belisol) 0:03
3. Nikolas Maes (Omega Pharma – Quick-Step)
4. Alexander Porsev (Katusha)
5. Jonas Vangenechten (Lotte Belisol)
6. Wouter Mol (Vacansoleil – DCM)
7. Maarten Wynants (Team Belkin)
8. Roy Curves (Argos – Shimano)
9. Jonathan Cantwell (Saxo-Tinkoff)
10. Reiner Honig (Crelan-Euphony)

Samlet stilling: 
1. Nikolas Maes (Omega Pharma – Quick-Step)
2. Jonathan Cantwell (Saxo-Tinkoff) 0:02
3. Reiner Honig (Crelan-Euphony) 
4. Alexander Porsev (Katusha) 0:03
5. Roy Curves (Argos – Shimano) 0:04
6. Wouter Mol (Vacansoleil – DCM)
7. Tristan Valentin (Cofidis)
8. Stig Broeckx (Lotto Belisol) 
9. Marko Kump (Saxo-Tinkoff Bank) 0:15
10. Jonas Vangenechten (Lotte Belisol) 0:30

Saxo-Tinkoff: Besynderlig etape

Posted on: august 30th, 2013 by NH

En besynderlig etape, sådan beskriver Saxo-Tinkoff sportsdirektør Steven de Jongh første etape af World Ports Classics, der blev vundet af belgiske Jelle Wallays.

Årsagen til dette skal findes i Wallays vej til mål. Undervejs på etapen blev udbruddet ledt den forkerte vej, alligevel lykkedes det for Topsport Vlaanderen-rytteren at holde feltet stangen, til stor beundring for de Jongh.

– Det var en lidt besynderlig etape, fordi udbruddet blev ledt ind på den forkerte vej, mens feltet kørte den oprindelige rute, og derfor fik udbryderne altså en stor fordel i afslutningen. Wallays kørte dog en meget stærk finale, og var uanset den prekære situation meget svær at hente for sprinterne, siger de Jongh i en pressemeddelelse.

Alligevel havde Saxo-Tinkoff en god etape, hvor holdet fik placeret Jonathan Cantwell i spurten, med en femteplads til følge. En godkendt indsats, modstanden taget i betragtning.

– Vores drenge fik placeret Johnny i en rigtig god position i spurten, og en femteplads i dette skrappe selskab, kan vi være godt tilfredse med. I morgen venter sandsynligvis en sprinteretape, men meget kan ske i sidevinden

Cantwell: ‘Prøver igen’

Posted on: juli 5th, 2013 by NH

Jonathan Cantwell (Saxo-Tinkoff) fortsatte fortsatte holdets stime af sekundære placeringer, da han på dagens etape i Østrig Rundt, spurtede sig til en tredjeplads. Med Østrig Rundt værende sit første løb, siden styrtet i Tour of California, var australieren en glad mand, ovenpå sit gode resultat, der kom i hus takket være kammeraternes beskyttende arbejde, dagen igennem.

– Det var en hektisk dag i dag, da der var en del sidevind, og flere hold forsøgte at splitte feltet i vinden, men vi holdt virkelig godt sammen, og mine holdkammerater kørte hele tiden omkring mig, så jeg kunne spare på kræfterne til finalen, siger Cantwell i en pressemeddelelse.

– Der var et styrt på den sidste kilometer, men vi klarede at komme udenom, og i spurten blev jeg så treer. Det er mit første løb siden Tour of California, hvor jeg havde et slemt styrt, så jeg er naturligvis tilfreds med at være kommet godt igen.

Målet er nu endnu et forsøg på, at spurte sig til sejren, når der på søndag igen er lagt op til sprinter-duel.

– I morgen venter en enkeltstart over 24 kilometer, men på søndagens sidste etape af løbet går jeg atter efter sejren, lyder det lovende fra Cantwell.

Cantwell på podiet i Østrig

Posted on: juli 5th, 2013 by NH

6. etape af Østrig Rundt var tæt på at give succes til Saxo-Tinkoff. Den australske sprinter Jonathan Cantwell, kørte sig ind på etapens tredjeplads.

