Posts Tagged ‘Jonathan Tiernan-Locke’

Team Great Britain tilbød rytterne smertestillende

Posted on: oktober 6th, 2016 by velo_admin

I en tid hvor der stilles store spørgsmålstegn ved rytteres TUEs (Therapeutic Use Exemption), hælder den tidligere Sky rytter Jonathan Tiernan-Locke, nu brænde på bålet. Ifølge Tiernan-Locke tilbød det britiske landshold nemlig rytterne det smertestillende stof Tramadol op til VM i 2012:

– Jeg var ikke i smerter, så jeg havde ikke brug for det, men de tilbød det frit omkring. Det var ikke lige noget for mig på det tidspunkt. Jeg tænkte, jeg er ikke i smerter, så hvad skal jeg bruge smertestillende til?

Ifølge Cyclingnews skulle den ansvarlige læge på daværende tidspunkt dog have afvist alle anklager.

Dopingdømt Sky-rytter gør comeback

Posted on: oktober 25th, 2015 by NH

Jonathan Tiernan-Locke er i fuld gang med at planlægge sin tilbagevenden til cykelsporten ved årskiftet.

Når 2015 render ud i sandet, ophører britens karantæne som han fik, for uregelmæssigheder i sit biologiske pas.

Tiltrods for at Tiernan-Locke har haft tilbud fra kontinental-hold, har han planer om at vende tilbage som A-rytter uden hold, og sideløbende drive sin egen, cykelrelaterede virksomhed:

– Jeg synes jeg var nødt til at vise initiativ, jeg kan være ret innovativ. Forretningen er en sidebeskæftigelse, som jeg har arbejdet med i flere år, så det gav mening at kombinere de to, siger Tiernan-Locke til cyclingnews.

– Jeg kommer til at køre løb i Storbrittannien, men vil samtidig lave mere end løb, grundet min involvering i cykelsporten. Det bliver noget, hvor løbene giver mere tyngde. Jeg vidste at jeg kunne samle en gruppe sponsorer, køre de britiske løb, og bruge det som drivkraft for hvad jeg laver.

Hvad slags projekt Tiernan-Locke har gang i, vil han dog ikke afsløre.

Efter en fantastisk sæson for Endura Racing i 2012, skiftede Tiernan-Locke til Team Sky i 2013. Efter skiftet blev han idømt en karantæne på to år, for uregelmæssigheder i sit biologiske pas fra 2012.

Krigen mellem Tiernan-Locke og Cookson fortsætter

Posted on: oktober 27th, 2014 by AS

Britiske Jonathan Tiernan-Locke blev i august idømt en 2-årig karantæne for uregelmæssigheder i blodpasset. Siden har Tiernan-Locke følt sig uretfærdigt behandlet, og den tidligere Sky-rytter hævder stadig at være uskyldig. Det har i de seneste dage ført til en krig på ord mellem ham og UCI-præsident Brian Cookson. 

Først kaldte Jonathan Tiernan-Locke retssagen mod ham for en “mickey-mouse retssag” i et interview til Cyclingnews. Det fik Cookson til nærmest at true Tiernan-Locke:

– At høre Jonathan kalde UKAD’s dopinghøring for en mickey mourse retssag, synes jeg er meget tåbeligt af ham og ikke nogen klog ting at sige. Jeg giver ham en klar besked: han graver sig selv ned i et dybere og dybere hul. Det ville være klogt af ham at acceptere sin dom. Så må vi se, hvad der sker, hvis han vil tilbage om 2 år.

Men Tiernan-Locke vil ikke bare stiltiende acceptere sin dom. I et nyt interview med Cyclingnews siger han følgende:

– Mens jeg ikke kan konkurrere, så har jeg ingen respekt for dommen og vil ikke spilde min tid med at læse betingelserne. Jeg kan ikke tage sagen videre, men jeg har ingen tiltro til hverken det styrende organ eller den proces, som jeg er gået igennem.

Konflikten kan nok fortsætte et stykke tid, for briten har heller ikke tænkt sig at opgive cyklingen:

– Jeg har brugt størstedelen af mit liv på cykling, og det kommer ikke til at ændre sig. Jeg vil fortsætte med at være involveret gennem min karantæne, og fortsætte med at træne og rådgive athleter. Det er der ingen, som kan stoppe mig i. 

Om Brian Cookson vil stoppe Tiernan-Locke i at træne andre athleter under sin karantæne må tiden vise, men det sidste ord er nok ikke sagt i den sag…

Cookson truer Tiernan-Locke efter interview

Posted on: oktober 24th, 2014 by velo_admin

UCI’s præsident Sir Brian Cookson er bestemt ikke tilfreds med, den dopingdømte Jonathan Tiernan-Locke kaldte sin høring for en ’Mickey Mouse Court’ i en interview for nyligt.

– Mr. Tiernan-Locke er nødt til at overveje sin situation meget nøje. Han bør kigge på vilkårene der gælder ved hans sanktion [..]. At høre Jonathan sige ting som, at UKAD [UK Anti-Doping] høringen var en ’Mickey Mouse retssag’, synes jeg er en meget fjollet og ikke særlig klog ting at sige, forklarer Cookson i et interview til Cyclingnews.

