Posts Tagged ‘Kasper Asgreen’

Sæsonen 2022 i 10 punktnedslag

Posted on: marts 9th, 2022 by Velomore No Comments

Dansk cykelsport har det bedre end måske nogensinde. Med OL-medaljer, verdens- mestre, monument-vindere, og hvad har vi. For 10 år siden havde Danmark 13 ryttere på World Tour-niveau med de ni i sold på Saxo Bank. I denne sæson er der 24 ryttere fordelt på 13 hold. Det er en lækker udvikling. Den forestående sæson ser heller ikke ud til at skulle skuffe, selv om forventningerne med rette er enorme. Velomore kar kigget i krystalkuglen og taget temperaturen på forventningstermometeret.

Af Lars B. Jørgensen

1 GRAND DEPART

Tour de France, der lægger fra land i Danmark er en drøm, som har været 25 år undervejs, og nu sker det omsider. Det bliver stort og det bliver fyldt til bristepunktet med hele-verden-kigger-på-Danmark chauvinisme, men lad nu det ligge. Det bliver også et kærkomment kick at se det store Tour-svineri rulle sig ud i cykelmetropolen Københavns gader med enkeltstarten 1. juli, inden turen går over Storebæltsbroen og Jylland. Med en VM-slutrunde, der er flyttet til skurkestaten i Qatar i efteråret, har cyklingen den internationale sportsscene for sig selv.

2. JONAS VINGEGAARD

Man kan ikke sige Tour de France uden at nævne den 25-årige thybo, som var sidste års løbsåbenbaring med en samlet andenplads. Der er noget at leve op til for Vingegaard, som blev Årets Rytter i Danmark 2021. Jumbo-Visma har nomineret den danske komet som sideordnet co-kaptajn Primoz Roglic, og det skal nok skabe dønninger om hierarkiet på et hold, hvor også Wout van Aert har interesser at pleje. Der er dog ingen tvivl om, at Jumbo-Visma har det lange lys på i forhold til Vingegaards udvikling, og de fleste husker stadig det ryk på Mont Ventoux, som kortvarigt bragte Tadej Pogacar i krise. Mere vil have mere, tak.

Foto: Thomas Sjorup/Cor Vos © 2021

MADS PEDERSEN

Den danske eks-verdensmester havde en forbandet sæson i 2021. Eksemplificeret på pervers vis, da Mads Pedersen i Arenberg-skoven blev fældet af en tværkørende Luke Rowe på ettidspunkt, hvor han sidder i det vindende ryk med Mathieu Van Der Poel og Sonny Colbrelli i en episk udgave af Paris-Roubaix. Heldigvis er Pedersen galvaniseret med et velsignet væddeløberhoved, og modgang synes kun at hærde ham yderligere. En etapesejr i Tour de France på dansk grund er ikke ren utopi.

MAGNUS CORT

Den blonde bornholmer tog tre etapesejre i Vuelta á España og bragte sin total

i Grand Tours op på syv i alt. Cort har udviklet sig til en vaneudbryder af de helt store, men vil i år forsøge at rette fornyet fokus mod en klassiker som Milano-San- remo og flere endagesløb. Det bliver interessant at se, om Cort har fået albuer til at mænge sig i den mere skærpede positionskamp, eller om traumerne fra et meget voldsomt styrt i Yorkshire 2017 stadig bider i psyken.

Foto: VK/PN/Cor Vos © 2021

MICHAEL VALGREN

Åh, Valgren. Enhver, der følger dansk cykelsport har vel lidt en smule med Valgren, når det så tydeligt ikke har fungeret. Manden, som i 2017 vandt både Het Nieuwsblad og Amstel Gold Race samme år har kørt rundt som en skygge af sig selv. I hvert fald indtil det i sensommeren begyndte at hænge sammen igen for manden, som en er mester i at køre på stor tank i lange og krævende løb. To på hinanden følgende sejre i henholdsvis Giro della Toscana og Coppa Sabatini blev fulgt op af VM-bronze i et af historiens mest medrivende mesterskabsrace. Mere af det, om vi må bede.

JAKOB FUGLSANG

Silkeborgenseren er efterhånden dansk cykelsports ældre statsmand og kom sejrsløs ud af sidste sæson. Fuglsang fylder 37 i marts, og det biologiske ur venter ikke på nogen, men omvendt har han lavet nogle af karrierens absolut største resultater i den sene del

af karrieren. Det ville være ham vel undt at snuppe en etapesejr i Tour de France, som så ofte har været en ulykkelig kærlighedshistorie. Fuglsang tager i 2022 hul på en tre-årig kontrakt med de gavmilde folk på Israel-Premier Tech, så vi får glæde af Danmarks mest vindende etapeløbsrytter en rum tid endnu.

Foto Tim van Wichelen/Cor Vos © 2021

KASPER ASGREEN

Har for alvor trådt sig ind blandt de helt store navne, når vi taler forårsklassikerne. Asgreens sejr i Flandern Rundt 2021 skete i en uforglemmelig gunslinger-duel med en så skræmmende modstander som monsteret Mathieu Van Der Poel. Det er den slags sejre, legender bliver støbt i, og Asgreen nappede for en ordens skyld semi-klassike- ren E3 Harelbeke ugen forinden, så han er en af ni ryttere i historien til at have vundet to af sæsonens tunge brostensløb i samme år. Asgreens angrebslyst og opportunisme er altid en fornøjelse at se på. I år vil han prøve kræfter med Amstel Gold Race også. Så får vi set det med.

KRON OG LOTTO-SOUDAL

Med UCI’s planer om kun at uddele 18 World Tour-licenser for 2023 kan denne sæson godt blive et race også for at sikre sig mod en nedrykning fra cykelsportens øverste hylde, hvis hold som Uno-X, Alpecin Fenix eller TotalEnergies lægger billet ind. Andreas Kron vandt to sejre på World Tour-niveau i 2021 (i Schweiz og Catalonien) og har været et lyspunkt på det belgiske traditionshold, som ellers har haft sværere ved at markere sig de senere år. Med sine bare 23 år er Andreas Kron i den grad fremtidens mand og uhyre lovende.

Foto: Dion Kerckhoffs/Cor Vos © 2021

SUPERMÆND

Tennis har nydt godt af at have giganter som Federer, Nadal og Djokovic til at slås om Grand Slams i mere end et årti. Og fodbold har haft Messi og Ronaldo som pejlemærker. Efter nogle relativt blege 10ere, synes cykelsporten befolket af en håndfuld spektakulære supermænd. Navne som Wout van Aert, Mathieu Van Der Poel, Remco Evenepoel og Tadej Pogacar er alle af en kaliber, man ellers må vente mange år på at se. Det er profiler både på og væk fra cyklen, og de kan løfte sporten i mange facetter.

DATADISCIPLIN

Det er hævet over enhver tvivl, at cykelsporten er blevet mere avanceret, teknologisk, monitoreret og målrettet i forhold til optimering på alle parametre. Som den irske sprinter Sam Bennett sagde for nylig, følte han sig nogle gange som en mand, der jagtede watt-tal frem for at føle sig som cykelrytter i klassisk forstand. Det er sikkert udviklingen og følger tendenser andre steder i samfundet. Men som Thibaut Pinot også sagde i et interview for nylig, har atmosfæren ændret sig, og der er blevet længere mellem smil under træningspassene. Det skal nok passe.

Læs også: 2021 – Et stort dansk cykelår går på hæld

Tadej Pogacar vinder Velo d’Or

Posted on: november 25th, 2021 by Velomore No Comments

Den 23-årige slovener har haft et forrygende 2021, og han har netop vundet Velo d’or prisen foran Primoz Roglič og Wout van Aert.

Året nærmer sig sin afslutning, og dermed er det også tid til at, der skal uddeles priser for kalenderåret 2021. Den største individuelle pris Velo d’Or blev i dag uddelt, og her var det ikke overraskende Tadej Pogačar, der sluttede øverst på skamlen.

Sloveneren har haft et helt formidabelt 2021, hvor han genvandt Tour de France og også sikrede sig sejre i Liège-Bastogne-Liège og Il Lombardia, foruden at slutte øverst på UCI’s verdensrangliste med 5363 point. Ikke siden Bernard Hinault har en rytter formået at vinde Tour de France og monumenter i samme sæson, så det var ikke den store overraskelse, at Tadej Pogačar kunne løbe med prisen.

I Tour de France var det som bekendt Jonas Vingegaard, der viste sig som største konkurrent til den gule trøje, og i Velo d’Or prisen havde Tadej Pogačar også dansk modstand, da Kasper Asgreen var nomineret på baggrund af et 2021, hvor han vandt Flandern Rundt. Det var dog ikke nok til at han kom på podiet, da Primoz Roglič fik andenpladsen, mens Wout van Aert tog den sidste podieplads.

Det var de selvsamme tre ryttere, der også fordelte pladserne mellem sig i 2020, men her var det Primoz Roglič, der ved den lejlighed forviste Tadej Pogačar til andenpladsen. Julian Alaphilippe blev ved samme lejlighed kåret som årets franske rytter.

Det er det franske cykelmagasin Vélo og sportsavisen L’Equipe der uddeler prisen på baggrund af stemmer fra internationale cykeljournalister. Prisen er blevet uddelt siden 1992, og Bjarne Riis er indtil videre den eneste dansker, de er kommet på podiet. Det skete i 1996, hvor hans sluttede nummer to efter belgiske Johan Museeuw.

Gør som Kasper Asgreen og cykl penge ind til Red Barnet

Posted on: juni 22nd, 2021 by Kristian Arnth

Vil du gøre som Kasper Asgreen og hjælpe Red Barnet med at hjælpe udsatte børn, så har du nu muligheden.