Desværre for Cantwell, og Saxo-Tinkoff, blev han slået af Simone Ponzi (Astana) og Gerald Ciolek (MTN-Qhubeka), der trillede først over stregen, og dermed tog endnu en triumf til det sydafrikanske-mandskab.

Undervejs på etapen var løbets førende rytter, Kevin Seeldrayers (Astana), involveret i hele to styrt. I det første styrt udgik Stefan Denifl (IAM) med et brækket kraveben. Det næste styrt skete i forberedelserne til spurten. Heldigvis for Seeldrayers, var det indenfor 3 kilometer mærket, belgieren bevarer derved sin samlede føring, men bar tydelige tegn på et forslået knæ.

Etape resultat:
1 Gerald Ciolek, MTN-Qhubeka,
2 Simone Ponzi, Astana, 00,00
3 Jonathan Cantwell, Saxo-Tinkoff,
4 Tosh van der Sande, Lotto Belisol,
5 Fabio Felline, Androni Giocattoli,

Samlet resultat:
1 Kevin Seeldrayers, Astana,
2 Riccardo Zoidl, Gourmetfein Simplon, 00,52
3 Alexandr Dyachenko, Astana, 01,04
4 Dries Devenyns, Omega Pharma-QuickStep, 01,45
5 Nicolas Edet, Cofidis, 01,47

Cantwell måske ude af California

Posted on: maj 14th, 2013 by NH

Nattens etape i Tour of Calfornia blev en hård omgang med ekstreme varmegrader.

Men for Saxo-Tinkoffs sprinter Jonathan Cantwell, blev etapen ekstra hård efter at han var en tur nede og smage på asfalten, hvorfor hans fortsatte deltagelse i løbet nu er truet.

– Desværre styrtede Johnny undervejs og mistede en del hud ved mødet med asfalten. Men han gennemførte etapen, og vi må nu tage stilling til, om han kan fortsætte løbet i morgen, fortæller sportsdirektør Tristan Hoffman i en pressemeddelelse.

Saxo-Tinkoff: Rart at starte på den måde

Posted on: marts 23rd, 2013 by JC
Team Saxo-Tinkoff var med fremme på dagens første etape i Criterium International, da sprinteren Johnny Cantwell blev nummer tre efter Theo Bos og Nacer Bouhanni. Australieren udnyttede at etapen kun var 89 kilometer lang, og samtidigt havde han fået en fri rolle til at forsøge sig i dag, mens det meste af holdet fokuserede på Michael Rogers, der har klassementsdrømme i løbet.
– Det er rart at starte løbet på denne måde. Johnny havde en fri rolle i dag, så han kunne køre med i spurten, mens de andre støttede op om Michael (Rogers), så han brugte så få kræfter som muligt inden eftermiddagens enkeltstart, hvor også Manuele (Boaro) kan få lov at give den fuld gas, lød det fra sportsdirektør, Philippe Mauduit.
Enkeltstarten køres senere i eftermiddag, og den er syv kilometer lang. Her er Michael Rogers og Manuele Boaro to af favoritterne, men samtidigt må man forvente hård konkurrence fra Richie Porte og Chris Froome fra Team Sky.
I morgen afgøres løbet med en bjergetape. Michael Rogers blev nummer tre i løbet i sidste sæson, hvor Cadel Evans vandt. 

Cantwell lukket inde i finalen

Posted on: februar 7th, 2013 by JC
Team Saxo-Tinkoff satsede på dagens etape i Qatar på australske Johnny Cantwell. Derfor var Daniele Bennati sat til at levere Cantwell i den bedst mulige position før den sidste kilometer.
Den opgave lykkedes for det danske hold, men Cantwell blev desværre lukket inde i selve spurten, og han nåede således derfor ikke at komme helt frem i spurten. 
– Drengene arbejder rigtig godt sammen om at bringe Johnny (Cantwell) frisk frem til afslutningen, hvor Daniele (Bennati) afleverer ham på Cavendishs hjul ved kilometermærket. Desværre bliver han lukket lidt inde i selve spurten og mister sin ellers gode position.
Det blev i stedet til en 16. plads for Johnny Cantwell, mens Mark Cavendish vandt løbet. Den bedste Team Saxo-Tinkoff-rytter er danske Jonas Aaen Jørgensen, der befinder sig på løbets 25. plads, 51 sekunder efter Mark Cavendish.

