Posts Tagged ‘Junior VM’

VM-optakt: En rute for de initiativrige – og for danskerne

Posted on: september 23rd, 2021 by Kristian Arnth

Fra og med fredag afholdes landevejsløbene ved dette års verdensmesterskaber i landevejscykling. U19- og U23-herrerne kører begge fredag, U19- og elite-damerne kører begge lørdag, inden festen sluttes af med elite-herrernes løb søndag.

De fleste er efterhånden med på, at Flandern er vært for dette års VM. Ja, den Flandern. Regionen, der er hjemsted for verdens måske vigtigste forårsklassiker Flandern Rundt, og hvis ikoniske stigninger har lagt brosten til nogle af de største kampe gennem tiden.

Men hverken Muur van Geraardsbergen, Oude Kwaremont, Paterberg eller Koppenberg er med på VM-ruterne. Det er cykelkendte byer som Oudenaarde, Ronse og Roeselare. I stedet er målområdet for landevejsløbene henlagt til universitetsbyen Leuven øst for Bruxelles.

Den moderne bymidte er blandt andet hjemsted for ’Europas længste bar’, fordi der i byens Oude Markt er samlet flere barer, caféer og restauranter på ét sted end noget andet sted i verden. Her virker meget langt fra Flanderns charmerende byhuse, betonveje og kornmarker.

Betyder det så, at VM bliver et kedeligt og fladt gadeløb i en moderne storby, hvor det bare gælder om at holde sig på cyklen, slå hjernen fra og komme først igennem sidste sving? Bare rolig. Vi har prøvekørt ruten og konstaterer, at det afgjort ikke er tilfældet.

To forskellige omgange

VM-ruterne er opbygget forskelligt i de forskellige felter. Overordnet set er der ét transportstykke fra starten i havne- og industribyen Antwerpen, dernæst en lokal omgang i Leuven kaldet Leuven-runden og sidst en længere omgang kaldet Flandrien-runden.

Juniorfelterne kører udelukkende på den lokale omgang i Leuven, mens både U23-herrerne og begge elite-felter starter i Antwerpen og skal prøve kræfter med begge omgange.

Distancerne er bygget op således:

  • Fredag: U19-herrer, 121 kilometer – 8 omgange på Leuven-runden.
  • Fredag: U23-herrer, 161 kilometer – Start i Antwerpen, 1,5 omgang på Leuven-runden, 1 omgang på Flandrien-runden og 2,5 omgang på Leuven-runden.
  • Lørdag: U19-damer, 75 kilometer – 5 omgange på Leuven-runden.
  • Lørdag: Dame Elite, 158 kilometer – Start i Antwerpen, 1,5 omgang på Leuven-runden, 1 omgang på Flandrien-runden og 2,5 omgang på Leuven-runden.
  • Søndag: Herre Elite, 268 kilometer – Start i Antwerpen, 1,5 omgang på Leuven-runden, 1 omgang på Flandrien-runden, 4 omgange på Leuven-runden, 1 omgang på Flandrien-runden og 2,5 omgang på Leuven-runden.

Flandrien-runden lever op til navnet

Transportstykket fra Antwerpen til Leuven er den eneste del, som vi ikke har kørt. Men ifølge vores belgiske guider fra Cycling Flanders er der tale om 50 totalt uproblematiske kilometer uden de store terræn- eller vejmæssige udfordringer. De sammenligner det med starten på Flandern Rundt, der ligeledes starter i Antwerpen.

Nu til Flandrien-runden. Cirka midtvejs på omgangen i Leuven by fortsætter rytterne ligeud, mens by-runden fortsætter til højre. Her går ruten mod sydvest og byen Overijse, der blandt andet er målby for mini-klassikeren Brabantse Pijl, der i år blev vundet af Tom Pidcock.

Vejen har en fin bredde, men det går konstant op og ned og igennem små byer. Efter knap ti kilometer drejer rytterne 90 grader til venstre og ind på omgangens første rigtige stigning, Smeysberg. En stigning på omkring 500 meter, der går mere eller mindre lige op i himlen og stiger med 17 procent som maksimum.

Med svinget lige inden vil feltet være strakt godt ud og ramme bakken i relativt lav fart, så den bliver hård. Efter Smeysberg går det nedad på smalle veje, og kort efter drejer ruten til højre ind på den første brostensstigning, Moskessstraat.

Denne stigning var lidt et fund, da arrangørerne skulle planlægge VM-ruten. Aldrig tidligere var den blevet benyttet i et professionelt cykelløb, selvom den med sine omkring 500 meter i længde og stejle stigningsprocent er oplagt til væddeløb.

Efterfølgende er den blevet testet af i både Brabantse Pijl og Primus Classic. Udover at vejen er stejl, er den meget smal, og brostenene ligger ret dårligt. Den kommer til at strække feltet rigtig langt ud, og det er en kæmpe fordel at sidde forrest kontra bare at sidde som nummer 50.

[SPLIT][IMG5][IMG6][SPLIT]

Efter Moskesstraat er det fladt et kort stykke, inden det går nedad mod Overijse, hvor et par asfaltbakker venter. De er ikke slemme, men de er med til at skabe den akkumulerede træthed, der kan få betydning senere i løbet.

Efter endnu en hurtig nedkørsel går det 90 grader til venstre ind på Bekestraat. Endnu en hidtil ukendt stigning i cykelløbssammenhæng, men ligesom Moskesstraat er den brostensbelagt og stejl. Her er brostenene endnu værre, og de fortsætter endda efter toppen, hvor det går nedad. Derudover er vejen igen meget smal.

[SPLIT][IMG7][IMG8][SPLIT]

Endnu et par mindre bakker på asfalt følger, inden rytterne igen kører Smeysberg for anden gang på Flandrien-runden, hvorefter de drejer tilbage mod Leuven ad samme vej, som de kom fra.

Selvom det her område ikke er i de flamske Ardenner, skal du ikke tage fejl. Der er ikke to sammenhængende flade kilometer på Flandrien-runden, og de veksler konstant imellem at gå enten opad eller nedad og på brede eller super smalle veje. I alt er omgangen cirka 65 kilometer.