Cooksons kommentar udspringer af, den tidligere Endura og Sky-rytter for nyligt sagde til Cyclingnews, at han mente det var en ’Mickey Mouse ret’, og at ’hvis det havde været en seriøs ret, var sagen aldrig kommet foran en jury’. Den slags vil UCI’s øverste instans ikke finde sig i, og han advarer derfor den suspenderet englænder mod at grave sin egen grav:

– Jeg sender ham en besked, der er ret klar; Han graver sig selv ned i et dybere og dybere hul. Han ville gøre klogt i at acceptere sin straf , og hvis han så ønsker at vende tilbage om to år, så lad os se hvad der sker.

Tiernan-Locke: Kommer til at konkurrere igen

Posted on: oktober 20th, 2014 by FBO

Jonathan Tiernan-Locke blev udelukket fra Team Sky pga. en dopingsag. Men briten kan meget vel komme til at køre cykelløb igen, når hans udelukkelse ikke længere gælder i slutningen af 2015.

– Jeg vil gerne forblive involveret, hvilket er grunden til, jeg kører i dag. Jeg kigger på nogle coaching-ting i øjeblikket for at hjælpe nogle yngre drenre, fortæller Tiernan-Locke til ITV.

Tiernan-Locke vil nå at blive 31, inden hans udelukkelse stopper, men han mener stadig, han har en fremtid i professionel cykling:

– Mit hjerte er stadig i cykelløb, og jeg ville elske stadig at konkurrere. Jeg tror ikke, jeg er færdig med at konkurrere, siger Tiernan-Locke.

Tiernan-Locke erklærer sig uskyldig

Posted on: august 20th, 2014 by EFJ

På grund af uregelmæssigheder i sit biologiske pas blev Jonathan Tiernan-Locke dømt til to års karantæne fra al cykelsport. Briten har valgt ikke at anke dommen denne gang, på trods af at han erklærer sig uskyldig.

– Der er ingen chance for, at jeg kan finansiere endnu en appel, fortæller den forhenværende Team Sky-rytter til lokalavisen Plymouth Herald og fortsætter:

– Jeg kender til ryttere, som har gjort det og er blevet efterladt med en gæld på 750.000-900.000 kroner.

I sin sidste tid hos Team Sky vandt Jonathan Tiernan-Locke et hav af etaper og løb. Blandt dem var Tour of Britain. Den engang så succesrige brite kan nu først køre cykelløb fra 2016 af.

Den hemmelige cykelrytter, som blogger under navnet The Secret Pro, har i sin seneste blog langet kraftigt ud efter Jonathan Tiernan-Locke, som han kalder “dopet til opover begge øjenæbler.”

UKAD stadfæster karantæne til tidligere Sky-rytter

Posted on: august 18th, 2014 by FMH

Jonathan Tiernan-Locke, der tidligere kørt for Team Sky, er i dag blevet suspenderet to år, som følge af de abormale blodværdier, som man målte på ham tidligere. Det bekræftede det britiske dopingagentur i dag, der dermed er enige med UCI, som suspenderede rytteren i juli. Efter et stærkt 2012-sæson var mange World Tour-hold ude efter den stærke brite, der vandt Tour of Britan i efteråret det år. Blot seks dage efter leverede Tiernan-Locke sin første blodpas-test, og allerede her var hans værdier “unormale” ifølge det britiske Anti-Doping-agentur, UKAD: 

– Panelet har fundet frem til, at rytterens forklaring ikke tilstrækkelig til at dække for de værdier, der er fundet i blodprøven, skriver UKAD i dag i et statement. 

Tiernan-Locke forsøgte at forklare sine værdier med, at han fejrede sin sejr og udtagelse til VM med hans kæreste, og at han i den forbindelse indtog 33 genstande alkohol. Dagen efter hverken spiste eller drak han, men fik un en mundfuld sammen med en omgang smertestillende, forklarede han. Men den forklaring købte agenturet altså ike: 

– Konsekvensen heraf er  en to årig-karantæne, fra den 1. januar 2014 til og med 31 december 2015. Mr. Tiernan-Locke har ikke appeleret dommen, fortsætter UKAD. 

Som følge af dommen er Tiernan-Lock fjernet som vinder af Tour of Britan, og samtidigt fjernet fra VMs resultatliste. 

 

Kølig Brailsford: Ingen plads til snydere

Posted on: juli 18th, 2014 by NH

Jonathan Tiernan-Locke blev i dag idømt en to-årig karantæne, som følge af uregelmæssigheder i sin biologiske pas.

Efterfølgende blev den britiske rytter fyret af sit hold, Team Sky, der har taget et klart standpunkt imod doping.

Holdets manager, Dave Brailsford, lægger heller ikke skjul på, at han har intet tilovers for snydere, især ikke dem, der går imod hans og holdets standpunkter.

– Der er ingen plads i denne sport til snydere, og især ikke på Team Sky, siger en kold Dave Brailsford ifølge cyclingnews.

– Han snød ikke hos os, han snød før han kom her, og som jeg sagde, er der ingen plads til snydere i vores sport.