Saxo-Tinkoff: Cantwell lukket inde

Posted on: januar 20th, 2013 by JC
Team Saxo-Tinkoff sad fint repræsenteret på dagens People’s Choice Classic-kriterium, men da spurten skulle køres, var det uden Team Saxo-Tinkoffs sprinter, Jonathna Cantwell, der var et stykke efter Greipel.
– Takashi placerede Johnny helt i oppe i fronten af feltet på de sidste 500 meter, men i det sidste sving inden opløbet, blev han lukket lidt inde, og han kunne blot se til, at Lotto-mandskabet bar Greipel frem og tog sejren. Men alle er meget motiverede for at komme i gang med sæsonen, og jeg håber selvfølgelig på et topresultat i løbet, fortalte Team Saxo-Tinkoff’s sportsdirektør, Fabrizio Guidi efter løbet.
Team Saxo-Tinkoff skal på tirsdag deltage i Tour Down Under. Her består holdet af Jonathan Cantwell, Chris Anker Sørensen, Manuele Boaro, Christopher Juul-Jensen, Jay McCarthy, Takashi Miyazawa og Timmy Duggan. Chris Anker Sørensen har udtalt, at han går efter at starte sæsonen bedst muligt.

Cantwell: En ære at køre Touren

Posted on: december 29th, 2012 by ap

I sin debutsæson på Team Saxo-Tinkoff kørte Jonathan Cantwell sig til en plads på Tour de France-holdet, og det er også denne oplevelse, der har været den største i denne sæson. Det fortæller Cantwell i et interview på holdets hjemmeside.

– For mig personligt var det at få lov at køre Tour de France. Det er en ære at få lov at køre verdens største løb, og det at blive udvalgt til truppen var både en overraskelse og en personlig sejr. Vi var en god og sammentømret gruppe ryttere, der kom af sted til Touren. Vi havde det sjovt sammen, og sammenholdet gjorde uden tvivl vores præstation bedre, siger australieren.

I løbet af 2012-sæsonen har Cantwell kørt først over stregen to gange. Det skete på 4. og 7. etape af Tour de Taiwan, men det er massespurterne fra Tour de France, som der bliver husket mest tilbage på.

– Jeg vandt to etaper i Tour de Taiwan, hvilket var en god start på året for mig. Det gav mig masser af selvtillid og gåpåmod fra begyndelsen af sæsonen. Men som en debutant i løbet var det også en stor oplevelse af blande sig i massespurterne i Touren, hvor det dog kun blev til en sjetteplads, fortæller Saxo-Tinkoff-rytteren.

Den australske sprinter får debut den 22. januar på hjemmebane, når Tour Down Under begynder. Læs hele interviewet på holdets hjemmeside.

Cantwell jagter klassikersejr

Posted on: august 12th, 2012 by velo_admin

Det har taget sin tid for Jonathan Cantwell, men nu er han endelig en del af UCIs WorldTour.

Den nyprofessionelle Saxo Bank-rytter har længe forsøgt at få sin store chance, men gang på gang har han mødt et utal af forhindringer – senest da det storsatsende australske mandskab Pegasus aldrig blev til virkelighed.

Det betød en retur til den amerikanske cykelscene for den nu 30-årige australier. Året efter røg han dog, efter stor overtalelse fra sportsdirektørerne Bradley McGee og i særdeleshed Nick Gates, til Saxo Bank-Tinkoff Bank. Det har vist sig at være en ganske fin succes for Cantwell, der har taget to sejre i blåt og i alt har kørt 13 top 10-placeringer hjem, inklusive en sjetteplads på en etape i sit første Tour de France.