I løbet af hele juli måned kan du deltage i Danmarks største indsamling til Team Red Barnet, som er iværksat af Kasper Asgreen. Alle de kilometer, du cykler i løbet af måneden, kan omsættes til kroner til fordel for udsatte børn.

Alt, du skal gøre, er at oprette din egen indsamling og cykle så mange kilometer som muligt. Så støtter du op om det gode formål og deltager samtidig i konkurrencen om signerede trøjer fra Kasper Asgreen og andre fede præmier.

Deltag som privatperson, virksomhed eller forening

Du deltager ved at oprette din egen indsamling på Facebook eller Instagram, ligesom Kasper Asgreen og mange andre har gjort det. I teksten skriver du, at du i juli måned cykler til fordel for Team Red Barnet, og at dine familie, venner og dit netværk kan hjælpe dig med at samle penge ind.

Her kan du opfordre dem til at støtte dig med et valgfrit beløb per kørte 10 kilometer og skrive, hvor mange kilometer du cirka regner med at cykle. Alle kan så skrive i kommentarfeltet, hvor meget de ønsker at støtte med.

Når måneden er ovre, giver du dine støtter besked om, hvor mange kilometer du har cyklet, og så kan de donere beløbet til Red Barnet direkte på MobilePay: 297986. Du kan finde inspiration til din tekst og downloade fotos, som du kan bruge i dit opslag, lige her.

Ønsker I at deltage som virksomhed eller forening, kan I beslutte, hvor mange penge virksomheden vil donere per kørte kilometer og så opfordre jeres ansatte eller medlemmer til at cykle så meget som muligt. Du kan finde inspiration til jeres tekst og downloade fotos, som I kan bruge i jeres opslag, lige her.

Ved månedens afslutning opgør I resultatet. Det beløb, I har samlet ind, overføres til Red Barnet på MobilePay: 297986 eller på reg.nr.: 5016 og kontonr.: 1092668 med teksten: TRB. Det er meget vigtigt, at den korrekte tekst noteres ved bankoverførsel.

Brug hashtaggene #CyklermedAsgreen og #vicyklerforbørnene i alle dine opslag, så Team Red Barnet vil kunne se dem.

Vind fede præmier

For at deltage i konkurrencen om præmier som signerede trøjer fra Kasper Asgreen og andet fra Specialized, CeramicSpeed, Wahoo, Campione og mange flere, skal du også tilmelde dig her. Alle, der opretter en indsamling og tilmelder sig via linket, deltager i konkurrencen.

Lav gerne dit opslag inden 1. juli, så du er klar til at starte din indsamling med det samme. Når du det ikke inden den 1. juli, kan du dog stadig deltage.

Kom med i fællesskabet

Kontakt dine cykelvenner, dit netværk eller din klub og opfordr dem til at være med. Så kan I se, hvor langt i hver især kører og motivere hinanden. I kan for eksempel oprette jeres egen gruppe på Strava, så I hele tiden kan følge udviklingen.

Du er også meget velkommen til at melde dig ind i indsamlingens Strava-gruppe, hvor alle er velkomne. Den finder du her. På indsamlingens facebookside må du også rigtig gerne skrive, hvordan det går dig og din gruppe, så vi sammen kan motivere endnu flere til at være med.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?height=314&href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FKasgreen95%2Fvideos%2F918982648661962%2F&show_text=true&width=560&t=0" width="560" height="429" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowfullscreen="true" allow="autoplay; clipboard-write; encrypted-media; picture-in-picture; web-share" allowFullScreen="true"></iframe>

Hvad arbejder Red Barnet for?

Red Barnet giver danske børn bedre liv. De forebygger mobning i danske skoler og institutioner og bekæmper alle former for vold og seksuelle overgreb mod børn. De hjælper børn, der lever i fattigdom, og arrangerer ferielejre og oplevelser for de dårligst stillede børn i Danmark.

Hele indsamlingen går ubeskåret til Red Barnet, og alt er båret på frivillighed og lysten til at gøre en forskel. Indsamlingen er organiseret af Dirty Series i samarbejde med Kasper Asgreen.

Galleri: De bedste skud fra DM i enkeltstart

Posted on: juni 19th, 2021 by Kristian Arnth

Kasper Asgreen levede op til favoritværdigheden, da han torsdag eftermiddag vandt årets DM i enkeltstart i Give.

Asgreen gennemførte de 47,8 kilometer i tiden 57:34, hvilket var 21 sekunder hurtigere end Mikkel Bjerg på andenpladsen og 30 sekunder hurtigere end Martin Toft på tredjepladsen.

[REL6]

Løbet var præget af høje temperaturer og kraftig vind, som gjorde enkeltstarten ekstra udfordrende for rytterne.

Cykelmagasinets fotograf Roar Paaske var på pletten under herre elitens enkeltstart og skød nedenstående billeder.

Se endnu flere billeder her.

Kasper Asgreen – Væddeløb skal være sjovt

Posted on: april 5th, 2021 by velo_admin

Overgangen fra junior- og U23-rækkerne til elitens WorldTour kan præsentere et væld af udfordringer for unge, talentfulde cykelryttere. Sejrene, der måske tidligere blev opfattet som en naturlig del af rytternes repertoire, skal der pludselig kigges længere og længere efter – hvis de da overhovedet indtræffer. Og med det øgede løft i konkurrence følger der en tiltagende opmærksomhed, hvis samlede pres kan vise sig som en for tung byrde for de spinkle skuldre og det umodne sind. Der er derfor en indbygget risiko for at knække halsen på overgangen til cykelsportens højeste niveau for de håbefulde ryttere.

Da den nu 25-årige Kasper Asgreen tilbage i foråret 2018 tog trinnet op fra den danske kontinentalscene til WorldTouren, så det tilsyneladende ud til, at disse udfordringer ikke ville blive en hovedpine, han skulle bekymre sig om. For lige siden den kølige aprildag, hvor han sammen med sit nye hold; det dominerende belgiske mandskab Deceuninck-QuickStep, var med til at vinde den 106. udgave af Scheldeprijs, har Asgreen lignet en rytter, der altid har hørt til i det professionelle felt. Sin grønne neopro-status til trods. I løbet af sin første halve sæson på sportens øverste niveau fremviste Kasper Asgreen flere gange prøvelser på den store motor og løbsintelligens, der i dag har sikret ham en central plads på de sidste tre sæsoners mest vindende cykelhold.

Den umiddelbare selvfølgelighed, hvormed Asgreen er trådt ind på den professionelle cykelscene, er blandt andet en af grundene til, at jeg en råkold eftermiddag, inden årets sæson for alvor skydes i gang, befinder mig på en café midt i Kolding. Ligesom så mange andre har jeg været imponeret over den unge temporytters konsistente og modige kørsel under 2019-sæsonen. Men min nysgerrighed for at forstå Asgreens tilsyneladende gnidningsfrie tilvænning til WorldTouren er stadig intakt. Jeg må derfor have hovedpersonen selv i tale.

 [SPLIT][IMG2] [SPLIT]

Hjemstavnsrytter

Udenfor caféen er skyerne smeltet sammen til en grå masse og har kvalt dagens sidste sollys. Fra mørket træder en tårnende skikkelse ind iført en knælang moccabrun uldfrakke. På trods af sin langlemmede statur bærer Kasper Asgreen sig selv med en vis lethed – den samme lethed, der gør ham til en af feltets mest elegante ryttere. Selvom det er ham, der har foreslået mødestedet, betror Asgreen mig, at han aldrig selv har været på kaffebaren. ”Jeg drikker min kaffe derhjemme”, indskyder han med et skævt grin.

Hans kommentar punkterer den bekymring, jeg har haft siddende i mig, lige siden en stor pastelfarvet kop med mælkeskumshjerte og en sirligt anrettet linje af kakaopulver er blevet placeret foran mig. Ikke ligefrem det førstehåndsindtryk jeg havde håbet at give en udtalt kaffeaficionado som Kasper Asgreen. Udover at være en hårdfør væddeløber er han nemlig også en passioneret fortaler for det sorte guld. En drevet mand, der nørder ekstraktionstider og bryggeforhold med samme intensive nysgerrighed, som når han finjusterer positionen på sin enkeltstartscykel.

 

Mit gæt er, at interessen for kaffe ikke bare er ren adspredelse for ham. Som cykelrytter må man udse sig små ånderum, der kan udgøre en ventil for den hektiske livstil, det nu engang er at være en del af den omrejsende nomadeflok, vi kender som det professionelle felt. Den mentale ro er også grunden til, at jeg mødes med Asgreen i Kolding og ikke eksempelvis Girona eller Monaco. Den danske QuickStep-rytter har nemlig truffet en bevidst beslutning om at slå sig ned i hjembyen:

– Jeg kan sgu godt lide at bo her i Danmark. Jeg har hele min omgangskreds, mit netværk og min familie her. Og vi rejser alligevel så meget rundt, at det er begrænset, hvor meget jeg egentlig skal træne her. Det er klart, hvis vi ikke havde alle de træningslejre og cykelløb, så havde det nok været en anden situation. Men det er nu engang, sådan det er – og så synes jeg egentlig, det fungerer meget godt det her, konstaterer han pragmatisk.

Størstedelen af de tusindvis af kilometer, Kasper Asgreen kører hvert år, noteres udenfor Danmark. Træningen herhjemme er i højere grad en form for vedligeholdelse, der skal sikre, at motoren ikke går i tomgang – og at der ikke kommer unødvendigt sul på sidebenene. Det er altså ikke træningsforholdene, der har været medbestemmende til, at han stadig kalder Kolding for sit hjem. Det er i stedet gevinsterne for det mentale velbefindende.