Dommen over Tiernan-Locke er faldet, selvom briten ikke er blevet testet positiv. Uregelmæssighederne i hans biologiske pas indikerer dog, at briten i 2012 har benyttet sig af doping.

Positiv test eller ej, Dave Brailsford har tillid til WADA og UCIs arbejdsprocesser, og betvivler derfor ikke resultatet af dommen.

– Jeg mener man skal respektere processen. Jeg er ikke ekspert nok til at betvivle resultatet. Hvis han er blevet dømt antager jeg at det er fordi, de mener han har snydt.

– Han snød før han kom til vores hold, og den proces er nu afsluttet.

– Jeg synes vi har håndteret det på en god og entydig måde. Vi har sendt et signal om, at hvis du kommer til Team Sky, så kender du vores standpunkt på det her område. Han kendte vores holdning, han kom alligevel og hans kontrakt er blevet annulleret.

Jonathan Tiernan-Locke kan tidligst vende tilbage til cykelsporten i 2016, når hans karantæne udløber kort før nytårsaften i 2015.

Team Sky fyrer Tiernan-Locke

Posted on: juli 17th, 2014 by KBS

Sky-rytteren, Jonathan Tiernan-Locke, har for kort tid siden fået en toårs karantæne. Dette fører nu til at han bliver fyret af Team Sky:

– Jonathans kontrakt er blevet opsagt i dag. Der er ikke plads til ham på Team Sky. Vi har en velkendt nultolerance til brug af doping, udtaler Dave Brailsford på holdets hjemmeside.

Tilbage fra 2012, kort før Tiernan-Locke skrev kontrakt med Sky, har der været uregelmæssigheder i hans biologiske pas.

Efter UCI anti-doping anmeldte disse uregelmæssigheder har Tiernan-Locke ikke deltaget i holdets aktiviteter, hverken løb, træningcamps eller lignende.

Nu står Tiernan-Locke tilbage uden et hold og med en toårs karantæne.

Sky-rytter får to års karantæne

Posted on: juli 17th, 2014 by NH

Team Skys Jonathan Tiernan-Locke er af UCI blevet tildelt en to-årig karantæne, der løber frem til d. 31. december 2015.

UCI har i dag opdateret sin liste over anti-doping overtrædelser, hvor Tiernan-Locks navn i al ubemærkethed er blevet tilføjet.

Karantænen kommer som et resultat af uregelmæssigheder, i Tiernan-Lockes biologiske pas, målt tilbage i 2012, hvor han kørte for Endura Racing. Derfor bliver Sky-rytterens samlede sejr i Tour of Britain og hans 19. plads fra VM i 2012 diskvalificeret.

Tiernan-Locke benægter ønske om udsættelse

Posted on: maj 23rd, 2014 by SLO

Vi bragte tidligere i dag artiklen om Jonathan Tiernan-Locke’s ønske om udsættelse af sin sag: Tiernan-Locke’s sag er udsat til sommeren

Vi finder nu ud af, at Tiernan-Locke aldrig har ønsket om en udsættelse.

– Jeg ønskede bestemt ikke at udsætte denne sag. Jeg vil bare gerne have det her overstået, så jeg kan rense mit navn, og få mit liv tilbage.

Den britiske rytter risikerer en to-årig karantæne, hvis han ikke kan bevise, at hans unormale værdier skyldes en naturlig årsag.

– Jeg føler allerede at jeg er blevet straffet. Jeg kan ikke fortsætte med mit liv før det her er løst. Jeg ved, at jeg er uskyldig, og det har jeg sagt lige fra starten. Alligevel har jeg haft det her over hovedet siden september, og jeg troede faktisk, at høringen ville finde sted i marts, fortæller Tiernan-Locke, og fortsætter:

– Vi er nu snart i juni og der er stadig ingen løsning. Jeg håber bare på, at det ikke trækker mere ud, for jo mere det gør det, jo længere er min karriere i usikkerhed. Jeg vil bare gerne have det ordnet, og jeg kan forsikre alle, at det ikke er mig der har ønsket, at sagen skulle udskydes., afslutter Tiernan-Locke.

Høringerne skulle stadig gerne finde sted i løbet af sommeren, men et nærmere bestemt tidspunkt vides endnu ikke.

Tiernan-Locke’s sag er udsat til sommeren

Posted on: maj 23rd, 2014 by SLO

Jonathan Tiernan-Locke har spurgt om udsættelse vedrørende sin sag om sit biologiske pas, som er fundet unormal i en periode på hans tidligere hold Endura Racing Team.

I går bekræftede UK Anti-Doping, at høringen først finder sted engang til sommer. Ingen dato er bekræftet endnu, men det var forventet, at sagen skulle have været foregået over de sidste par måneder.

– For at beskytte alle involveret og processen, så kan vi ikke give yderligere detaljer omkring høringen og tidspunktet, som ved alle sager, kan blive ændret. Når vi finder det passende, vil vi publicere beslutningen på vores hjemmeside, fortæller UK Anti-Doping.  

Tiernan-Locke blev suspenderet tilbage i september 2013 – lige før VM i Italien. Den 29-årige rytter har nu gået 156 dage uden nogen form for handling eller dom.

Cyclingnews har haft kontakt med Team Sky, men fik ikke noget nyt svar i sagen.