Teknisk og udfordrende finale

Leuven-runden er blot 15 kilometer, og det betyder, at rytterne nærmest aldrig kommer uden for byen. På de 15 kilometer er der mere end 25 sving, så omgangen minder på mange måder mere om et gadeløb eller kriterium end et traditionelt linjeløb.

Omgangen starter på store og brede veje i centrum af byen, hvor der er god plads til at tage svingene, og hvor det også er muligt at køre sig frem i feltet.

Efter nogle kilometer rammer rytterne Keizersberg, som er den første bakke på omgangen. Den stiger jævnt, men ikke meget, inden rytterne drejer til højre på toppen. Det er en bakke, som bliver forceret i høj fart, og hvor vejen er tilpas bred.

Nogle kilometer senere kommer næste bakke, Decouxlaan, som stiger over lidt længere tid, men som heller ikke er hverken stejl eller teknisk. Lidt efter toppen kommer rytterne kortvarigt ud på en stor vej, inden der drejes skarpt til højre ind på næste bakke, Wijnpers.

Det er uden tvivl den mest udfordrende bakke på Leuven-runden. Den er væsentlig stejlere end de foregående, og det skarpe sving i bunden kommer til at strække feltet langt ud. Vejen går lige op, så der er ingen steder at gemme sig. Hvis sprinterne ikke er sat af på Flandrien-runden, skal der lægges pres på dem her.

På toppen drejer rytterne 90 grader til højre og laver kort efter nærmest en U-vending ud på den store ringvej, der går hele vejen rundt om byen. Nogle kilometer senere drejer de igen ind mod centrum, hvor omgangens sidste stigning ligger.

Her bliver det meget smalt og teknisk, allerede inden rytterne rammer Sint-Antoniusberg. Den er ikke specielt stejl, men den er delvist brostensbelagt, og der kan maksimalt køre tre-fire ryttere ved siden af hinanden i knap 500 meter.

Derfor bliver positionskampen vanvittig hen mod stigningen, og sidder du for langt tilbage, er der virkelig langt op til fronten efter toppen. Fra toppen er der kun 1,6 kilometer til mål. Den første halvdel går let nedad på en stor vej, inden der drejes til venstre ind på opløbsstrækningen.

Selve opløbet er ligeledes på en stor og bred vej, der svinger svagt mod venstre. Det stiger med omkring 2-3 procent det meste af vejen og flader først ud de sidste 100 meter. Det er en ren syre-spurt, hvor timing bliver altafgørende.

Optakt: U19 og U23

Hvad kommer disse ruter så til at betyde for cykelløbene? Lad os starte med juniorfelterne, som kun kører på Leuven-runden. Her bliver der tale om ren gadeløbs- eller kermessestemning med masser af sving og vild positionskamp. Lige nu ser vejret heldigvis godt ud.

De sidste fire gange, der er kørt VM-linjeløb for U19-herrer, er en rytter kørt alene hjem. Det, tror jeg, bliver svært på denne rute, som simpelthen ikke er hård og udfordrende nok. Der vil altid være tilstrækkelig fordel ved at sidde på hjul, og holdene ved, at chancen for en massespurt er stor.

Dog kan den tekniske finale og Sint-Antioniusberg på sidste omgang måske lige netop være nok til, at en eller flere ryttere kan slippe væk. Måske der kører et tidligt morgenudbrud, men jeg tvivler på, at de får et særlig stort forspring på denne rute. På det danske hold er det nok særligt den danske mester Carl-Frederik Bévort, vi skal sætte vores lid til.

U19-damerne har større tradition for at spurte om sejren ved de store mesterskaber, og det, tror jeg også, bliver tilfældet her. Danmark stiller med et ungt hold med kun én 2. årsjunior, hvilket kan få indflydelse. Landstræneren Tayeb Braikia har størst forventninger til Solbjørk Anderson.

U23-herrerne starter som nævnt med transportstykket, hvor der formentlig kører et udbrud med nogle af de mindre nationer. Herefter venter halvanden omgang i Leuven, inden rytterne tager hul på Flandrien-runden. U23-løbene har ry for at være hårde, uforudsigelige og svære at kontrollere, og Flandrien-runden passer perfekt ind i det manuskript.

Jeg tror, at de stærke hold vil lægge pres på herude. Det skal de for at komme af med de hurtige folk, og terrænet er til det. De store hold, som er godt organiserede, kan virkelig gøre en forskel her med deres evne til at sidde fremme og sammen.

Det er ikke utænkeligt, at der sidder en gruppe på 20-30 mand med næsten et helt belgisk og italiensk hold, når rytterne kører tilbage mod Leuven og de sidste 2,5 omgange. Spørgsmålet er så, om der er interesse i at samarbejde og holde farten høj, eller om grupperne, som er sat af, kan komme tilbage.

Formentlig bliver der kørt så hårdt, at en stor massespurt er utænkelig. Jeg tror enten på en spurt i et mindre felt, eller at en mindre gruppe river sig fri på finaleomgangene. Hos danskerne er både Marcus Sander Hansen og Mathias Larsen lynhurtige, og særligt Larsen har vist storform på det seneste.

Jacob Hindsgaul, Sebastian Changizi og William Blume er stærke folk, der kan gøre forskellen på bakkerne, og særligt Hinsgaul og Blume er ligeledes gode temporyttere.

Optakt: Dame Elite

Elite-damerne kører præcis samme rute som U23-herrerne. Damerne har tradition for at køre mere afventende og låst, hvilket vi så et glimrende eksempel på til OL, hvor upåagtede Anna Kiesenhofer vandt en sensationel sejr.

Hollænderne begår næppe samme fejl igen, men det kan alligevel sagtens ende med en ikke-hollandsk vinder. Belgiernes store håb er Lotte Kopecky, og hun er rigtig hurtig. Derudover viste hun med en fjerdeplads til OL, at hun også kan begå sig på hårde og kuperede ruter, så hun bliver svær at sætte af. Hun er et godt bud på en vinder både i en massespurt og i en mindre gruppe.