– Hvis man udelukkende skulle kigge på det træningsmæssige, så havde det nok været bedre at bo et sted, hvor der altid er 20 grader – og hvor man havde mulighed for at køre bjerge, for at køre fladt og havde mulighed for det hele, men vi er nu engang også mennesker, og en stor del af det at præstere handler om, hvordan du har det, og om du føler dig godt tilpas. Jeg kan selv mærke, at når jeg har det godt, så kører jeg også stærkt.

En formular, der i 2019 virkede upåklageligt for den unge tempospecialist, hvor han både trådte sig til flotte individuelle resultater og en rolle som en af feltets mest skattede hjælperyttere.

Kasper Asgreen er således én blandt flere af de danske WorldTour-ryttere, der har valgt at kigge bort fra mere tillokkende jagtmarker og prioriteret en velkendt hjemlig ramme. Michael Mørkøv, Asbjørn Kragh og verdensmesteren fra Yorkshire, Mads Pedersen kan nævnes i samme ombæring. Jeg spørger ham, om det simpelthen også kan blive for komfortabelt at bosætte sig i det solbeskinnede Catalonien eller langs den franske riviera, når man stadig skal kunne præstere i ruskende sidevind på de belgiske brosten. Giver det mon en stærkere moral at køre i det lunefulde danske vejr? Asgreen afvæbner min romantiske idé med et bredt smil:

– Altså jeg tror helt sikkert, at der en fordel i at køre en tur i regnvejr engang imellem, når du skal forberede dig til klassikerne. Men det er sgu ikke, fordi jeg har en eller anden idé om, at det gør dig mere badass af den grund. Hvis du er vant til at træne i regn og koldt vejr, så har kroppen også lettere ved at tilpasse sig, når du stiller til start nede i Belgien i februar/marts måned. Men det er nok mere en fysiologisk forklaring, end det er en sådan romantisk eller traditionel forklaring.

Pragmatikeren Kasper Asgreen trækker mig ned på jorden igen. Der er nu engang en forskel på at sidde i feltet og på at observere det udefra. Spørgsmålet leder dog endnu engang hans tanker hen mod det mentale aspekt af cykelrytterlivet.

– Men altså hvis man har det bedre med at træne i godt vejr, og det gør én glad – jamen så kører man også stærkere, end hvis man sad herhjemme og var træt af, at man skulle ud at køre i dårligt vejr. Man skal gøre det, man synes, man har det bedst med.

Der er en særlig tyngde bag Asgreens ord. Han taler i generelle vendinger om, at man bare skal følge sin intuition – men det kræver nu engang en god portion ro og selvfølelse at lytte til den indre stemme. For hvad hvis den nu lyver? Som han sidder her overfor mig, fremstår Kasper Asgreen som en ung mand, der har kastet anker og ramt grund i sig selv. Men det ville være en fejl at tolke hans tro på egne overbevisninger som en form for selvtilstrækkelighed.

– Sidste vinter overvejede jeg kraftigt at rykke sydpå – og jeg havde nogle gode samtaler med Brian Holm (Asgreens danske sportsdirektør, red.) og et par andre af mine kammerater om det. Jeg havde kun været professionel i et halvt år på det tidspunkt. Så vi nåede frem til, at jeg lige skulle prøve at holde fast ved nogle af de ting, der havde fået mig dertil, og som jeg havde kørt stærkt på – i stedet for at gå ud og opfinde den dybe tallerken, bare fordi jeg var blevet professionel. Det var især Brian, der sagde det, og det er jeg egentlig glad for, at jeg endte med at gøre.

 [SPLIT][IMG3] [SPLIT]

Danser med ulve    

Kasper Asgreen tager en tår af sin kaffe og klør sig i stubbene på sin indsunkne kind. Gløden i hans hud afslører, at sæsonens første træningslejre er en overstået affære. Som så mange gange før har Deceuninck-QuickStep tilbagelagt vinterens essentielle kilometer i Calpe på den spanske Costa Blanca. Business as usual. Men én ting har alligevel været anderledes op til denne sæson, nemlig rytterudskiftningen. Sidste år var der kun to nye ansigter i holdbussen, som QuickStep-rytterne skulle vende sig til; Asgreens landsmand Mikkel Honoré og den unge belgiske guldfugl Remco Evenepoel. I år er kontrasten skærende, hvor en større rokade har set elleve nye ryttere rekrutteret, mens ledende skikkelser og fødte vindere som Phillipe Gilbert og Elia Viviani er blevet sendt ud af døren.

Asgreen fortæller mig, at der er blevet kørt stærkt på træningslejrene. Rytterne har fået kroppene tæsket igennem, men stemningen er god på trods af de mange nye tiltrædelser. Jeg kan nu alligevel ikke lade være med at undre mig over, om det er muligt at bibeholde den særlige stemning, der kendetegner QuickStep som hold, med de store ændringer i truppen.

– Der er mange nye i år, men det virker til, at det er en rigtig god gruppe – stadigvæk. Kulturen og kernen på holdet er den sammen. Jeg tror, at Patrick generelt udvælger sine ryttere efter, hvem der passer godt ind. Så det er måske ikke så overraskende igen, at det er holdt meget godt ved.

Patrick, som Asgreen hengivent omtaler ham, er Deceuninck-QuickSteps øverste chef med Lefevre til efternavn. Den sølvhårede patriark, der siden QuickSteps fødsel tilbage i 2003 har stået i spidsen for et cykelhold bygget op om ægte væddeløbere, der sætter sejren over alt andet. Men samtidigt et hold, hvor individuelle og kollektive ambitioner ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. The Wolfpack, som de kalder sig selv, er en familie, hvor store egoer smelter sammen i jagten på sejrens sødme. Smukkest blev det illustreret under sidste års Tour, hvor holdets franske stjerne Julian Alaphilippe, iført sit hjemlands vigtigste trøje, kørte med i Elia Vivianis lead-out tog. Sidenhen vendte den italienske sprinter sig selv på vrangen for sin franske kaptajn, da løbet ramte bjergene, og den gule trøje skulle forsvares.

– Jeg tror bare, at det er kulturen på holdet. Ikke kun for rytterne, men også for ledelsen, soigneurs og mekanikerne. Altså det er bare den kultur, det er meget naturligt at træde ind i, konstaterer Kasper Asgreen koncist, Alle ved, at hvis man har benene, så skal man nok få sine chancer, og man skal nok få støtten fra hele holdet. Jeg tror lidt, at det er dét, der virker så godt for os. Hvis du har benene, så får du chancen – længere er den ikke. Der er ikke nogen, der er større stjerner end, hvis der er andre, som har kørt stærkere, så er det dem, der kommer med.    

Den afsluttende logik bag QuickSteps holdudtagelse mærkede Asgreen selv i sidste sæson, efter han i Dwars door Vlaanderen var en af de eneste, som kunne følge de hidsige accelerationer fra moderne cykelsports mest komplette rytter; Mathieu van der Poel. Den hollandske komet endte som vinder af løbet, mens Kasper Asgreen blev stoppet af en mekanisk defekt. Hans imponerende fremvisning sikrede ham dog i sidste øjeblik et løbsnummer til Flandern Rundt et par dage efter. Her tilbagebetalte den stærke dansker holdets tillid ved at køre sig selv ind på en sensationel andenplads på trods af, at han var udset en hjælpende rolle. Men benene var til mere.

Podieplaceringen i Flandern Rundt var den foreløbige kulmination på Asgreens mildest talt imponerende start hos QuickStep. Allerede i sin første halve sæson på WorldTouren trådte han sig til en startplads i Vuelta a España og spillede efterfølgende en afgørende rolle i, at QuickStep vandt holdtidskørslen under årets verdensmesterskaber i Innsbruck. Når man kigger tilbage på 2018-sæsonen, virker det som det mest naturlige, at Asgreen selvfølgelig hører til i det professionelle felt. Men hvorfor forekom overgangen ham tilsyneladende så let? Hovedpersonen forsvinder et øjeblik i retrospektiv refleksion, inden han deler sit svar op i to rationaler:

– Altså jeg tror, jeg har været hjulpet i kraft af min fysik – og af den ryttertype jeg er. Jeg har en stor motor, og det er dét, der gør den helt store forskel på at rykke op på WorldTouren. Det er den her akkumulerede træthed. Du kører bare stærkere og hårdere hele tiden – og du bliver mere træt af det. Det har altid været min force fortæller Asgreen, inden han fortsætter; Og så kørte jeg jo relativt længe på kontinentalniveau. Jeg kørte alle mine u/23-år her og de første måneder uden for u/23-rækkerne, inden jeg rykkede op. Så jeg var jo ikke 20 år, da jeg tog skridtet op på WorldTouren. Der var nogle flere år på bagen og nogle flere kilometer i benene.

Hans egen forklaring lyder altså på det rigtige blandingsforhold mellem fysisk formåen og erfaring. Men der må sgu da alligevel være en forskel på at dele rytterbus med Torkil Veyhe og Mathias Kriegbaum – intet ondt ord om dem – den ene dag for dernæst at være omgivet af tidligere verdensmestre og monumentvindere, tænker jeg højt. Asgreen punkterer endnu engang mine ophøjede tanker om feltets indre mekanismer med sit karakteristiske smil.

– Det var egentlig nemt. Altså der var ikke noget der – det er jo bare stille og rolige fyre, som godt kan lide at køre på cykel, ik?, siger han, mens mit eget heltebillede af overmennesket Phillipe Gilbert langsomt krakelerer.

– Det var meget hyggelige drenge, og det var sjovt at lære dem at kende. Det var jo kun positivt, at der aldrig var nogen, som sad og fik fine fornemmelser, uddyber Asgreen, mens han flikker sig selv på næsen for at understrege QuickSteps flade hierarki.