– Jeg sluttede Touren i ganske god form. Mange ryttere kommer smadrede ud og er nødt til at tage en lang pause fra cyklen. Jeg havde et par dages pause, men jeg er ganske sikker på, at jeg vil være god i de kommende løb, fortæller Cantwell til cyclingnews.com.

Går efter spurtklassiker
Den gode form gør, at Cantwell ikke har planer om at pakke sin sæson, der allerede startede med Tour Down Under i januar, sammen lige nu. Australieren vil i stedet forsøge at veksle nogle af de mange top 10-placeringer til en sejr, der er lidt større, end de to etaper han har taget i Tour de Taiwan.

Det skal ske i den tyske semiklassiker Vatenfall Cyclassics, der køres den 19. august. Cantwell har aldrig tidligere kørt løbet, men rådet af sin mentor Nick Gates, har Cantwell besluttet sig for, at han der vil kunne konkurrere med verdens bedste.

– Nick siger, at dette løb er perfekt til mig. Der er et par små bakker i det, men det skulle være til at klare, lyder det fra australieren.

Vil fortsætte på Saxo Bank
De mange flotte resultater har endnu ikke resulteret i en ny kontrakt for Jonathan Cantwell. Han ved derfor ikke, om karrieren vil fortsætte på WorldTouren næste år, men han håber det – og sker det, skal det helst være på Saxo Bank-Tinkoff Bank under Bjarne Riis. 

– Mit førstevalg ville være at blive her hos Bjarne og Nick, fordi jeg er en loyal rytter, og de har givet mig den chance som de første overhovedet. Så jeg ville helt sikkert elske at blive på holdet.

Saxo Bank-rytter tæt på fransk sejr

Posted on: august 2nd, 2012 by ap

Team Saxo Bank-Tinkoff Banks hurtige australier, Jonathan Cantwell, var tæt på at tage sejren på 1. etape af det franske etapeløb, Paris-Corrèze, som blev kørt onsdag. Løbet slutter torsdag med 2. etape.

Etapen sluttede efter 168 kilometer i en massespurt, hvor det kun var britiske Adam Blythe (BMC Racing Team), som var hurtigere end Saxo Bank-rytteren. Belgiske Kevyn Ista (Accent Jobs – Willems Veranda) blev nummer tre.

Bedste dansker blev australierens holdkammerat Jonas Aaen, som sluttede på 20. pladsen.

Resultat
1 Adam Blythe (BMC Racing Team) 4:03:51
2 Jonathan Cantwell (Saxo Bank – Tinkoff Bank)
3 Kevyn Ista (Accent Jobs – Willems Veranda)
4 Alessandro Bazzana (Team Type 1-Sanofi)
5 Nikolay Trusov (RusVelo)
6 Evaldas Siskevicius (La Pomme Marseille)
7 Zakkari Dempster (Endura Racing)
8 Mickaël Delage (FDJ-Big Mat)
9 Jure Kocjan (Team Type 1-Sanofi)
10 Arnaud Demare (FDJ-Big Mat)

20 Jonas Aaen Joergensen (Saxo Bank – Tinkoff Bank)
85 Christopher Juul Jensen (Saxo Bank – Tinkoff Bank)
91 Kasper Klostergaard (Saxo Bank – Tinkoff Bank)
92 Troels Ronning Vinther (Saxo Bank – Tinkoff Bank)

Cantwell har måske brækket anklen

Posted on: juli 9th, 2012 by velo_admin

Bjarne Riis’ drenge har været forholdsvis forskånet for uheld i årets Tour de France.

Endnu har ingen af Saxo Banks ryttere måtte sige farvel til løbet, selvom både Nicki Sørensen og Jonathan Cantwell har været i asfalten og nu kører rundt med skader. Nicki Sørensen har forstuvet sin ene hånd, men kommer igennem løbet. Det regnet Cantwell også med at gøre, selvom den australske debutant kører rundt med noget større skader end Nicki.