Jeg tror, belgierne vil forsøge at køre Kopecky hjem til en spurt, og så er det op til Hollands mange stjerner at gøre løbet hårdt og sørge for, at det ikke sker. Måske de med en ren Quick-Step-taktik kan udnytte overtallet og sende en rytter alene hjem til sejren, som det er sket de sidste fire (!) år. Annemiek Van Vleuten ligner kaptajnen, men særligt Demi Vollering har også imponeret i år.

Udover hollænderne har ryttere som Kasia Niewiadoma, Marlen Reusser, Liane Lippert, Elisa Longo Borghini og Lizzie Deignan også interesse i et hårdt løb, mens Chloe Hosking og Coryn Rivera nok satser på en spurt. Det taler til de hurtige folks fordel, at der kun skal køres én omgang på Flandrien-runden.

Danmark stiller med hele syv ryttere og et stærkt hold, hvor flere kort kan spilles ud. Bliver løbet kørt rigtig hårdt på Flandrien-runden, er Cecilie Uttrup Ludwig vores bedste bud, og hun kan drage gavn af uforudsigeligheden og den mulige tøven blandt hollænderne.

Bliver feltet derimod samlet igen på finaleomgangene i Leuven, er både Amalie Dideriksen og Emma Norsgaard teknisk dygtige og lynhurtige i en spurt. Der er gode chancer for et dansk topresultat.

Optakt: Herre Elite

Elite-herrerne skal ud på knap 270 kilometer, og det betyder, at vi nok skal vente lidt, før der for alvor sker noget. Mon ikke et større udbrud med mindre og ukendte nationer og ryttere kører væk på stykket fra Antwerpen til Leuven og får et stort forspring.

Efter lidt over 80 kilometer rammer rytterne stigningerne på Flandrien-runden for første gang. Jeg tvivler på, at nogen vil udnytte terrænet til angreb så tidligt i løbet, men vi kommer til at se positionskamp og nervøsitet allerede her. Og så kommer stigningerne til at føje til den akkumulerede træthed, der får betydning senere i løbet.

Med omkring 80 kilometer til mål kører rytterne igen ud på Flandrien-runden efter fire omgange i Leuven. Her bliver det interessant. Farten vil blive skruet voldsomt i vejret hen mod Smeysberg, og det er ikke utænkeligt, at morgenudbruddet bliver hentet allerede her.

Jeg tror, at som minimum belgierne vil sætte sig frem med hele holdet og lægge pres på allerede på Smeysberg, så de har fronten inden de supersmalle Moskesstraat og Bekestraat. Her vil det virkelig blive belønnet at tage initiativ. Med over 200 kilometer i benene kan feltet blive sprængt til atomer her, og det bliver svært at komme tilbage.

Jeg kunne godt forestille mig, at nogle af de knap så hurtige ryttere vil forsøge at angribe på Smeysberg sidste gang, inden de kører tilbage mod Leuven. Det er rutens sidste hårde stigning, den kommer lige efter en serie af andre hårde stigninger, og der er kun 50 kilometer til mål efterfølgende.

Det vil være et oplagt sted for eksempelvis Michael Valgren, Kasper Asgreen eller Mikkel Honoré at spille ud. Måske endda også Julian Alaphilippe og Mathieu Van der Poel, der begge gentagne gange har vist, at de ikke er bange for at åbne løbet tidligt.

Her bliver det for alvor interessant, om belgierne holder sammen om at lukke et eventuelt udbrud ned, eller om de sender en Remco Evenepoel med og dermed overlader initiativet til andre.

Der er en chance for, at ryttere kan komme tilbage på de sidste to og en halv omgang i Leuven, men det bliver under alle omstændigheder ikke noget stort felt. Kører en større gruppe samlet ud på sidste omgang, vil der blive angrebet for fuldt tryk på Wijnpers, som er næstsidste chance for de mere udprægede puncheurs.

Den allersidste chance er på toppen af Sint-Antoniusberg. Vejen er så smal, at det simpelthen er umuligt for et decideret sprintertog at kontrollere tingene, og da der kun er 1,6 kilometer til mål fra toppen, kan de ikke nå at organisere sig og hente et eventuelt udbrud.

Jeg tror, kaptajnerne kommer til at sidde mere eller mindre alene her eller måske med én eller to hjælpere, og det kan åbne muligheden for dem, der tør risikere det hele. Et par sekunders tøven fra favoritterne, der kigger på hinanden, kan være nok til, at en stærk rytter med kræfter i behold kan køre væk.

Lykkes det at samle gruppen til en spurt, er opløbet skræddersyet til Wout Van Aert, Mathieu van der Poel og Sonny Colbrelli-typerne. Men også til Magnus Cort og Mads Pedersen. Det ligner tørvejr, men eventuelt våde veje vil kun gøre positioneringen endnu mere afgørende gennem hele løbet.

Uanset hvordan det ender, bliver VM-løbet et langt, hårdt og udmagrende løb, hvor distancen, bakkerne og de utallige accelerationer ud af svingene vil sætte sine spor. Det bliver en fortjent vinder.

Galleri: VM-enkeltstarterne

Posted on: september 23rd, 2021 by Kristian Arnth

Verdensmesterskaberne i enkeltstart blev præcis så spændende og nervepirrende, som man kunne håbe.

På en pandekageflad tonserrute fra Knokke-Heist på den flamske vestkyst til den historiske by Brugge blev der kørt næsten historisk stærkt og med små tidsforskelle i de fleste klasser.

Hos Herre Elite blev det til favoritsejr til Filippo Ganna, mens Ellen Van Dijk overraskende genvandt VM-titlen hos kvinderne, efter hun senest var verdensmester i 2013. Set med danske briller blev enkeltstarterne en kæmpe succes, da Johan Price-Pejtersen og Gustav Wang vandt i henholdsvis U23- og U19-klassen.

Fotografen Cor Vos var på pletten, og her er hans bedste skud.

[SPLIT][IMG27]SPLIT]

Asbjørn Kragh forlænger og stor mulig fængselsstraf til dopingsyndere

Posted on: september 23rd, 2019 by alexanderbeguin

Asbjørn Kragh får to år mere hos Team Sunweb
[IMG2]

Den 27-årige dansker fortsætter hos Team Sunweb og brormand Søren, hvor han fortsat skal agere vigtig hjælperytter for holdets større profiler, ligesom det har været tilfældet i år, hvor han var en vigtig brik i Nokere Koerse og Tour of Norway. Asbjørn Kragh Andersen sigter dog også efter personlig succes i fremtiden, hvor han håber på at kunne gøre sig mere gældende i klassikerne. Den nye aftaler giver ham to år mere på det tyske mandskab, der i samme omgang også har forlænget kontrakten med den erfarne Nicholas Roche. 