 [SPLIT][IMG4] [SPLIT]

Drømmen om brosten og
regnbuestriber

Jo mere vi snakker, jo mere komfortabel bliver Kasper Asgreen i samtalen. Hænderne, der tidligere rastløst nulrede stoffet på hans mørkeblå denimskjorte eller skiven på hans ur er faldet til ro. Ikke fordi han på noget tidspunkt har virket nervøs eller utryg ved situationen. Man mærker bare, at Asgreen foretrækker at lade benene tale og ellers ikke har det store behov for et fokus på sin person. Det tror jeg også er en af grundene til, at han stadig befinder sig i Kolding. Her bevarer han jordforbindelsen på trods af, at han er en af cykelsportens aktuelt mest lovende navne.

Takket været de stærke præstationer under sidste sæsons brostensklassikere, har Asgreen sørget for, at der netop i disse løb hviler et vist forventingspres på hans skuldre. Denne sæsons første formtop skulle derfor også gerne ramme, når forårets klassikere køres i Belgien og Nordfrankrig, forsikrer han mig. Den resterende sæsons formkurve er herefter planlagt til at toppe først i Tour de France, efterfulgt af OL i Tokyo og VM i schweiziske Martigny, hvor han håber, at kunne gøre sig gældende i de individuelle kampe mod uret.

Men én ting er, hvordan formplanlægningen tager sig ud på tegnebrættet – en helt anden er, hvordan der bliver præsteret ude på landevejen. For når man kører på WorldTourens stærkeste og mest traditionsrige klassikerhold, er der en akut nødvendighed for at træde sig til et startnummer. En realitet Kasper Asgreen er fuldt bevidst om.

– Altså jeg er med i bruttotruppen til de løb, men du kan også hurtigt blive pillet af igen, siger han med
et grin.

– Du skal ud og præstere – og holde på din plads. Der er 14-15 mand med i bruttotruppen til de løb, og nogle skal sorteres fra.

Det er nu engang de barske realiteter, man må forholde sig til som elitesportsmand. Der er kun plads til de stærkeste. Efter han viste, at han netop var blandt de stærkeste i sidste sæson, hvad kan vi så tillade os at forvente af Asgreen i klassikerne i år? Har QuickStep mon planer om en større rolle til den kraftfulde dansker?

– Først og fremmest så skal jeg køre mig på holdet. Der er jo en række cykelløb inden klassikerne, som du skal præstere i – og alt efter, hvordan du præsterer der, så bliver du tildelt en bestemt rolle i de store løb. Hvis jeg har vundet tre cykelløb inden Flandern, så er det klart, at så får jeg også en ledende rolle. Men har jeg kørt som en sæk kartofler, så er jeg måske heldig, hvis jeg bare kan få lov til at sidde og jagte udbruddet.

Asgreen betror mig dog, at hans rolle i dette forårs klassikere umiddelbart ligger senere i løbene, end han var tiltænkt sidste sæson. Men han skynder sig at pointere, at intet er givet på forhånd.

– Altså lige nu går tingene efter planen. Formen kommer stille og roligt, så det går som planlagt – det er jo en god start. Men så skal vi ud og køre noget cykelløb, og det er dér, det bliver afgjort. Træningsfiler er én ting, resultatlister er noget andet, lyder ordene, der afslører Asgreens væddeløber-DNA.

I forsøget på at stå så stærkt som muligt frem mod klassikerne har han derfor planlagt et to måneders træningsophold i Belgien inden forårets brostensløb. En opskrift han med succes også fulgte sidste år. Mens to måneder med kulde, sidevind og brostens-hellingen ville være en martrende oplevelse for mange cykelryttere, er det noget Asgreen ser forventningsfuldt frem mod. Hans personlige fortælling med de belgiske brosten er nemlig en kærlighedshistorie om noget så klichéfyldt som love at first sight.

– Altså det var jo bare pisse sjovt lige fra det første brostensløb, jeg kørte med Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Den dér action og dynamik hele tiden. Du skal holde dig klar, være fremme og være der på de rigtige tidspunkter. Det synes jeg bare er sjovt, siger han med en smittende begejstring i stemmen.

Undervejs i vores samtale oplever jeg gang på gang, hvordan Kasper Asgreen italesætter sin begejstring som en ledestjerne for sin professionelle færd. Rusen, han oplever ved at sidde i et atomiseret felt og køre sidevind på en belgisk landevej, er ikke ulig den, han oplever, når han sidder fasttømret i en aerodynamisk position på sin enkeltstartscykel. To discipliner, der umiddelbart fremstår væsensforskellige. Kaos og kontrol. Men Asgreen forsikrer mig, at han finder begejstring i begge – bare på hver sin måde.

– Det er jo begge discipliner, hvor det går stærkt, og hvor power er afgørende. Du skal kunne træde nogle watt. Jeg synes, det er sjovt at gå og nørde i detaljerne med aerodynamikken på cyklen – det gør jeg også på min landevejscykel. Men jeg synes sgu også, det er sjovt bare at komme ud og køre noget væddeløb og jokke i pedalerne engang imellem. Jeg ville aldrig vælge bare at ligge og køre enkeltstart hele tiden. Det kommer aldrig til at ske.

På visse punkter er den afsluttende del af udtalelsen iøjnefaldende, når den ses i forlængelse af, at Asgreen ikke lægger skjul på, at han drømmer om en dag at kunne iklæde sig den regnbuestribede verdensmestertrikot i enkeltstart. For ligesom det omgivende samfund er moderne cykelsport blevet et hyper-specialiseret domæne. Her må rytterne ofte underkaste alle deres kræfter og tid til en enkelt disciplin, hvis de vil nå til tops. Men med enhver regel findes der undtagelser. Og lige netop med Kasper Asgreen er der en fornemmelse af, at væddeløberen og enkeltstartsspecialisten i ham ikke er uforenelige størrelser. Brønden med potentiale og kræfter er simpelthen endnu for dyb til at lade sig begrænse.

 [SPLIT] [IMG5] [SPLIT]

Forhåbningerne til Asgreens talent blev i 2019 pålagt endnu en dimension, da han flere gange under sæsonen viste, at han også formår at køre godt opad på trods af sin 1.92 meter høje statur. Særligt tydeligt blev det i Californien Rundt, hvor han sluttede på en samlet tredjeplads og undervejs vandt en kuperet etape til Lake Tahoe og efterfølgende blev nummer seks på kongeetapens bjergafslutning til Mount Baldy. Vil klatreevnerne i kombination med hans gode enkeltstart kunne bane vejen for en klassementstransformation ala Bradley Wiggins, Geraint Thomas eller Tom Dumoulin? Asgreens gestik afslører utvetydigt, at projektet på nuværende tidspunkt ikke tiltaler ham.

– Altså det kan helt sikkert godt lade sig gøre til et vist punkt, men jeg har også en vis størrelse og statur, der gør, at det er svært. Det er sgu meget, meget svært. Jo, det kan godt lykkes for nogen – Tom Dumoulin og sådan nogen der. De vinder engang imellem, men det er ikke hver gang, vel. Der er rigtig mange lige ved og næsten.

Det er tydeligt at mærke på Asgreen, at han ser de krævede ofre som for store i forhold til de potentielle gevinster. En opskrift med månedslang isolation på toppen af en vulkanø kombineret med en asketisk diæt og livsførelse for bare at kunne køre kalkuleret cykelløb, hvor man overlever i bjergene og henter tid på enkeltstarten, er ikke noget, der harmonerer med hans syn på cykelsporten.

– Det er et projekt, der godt kan lade sig gøre, men det kræver rigtig mange år at komme til det punkt, hvor det netop kan lade sig gøre. Jeg tror sgu hellere, jeg vil ud og vinde nogle cykelløb i mellemtiden. Det er jo ikke fordi, at man ikke vinder cykelløb på den anden måde – men det kræver rigtig meget dedikation at nå til det punkt. Så vil jeg hellere ud og køre noget væddeløb og ha’ det sjovt med det, ik.

Og hvis der én ting, der står umiskendeligt klart for mig efter min samtale med Kasper Asgreen, er det, at når han har det sjovt på cyklen, så følger resultaterne også med. Lad os håbe, det fortsætter sådan for den unge mand med den store motor.

 [SPLIT] [IMG6] [SPLIT]

Efterskrift

Med de ovenstående ord klingede min oprindelige artikel om mødet med Kasper Asgreen ud. Der skulle dog ikke gå mange løbsdage af 2020-sæsonen, før Asgreens kørsel påkaldte sig en nødvendig ny sløjfe på historien om temporytteren med de høje ambitioner. For efter en fornuftig fremvisning og et par topti placeringer i sit første løb, Tour de La Provence midt i februar, var Asgreen – ligesom feltets øvrige klassikerryttere – klar til endnu engang at prøve kræfter med brostenene i den imødesete belgiske åbningsweekend. En forårsbebuder, der traditionelt set markerer den officielle begyndelse på den europæiske cykelsæson.

På førstedagen i en sjaskvåd og blæsende udgave af Omloop Het Nieuwsblad ramtes Kasper Asgreen af sort uheld. Som en følge af de genstridige vejrforhold splintredes feltet langt fra målstregen til små vifter af ryttere, der kollektivt forsøgte at nedkæmpe den bidende sidevind. Omstændigheder og cykelløb lige efter QuickStep-danskerens hoved. Asgreen var i kraft af sin styrke og taktiske snilde da også at finde det rigtige sted i feltet, da det knækkede, men en mekanisk defekt på et afgørende tidspunkt slukkede definitivt hans muligheder i løbet.

Defekten sendte Asgreen ud på én lang forfølgelsesjagt fra bagenden af løbet. Tæt på finalen indfandt han sig nærmest naturstridigt endnu engang i den forreste del af feltet takket være en præstation, der har måtte kræve uanede mængder af kræfter. Tanken var forbløffende nok ikke tømt endnu, hvorfor han stadig evnede at lukke ned for farlige angreb, der kunne true holdkammeraten Yves Lampaerts vinderchancer i det afgørende udbrud længere oppe ad vejen. Lampaert måtte dog til sidst se sig slået i spurten af sin belgiske landsmand Jasper Stuyven.