– Jonathan Tiernan-Locke er blevet sigtet for et brud på UCI’s anti-doping regler. Vi er blevet informeret om, at han vil forsvare sig selv. Tiernan-Locke kører ikke for Team Sky eller deltager i holdaktiviteter, fortæller Team Sky og fortsætter:

– Vi kan forstå på sagen, at hans biologiske pas er fundet unormal i en periode før han kom på vores hold. Vi forsikrer, at der ikke er nogen tvivl omkring hans præstationer på Team Sky. Det er et fuldstændigt rent hold. Vi vil ikke udlevere flere detaljer før sagen er afsluttet, siger Team Sky.

Sådan gik det dem i 2013 del 2

Posted on: december 31st, 2013 by NH

Sebastian Lander, Glud & Marstrand-LRØ – BMC
Den første sæson på WorldTouren for Sebastian Lander har mest af alt handlet om, at vende sig til sportens øverste niveau. Der er derfor ingen nævneværdige resultater for Lander, men det har 2013 heller ikke handlet om.

I stedet har holdet vist stor tiltro til Lander, der allerede i sin debutsæson, fik deltagelse i en GrandTour, Vuelta a Espana. Formålet var at udvikle og modne hans fysik, og selvom danskeren ikke gennemførte pga. sygdom, har holdet med udtagelsen vist tro på danskerens potentiale.

Lander viste dog god form i sæsonens sidste belgiske løb, hvor han flere gange var med fremme i udbrud. Det lover derfor godt for 2014, hvor Lander måske er klar til at køre resultater ind.

Top 3 Resultater i 2013:
1: 18. plads på 1. etape af Criterium International.
2: Deltagelse i Vuelta a Espana.
3: 14. plads på 2. etape af Wallonnien Rundt.

Alexey Lutsenko, Astana Continental – Astana
Udråbt som rytteren der skal løfte arven efter Alexander Vinokourov, fik 21-årige Lutsenko i år sin ilddåb. På løbsprogrammet stod Baskerlandet Rundt, Amstel Gold Race, Fleche Wallonne, Liege-Bastogne-Liege, Criterium du Dauphine og Tour de France, en hård mundfuld for en neopro.

Lutsenko viste god form i Dauphine, men udgik en måned senere af Tour de France. Spørgsmålet er, har Astana knækket nakken på stortalentet, med det massive 2013 program? Det vil vise sig i 2014, hvor Lutsenko allerede nu, er sat på holdet til Giro d’Italia.

Top 3 Resultater i 2013:
1: 17. plads i GP Quebec.
2: 6’er på 1. etape af Settimana internazionale Coppi e Bartali.
3: 5’er i bjergkonkurrencen i Criterium du Dauphiné.

Læs også: Hold øje med dem i 2013 del 2.

Steele von Hoff, Chipotle Development – Garmin-Sharp
Med relativt store forventninger, gik von Hoff ind til 2013 som professionel. Her skulle han hurtigt vise sig som Garmin-Sharps bedste sprinter, da Tyler Farrar slet ikke kunne finde formen.

Det blev dog ikke til sejr i år, men von Hoff greb chancen og var med fremme hver gang, der var optræk til spurt. Hele 16 gange sluttede von Hoff blandt etapens 10 bedste. Med konstante resultater gennem hele sæsonen, er von Hoff klar til 2014, hvor han for alvor skal udfordre Farrar som Garmins første sprinter.

Top 3 Resultater i 2013:
1: 2’er på 4. etape af Polen Rundt
2: 5’er på 1. etape af Tour Down Under
3: 3’er de nationale mesterskaber.

Jonathan Tiernan-Locke, Endura-Racing – Sky
Med masser af fart i benene, var Tiernan-Locke den absolutte bedste kontinental-rytter i 2012. Men med skiftet til Team Sky forsvandt farten fra benene, og dermed også resultaterne.

I år har Tiernan-Locke haft en gedigen møg-sæson, hvor britens største præstation har været, at udgå af 9 ud af 18 løb. For at runde et dårligt år af på en dårlig måde, fik Tiernan-Locke et brev fra UCI, med en invitation til høring. Uregelmæssigheder i det biologiske-pas, tilbage fra tiden på Endura, har kastet lange doping skygger over et fantastisk 2012, og ligeså ufantastisk 2013.

Top 3 resultater i 2013:
1: 47. plads på 3. etape af Volta ao Algarve.
2: 63. plads i GP de Quebec.
3: Samlet nr. 51 i Volta ao Algarve

Reinardt Janse van Rensburg, MTN-Qhubeka – Argos-Shimano
Ovenpå et rigtig flot 2012, fik Janse van Rensburg kontrakt med WorldTour-løbet Argos-Shimano. Hos hollænderne skulle den 24-årige sydafrikaner finde sin egen plads, i hierarkiet under John Degenkolb og Marcel Kittel, med stor fare for at ende som hjælperytter.

Men det lykkedes for den stærke afslutter, der brugte sæsonens første halvdel på, at omstille sig til europæisk kulde og WorldTourens hurtigere tempo. Anden sæson bød både på GrandTour-debut og sejr, eftersom van Rensburg fik chancen i Vuelta a Espana, og senere vandt sæsonens tredjesidste løb Binche-Chimay-Binche. Reinardt Janse van Rensburg kan dermed se tilbage på en god overgangssæson, der har skabt grobund for et godt 2014.