Østrigere risikerer flere års fængsel i dopingsag
[IMG3]

Operation Aderlass er ikke et overstået kapitel endnu. Efter flere måneder med relativt få nyheder omkring den store østrigske dopingundersøgelse, er der nu efterhånden kommet flere informationer omkring omfanget og strafudmåling. Østrigske anklagere annoncerede mandag, at Stefan Denifl risikerer op til 10 års fængsel for at have tjent penge via sponsorater, mens han har været dopet. 

Denifl har erkendt sig skyldig i bloddoping efter at man fandt over 40 blodposer hos lægen Mark Schmidt tilbage i marts måned i år. Det samme gælder også for Georg Preidler, som også anklages for vedvarende dopingmisbrug. Han kan angiveligt se frem til en fængselsstraf fra seks måneder til fem år, vurderes det. 

Van Aert overvejer at sagsøge ASO
[IMG4]

Den belgiske cykelstjerne udgik på dramatisk vis under årets Tour de France, da han med en kilometer tilbage af løbets enkeltstart kolliderede med en barriere. Wout Van Aert fik et dybt sår i højre side af låret, og har måtte bruge lang tid på at komme sig igen. Først for to uger siden kunne han sætte sig op på en cykel igen. Det blev blot til en 7,5 kilometer lang tur på en e-bike ved hans hjem. 

Styrtet satte en tidlig stopper for hans sæson på landevejen, og kan potentielt også skade hans sæson på cross-cyklen. Derfor overvejer belgieren at sagsøge Tour-arrangøren ASO for eventuel økonomisk kompensation på grund af barrierens dårlige placering. Det forklarede Van Aert til et pressemøde søndag. 

Russisk og italiens succes hos junioernes enkeltstarter
[IMG5]

Russiske Aigul Gareeva var den hurtigste kvinde hos juniorernes verdensmesterskaber i enkeltstart i Yorkshire. Det på trods af at russeren kørte af ruten ved det sidste sving. I stedet for at dreje fortsatte hun ligeud. En fejl, der ifølge den nykårede verdensmester, skyldtes et kortvarigt blackout grundet træthed. Så har man altså givet sig fuldt ud. 

Hos mændende vandt italienske Antonio Tiberi på den 27,6 kilometer lange distance omkring Harrogate. Også han sikrede sig sejren efter uplanmæssige forsinkelser. Italieneren måtte skifte cykel i begyndelsen grundet gearproblemer, og selvom det kostede Tiberi minimum 20 sekunder, holdt han hovedet koldt og vandt guld. Det danske stortalent, William Blume Levy, sluttede som bedste dansker på 12. pladsen. 

Talenternes kamp mod hypen: En sprængfarlig psykologisk cocktail

Posted on: oktober 16th, 2018 by Kristian Arnth

Romain Sicard, Gerald Ciolek og Yaroslav Popovych er glimrende eksempler på det.

Alle ryttere, hvis resultater i ungdomsrækkerne vidnede om et lang større talent, end hvad der blev forløst på seniorniveau. 

Sicard vandt Tour de l’Avenir, ungdommens Tour de France, og U23-verdensmesterskabet i Mendrisio i 2009. Året efter blev han professionel på det daværende WorldTour-hold Euskaltel og har siden vundet… ingenting. Han kører stadig som professionel på Direct Energie i dag, men uden så meget som en flig af succesen fra ungdomsårene.

Med nutidige kæmpetalenter som sensationelle Remco Evenepoel, der allerede er kaldt 'den nye Eddy Merckx', eller danske ungdomsverdensmestre som Julius Johansen og Mikkel Bjerg er det oplagt at tænke på, hvordan det mon vil gå dem. 

[REL1]

Der er generelt en tendens til, at det faktisk sjældent er de største ungdomstalenter, som bliver de mest succesfulde seniorer. I hvert fald lige med undtagelse af Peter Sagan. Men hvorfor er det sådan? Hvilke konsekvenser har det for den unge rytter at blive stemplet som megatalent og få placeret et enormt pres på sine skuldre allerede som junior?

Carsten Hvid Larsen er sportspsykologisk konsulent ved Team Danmark og Lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik i Odense. Han har arbejdet med både unge og professionelle cykelryttere i fem år med særligt fokus på den svære overgang fra junior til senior.

– Det er en ekstremt sprængfarlig cocktail for rigtig mange, og de færreste er klædt på til at håndtere de udfordringer, de møder, siger han til Cykelmagasinet.

Fra verdensmester til indskifter

Sicards svære skifte fra U23-rytter til senior er langtfra et enestående tilfælde. Carsten Hvid Larsen har set masser af talenter kæmpe med netop denne overgang og ikke kun i cykelsporten. Han kalder springet for det sværeste skifte eller transition, man skal igennem som elitesportsudøver.

– Man kan forestille sig, at man går fra at være den bedste, og så kommer man op på et niveau, hvor man går hen og bliver den ringeste, siger han.

[IMG3]

– Man er den dårligste, man har ikke så god fysik som de andre, man er ikke så højt i hierarkiet. Man bliver lidt indskifteren for at bruge fodboldterminologi. Det er en kæmpe omstilling fra at have selvtillid, stor tro på egne evner og have vundet en masse til ikke at få det mere.

For de danske ryttere kan springet være endnu sværere end for nogle af deres internationale konkurrenter. Ofte indebærer et skifte til de professionelle rækker nemlig også et skifte væk fra de vante rammer.

Grundet klimaet, terrænet og de mange rejsedage vælger mange at flytte sydpå, og det kan give en ekstra belastning oveni den fysiske overgang til seniorniveauet. Det stiller store krav til talenternes mentalitet.