Det var derfor en forbandet Kasper Asgreen, som søndag stillede til start i Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Dét der måske havde været løbets stærkeste ben var dagen forinden blevet bremset af uforudsete mekaniske problemer. Cykelsporten bekræftede endnu engang sin tilfældige natur. Under søndagens løb var der dog hverken tilfældigheder, vejret eller andre ryttere, der fik lov til at sætte en stopper for Asgreens determination.

I hvad der ultimativt blev et mere kontrolleret løb end lørdagens Omloop, viste Kasper Asgreen nemlig, at raseri kan udgøre et effektivt brændstof, når det forenes med én af feltets største motorer. Efter QuickStep-holdkammeraten Bob Jungels’ mislykkede forsøg på at gentage sidste års soloridt til målstregen, fulgte Asgreen nemlig op på Jungels’ initiativ og lukkede hullet til resterne af dagens udbrud. På trods af, at der stadig resterede 29 kilometer til målstregen i Kuurne, viste dette sig som afgørelsens moment.

Billedet af Kasper Asgreen, der egenhændigt holder et jagtende sprinterfelt bag sig, mens han samtidig formår at vriste de to blodigler af sig, der havde suget sig fast på hans baghjul, er svimlende. De lange ben, der pumper det store gear. Ryggen flad og bevægelsesløs. Albuerne i perfekte 90 graders bukninger, mens hænderne kroger sig om bremsegrebene. Præstationen afslørede ikke kun hans enorme styrke, den foregik tilmed i en yndefuld stil. Souplesse, som franskmændene ville kalde det.

Nøjagtigt et år efter Kasper Asgreen havde kørt sit første professionelle brostensløb, vendte han tilbage til Kuurne-Bruxelles-Kuurne og vandt det på smukkeste vis. En passende tak til løbet, der vækkede hans passion for de belgiske brosten – og en definitiv lovning på større resultater i vendte i en klassikerkarriere, der nærmest lige er begyndt. 

[FAKTABOKS1]
 

Analyse: Første del af 2020

Posted on: marts 19th, 2020 by alexanderbeguin

I hvad der har føltes som en evighed har vi glædet os til de løb, som skulle have været afviklet i disse dage og i den nære fremtid. De intense, charmerende klassikere i Belgien og Nordfrankrig med ellevilde tilskuere og tvivlsomme vejrforhold. Og de ugelange etapeløb i Sydeuropa, som skulle give de første rigtige svar på, hvem der havde fået mest ud af den lange, sure vintertræning.

Covid-19 pandemien har dog fejet et tæppe hen over verden, som vi kender den. Cykelsporten er selvfølgelig heller ikke gået fri af den globale sundhedskrise, og derfor fik vi knap sat sæsonen for alvor i gang, før den er parkeret i uvished. Det efterlader alle os hungrende fans i et alvorligt og trist tomrum, som vi knap nok kan udholde i vintermånederne.

Situationen taget i betragtning er der naturligvis ingen anden udvej, men alligevel fik UCI igen udstillet sin inkompetence og manglende handlekraft. Trods de ekstraordinære omstændigheder, som ingen har befundet sig i før, tog det overraskende lang tid for cykelsportens højeste instans at træffe endegyldige beslutninger. At overlade beslutninger om afvikling/aflysninger af løb til arrangører og cykelhold er ikke holdbart, og viste endnu engang at sporten mangler endegyldige retningslinjer og et forbund, som tør at handle proaktivt.

Nu er al cykling sat på pause frem til minimum slutningen af maj, og vi kan kun frygte, at der vil gå endnu længere tid. Indtil da kan vi tage et kig tilbage på hvem der har præsteret i de første par måneder af sæsonen, hvem der har skuffet og hvad vi kan drage af konklusioner baseret på hvad vi ved.

Find klaphatten frem i år

[IMG2]

Er du typen, som sidder med de rød-hvide briller og krigsmaling på foran skærmen, så kan du lige så godt finde klaphatten frem også. For væn jer til, at Danmark vil få mere succes fremover.

Jakob Fuglsang (Astana Pro Team) satte dagsordenen i Ruta del Sol, lod benene tale, og viste at formen måske er endnu bedre i 2020.

Kasper Asgreen (Deceuninck – QuickStep) har måske stået for dette års mest imponerende sejre i det professionelle felt i Kuurne-Brussel-Kuurne, og kan diskuteres at have været den stærkeste rytter i hele feltet i perioder.

Søren Kragh Andersen (Team Sunweb) har formentlig været i sit livs form med tredjepladsen i Omloop Het Nieuwsblad og enkeltstart-sejren i Paris-Nice, hvor han i øvrigt klatrede bedre end ryttere som Romain Bardet!

Magnus Cort (EF Pro Cycling) vandt en etape i Étoile des Bessèges og var ovenikøbet tæt på også at snuppe den afgørende tidskørsel!

Emma Norsgaard (Bigla-Katusha) vandt første etape i Setmana Ciclista Valenciana og tog senere hen en tredjeplads i Spar – Omloop van het Hageland.

For ikke at glemme ugen i Berlin, hvor Danmark til Bane-VM slog verdensrekorder, som var det søndagsture på strandvejen, og kronede deres flotte præstationer med flere guldmedaljer.
 

Arkéa-Samsic viser lovende takter! 

[IMG3]

Jeg skal være den første til at lægge kortene på bordet med hensyn til Arkéa-Samsic, og deres erhvervelse af den colombianske klatrer Nairo Quintana. Jeg så det som et tydeligt skridt tilbage, og havde svært ved at forestille mig hvordan han skulle præstere på et fransk pro-kontinentalhold. Men ”Lille Q” har vist sig som den stærkeste af alle i bjergene indtil nu. Med klar afstand til resten endda. Quintana smadrede alle på Mont Ventoux’ stejle stigningsprocenter på vejen til Chalet Reynard, og foretog en magtdemonstration på Col d’Eze i hhv. Tour de la Provence og Tour du Haut Var et Maritime. Han havde sandsynligvis vundet Paris-Nice, hvis ikke det var for et uheld på anden etape. På sidste etape sikrede han sig i hvert fald overbevisende sin femte sejr i 2020 på La Colmiane.

Det er ikke kun Quintanas imponerende kørsel, som fortjener ros. Hele holdet har virket fasttømret med en klar strategi, hvor man har ofret sig for hinanden. Ikke mange ting virker tilfældigt, som det ellers har været udtrykket før i tiden. Det er også kommet til syne i nytilkomne Nacer Bouhannis to sejre. Den kontroversielle sprinter, der er berygtet for at være samarbejdsvanskelig, har været en succes for holdet, som også har rost hans professionalisme. Og når den franske mester, Warren Barguil, har fungeret som trækhest for sprinteren inden for den sidste kilometer, så er det et tydeligt tegn på, at holdmoralen er høj på det bretonske hold.

 

Team NTT – mærker man allerede Bjarnes aftryk? 

[IMG4]

Mange danske cykelfans kom op af stolen, da Bjarne Riis meldte sin ankomst på World Touren i starten af året. Nogle forarget over, at han stadig har sin plads på cykelsportens højeste niveau. Andre fornøjede over, at ”Ørnen fra Herning” igen får chancen for at skabe et cykelimperium, der måske kan måle sig med Team CSC-dagene.

Et par måneder inde i ”projektet” er det svært at kunne sige om Bjarne har fat i den lange ende, men der må alligevel kunne anspores nogle positive tegn fra holdet, der kronisk har brugt flere kræfter på at holde sig fra gruppettoen end at kæmpe med om sejre de sidste par år.

Giacomo Nizzolo har været flyvende med to sejre, som kunne have blevet tre, hvis ikke det var for Kasper Asgreens monsterridt i Kuurne-Brussel-Kuurne (italieneren vandt feltets spurt og blev nummer to). Derudover var Ben O’Connors sejr i Étoile de Bessèges et klart udtryk for Bjarnes ønsker om offensiv og strategisk kørsel. Jeg tror, at Bjarne smiler. 

 

Ungdommen fortsætter dominansen

[IMG5]

I 2019 var vi vidne til nogle bemærkelsesværdige præstationer fra unge ryttere, som gjorde deres indtog på World Touren. Intet tyder på, at der skulle være ændret noget på den front i år.

Remco Evenepoel (Deceuninck – QuickStep) bliver jeg mere og mere overbevist om er århundredets talent. Hans motor i en alder af 20 år er grotesk, og har givet ham vilde sejre i fjor. Et fokus på vægttab har nu også skærpet hans klatreevner, og givet ham den samlede sejr i Vuelta a San Juan og Volta ao Algarve. Hvis Giroen var blevet afviklet som normalt, så havde han været en oplagt podiekandidat – med potentiale til mere.

Tadej Pogacar (UAE-Team Emirates) er lige over et år ældre, men han virker næsten som en færdigudviklet bjergrytter. Han har allerede fulgt op på et imponerende 2019 med at sejre samlet i Volta a la Comunitat Valenciana, og få en andenplads i World Tour-løbet UAE Tour, der udover en sejr på en Jebel Hafeet, gav sloveneren en lang karatæne i emiraterne sammen med sit hold.

Som 22-årig klatrer fra Colombia er konkurrencevilkårene svære blandt sine landsmænd, men Sergio Higuita (EF Pro Cycling) udviser for tiden næsten lige så stort potentiale, som sidste års Tour de France-vinder Egan Bernal (Team Ineos). Han har i dette kalenderår både vundet de colombianske landevejsmesterskaber, Tour Colombia 2.1 og blev samlet 3’er i Paris-Nice, hvor han ikke mindst imponerede i sidevinden på de indledende etaper.