Top 3 resultater i 2013:
1: Vinder af Binche-Chimay-Binche.
2: 5’er på 4. etape af Polen Rundt.
3: 8’er på 12. og 21. etape af Vuelta a Espana.

Læs også: Sådan gik det dem i 2013 del 1.

Froome: Mit omdømme vil blive påvirket

Posted on: december 18th, 2013 by Sajeev

Chris Froome er udmærket klar over, at dopingsagen mod Jonathan Tiernan-Locke har en effekt på, ikke kunne Tiernan-Locke selv, men hele det britiske mandskab.

– Bestemt. Det vil det uundgåeligt betyde. Det er meget uheldigt for holdet, at det her nu sker, siger han til BBC Sport.

Hovedpersonen selv fastholder sin uskyld, og Chris Froome mener ikke, at man skal drage forhastede konklusioner på Tiernan-Lockes vegne.
– Jeg tror, at vi er nødt til at vente på sagens afslutning, før vi kan vide, hvad der præcis skal ske, siger Froome.

Han mener, at det er godt, at der nu bliver talt åbent om dopingproblemerne i cykelsporten, men det skal ifølge ham heller ikke tage overhånd.

– Jeg tror virkelig på, at den bedste måde at tackle dopingkulturen inden for sporten, er at tale åbent om den. Fortælle " Det var det her, som foregik tidligere, men det sker ikke længere fordi…" Der er nødt til at blive talt om det for at komme videre ….Men der kommer også et tidspunkt, hvor nok er nok, og vi er nødt til at begynde at tale om de gode ting i sporten i stedet for at hænge os i, hvad der skete for ti år siden, siger Froome. 

Jonathan Tiernan-Locke nægter sig skyldig

Posted on: december 17th, 2013 by RBN

Team Sky-rytteren Jonathan Tiernan-Locke ser ud til at få en dopingsag hængende over hovedet, efter UCI tidligere i dag anmodede det britiske cykelforbund om indlede en disciplinærsag mod Sky rytteren grundet uregelmæssigheder i hans blodpas, hvilke ifølge en gruppe af eksperter tyder meget kraftigt på at han har benyttede ulovlige midler eller metoder, selv nægter han sig skyldig genne sin agent, Andrew McQuaid.

– Mr. Tiernan Locke afviser på det kraftigste anklagerne mod ham. Han har informeret UCI om, at han vil bestride dem", udtaler han til Velonation.

I samme ombæring har Team Sky også suspenderet Jonathan Tiernan-Locke, således at han ikke køre for holdet, deltager i holdets træningslejr eller andre forpligtelser i forbindelse med holdet, denne suspendering vedkender han sig dog, men håber på en hurtig afklaring så han forhåbentlig kan komme tilbage på cyklen igen.

– Mr. Tiernan-Locke ser frem til en hurtig og retfærdig afgørelse i disse uheldige anklager. Indtil en afgørelse er nået, vil Mr. Tiernan-Locke ikke kommentere yderligere på dette, udtaler Andrew McQuaid.

Uregelmæssighederne i hans blodpas stammer tilbage fra 2012 sæsonen, hvor Jonathan Tiernan-Locke kørte for Endura Racing, og for alvor slog sit navn fast med flere etapeløbssejre, blandt andet i Tour of Britain.

Team Sky: Vi er et rent hold

Posted on: december 17th, 2013 by RBN

Team Sky er foruden Chris Froome og Bradley Wiggens kendt for at føre en meget stram anti-doping politik, derfor jubler man ikke ligefrem over nyheden om uregelmæssigheder i Jonathan Tiernan-Lockes blodpas. I forbindelse med den stramme anti-dopingpolitik har man tidligere fyret medarbejdere, som har været i den mindste kontakt med doping, dette er dog endnu ikke tilfældet med Jonathan Tiernan-Locke.

– Jonathan Tiernan-Locke vil ikke køre for Team Sky, eller tage del i nogen form for holdaktivitet, inklusiv træningslejr og holdforpligtelser, indtil der foreligger en endelig dom i den disciplinære proces, siger holdet til deres hjemmeside.

Tilmed har Jonathan Tiernan-Locke ikke deltaget i Team Skys løbsprogram, siden kendskabet til uregelmæssighederne kom frem, og er ligeledes pt suspenderet af Team Sky. Ligeledes fastslår Team Sky også, at uregelmæssighederne ikke stamme fra den tid, hvor Jonathan Tiernan-Locke har kørt for deres hold, men stamme fra tiden før, hvor han kørte for Endura Racing.

– Der er ingen tvivl om hans fremtræden og præstationer for Team Sky. Det her er et hold der træner, køre og vinder rent! fastslår Team Sky som ikke vil kommentere yderligere mens sagen køre.