– De kommer ud til en helt anden verden. Mange gange skifter de land, så de kommer ned til en ny kultur. De går måske fra at have boet med deres familie, hvor de ikke skulle lave deres egen mad, og vennerne var tæt på, til ikke at have nogen af delene, siger Carsten Hvid Larsen.

– At tage sådan et skifte til udlandet er ekstrem modgang. Man skal kende sig selv så godt og vide hundrede procent med sig selv, hvorfor fanden det er, jeg lige pludselig har skiftet alt, hvad der er trygt, til at det er fjernt, til at jeg er under pres, til at jeg ikke præsterer, og at jeg ingen venner har, som er tæt på. Det kræver virkelig nogle psykologiske færdigheder, der vil noget.

Plej glæden når presset trænger sig på

Ciolek og Popovych’ historier er anderledes end Sicards. Tyskeren slog igennem, da han som bare 18-årig vandt de nationale mesterskaber for eliten. Senere blev han også U23-verdensmester og vandt sit første Pro Tour løb, inden han havde fyldt 20.

Karrierens højdepunkt faldt dog først i 2013, da Ciolek efter et par sløve år overspurtede Peter Sagan og vandt den koldeste og vådeste udgave af Milano-San Remo i mange år. Tre år senere som 29-årig stoppede han. Han nåede at vinde et af sportens fem monumenter – et løb, som selv Peter Sagan ikke engang har vundet – men kort efter brændte han ud.

Ciolek kan have manglet de psykologiske færdigheder til at håndtere det pres og de forventninger, som omverdenen havde til ham. Ifølge Carsten Hvid Larsen er det centralt, at kravene og forventningerne i høj grad skal komme fra rytteren selv.

– Hvis han først begynder at blive påvirket mentalt, stiller alt for høje krav til sig selv, i alt hvad han foretager sig, og bliver skuffet mange gange, fordi han ikke lever op til de ekstremt høje forventninger, kan det netop påvirke selvtilliden, troen og lysten til at cykle. Det, vil vi helst ikke have, sker, siger han.

[IMG4]

Han opfordrer derfor til, at personerne tæt på rytteren forsøger at holde hypen nede. Det kan godt være, at den kommer fra medierne, men den skal helst ikke komme fra forældre, sportsdirektører eller trænere. For rytteren er det optimale at koncentrere sig om og holde fast i det, der er vigtigt.

– Hold fast i glæden ved cyklingen. Plej glæden og passionen ved siden af, for den er central. Hype, for store forventninger og for meget pres har en tendens til at presse glæden og passionen væk. Gør det stille og roligt og med tålmodighed, for der er lang vej endnu. Det er sjældent det første år som senior, at man brager igennem, siger han.

Psykologi på træningsprogrammet

Popovych var i ungdomsårene et af de største talenter, sporten nogensinde havde set. Han vandt det bjergrige Giro della Valle d’Aosta to år i træk, U23-udgaven af Paris-Roubaix og U23-verdensmesterskabet, inden han blev professionel. Seniorkarrieren startede planmæssigt med en sensationel tredjeplads i Giro d’Italia som 22-årig. En placering han fulgte op på med en femteplads i samme løb året efter.

Resultaterne var nok til at sikre interesse fra sportens på det tidspunkt vel nok største hold, Discovery Channel. På et hold, som var specialister i at vinde Tour de France, kunne det vel kun være et spørgsmål om tid, før ukraineren vandt sin første store etapeløbssejr?

Det blev til en sejr i Catalonien Rundt og en etapesejr og ungdomstrøje i Tour de France, men Popovych vandt ikke et cykelløb fra 2007, til han sluttede karrieren efter mange år i Fabian Cancellaras tjeneste på Trek-Segafredo i 2016.

[IMG2]

En dansk rytter, som også allerede er slået igennem som senior, men som forhåbentlig ikke ender som Popovych, er Søren Kragh Andersen. Ham har Carsten Hvid Larsen arbejdet sammen med, siden han som kontinentalrytter på Team Trefor Blue Water i 2015 skrev sin første professionelle kontrakt med det daværende Giant-Alpecin. Allerede dengang forberedte Kragh sig mentalt på tilværelsen som professionel.

– Udfordringen er at vide, hvad det er, man kommer ud til. Med Søren startede vi før hans skifte med at afdække, hvor han skulle hen. Når han skulle til Girona i Spanien, skulle vi vide, hvad det var for et miljø, han kom ned til, hvordan man sørger for at få et socialt liv, hvordan træningen er og sørge for at købe en lejlighed, hvor man kan få sin sikre base og føle sig tilpas. Den psykologiske udfordring er ofte skiftet til udlandet, og forberedelsen til det er central, siger Carsten Hvid Larsen.

[REL2]

Pointen er, at ligesom man træner de fysiske eller tekniske evner på cyklen, bør man også tænke det mentale og psykologiske som aspekter, man skal være langt mere strategisk omkring. Det er her organisationer som Team Danmark og personer som Carsten Hvid Larsen kommer ind i billedet. Forhåbentlig kan de være med til at sikre, at Julius får mere ud af sit talent end Yaroslav.

– Vi begynder allerede tidligt at klæde dem på med de psykologiske færdigheder, der skal til, for at klare overgangen til seniorniveau. Det er mange gange evnen til at vide, hvad der er vigtigt for dig, træffe vigtige og gode valg, prioritere, planlægge, men også sociale færdigheder, fordi man havner i et miljø, hvor der er behov for, at man rækker ud mod folk og søger støtte. Selvbevidsthed og viden om, hvad man skal arbejde med, og hvor man skal blive dygtigere, selvom man er på et højt niveau, er afgørende.

Eddy Merckx roser ’Den nye Eddy Merckx’

Posted on: september 30th, 2018 by emilwalther

”Måske bliver han bedre end mig”.

Store ord fra cykelsportens største legende om det unge fænomen Remco Evenepoel. Det belgiske wonderkid har i løbet af sæsonen udøvet den største dominans set i et juniorfelt i mange år, og som de fleste havde forventet om det 18-årige stjerneskud, vandt han på imponerende vis både enkeltstarten og linjeløbet til årets VM i Innsbruck.

Evenepoel har selv taget afstand fra rapporteres ihærdige forsøg på at sammenligne ham med tidens største, men Merckx selv er ikke for tilbageholdende.