Det er meget muligt, at disse tre stjernefrø kommer til at krydse klinger og lave en masse forhjulslir de kommende 10-15 år.

 

Chris Froome har lang vej igen

[IMG6]

Sidste årtis mest succesrige Grand Tour-rytter har måske vundet sit sidste cykelløb. Han har i hvert fald vundet sin sidste Grand Tour. Det er min vurdering på nuværende tidspunkt. Styrtet i sidste års Critérium du Dauphiné var møgalvorligt, og det tog flere måneder for briten at bare kunne gå normalt igen.

Siden da har han kæmpet en indædt kamp for at kunne stille til start i Nice til årets Tour de France for at vinde sin historiske femte sejr (og senere vinde medaljer ved OL i Tokyo), men ved UAE Tour kunne Froome ikke engang følge feltet til mål. Det havde han heller ikke selv regnet med. Han ved selv, at han har lang vej. Men når man reflekterer over konkurrencen mod Primoz Roglic, Tadej Pogacar, Miguel Angel Lopez, Nairo Quintana – for ikke at nævne den interne med Egan Bernal og Geraint Thomas – så ser drømmen om at stå øverst på podiet på Champs Élysées igen til at blive ved det. En drøm.

Apropos lang vej igen. Hvad sker der med Tom Dumoulin? Den tidligere Giro-rytter, som mange forventede kunne blive en ny Miguel Indurain, og som endda skiftede til et stærkere Jumbo-Visma mandskab. Han har siden sidste forår været konstant skadet, syg eller ude af stand til at cykle. Får vi nogensinde ham at se på topniveau igen?

Det kan måske være til begge ovenståendes held, at cykelsporten står komplet stille lige nu, hvilket giver dem chancen for at komme tilbage på nogenlunde samme vilkår. Det står hen i det uvisse. Det gør næsten alt i øjeblikket. 

Søren Kragh vinder i Paris-Nice, mens coronavirussen er ved at tage livet af flere cykelløb

Posted on: marts 11th, 2020 by louisejohansen

Søren Kragh vinder i Paris-Nice
[IMG2]

Det var en stor dansk dag i Paris-Nice, hvor flere af de unge danskere viste sig frem. Søren Kragh Andersen (Sunweb) var hurtigst på dagens enkeltstart. Da han kørte over stregen slog han en anden dansker af pinden, nemlig den danske mester Kasper Asgreen ( Deceunick-QuickStep), som sluttede som nummer tre.

Dagen blev dog dyr for Mads Würtz Schmidt (Israel Start-Up Nation) der ikke havde en god dag, og dumpede ned på en samlet 8. plads.

Søren Kragh Andersen ligger nu nummer 2 i klassementet, 58 sekunder efter den førende rytter Maximillian Schachmann (Bora-Hansgrohe).

 

Rytterne forventer løb stopper før tid
[IMG3]

Flere ryttere i Paris-Nice feltet er forberedte på at få tidligt fri. Løbet er planlagt til at slutte af på lørdag i Nice, men flere ryttere forventer ikke at de når hele vejen til Nice.

Ifølge TV2Sport har både Mads Pedersen, Thomas de Gendt og flere sagt at de forventer at løbet bliver aflyst efter 5. eller 6. etape. Corona-virussen har allerede haft betydning for løbet, da arrangøren i mandag besluttede at tilskuere skal holdes 100 meter afsted i startområdet og 300 meters afstand i mål området.

Blandt andre har danske Mads Würtz Schmidt, en plan om at holde sig så godt til så mulig så han eventuelt kan slutte i top ti, hvis løbet bliver afblæst før tid.

 

Corona-virussens indflydelse på de kommende løb
[IMG4]

Corona-virussen har for alvor fået fat i Europa og resten af verden, og det gælder også i cykelsporten. En russisk rytter fra Gazprom-Rusvelo er testet positiv for Covid-19. Det drejer sig om den 24- årige rytter Dmitry Strakhov som deltog i UAE Tour, det er femte gang han er blevet testet. Han er også en af de ryttere der stadig er karantæneramt som følge af frygten for corona virus som også stoppede UAE Tour før tid.

Frygten for virussen har allerede aflyst store løb som Strade Bianchi, Milano-Sanremo og Tirreno-Adriatico og nu er der en reel fare for at de store Grand Tours er de næste. Som det ser ud nu, skal Giroen starte den 9. maj i Ungarn, men fortsætter de mange restriktioner i løbets hjemland vil det være svært at gennemføre løbet. Det samme vil kunne gøre sig gældende for Tour de France.

Ifølge cyclingnews har UCI præsidenten David Lappartient udtalt at det vil være en katastrofe for cykelsport hvis Giroen og Touren ikke kan gennemføres.

Flere andre løb kan også være i fare for aflysning, blandt andet flere af forårsklassikerne. Mange har dog allerede taget de forholdsregler de kan, blandt andet er Normandiet rundt (Tour de Normandie) blevet aflyst, og Catalonien Rundt som starter den 23. marts, bliver med samme regler for publikum som også er i Paris-Nice.

Lige nu kan vi kun afvente om flere løb bliver aflyst på grund af Covid-19.

Mørkøv og Norman vandt suverænt VM-guld, fantastiske Asgreen tager flot klassiker-sejr

Posted on: marts 1st, 2020 by hjulmandmike@gmail.com

Overlegent VM-guld

[IMG2]

Det blev til endnu et dansk VM-guld, til VM i Berlin, da Lasse Norman Hansen og Michael i suveræn stil, vandt VM i parløb. Det danske par var suveræne fra start til slut og allerede efter 12 spurter var Danmark noteret for 54 point, mens konkurrenter fra New Zealand havde 17 og Holland 14. 

Danmark endte på 62 point, New Zealand 33 point og Tyskland på tredjepladsen med 32 point.

 

Fantastiske Asgreen 

[IMG3]

I dagens Kuurne-Bruxelles-Kuurne, var der mere dansk succes. Kasper Asgreen(Deceuninck-Quick Step) stak af med 25 kilometer til mål, og fik opbygget et forspring på 20 sekunder. Nede i feltet arbejdede en anden dansker, Søren Kragh Andersen(Team Sunweb) for at indhente Asgreen, og relativt kort efter Søren Kragh var gået i front var forspringet nede på omkring 10 sekunder. 

– Det er en kæmpe bedrift hvis han holder hjem nu, lød det fra Brian Holm undervejs i kommenteringen, og holde hjem, det gjorde han. En fremragende kørsel fra den danske Quick Step maskine, der atter viser hvor stor en stjerne han kan blive på verdens cykelhimmel. 

Podiet blev fuldendt af Giacomo Nizzolo og Alexander Kristoff.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?h=4bb173729125c14fa8d929fb1dca9defda395fe1" width="520" height="320"></iframe>

Mads P bliver hos Trek, Bjarne hiver i trådene, Touren rammer Danmark og Fulgsang i modvind

Posted on: februar 5th, 2020 by louisejohansen

Den danske Tour start
[IMG2]

Der kommer gang i gaden, når Tour de France-feltet i 2021 skal starte i København. Og ikke nok med det, så er der også en ung dansker der glæder sig ekstra meget. Løbet starter med en enkeltstart i Københavns gader og selvom vi har flere ryttere som er gode i denne disciplin, er der specielt én rytter som kan blande sig kampen om at få årets første gule trøje.

Den danske mester i disciplinen Kasper Asgreen kunne være et godt bud på en etape vinder.

-Det ville være løgn at sige, at jeg ikke har tænkt over, at det kunne være en drøm at køre rundt i gult. Tanken har strejfet mig. Men der er lang tid til, og jeg skal udtages først. Der er mange bump på vejen inden, som skal passeres, siger Kasper Asgreen til TV 2 SPORT.

Den første af de tre etaper der skal køres i Danmark, er en kort 13 kilometer enkeltstart, hvor der både er tekniske stykker, men også plads til høj hastighed. Anden etape er 199 kilometer og går fra Roskilde til Nyborg. Det er her rytterne skal krydse Storebæltsbroen, og der kan være lagt op til spænding, helt afhængig af vind og vejr. Sidste og tredje etape køres fra Vejle til Sønderborg. 182 kilometer skal der tilbage lægges på sidste dag for Tour feltet i Danmark.

Du kan læse mere om etaperne her

Den danske verdensmester fortsætter hos Trek
[IMG3]

Der har aldrig været tvivl om hans talent, og Trek er heller ikke i tvivl, derfor har Mads Pedersen kunne sætte sin underskrift på endnu en kontrakt med det amerikanske hold. Denne forlængelse holder ham på holdet til og med 2022.

Holdets chef, Luca Guercilenas, har troet på Mads og set hans kvaliteter inden han overhovedet kom til holdet og det glemmer Mads nok aldrig.

-Luca troede på mig for tre år siden, da jeg fik min første kontrakt. Men faktisk havde han året forinden, da der var problemer på mit daværende hold, lovet mig en kontrakt hvis holdet lukkede. Fortæller Mads i en pressemeddelelse på holdets webside.

Som det ser ud, er Mads P kommet et sted hvor han har mulighed for at fortsætte sin udvikling. Holdet fortæller på deres hjemmeside at de har stor tiltro til Mads og hans evner.

–  Han er en vinder. Han har en vinders instinkt. Og jeg tror fuldt og fast på, at han er på vej til at lave store resultater i klassikerne, siger han. Fortæller Luca Guercilenas.

Om Mads kan leve op til det pres der ligger på en verdensmesters skuldre, det må sæsonen vise.

