I 2011 var Mauricio Soler ude for et skæbnesvangert styrt. På en nedkørsel i Tour de Suisse styrter colombianeren og pådrager sig kraftige skader i hovedet.
Styrtet sender den tidligere vinder af Tourens bjergtrøje direkte i koma. Omfanget af skaderne er så voldsomme, at Soler aldrig nogensinde kommer til at cykle igen.
Den 17. juli sidste år, indstillede Mauricio Soler officielt sin aktive karrierer som cykelrytter i en alder af 29 år, i den triste tilstand som invalidepensionist.
Nu er Soler kommet sig så meget over ulykken, at han er klar til at fortælle omverden om hans nye liv udenfor cykelsporten.
– Selvom du er på toppen af din fysiske kunne, kan et styrt eller sygdom gøre en ende på en fantastisk karrierer. Jeg forventede at dette ville være et simpelt styrt, forventede at mine sår ville hele, men da neurologen fortalte mig at jeg sandsynligvis aldrig ville vende tilbage til cykling på et konkurrence mæssig plan, det var ikke nemt for mig, fortæller Soler til eluniversal.com.co.
Kommer aldrig til Touren
Soler følger dog fortsat med i cykelsporten, dog som sofarytter. Dog kan han aldrig gense sin elskede sport på nærmeste hold, da afsavnet stadig er for stort.
– Jeg elsker at se cykling i tv’et, især de store løb som Giroen, Touren og Vueltaen, men personligt vil jeg ikke være i stand til at se dem som tilskuere, velvidende at jeg stadig kunne have udrettet store ting i dem.
Trofæerne er der stadig
Heldigvis har Soler stadig sine trofæer som bevis for, en stor karrierer der ventede på at folde sig ud. Harddisken med filmene fra hans triumfer på cyklen, blev dog slettet den dag han hamrede i asfalten i Schweiz.
– Jeg har trofæerne, som er mange og meget vigtige, men uheldigvis er videoer gået tabt da harddisken blev fuldstændig slettet. Min bror viste mig en video kort efter jeg blev udskrevet fra sygehuset. De minder har jeg i mine tanker.
Ubehag af cykling
Det dog stadig til en tur på cyklen, men i begrænset omfang. Når pulsen stiger bliver Soler dårlig, hvorfor pedalmaskinen blot bruges som en omgang let terapi og motion.
– Uheldigvis er cykling et overstået kapitel, i det mindste i konkurrence henseende. Jeg forsøger at cykle som terapi, men det er stadig meget svært. Det irriter mig stadig, og jeg bliver en smule svimmel når pulsen stiger for hurtigt og jeg får hovedpine. Jeg kan stadig lave en smule, men jeg er nødt til at kontrollere min puls.
Gang er vejen frem
I stedet for cyklingen, har Soler bygget en trænings rutine op i hjemmet, der baserer sig omkring noget så simpel som almindelig gang.
– Jeg kan ikke nyde cykling fuldstændig længere. Min krop plejede at bruge masser af energi, og nu er det ikke nemt blot at gå. Jeg elsker at holde mig beskæftiget og har en rutinemæssig træning med tre timers gå træning.
Familien er det vigtigste
Efter det stærke lys, som cykelsporten var i Solers liv, blev slukket, handler livet og hverdagen nu om familien, kæresten og ikke mindst sønnen.
– Jeg savner mange ting. Jeg ville ønske at jeg kunne gøre dem alle, fordi jeg elskede hvad jeg gjorde. Jeg har fået tid sammen med familien, hvilket er dejligt. Min fortælling er nu sammen med Patricia min kone, mine svigerforældre, min familie og min søn som er det største for mig. Jeg må forsøge at yde mit bedste i min genoptræning for hans skyld, slutter Soler.
Seneste kommentarer