– Jeg har haft tre styrt. Et på venstre side og to på højre. Min ankel er stadig voldsomt forbundet. Knoglen er virkelig medtaget. Lægen siger endda, at der kan være et enkelt brud. Det gør mere ondt at gå end at cykle, og det er godt. Det her er Tour de France og så kan man holde til mere, fortæller Cantwell, der har en enkelt 6. plads i en af Tourens massespurter i år, til tour.tv2.dk.

Svær enkeltstart
Cantwell havde bestemt ikke nogen nem dag på enkeltstarten til Bescanson til i dag. Det er der dog indtil videre ingen ryttere, der har haft, og Cantwell er derfor ganske tilfreds med sin egen præstation, der lige nu placerer ham som nummer 128, mere end 7 minutter efter Fabian Cancellara

Der var lidt vind, og nogle uventede stigninger, så det var ikke let. Jeg er ikke specialist i enkeltstart. Jeg kørte på lidt under en time, og det er ikke så dårligt for mig.  Jeg havde i baghovedet, at jeg skal spare energi til dagene, der kommer.

Cantwell: Mere ærgerlig end forslået

Posted on: juli 5th, 2012 by velo_admin

Saxo Banks spurtduo, JJ Haedo og Jonathan Cantwell, har endnu ikke fået chancen for at arbejde sammen i en ren spurt i Tour de France. Det har styrt på styrt forhindret, og i dag var det ved at gå helt galt for de to.

Garmins Tyler Farrar røg en tur af cyklen og rev Jonathan Cantwell samt Tourens grønne trøje, Peter Sagan, med sig. Heldigvis slap JJ Haedo, der sad på Cantwells hjul, akkurat forbi og kunne i sidste ende tage etapens tredjeplads. Uheldet så voldsomt ud, men Cantwell kan efterfølgende selv fortælle, at det mest af alt var den missede chance for at køre et leadout for Haedo, der gjorde ondt på krop og sjæl efter styrtet.

– Jeg er mere ærgerlig end forslået efter styrtet i dag, hvor jeg virkelig lå i en ønskeposition efter Sagan, men pludselig ville en rytter ind imellem og så lå vi med ét på fortovet. Det viser, hvor hektisk løbet er, da rytterne tager risici, de normalt ikke tager, og det koster styrt som i dag, siger Cantwell til Saxo Bank-Tinkoff Banks hjemmeside.

– Heldigvis kører JJ en rigtig stærk spurt og en tredjeplads er helt sikkert værd at tage med, men jeg tænker, at det kunne være blevet til mere, hvis jeg havde været med ham hele vejen. Derudover er jeg bare enormt motiveret for at køre dette løb.

Enormt at køre Touren
Cantwell, der er debutant i verdens største cykelløb, kan samtidig fortælle, at hele oplevelsen indtil videre har været overvældende, med mange flere tilskuere og meget større mediepres.

– Ved holdpræsentationen stod jeg helt stille, men min puls lå på omkring 120 slag i minuttet, og adrenalinen ruskede rundt i kroppen på mig. Der er masser af tilskuere og overraskende mange australiere i Frankrig, og det er med til at gøre oplevelsen endnu større. Trods slaget i dag glæder jeg mig til at få chancen igen til at lave et topresultat, siger den uheldige australier, der blev nummer 6 på gårsdagens etape.

Om Cantwell: Klar igen i morgen

Posted on: juli 5th, 2012 by velo_admin

Det så voldsomt ud – selv for de der sad i feltet – da Saxo Bank-Tinkoff Banks australske sprinter Jonathan Cantwell kort før mål i fuld fart røg en tur i asfalten på dagens etape i Tour de France.

Umiddelbart bekymrede man sig på holdet meget om Cantwells situation, man meldingen fra australieren var allerede efter kort tid, at han var i stand til at køre videre. Det er han, ifølge sportsdirektør Nicholas Gates også i morgen, og så er det bare op hesten igen.