NTT med flere danske sponsorer
[IMG4]

Da det tidligere i år blev klart at Bjerne Riis igen skulle være en del af cykelsportens højeste niveau, har det næsten været forventet at holdet i nogen grad ville få et dansk aftryk. Han har allerede fået danske ryttere og sportsdirektører tilknyttet holdet, og nu kommer også danske sponsorer med. Det drejer sig om Waoo og Boyum IT, begge er virksomheder Riis tidligere har arbejdet sammen med.

De nye sponsorer bliver hilst velkommen af både Riis men også holdets grundlægger Douglas Ryder

-Det er fantastisk, at flere af de tidligere Virtu-partnere har lyst til at fortsætte deres engagement i cykelsporten. De er det perfekte match med NTT Pro Cycling, hvor vi med vores unikke performance-tilgang er et af de mest teknologidrevne cykelhold i verden, siger Douglas Ryder, grundlægger og team principal ifølge TV2 Sport.

Fuglsang i modvind
[IMG5]

De sidste par dage har der floreret rygter om Jakob Fulgsang, Astana og et muligt forhold med den dopingdømte læge Michele Ferrari. Gennem denne relativt kørte proces har både Fuglsang, holdet og flere ryttere nægtet at have mødtes med den omstridte dopinglæge. Og nu viser det sig at det nok bare har været en storm i et glas vand, denne slags beskyldninger i cykelsporten kan dog få konsekvenser for den danske rytter.

CADF har været stille omkring sagen men udtaler nu, at de ikke har videregivet sagen til UCI, da de ikke fandt grund til disciplinære sanktioner. De fortæller ligeledes i en pressemeddelelse af det ærgrer sig over at rapporten er blevet lækket, og har igangsat en intern undersøgelse.  

Selvom der ikke er en sag mod Fuglsang, kan sådanne beskyldninger plette et ellers godt ry så lad os ikke håbe at der kommer flere som denne. Ikke kun for rytternes skyld men også for cykelsporten.

 

 

 

 

Asgreen triumferer i Tyskland, Quick-Step henter belgisk stortalent

Posted on: august 31st, 2019 by Breum

Asgreen triumferer i Deutschland Tour

Kasper Asgreen fortsatte sin fremragende 2019-sæson, da han i dag vandt 3. etape af Deutschland Tour.

Den stærke dansker kom til mål sammen med belgiske Jasper Stuyven (Trek), som han satte på plads i spurten om sejren. Sytten sekunder senere vandt Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida) feltets spurt om tredjepladsen.

Den afstand var nok til, at Stuyven kan iklæde sig den røde førertrøje forud for løbets sidste etape. Han fører med tretten sekunder til Colbrelli og yderligere fem sekunder til Alexey Lutsenko (Astana).

Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) har taget sin flotte sensommer-form med til Tyskland, hvor han efter dagen etape indtaget klassementets ottendeplads.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=221197&k=5mBRc2iQvbTm&p=f8590894a3" frameborder="0" width="640" height="450"></iframe>

Uran indlagt på intensiv med punkteret lunge

[IMG2]

Det amerikanske World Tour-hold, EF Education First, har ikke haft heldet på deres side i årets Vuelta a España, hvor en stor del af holdet røg i asfalten på sjette etape. 

Det gik blandt andet ud over holdet klassementshåb Rigoberto Uran – der også tidligere i løbet havde været styrtet – og den colombianske klatrer måtte efterfølgende udgå af løbet sammen med britiske Hugh Carthy.

De første meldinger lød på, at Uran havde pådraget sit et brækket kraveben og flere brækkede ribben, men det viser sig, at det ikke var det fulde omfang af hans skader. Holdets sportsdirektør, Juan Manuel Garate, fortæller til den colombianske tv-station Antena, at den tidligere Tour de France-toer er indlagt på intensiv afdeling med en punkteret lunge.

Tejay Van Garderen var også i asfalten på sjette etape, og selvom amerikaneren gennemførte etapen og stillede til start dagen efter, udgik han i løbet af 7. etape med en brækket finger. Det amerikanske hold er dermed nede på fem ryttere i årets Vuelta.

Hurtig tysker tog udbrudssejr, Lopez tabte trøjen på ny

[IMG3]

En forholdsvis flad etape ventede lørdag Vuelta-feltet, men med en kategori-2 stigning, der havde top knap tredive kilometer fra mål, var dagen endnu en oplagt mulighed for feltets angrebsivrige og opportunistiske ryttere.

Efter knap tyve kilometer lykkedes en større gruppe på hele 21 mand at vriste sig fri af feltets jerngreb. Efter en intens kamp om at ramme, faldt der ro over løbet, og udbruddet fik langsomt opbygget et forspring på knap seks minutter.

Stilstanden varede indtil 35 kilometer før mål, da Jésus Herrada (Cofidis) spillede op til dans. Spanieren angreb blev dog hurtigt neutraliseret. Et par kilometer senere var det Peter Stetinas (Trek) tur til at spille ud, og den amerikanske klatrer fik hurtigt et godt hul til forfølgerne.

Herrada angreb igen og fik selskab af et par ryttere, men også dette forsøg blev lukket ned. Herrada var opsat på at slippe fri, men resten af udbruddet var ikke i gavehumør og neutraliserede ham gang på gang.

Fernando Barceló (Euskadi) slap væk og fik kontakt med Stetina, og kort efter kom også Herrada op. Det varede dog ikke længe, før der igen var samling i front, og med stigningen bag begyndte gruppens hurtige folk at slikke sig om munden. 

Flere ryttere forsøgte at slippe fri på de afsluttende kilometer ind mod Igualada, men der blev gang på gang skabt samling. Med to kilometer til mål fik Zdenek Stybar (Deceuninck) et hul til forfølgerne, og den stærke tjekke virkede stærk.Stybar blev dog hentet igen med omkring en kilometer til mål.

Etapen skulle dermed afgøres i en spurt, hvor Nikias Arndt (Sunweb) viste sig som den stærkeste og henviste Alex Aranburu (Caja Rural) og Tosh van Der Sande (Lotto) til de øvrige podiepladser.

Feltet trillede i mål over ni minutter efter de forreste, og det betød, at Miguel Angel Lopez (Astana) for anden gang i årets løb gav den røde førertrøje videre til en udbryder. Nicolas Edet (Cofidis) er nu i front af løbet, 2'21 foran Dylan Teuns (Bahrain), mens Lopez stadig er bedste blandt favoritterne på trejdepladsen, 3'01 efter Edet.

Niklas Eg (Trek) blev bedste dansker på dagens etape, hvor han trillede i mål på en 50. plads, mens Jakob Fuglsang (Astana) fortsat er bedste dansker i klassementet, hvor han indtaget 24. pladsen, tolv minutter efter Edet.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=210052&k=5mBRc2iQvbTm&p=d0b39f3488" frameborder="0" width="640" height="450"></iframe>

Sen punktering kostede dansk stortalent VM-sølv

[IMG4]

Sølvmedaljen var så godt som sikker for Simon Andreassen, da i går aftes dansk tid forsvarede de danske farver ved U23-VM i mountainbike, men det danske stortalents medaljedrømme blev bogstaveligt talt punkteret med en halv omgang til mål, hvor luften røg af bagdækket.

Andreassen startede stærkt på den teknisk krævende rute i Mont Sainte-Anne og var med fremme, da en stærk gruppe skilte sig ud på første omgang. I front sad Vlad Dascalu (Rumænien), Fillippo Colombo (Schweiz), Christopher Blevins (USA), Vital Albin (Schweiz) og Andreassen, men som det så ofte har været tilfældet i den forgangne sæson, var rumænske Dascalu i en klasse for sig.

Rumæneren tog fronten på anden omgang, og Worldcuppens førende rytters sejr virkede aldrig til at være i fare. Bag ham fik Andreassen kørt sig frem, og halvvejs inde på fjerde omgang havde Specialized-rytteren lagt sig i anden position. Danskeren så ud til at have sikret sig sølvmedaljen, men på den sidste halve omgang var uheldet ude. 

Mens Dascalu kørte alene over stregen til en suveræn sejr, måtte Andreassen køre den sidste halve omgang med et fladt baghjul, og det kostede dyrt i kampen om medaljerne. Danskeren blev overhalet af den ene rytter efter den anden, og i sidste ende måtte han tage til takke med en syvendeplads.

Dascalu tog guldmedaljen og regnbuestriberne som den første rumæner nogensinde, mens Schweiz fik to medaljer med hjem fra U23-løbet til henholdsvis Filippo Colombo og Vital Albin. Løbets anden dansker, Alexander Young, fik kørt sig flot frem fra en startposition som nummer 33, og den unge dansker – der kører sin første sæson i U23 – sluttede på en flot 20. plads.

– Jeg havde sølvmedaljen sikret indtil den sidste halve omgang…. Én punktering, og så var mit drømmeløb ovre. Jeg kan ikke beskrive, hvor svært det er at acceptere denne skuffelse, skrev Andreassen på Instagram efter løbet. 

Resultat – VM i XCO Mountainbike 2019, Mont Sainte-Anne – U23-herrer

1. Vlad Dascalu – Rumænien, +1''19'50

2. Filippo Colombo – Schweiz, +1'57

3. Vital Albin – Schweiz, +2'06

7. Simon Andreassen – Danmark, +3'02

20. Alexander Young – Danmark, +6'07

Deceuninck-Quick Step henter belgisk bjergtalent

[IMG5]

Deceuninck-Quick Step har lørdag offentliggjort, at Patrick Lefevere har skrevet kontrakt med det belgiske klatretalent Mauri Vansevenant.

Vansevenant slutter sig til holdet næste juli, når han er færdig med at studere, og vil i første omgang være en del af 'the Wolfpack' til og med 2023.

Den 20-årige belgier har haft en fantastisk sæson, hvor han tog en suveræn sejr i det traditionsrige Giro Valle d'Aosta og blev nummer fem i Fredsløbet, før han for nyligt kørte sig til en fornem sjetteplads i ungdommens Tour de France, Tour de l'Avenir.