”Det virker til, at den dreng kan alt. Se på ham: han kan køre enkeltstart og han overgår alle på stigningerne. Det er fantastisk at se”, fortæller Eddy Merckx ifølge det belgiske medie Het Laatste Nieuws.

22 UCI-juniorløb har Remco Evenepoel vundet igennem året. Alt fra endagsløb på brosten, enkeltstarter, bjergetaper, samlede klassementer og store mesterskaber. Imponerende af en dreng, som kun har kørt på cykel i et år.

”Den her knægt er noget specielt, det er helt sikkert”, fortsætter Merckx, som ikke mener han har det store at belære talentet om. ”Hvad skulle jeg kunne lære ham? Han kan alt. Han ved hvad han laver, og han er allerede meget moden. Hvis jeg skulle sige én ting til ham, ville det være at bevare roen. Han bliver snart professionel, men er der nogen, som kan klare sig på øverste niveau er det ham.”

Fænomenet Remco Evenepoel har allerede skrevet kontrakt med det belgiske Quick-Step Floors. Originalt skulle det unge talent have kørt den første halvdel af 2019 på Axel Merckx’ talenthold, men et stort tilbud fra Team Sky fik Quick-Step Floors til at handle hurtigt og sikre hjemmebanehelten på en toårig neo-pro kontrakt.

Evenepoel dobbelt verdensmester – dansk 5.plads

Posted on: september 27th, 2018 by velo_admin

På forhånd var Remco Evenepoel udråbt som den største favorit til at vinde VM for herrerjuniorerne og som sagt så gjort. Den 18-årige belgier viste prøver på sit enorme talent, som Quickstep får glæde af i næste sæson. Juniorerne skulle ud på 132.4 kilometer og disse skulle vise sig at blive ganske underholdende. Løbet var undervejs præget af styrt og uheldigvis var danske Jacob Hindsgaul, William Blume, Frederik Thomsen og Aksel Bech Skot-Hansen blandt dem, der måtte en tur i asfalten på ruten. Remco Evenepoel var også en tur i asfalten med 72 kilometer til mål, men belgieren var hurtigt på cyklen og kørte sig stærkt tilbage til fronten. Med omtrent 40 kilometer til mål nåede Evenepoel de forreste, der bestod af Benedetti og Piccolo (Italien), Mayrhofer (Tyskland) og Karel Vacek (Tjekkiet). Med det samme angreb Evenepoel og de to italienere slap med det samme, mens Mayrhofer og Vacek hang på. Vacek fik mekaniske problemer og måtte ligeledes slippe. Mayrhofer valgte bare at sætte sig i hjulet på Evenepoel og lade belgieren føre. Tyskeren havde nok håbet at kunne sidde med belgieren hjem, da chancerne for en sejr i spurten så ville være forholdsvis gode. Dette blev dog ikke til noget, for med 19 kilometer igen måtte Mayrhofer slippe. I ensom majestæt kunne Evenepoel køre ind i Innsbruck og lade sig hylde som verdensmester. I bedste Phillipe Gilbert stil steg han af cyklen på målstregen og løftede den op i luften. Det er første gang nogensinde, at en juniorrytter vinder både enkeltstart og linjeløb samme år. Mayrhofer sled sig ind på andenpladsen, mens italiensk Fancellu slog schweiziske Balmer i spurten om bronze. Herefter kom en mindre gruppe med en håndfuld ryttere ind. Heriblandt var Frederik Wandahl. Wandahl vandt denne gruppes spurt og sluttede på en flot femteplads.

Belgisk vidunderdreng knuste al konkurrence

Posted on: september 25th, 2018 by alexanderbeguin

Remco Evenepoel var den store favorit inden juniorerne rullede ud på den 27,7 kilometer lange enkeltstart til VM, og han levede i den grad op til favoritværdigheden. 

Den unge belgier kørte med en gennemsnitshastighed på over 50 km/t og distancerede sølvvinderen Lucas Plapp fra Australien med 1:23, da han kørte over stregen. Evenepoel havde endda tid til at at fejre sejren med cirka 50 meter til stregen. Andrea Piccolo fra Italien vandt bronze, mens bedste dansker blev Jacob Hindsgaul Madsen, der sluttede som nummer ni. 

– Jeg har arbejdet så hårdt for det her, og det var virkelig mit hovedmål. Jeg vil gerne vinde dobbelt guld, og nu har jeg vundet den ene, så det er jeg glad for. Den her (red. enkeltstarten) er den vigtigste for mig, fortalte en rørt Evenepoel efter sejren. 

– Jeg kørte fuld gas på stigningerne og efter 10 kilometer trådte jeg så hårdt som muligt. Den taktik virkede tilsyneladende, og jeg er meget glad for resultatet. Det er en drøm, som går i opfyldelse, sagde Evenepoel. 

Den 18-årige anses for en af de mest lysende talenter i cykelverdenen og er af nogen døbt den "nye Eddy Merckx". Han er derfor ikke overraskende også en af favoritterne til juniorernes linjeløb senere på ugen.  

Herrerlandsholdet for U19 er udtaget til VM

Posted on: september 14th, 2018 by velo_admin

VM i Innsbruck bliver en hård affære også for de danske juniorryttere, hvor de skal klatre knap 2000 højdemeter. Landstræner Michael Bering har nu udtaget den trup, der skal forsøge at kæmpe med om medaljerne i Østrig. Det er Michael Berings første år som landstræner og han er fortrøstningsfuld i forhold til de danske muligheder.

”Vi kommer med et stærkt hold, hvor samtlige ryttere i år har vist, at de er med helt fremme, når det går opad i længere tid – så derfor har jeg store forventninger til mit første VM som U19-landstræner, og målsætningen er et topresultat,” siger Michael Berling til DCU´s hjemmeside. 

En af de største favoritter til VM-titlen, er belgiske Remco Evenepoel, der har domineret blandt juniorerne på landevejen i år. Landstræneren mener dog, at danskerne har en mulighed for at stikke en kæp i hjulet for sådan en scenarie: 

"Bredden og niveauet hos de danske U19-ryttere er så højt, at selvom VM’s største favorit er at finde i U19-klassen, tror jeg på, at vi kan være med til at kæmpe om guldet,” fastslår Michael Bering.

