Posts Tagged ‘Kamera’

Nyt kamera fra Shimano ser dagens lys

Posted on: februar 4th, 2014 by TS

Det velkendte og anmelderroste GoPro kamera får sig en ny konkurrent, når det gælder at optage de bedste HD-videoer på farten. Verdenens ledende producent af geargrupper, Shimano, præsenterer et nyt trådløst minikamera, Shimano CM-1000 Multi-Sport Camera.

Det nye trådløse minikamera indgår som en del af Shimanos hobby sektion, og er tiltænkt både lystfiskeri såvel som cykling og andre sportsgrene. Kameraet er tilgængelig i maj 2014 hos forhandlerne, og det bliver betegnet som et High-Definition minikamera med trådløs forbindelse, som kan tåle en dukkert i vandet helt ned til 10 meters dybde. Ligeledes kan nogle af nøglepunkterne nævnes såsom, fuld HD optagelse i 1080p, 16 MegaPixel billede-sensor, avanceret trådløs forbindelse, og specieldesignede apps til både Android og IOS, hvor både Live-optagelse, Playback, og manuelle indstillinger kan styres igennem. Kameraet er også udstyret med en automatisk horisontal billede sensor, der vil bibeholde den horisontale retning mens der filmes på trods af fysisk rotation.

Unikt for dette nye mini kamera er, at det benytter sig af ANT/ANT+ teknologien, og kan for eksempel sammen den nye data-sensor Shimano D-FLY Di2 og ANT/ANT+ kompatible cykelcomputere, vise de forskellige data, såsom hastighed, kadence, kørte kilometre, og meget andet, direkte på den video, man har optaget.

Shimano Multi-Sport Camera vejer omkring 86 gram inklusiv batteri og linse-beskytter og samlet set har det et smukt og strømlinet design. Brugerfladen er simpel og giver ingen grund til bekymringer, hvor de to knapper giver hurtig kontrol til nogle af nøgle funktionerne på selve kameraet.

Shimano Multi-Sport Camera levereres som standard med linse-beskytter, monteringsbeslag til både styr og hjelm, USB-kabel og manual. Kameraet er kompatibelt med både Microsoft Windows og Apple IOS system.