Det britiske cykelforbund og de britiske anti-doping myndigheder er ved, at starte en disciplinærsag mod Jonathan Tiernan-Locke på anmodning fra UCI grundet uregelmæssigheder i hans blodpas

Sky-rytter risikerer karantæne

Posted on: december 17th, 2013 by RBN

Tilbage i september måned opdagede man uregelmæssigheder i Sky-rytteren Jonathan Tiernan-Lockes blodpas, hvilket førte til en undersøgelse af UCI i samarbejde med et ekspertpanel, denne undersøgelse er der i dag kommet svar på.

Undersøgelsen viser at der er sket et brud på anti-doping reglementet, og eksperter slår fast at Jonathan Tiernan-Locke har benyttet sig af ulovlige midler og/eller ulovlige metoder, forklarer UCI i dag i en pressemeddelelse.

Som konsekvens heraf, har UCI anmodet det britiske cykelforbund om, at indlede de disciplinære procedurer omkring et brud på anti-doping reglementet mod den britiske rytter, meddeler UCI, som ikke har nogle yderligere kommentarer til sagen. Tilmed er de britiske anti-doping myndigheder, UKAD, og WADA blevet underrettet omkring sagen i henhold til anti-doping reglementet.

Uregelmæssighederne i blodpasset stammer tilbage fra 2012 sæsonen, hvor Jonathan Tiernan-Locke kørte for Endura Racing holdet. Dette var også en særdeles god sæson for briten, som blandt andet vandt Tour de Méditerranéen og Tour of Britain, hvilket i sidste ende også førte til en kontrakt ved Team Sky.

Det er nu op til det britiske cykelforbund og de britiske anti-doping myndigheder, om at føre sagen videre, hvilket i sidste ende kan resultere i en karantæne til Jonathan Tiernan-Locke.

Sky-talent under efterforskning

Posted on: oktober 1st, 2013 by Victor_Petri
Det britiske World Tour-mandskab Team Sky bekræfter i en pressemeddelelse på holdets hjemmeside, at der er blevet fundet uregelmæssigheder i den 28-årige opkomlings blodpas.
– Team Sky er blevet informeret af Jonathan Tiernan-Locke, at UCI har fundet en mulig uregelmæssighed i hans biologiske pas. Han har trukket sig fra at køre løb, indtil hans svar til UCI er afleveret og behandlet af UCI, lyder meldingen fra Team Sky.
Jonathan Tiernan-Locke brød for alvor igennem til den store cykelscene i 2012, da han vandt flere sejre og slog selveste Team Sky på hjemmebane i Tour of Britain. Det kastede en kontrakt af sig hos netop Team Sky, men Tiernan-Locke har indtil videre ikke præsteret det store. 
Den britiske rytter trak sig få dage inden VM i Firenze fra landets VM-trup. Grunden menes at være nyheden om uregelmæssighederne i blodpasset. UCI behandler nu sagen og tager stilling til om der skal sanktioneres mod Tiernan-Locke.

Sky: Tiernan-Locke ren hos os

Posted on: september 30th, 2013 by ML1

Team Skys 28-årige rytter Jonathan Tiernan-Locke er af UCI blevet afkrævet en forklaring på unormale blodværdier tilbage i 2012, hvor han kørte for kontinentalholdet Endura Racing. Det har fået Team Sky til at forsikre, at Tiernan-Locke i hvert fald ikke har foretaget sig noget forkert, siden han skiftede til storholdet sidste år.

– Vi har ingen bekymringer i forhold til hans præstationer, opførsel eller analyser på Team Sky og er blevet informeret om, at sagen drejer sig om tiden, før han kom til holdet, skriver Team Sky.

Jonathan Tiernan-Locke var en relativt ukendt rytter, indtil han i sidste sæson pludselig fik et massivt gennembrud ved at vinde etapeløbene Tour Méditerranéen, Tour du Haut Var, Tour Alsace og Tour of Britain og fik kontrakt med Team Sky.

Han har tre uger til at forklare sine unormale blodværdier over for UCI, som derefter skal beslutte, om der skal åbnes en dopingsag mod ham.

Mistænkelig VM- og Sky-rytter

Posted on: september 29th, 2013 by CL

Jonathan Tiernan-Locke (Sky Procycling) har modtaget en indkaldelse fra UCI grundet mistænkelige værdier i hans biologiske pas. Tiernan-Locke vandt i 2012 etaper i Tour Méditerranéen, Tour du Haut Var, Tour Alsace og Tour of Britain. I efteråret underskrev han en aftale med Sky. 

Tidligere på ugen trak englænderen sig, noget overraskende, fra VM-lejren i Italien grundet, ifølge ham selv, dårlig form. På twitter skrev han

– Er ked af at jeg må trække mig fra VM-truppen. Jeg har bare ikke formen til at hjælpe drengene her. Held og lykke til GB-holdet! 

2013-sæsonen har budt på få lignende sager. I januar blev Leif Hoste indkaldt til efterforskning efter mistænkelig værdier i hans blodpas. Han stoppede karrieren i 2012. Også Carlos Barredo stoppede sidste år efter en lignende indkaldelse. 

Tiernan-Locke i hjælperolle

Posted on: april 12th, 2013 by NH

Jonathan Tiernan-Locke (Sky) der sidste sæson var fyr og flamme i bedste puncheur stil, har i år på Sky været en skygge af sig selv.