– Desværre måtte Johnny (Cantwell, red.) en tur i asfalten, da det store styrt skete, og han fik sig nogle asfalthilsner på kroppen, men det er ikke værre, end at han er klar igen i morgen, hvor vi kører efter samme opskrift, lyder det fra Gates i en pressemeddelelse.

Samtidig falder der også en buket roser af til dagens tredjeplacerede rytter, holdets argentinske sprinter Juan José Haedo. Det var den indtil videre bedste etapeplacering for Saxo Bank i løbet, og resultatet kunne praktisk talt ikke have været bedre.

– Det var en perfekt afslutning i dag fra JJ. Han sad, hvor han skulle i finalen, og han kører fuldstændigt pletfrit på de sidste 2,5 kilometer af etapen. Han mangler måske lige den allersidste punch i benene til at nå forbi Greipel og Goss til sidst, men jeg er bestemt tilfreds med præstationen fra ham og hele holdet, fortæller Gates.

Jonathan Cantwell tilbage i maj

Posted on: april 7th, 2012 by ap

I onsdagens semiklassiker Scheldeprijs var Team Saxo Banks australske Jonathan Cantwell en af de ryttere, der røg i asfaldten i det silende regnvejr. Efterfølgende fik australieren konstateret en punkteret lunge, som krævede en operation. Men nu er han på vej tilbage, og han håber på at være tilbage i maj, hvor han skal køre Fire dage ved Dunkerque.

– Positive nyheder fra dagens besøg på hospitalet. De fjernede lungemaskinen, og nu fungerer min lunge af sig selv. Lægerne sagde, at jeg skulle være i stand til at tage hjem på tirsdag og forhåbentligt på hometraineren fredag. Desværre kan jeg ikke rejse i luften, så jeg er nød til at tage toget, så Tyrkiet Rundt er taget af mit program. Mit næste løb skulle blive Fire dage ved Dunkerque, skriver han på sin hjemmeside.

Det danske hold måtte efter onsdagens styrt sande, at Cantwell ikke var i stand til at køre Paris-Roubaix, hvor de må undvære ham. I stedet ser det ud til, at han får comeback i Fire dage ved Dunkerque, som køres fra den 4. til 8. maj.

Saxo-rytter med punkteret lunge

Posted on: april 5th, 2012 by JC
Team Saxo Bank er fortsat plaget af utallige uheld. Senest gik det udover Jonathan Cantwell i årets Scheldeprijs, hvor han, efter at være kørt over målstregen, kolliderede med en fotograf. Saxo Bank bekræfter, at der er tale om en lunge, der er kollapset. 
– Johnny (Cantwell) landede uheldigt i faldet, men efter han havde sundet sig lidt troede vi, han var ok. Da han i bussen klagede over tiltagende smerter, sendte vi bud efter en ambulance, som bragte ham på hospitalet, hvor de konstaterede, at hans ene lunge var kollapset. Heldigvis har han ingen brud, men han skal nu have en pause fra træning og løb på ubestemt tid. En rigtig uheldig udgang for ham da han var i rigtig god form, bekræfter sportsdirektør Nick Gates til holdets hjemmeside.
Dermed kan Cantwell ikke køre det ellers planlagte Paris-Roubaix, og ifølge sporten.tv2.dk bliver det argentinske Lucas Sebastian Haedo, der tager hans plads i løbet. Cantwell havde ellers vist fin form med en 12. plads i netop Scheldeprijs.
Anderledes heldig var Matteo Trentin, der også var involveret i et styrt efter løbet. 
– Heldigvis var det ikke seriøst. Efter afslutningen bremsede rytterne foran mig, og det gjorde jeg også. Jeg gled på vejen, men intet seriøst, siger han overfor Cyclingnews. 

Saxos Cantwell i alvorligt styrt

Posted on: april 4th, 2012 by velo_admin

Silende regnvejr resulterede i dag et decideret styrthelvede i semiklassikeren Scheldeprijs, der blev vundet af Marcel Kittel (Argos-Shimano).