U19-herrernes enkelstart køres tirsdag d.25. september, mens de kører linjeløbet torsdag d. 27. september. 

Den danske VM-trup for U19-herrer:

Jacob Hindsgaul – Team Herning CK Junior powered by Look (enkeltstart og linjeløb)
William Blume Levy – Team Børkop Cykler-Carl Ras Roskilde Junior (enkeltstart og linjeløb)
Frederik Wandahl – Team Børkop Cykler-Carl Ras Roskilde Junior (linjeløb)
Robin Skivild – Team Herning CK Junior powered by Look (linjeløb)
Frederik Thomsen – Team Mascot Workwear (linjeløb)
Aksel Beck Skot-Hansen – Team Mascot Workwear (linjeløb)

 

Landstræner fyret: ”Jeg havde ikke drømt om, at det skulle ende på den her måde”

Posted on: februar 27th, 2018 by velo_admin

Det var ikke med sin egen gode vilje, at mandag d. 26. februar blev sidste arbejdsdag for den danske juniorlandstræner, Henrik Simper. Det fortæller succestræneren, der efter mere end ni år i Danmarks Cykle Union i går blev fyret på gråt papir.

– Jeg stopper som juniorlandstræner fordi jeg er blevet fyret. Jeg fik i går at vide, at der ville komme en omstrukturering, og at jeg ikke var en del af planerne fremadrettet, siger Simper til Cykelmagasinet. Han overtog i november 2008 ansvaret for de danske juniorryttere fra Morten Bennekou. Siden da er det blevet til en række EM- og VM-medaljer for de danske juniordrenge. I 2016 blev Jakob Egholm juniorverdensmester i Doha, og dette efterår kunne Julius Johansen lade sig krone med samme titel i Bergen.

[REL1]

– Henrik har været en væsentlig faktor i dansk talentudvikling og dermed i de fantastiske resultater, vi ser i landevejssporten. Vi kan kun takke ham og ønske ham held og lykke fremover, sagde Jens-Erik Majlund i går i den pressemeddelelse, DCU sendte ud. Heri lød formuleringen, at Simper havde valgt at ”takke af i Danmarks Cykle Union”. Majlund, der er elite- og administrationschef i Danmarks Cykle Union, har i dag ikke ønsket at kommenter opsigelsen. Han har heller ikke ønsket at be- eller afkræfte hvorvidt der var tale om en fyring. Simper selv slår dog fast, at han gerne ville have fortsat som juniorlandstræner:

– Jeg er ærgerlig over at det skulle ende sådan her, for jeg synes stadigvæk, at jeg har meget at byde på i forhold til talentudviklingen i Danmarks Cykle Union. Jeg er ikke brændt ud, og jeg havde ikke lige drømt om, at det skulle stoppe på den her måde, siger Simper.

[CITAT]

Af pressemeddelelsen fremgår det, at Thomas Dalsted bliver konstitueret juniorlandstræner. Han har i forvejen ansvaret for juniorlandsholdet på banen, men skal i samarbejde med elite- og U23-landstræneren Anders Lund nu også styre tropperne på landevejen. Ifølge Jens-Erik Majlund vil DCU indenfor de kommende uger lave et jobopslag til stillingen som juniorlandstræner, men om det bliver et fuldtidsarbejde som det, Henrik Simper har besiddet de sidste ni år, er ikke sikkert.

– Om det skal være en deltidstræner eller en fuldtidstræner fremadrettet ved vi ikke endnu. At vi overvejer om det skal være deltidsstilling er dels noget økonomisk, og dels noget i forhold til, hvordan den trænerstab, vi har, skal sættes sammen og se ud, forklarer Majlund.

For tre uger siden godkendte DCU’s bestyrelse et budgetudkast for 2018. Tidligere har DCU haft store økonomiske hovedpiner at slås med, men ifølge Majlund er der penge til en ny juniorlandstræner i det budget, der er blevet vedtaget:

– Der er budgetteret med en fuldtidslandstræner som det ser ud lige nu, ja. Så vi skal vurdere om vi fortsat skal have en fuldtidslandstræner, om vi skal have en deltidslandstræner eller om vi skal have en kombinationsstilling med en af de andre landstrænerstillinger, vi har. Det er vi ikke færdige med at vurdere endnu, lyder det fra Jens-Erik Majlund.

[REL5]

De seneste år har Danmarks Cykle Union måtte kæmpe gevaldigt med økonomien. I 2015 optog DCU et lån på tre mio. kroner hos Danmarks Idrætsforbund, og selvom man siden da har betalt af på lånet, er DCU med Majlunds egne ord ”skåret ind til benet”.

Af et referat fra et bestyrelsesmøde d. 5. september i DCU-regi fremgår det, at der ”alt i alt ser det på nuværende tidspunkt ud til, at der kommer til at mangle et betydeligt beløb i indtægter for 2018 og fremover i forhold til udgiftsniveauet”. Men ifølge elite- og administrationschefen er der styr på økonomien i Danmarks Cykle Union.

– Vi har stadig en presset økonomi. Det bliver vi ved med at have de næste år, indtil vi har tilbagebetalt vores gæld og fået genoprettet en positiv egenkapital. Men vi er 100 procent sikre på, at vi har styr på økonomien, sagde Majlund til Cykelmagasinet i forbindelse med et større tema om DCU og den skratende økonomi. Hele temaet kan læses i Cykelmagasinet 064, der udkom i slutningen af december.

Køb Cykelmagasinet 064 her.

Regnbuens forbandelse ramte unge Egholm: »Man har en trøje, ikke ret mange har haft«

Posted on: september 22nd, 2017 by AS

Greg LeMond har vundet den. Det samme har Damiano Cunego, Roman Kreuziger og Diego Ulissi. Men det seneste år har juniorrytternes regnbuetrikot tilhørt Jakob Egholm fra Holbæk. Som den første dansker siden starten af 1980’erne, sikrede teenageren Egholm sig retten til at kalde sig verdens bedste juniorrytter. Men med trøjen har fulgt skader, et pres og den forbandelse, Regnbuetrøjen så ofte har kastet over sin ejer uanset alder…

For 19-årige Egholm startede det ellers som en drøm. I hele 2016 havde Danmark domineret juniorrytternes verdensrangliste såvel som den prestigefyldte Nations Cup. Ved VM i Dohas ørkenovn fortsatte festen. Selvom Jakob Egholm, der til daglig slår sine folder på kontinentalholdet Giant-Castelli, brød med cykelsportens barnelærdom og angreb op til sin egen holdkammerat Julius Johansen, var han ustoppelige mod slutningen af juniorernes VM-løb.