Briten har fået sit forår forstyrret af skader og sygdom, hvorfor formen frem mod Ardennerne-ugen ikke er hvor den skulle være.

Derfor må Tiernan-Locke stille sig tilfreds med en hjælperolle, for kaptajnerne Richie Porte og Sergio Henao, der begge er i topform før det går løs i Amstel Gold Race.

– Jeg er på et hold proppet med fyrer der er i form, med Porte og Henao, som har nok punch til at afslutte fra en lille gruppe, fortæller Tiernan-Locke til cyclingnews.

Mindre kontrol
Men modsat de andre løb som Tiernan-Locke har kørt, håber han på en mere fri rolle i næste uges monumenter.

I endagsløb har Sky nemlig hverken brug for, eller mulighed for, i samme grad at dominere feltet, som vi har set flere eksempler på.

– Jeg tænker at det bliver mere en støtterolle for mig. Måske får jeg lidt mere frihed end jeg har haft i de sidste par løb, hvor jeg har kørt i fronten og forsøgt at lægge låg på angrebene.

– I endagsløb vil ansvaret ikke være så meget på os, men man kan ikke ignorere den form Porte og Henao er i, hvis jeg bliver bedt om at køre for dem, så er det helt i orden.

Føler sig veltilpas
Formen som Tiernan-Locke gik ind i Baskerlandet Rundt med, var ifølge briten så god, at han stadig sad i fronten af feltet med overskud, mens flere af klassiker-konkurrenterne faldt fra, bagerst i feltet.

– Jeg ret selvsikker og jeg har arbejdet godt. Baskerlandet Rundt var lidt hårdt for mig. Jeg var der for at gøre et arbejde, og i slutningen af 8km stigningerne mærkede jeg det en smule.

–  På de første par dage følte jeg mig godt tilpas, men mere vigtigt var det at, de folk som jeg tror vil være med fremme i Ardennerne, Albasini-typerne, Gilbert-typerne og folk som dem, de faldt fra i enden og jeg følte mig stadig veltilpas. Det tager jeg med mig videre, slutter Tiernan-Locke.

Tiernan-Locke stiler efter Grand Tour

Posted on: november 25th, 2012 by JC
En af årets overraskelser, har utvivlsomt været en brite. Men ikke en af briterne hos Team Sky, om end mange af disse har været succesfulde, men i stedet briten Jonathan Tiernan-Locke, der i denne sæson har kørt for Endura Racing. Næste sæson går turen dog til Team Sky, hvor der er store forhåbninger til rytteren, der snart bliver 28 år.
Jonathan Tiernan-Locke har aldrig kørt en Grand Tour endnu, og det er målet i den kommende sæson, hvor han debuterer på højeste niveau. 
– Der er en mulighed for, at jeg kører Vueltaen senere på sæsonen, men intet er besluttet endnu. Jeg ønsker at få en Grand Tour i mine ben, for at se hvordan jeg reagerer på det. Det ændrer dig som rytter, og du lærer meget om dig selv, siger Tiernan-Locke til The Herald Express.

Tiernan-Locke sene gennembrud kan forklares med at han tidligere var ramt af Epstein-Barr-virussen, der tvang ham til et karriestop. Han vendte tilbage i 2008, hvor han atter var ramt af et uheld, og da han i 2009 igen forsøgte, var han så uheldig, at hans daværende hold – Plowman Craven-Madison – lukkede ned midt i sæsonen. Tiernan-Locke stoppede igen og begyndte at arbejde i en cykelbutik, men i 2010 vendte det endelig, da han skiftede til Rapha Condor-Sharp. Her formåede han blandt andet at blive nummer 5 i Tour of Britiain 2011, mens han også vandt bjergkonkurrencen i samme løb. Det førte til en kontrakt hos Endura Racing, hvor han i år har fejret store triumfer. 

Slider i juleperioden
Og Jonathan Tiernan-Locke slider rigtig hårdt i disse måneder, hvor andre måske er mere tilbøjelige til at give los for kuren og nyde en god andesteg. Team Sky ønsker nemlig, at Jonathan Tiernan-Locke skal tabe sig yderligere, og derfor blev han sendt på en fem timers træningstur forleden – uden morgenmad og kun med nogle vandflasker. Men efter Team Skys nylige succes, er det svært ikke at lytte efter for en mand som Tiernan-Locke.
– Hvis de kan identificere et område, hvor du kan forbedre dig, så må du stole på det. Jeg vil arbejde hårdt over julen – det er altid en svær tid, fordi andre slapper af og giver los – fordi vi har vores anden træningslejr på Mallorca i januar, og jeg skal være klar til den, fortæller han.
I denne sæson vandt Jonathan Tiernan-Locke blandt andet Tour of Britiain på egen bane, ligesom han formåede at blive briternes kaptajn under VM i Holland.

Britisk talent til Team Sky

Posted on: oktober 4th, 2012 by ap

Team Sky har igen forstærket holdet. Torsdag skrev holdet kontrakt med det britiske talent, Jonathan Tiernan-Locke, der længe er blevet rygtet til holdet. Nu har den 27-årige rytter skrevet under på en kontrakt, som gælder for både 2013 og 2014.