Det betød at flere ryttere styrtede alvorligt undervejs på etapen. Blandet andet tog Yauheni Hutarovich (FDJ-BigMat), Jacopo Guarnieri (Astana), Sebastian Turgot (Europcar) og Nikolas Maes (Omega Pharma-Quick Step) sig en slem tur udover cyklen.

– Det var en mere eller mindre vanvittig finale med utallige styrt og stop indenfor de sidste ti kilometer af løbet. Vi havde både Jonas (Aaen) og Sebastian (Haedo) klar til spurten, men de nåede ikke frem til sidst på grund af de mange styrt og ryttere, der lå som forhindringer på vejen, fortæller Saxo Banks sportsdirektør Nick Gates efter løbet.

Cantwell på hospitalet
Det mest dramatiske styrt stod Team Saxo Banks 30-årige sprinter Jonathan Cantwell for. Australieren væltede på de sindsygt glatte veje lige efter han havde krydset målstregen.

Flere andre ryttere væltede også efter løbet var forbi – det var en af dem, der rev Saxo Bank-sprinteren ned -, men Cantwell var slet ikke i stand til selv at komme op igen og blev derfor tilset af læger i lang tid, imens Kittels sejrsceremoni fandt sted.

– Johnny styrtede lige efter målstregen, og vi får ham checket godt efter i aften for at se, om der skulle være brud, fortæller Gates efter løbet.

Cantwell kolliderede desuden med en fotograf i styrtet, som sammen med Cantwell blev kørt på hospitalet.

McGee: Fantastisk løb for os

Posted on: marts 16th, 2012 by ap

I Tour de Taiwan lykkes det for Team Saxo Bank at hente to etapesejre og køre i den gule førertrøje. Australske Jonathan Cantwell stod for de to etapesejre, mens Takashi Miyazawa erobrede førertrøjen på årsdagen for jordskælvskatastrofen i Japan.

– Det har været et fantastisk løb for os, og drengene har sammen gjort en formidabel indsats for at gøre os gældende på de enkelte etaper. Jeg er også sikker på, at det ikke er sidste gang, vi ser Johnny (Cantwell) slutte som étter, og generelt glæder jeg mig til at se rytterne i de næste løb med fornyet energi og troen på sejr, siger sportsdirektør Bradley McGee til holdets hjemmeside.

Det unge danske talent, Christopher Juul-Jensen, var med på holdet i Taiwan, hvor han hjalp Cantwell og Miyazawa frem til triumferne.

Ny Saxo Bank-sejr i Taiwan

Posted on: marts 16th, 2012 by ap

7. og sidste etape af Tour de Taiwan blev en ny succes for Team Saxo Bank. Holdets australier, Jonathan Cantwell, viste igen stor styrke, da han vandt spurten og etapen foran Roberto Ferrari (Androni Giocattoli) og Othman Muhamid Adiq (Champion System Pro Cycling Team). Saxo Bank fik også Lucas Sebastian Haedo ind på 4. pladsen.

Samlet vandt Rhys Pollock (Drapac Cycling) løbet blot 2 sekunder foran Kam Po Wong (Hong Kong Team), mens Dirk Müller (Nutrixxion Abus) var yderligere 4 sekunder efter i den samlede stilling

Resultat af 7. etape
1 Jonathan Cantwell (Team Saxo Bank) 2:47:18
2 Roberto Ferrari (Androni Giocattoli)
3 Othman Muhamid Adiq (Champion System Pro Cycling Team)
4 Lucas Sebastian Haedo (Team Saxo Bank)
5 Patrick Shaw (Genesys Wealth Advisers)

Samlet stilling
1 Rhys Pollock (Drapac Cycling) 19:09:44
2 Kam Po Wong (Hong Kong Team) 0:02
3 Dirk Müller (Nutrixxion Abus) 0:06
4 Taiji Nishitani (Japan National Team) 0:08
5 Anthony Giacoppo (Genesys Wealth Advisers) 0:17