– Jeg har aldrig kørt mig så langt ud over grænsen som jeg gjorde den dag, og jeg husker stadig smerten i benene og kampen med mig selv. Heldigvis er der bare et ekstra gear til VM, når 20 mand jagter dig. Da jeg kommer rundt i det sidste sving, så ved jeg, at den er hjemme. Det var fantastisk, lyder det fra Egholm et år senere til Cykelmagasinet.

[IMG5]

Egholm kørte over stregen i ensom majestæt

Sejren var grundlagt på holdånd og samarbejde. Da Jakob Egholm angreb sig fri op til Julius Johansen, der straks gjorde alt hvad han kunne for at hjælpe landsmanden. Tidligere havde først Mikkel Bjerg, og siden Andreas Kron kørt sig ud til sidste dråbe glukose var presset ud gennem musklerne. Én efter én kom de dryssende ind over stregen for at tage del i triumfen og holdsejren. Sidst kom Egholm gode ven og holdkammerat Mikkel Bjerg.

– Han kom over stregen, mens jeg fik VM-trikoten og medaljen på podiet. Med tårer i øjnene smed han cyklen og hoppede over hegnet til resten af holdet, der stod og jublede. Det var en helt uvirkelig holdsejr, og da jeg så dem stod der, kunne jeg ikke holde tårerne inde mere.

[IMG2]

Egholm fuldendte holdets triumf

”Campione del mondo!”

Sejren kastede en kontrakt af sig, og pludselig var Jakob Egholm på landkortet i Danmark. Medier, cykelklubber, awardsshow og borgmesteren i hjembyen Holbæk ville møde stortalentet. Egholm blev inviteret til cykelløb over hele Europa og tilskuerne havde øjnene rettet mod verdensmesteren. Til et stort juniorløb i Italien blev Egholm specielt inviteret, og da han skulle indskrives, røg han op på den store scene til speakerens brøl: ”CAMPIONE DEL MONDO – JAKOB EGHOLM”. Men resultaterne fulgte ikke berømmelsen. Regnbueforbandelsen ramte Egholm, som blev ramt af en bristet sene på holdets vintertræningslejr, før han forcerede et comeback, der gav en sygdomsperiode.

– Jeg skruede for meget op for træningen og kørte rigtig mange løb med både Giant-Castelli og landsholdet. Jeg blev inviteret til løb, og sagde selvfølgelig ja. Men jeg var ikke fysisk klar. For med min vinterskade, havde jeg ikke timer nok i banken og fik en lussing i løbene.

Indtil DM gennemførte Jakob Egholm kun én af de 6 UCI-starter, han havde, da han blev nummer 56 i et italiensk U23 løb. Ikke just en imponerende sæsonstart, men fri for sygdom og skader, skete der noget med Egholm. Han fik tur i den, og den 27. august vandt han sin første seniorsejr, da han spurtbesejrede sine udbrudskollegaer ved et A-løb i Vejle. Få dage efter kom den forløsende udtagelse til Danmarks største cykelløb – PostNord Danmark Rundt. Her var Jakob Egholm en del af det Giant-Castelli hold, som formåede at køre Casper Pedersen frem til en fænomenal tredjeplads.

[IMG4]

Situationen lysnede hen over sommeren og kulminerede med en udtagelse til PostNord Danmark Rundt for Egholm

Guldet for enden af regnbuen

Året i regnbuetrøjen er rindet ud for Jakob Egholm, for hvem succesen har givet blod på tanden. For en VM-trøje er ikke bare hvad som helst. Når du træder ind i en række af store stjerner er opmærksomheden større og dommen fra medier, fans og kommentatorer hårdere. For Egholm vil altid være juniorverdensmesteren fra Doha 2016.

– Der er ikke mange, der har haft sådan en VM-trøje, men jeg glædede mig til at leve op til dens arv i det sidste år. Selvom der ligger et pres, vil jeg tage opmærksomheden som noget positivt. De gange hvor jeg er presset og har svært ved at finde niveauet, kan jeg huske tilbage og minde mig selv om, at jeg altså godt kan.

Det har der været behov for, for efter et 2017, der har gjort Egholm frustreret og indebrændt af skader og sygdom, vil han skrive en ny side til sin karriere. En der ikke handler om manglende resultater og ikke-gennemførte cykelløb. PostNord Danmark Rundt skal være en ny start på Egholms projekt om at bevise sit værd for holdkammerater og konkurrenter.

– Jeg vil ud med spidse albuer og pisse territoriet af. Jeg er ikke typen, der opsøger konflikter, og hvor nogle ville bruge mundtøjet lidt mere, så vil jeg vise det med benene, at jeg også hører til og vil respekteres i de ældre klasser. Det skal vises med resultater, for det er den mest effektive og fair måde i A-klassen og videre frem i min karriere. Selvom 2017 har været et år med flere nedture, er jeg kommet stærkere og bedre rustet ud til efteråret og 2018.

Som yngste mand i et felt, hvor langt mere rutinerede ryttere stadig slår deres folder, skal der kæmpes. For det er ikke for alle og enhver at være cykelrytter. Det kræver panache og courage at gøre sig gældende. HF-studenten fra Holbæks plan er at komme ind omkring U23-landsholdet og køre stærkt til Flandern Rundt og Gent-Wevelgem, ligesom sigtet er indstillet på det store tyske U23-løb Rund um den Finanzplatz Eschborn-Frankfurt. Alt sammen skridt på den lange vej efter drengedrømmen om en WorldTourkontrakt og guldet for enden af regnbuen.

[IMG3]

Egholm vil etablere sig i toppen af den danske A-klasse som første skridt mod en karriere