– Det er en stor mulighed for mig, og selvom jeg har nydt min tid på Endura, kunne jeg ikke lade sådan en mulighed gå forbi, siger Skys kommende rytter.

Denne sæson har været en succesfuld en af slagsen for Tiernan-Locke. Briten er noteret for ni sejre i denne sæson. Sæsonen startede med to etapesejre og den samlede sejr i Middelhavet Rundt, hvorefter han tog endnu en sejr i Tour du Haut Var. I juli tog han sejren i Tour Alsace, og i sidste måned var Tiernan-Locke hurtigst i Tour of Britain, hvor han blev den første britiske vinder.

Froome: Stannard kørte sit livs løb

Posted on: september 24th, 2012 by info@cykelmagasinet.dk

Først faldt Cavendish fra. Så sakkede Wiggins agterud og lidt efter også Chris Froome. Det var aldrig planen, at de tre skulle gøre sig gældende ved VM-løbet. 

Det var det til gengæld for Jonathan Tiernan-Locke og Ian Stannard og de to var tæt på at skabe noget stort i finalen inden den sidste tur op af Cauberg, hvor de alligevel måtte se sig slået af et sublimt velkørende belgisk mandskab. 

Og Froome var imponeret over de to holdkammeraters kørsel.

– Stannard kørte sit livs løb i dag. At komme rundt på en rute som den her, for en stor dreng som ham, det er virkelig imponerende. Også Jonathan Tiernan-Locke, det var hans første løb over 200 kilometer og at komme til et VM på den her måde og gøre det så godt er en præstation i sig selv, siger Froome til Cyclingnews.

Stod af efter 190 km
Tiernan-Locke var formentlig lidt uvant i kaptajnrollen, men Froome mener det unge talent gjorde det helt rigtige.

– Han følte nok lidt pres og var lidt overrasket over at have et helt hold, der kørte for ham, men han rejste sig til opgaven og og gjorde hvad han skulle, fortsætter Froome.

Chris Froome trak sig efter 190 kilometer og britens sæson er nu slut. Eller dvs. næsten slut.

– Jeg stod af efter 190 kilometer, jeg kunne se der ikke var mere arbejde for mig. Belgien trak og vi havde Steve Cummings i udbruddet. Det var på tide at stoppe. Nu er det på tide at tage en pause i hvert fald fra de rigtige løb. Det kan være jeg skal køre et par inviterede events, men det er på tide at lukke ned og læne sig tilbage, slutter han.

Britisk sensation sendes til Sky

Posted on: september 16th, 2012 by velo_admin

Jonathan Tiernan-Locke har været den helt store britiske sensation i en sæson, der har budt på Tour de France-sejr til Bradley Wiggins og masser af spurtsejre til Mark Cavendish.

Den gennemsnitlige brite har dog nok ikke hørt meget til Tiernan-Locke i løbet af året. Den 27-årige rytter kører nemlig for det mindre britiske kontinentalhold Endura Racing, der ikke nyder megen omtale i de store britiske medier.

Han startede året med ild i røven og vandt de to franske etapeløb Middelhavet Rundt og Tour du Haut-Var. Siden har han også sejret i Tour Alsace og er blevet nummer to i Vuelta a Murcia og nummer seks i Vuelta a Leon. Resultater der gjorde Tiernan-Lockes navn brandvarmt på WorldTouren. Nu har han dog også fået et mere folkeligt gennembrud.

Største triumf i jubelår
Tiernan-Locke har nemlig vundet Tour of Britian ved at forsvare sin samlede føring på løbets sidste etape i dag. En sejr der ikke kunne komme på et bedre tidspunkt for Locke, der er blevet udtaget som en af de vigtigste ryttere på Storbritanniens hold til VM i Holland.

Samtidig med sejren skulle Locke have skrevet en professionel kontrakt med det britiske verdensklassehold Sky, rapporterer blandt andre BBC. Alt i alt en fantastisk dag for en mand, der indtil i år har levet i noget nær anonymitet.

– Det er fantastisk. Det er ikke rigtigt gået op for mig endnu. Det var en hård dag, meget hårdere end vi troede. Så jeg føler lettelse mere end noget andet, siger Locke til BBC efter sin triumf.

Sidste dag i regnbuens farver
Løbets sidste etape bød samtidig på sejr til Mark Cavendish. Det var meget vigtigt at vinde etapen for Sky-rytteren, da det var hans sidste professionelle løb i VM-trikoten.

– Det var min sidste dag i regnbuetrøjen, og jeg ville afslutte det med stil, fortæller en glad verdensmester til BBC.

Imens Tiernan-Locke ser ud til at rykke til Storbritanniens største hold næste år, rygtes Cavendish fortsat vedholdent væk fra mandskabet. Dermed ser en sejrsmagnet ud til at bytte plads med en anden. Det var dog ikke det, der blev tænkt på efter afslutningen af etapeløbet.

– Mængden af mennesker ved vejene har været som ved OL. Det var absolut utroligt, lyder det fra Cavendish efter hans måske sidste løb som Sky-rytter.

Etapesejren var Cavendish’ tredje i Tour of Britian. Jonathan Tiernan-Locke endte i den samlede stilling foran Garmins Nathan Haas og Liquigas’ Damiano Caruso.