– At skrive kontrakt med Mauri er fantastisk for os. Vi har et stort fokus på at udvikle unge talenter, og han er ét af de bedste. Mauris resultater i denne sæson taler for sig selv, og vi vidste, at der ville blive kamp om hans underskrift, så vi er henrykte over at få ham. Han skal arbejde hårdt – hvilket jeg er sikker på, at han vil gøre – og vi vil prøve at guide ham gennem det, der tegner til at blive en lovende karriere, siger holdejer Patrick Lefevere.

Det sker i morgen

VM i mountainbike:

Ved du ikke, hvad du skal lave lørdag og søndag aften? Så smid benene op på sofaen og tænd for TV2 Play kl. 18.00 og se elite mænd og kvinder ved verdensmesterskaberne i Canada. TV2 Sport/TV 2 Play er de eneste, som har rettighederne til at vise det i Danmark, og indholdet kan desværre ikke ses i Redbull TV.

De sender efter følgende plan:

Lørdag: 
18:00 – 20:00 UCI MTB World Championships XCO Women Elite Live. TV2 Play.

20:30 – 22:30 UCI MTB World Championships XCO Men Elite Live. TV2 Play.

Søndag:
18:55 – 19:55 UCI MTB World Championships DHI Women Elite Live. TV2 Sport.

19:55 – 22:30 UCI MTB World Championships DHI Men Elite Live. TV2 Sport.

9. etape af Vuelta a España

Den sidste etape før første hviledag er en kort og intens én af slagsen. Udfordringer er der dog nok af, for med hele fem kategoriserede stigninger fordelt på 94,4 kilometer er der lagt op til et sandt festfyrværkeri hele vejen fra Andorra til den afsluttende stigning, Cortals d'Encamp, der stiger med 8% i snit over seks kilometer.

Etapen sendes på TV Sport fra kl. 14:40 og på Eurosport 1 fra kl. 14:50

Bretagne Classic – Ouest-France

Den 53. udgave af Bretagne Classic – tidligere kendt GP Plouay – byder som altid på et hav af mindre stigninger, og løbet unikke dynamik betyder som altid, at både angrebsivrige puncheurs og holdbare sprintere har en chance for at vinde.

Løbet har også stor dansk repræsentation, da Matti Breschel (EF Education First) kører et af sine sidste løb og får selskab af Mikkel Frølich Honoré (Deceuninck-Quick Step), Mads Würtz Schmidt (Katusha-Alpecin), Jonas Gregaard (Astana), Asbjørn og Søren Kragh Andersen (Sunweb) og sidste års nummer to, Michael Valgren (Dimension Data).

Løbet sendes dog ikke umiddelbart live på nogle danske kanaler.

4. etape af Deutschland Tour 

Danskerne har gjort sig flot bemærket i årets Deutschland Tour, hvor Kasper Asgreeen snuppede sejren på dagens etape.

I morgen køres den sidste etape af det tyske etapeløb, der skal afgøres på en rundstrækning i Erfurt, hvor rytterne skal forcere en kort bakke tre gange. Den første halvdel af den 159 kilometer lange etape byder på flere stigninger, der kan skabe splittelser.

Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) ligger på en fornem ottendeplads i klassementet forud for sidste etape, og det skal blive spændende at se, om han kan forsvare sin placering i det stærkt besatte løb.

Eurosport har rettighederne til Deutschland Tour, men morgendagens etape sendes ikke umiddelbart live. Kan man vente, vises fjerde etape forsinket, mandag fra. 11:50 til 12:50 på Eurosport 2. 

Dagens citat

Bahrain-Meridas australske klassiker-veteran, Heinrich Haussler, lagde ikke fingre i mellem, da han skulle vurdere det hollandske fænomen, Mathieu van der Poel.

Kasper Asgreen vinder Le Tour Revanchen

Posted on: juli 30th, 2019 by hjulmandmike@gmail.com

De fem danskere der kørte Tour de France og deltog i dagens gadeløb var Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step), Michael Valgren (Dimension Data) , Michael Mørkøv (Deceuninck-Quick Step), Lars Bak (Dimension Data) og Mads Würtz Schmidt (Katusha Alpecin). Det var et hårdt løb og alle de fem tour danskere viste sig godt frem, men der var bare én der var stærkest.

 

Asgreen atter suveræn

De danske tour ryttere var i dag hjemme i Danmark for at køre gadeløb i Struer, i løbet der var kaldt Le Tour Revanchen og det var også en af de rytterne der kørte Tour de France der vandt. Kasper Asgreen vandt løbet og understreget hans forrygende form. 

Asgreen toer i stensikker Matteo Trentin solosejr

Posted on: juli 24th, 2019 by Velomore

Matteo Trentin kom først afsted i en mindre gruppe fra det 33 mands store morgenudbrud, hvor også danske Kasper Asgreen og olympiske mester Greg Van Avermaet var med, men den hurtige italiener kunne ret så overlegent snige sig væk fra de øvrige ryttere lige før starten på etapens sidste stigning og holde hele vejen til stregen alene. 

[REL1]

Da Matteo Trentin havde slået hullet blev der aldrig enighed i den 5 mands gruppe med Kasper Asgreen og Greg Van Avermaet, der også senere på stigningen blev hentet bagfra. Danske Kasper Asgreen angreb med blot en kilometer til toppen af sidste stigning og virkede til at have overskud i sit angreb. Der gik heller ikke længe før han hentede Pierre-Luc Perichon der lå på mellemhånd. 

Herefter gik jagten ind på Matteo Trentin, men desværre for danskeren var det akkurat ikke nok til at nå den hurtige italiener inden målstregen og danskeren kom ind 36 sekunder efter Trentin. På trods af det, er det et utrolig flot resultat af den unge danske Tour de France debutant, der endnu engang viser sit enorme potentiale. 

De øvrige klassementsryttere havde ikke den store lyst til cykelløb på dagens etape, hvilket betød at et stort felt med de fleste af løbets øvrige ryttere kom i mål godt 19 minutter efter Trentin.

Alaphilippe i sensationsejr – Asgreen i top-10

Posted on: juli 19th, 2019 by velo_admin

Kl 14:00 trillede første mand ned fra startrampen og årets eneste enkelstart i Touren var dermed i gang. Allerede tidligt på etapen var mange af de gode motorer afsted. Her i blandt den tidligere verdensmester i disciplinen og nuværende tyske mester, Tony Martin (Jumbo-Visma). Det skulle dog vise sig, at den så tidligere slagkraftige tysker tog det meget roligt, da han allerede inden for de første kilometre blev hentet af Chad Haga (Team Sunweb), der også er god i disciplinen. Chad Haga satte bedste mellemtid, men Kasper Asgreen (Deceuninck-Quickstep), kom ind i nøjagtigt samme tid og den danske mester overhalede ligeså den slagne Tony Martin. Da Asgreen nærmede sig anden mellemtid var han 10 sekunder hurtigere end Chad Haga. Derfor nåede Chad Haga nærmest heller ikke at komme i hotseat, da Kasper Asgreen var hele 30 sekunder hurtigere end Haga på målstregen.

Den næste af de store eksperter, der kunne være en trussel mod Asgreens tid, var Stefan Küng (Groupama-FDJ). Desværre for Küng, så styrtede han på første del af ruten og hans chance for et godt resultat var dermed ovre.

Næste store trussel mod Asgreen skulle vise sig at være Nelson Oliveira  (Movistar). Portugiseren havde på de første to mellemtider bedre tider end Asgreen, men i mål var var Oliveira 11 sekunder langsommere end den solide dansker. Ude på ruten var der en amerikaner, der viste sig godt kørende. Det var Joey Rosskopf (CCC), der var hurtigere end Asgreen på mellemtiderne, men det var intet i forhold til det, der var i vente. På første mellemtid kom en af forhåndsfavoritterne nemlig buldrende. Wout van Aert (Jumbo-Visma) smed cyklen afsted og lignede en, der var fuld opsat på at vinde denne enkeltstart på sammenvis som han gjorde det i Criterium Du Dauphine. Generelt havde danskerne masser af fart på. I mål kom Mads Würtz Schmidt (Katusha-Alpecin) ind på en midlertidig 4.plads, mens Søren Kragh Andersen (Sunweb) også viste gode tegn ude på ruten. Truslen mod Asgreen fra Joey Rosskopf skulle vise sig ikke at være noget problem i mål. Her var Asgreen stadig i hurtigste tid, da Rosskopf kørte over. På vej ind mod mål kom et kæmpe chok, da Wout van Aert kort før mål styrtede rigtig grimt. Faktisk så grimt, at han måtte udgå af Touren.

[REL1]

En anden belgier, der kørte hurtig og kom kort efter Wout van Aert, var Thomas De Gendt (Lotto Soudal). De Gendt fejede alt modstand af banen og i mål var han hurtigere end Asgreen med 16 sekunder. Derfor måtte den danske mester afvige sin plads i hotseat til den fremragende belgier. Efter, at Thomas De Gendt havde sat bedste tid, blev der spejdet efter klassementsnavnene, der snart skulle begive sig ud på ruten. Første rigtige klassementsnavn, der blev sendt afsted, var Riche Porte (Trek-Segafredo), der før i tiden var ekspert på disse enkeltstarter og på første mellem var han kun 1 sekund efter den førende rytter, Thomas De Gendt. Set med danske øjne var det mest interessant naturligvis Jakob Fuglsang, der blev sendt afsted 16:51. Jakob Fuglsang viste ved første mellemtid rigtig gode tegn, da han kun var fem sekunder efter Thomas De Gendt.Da Richie Porte ankom til målstregen måtte han nøjes med en andenplads, 9 sekunder efter Thomas De Gendt. Det betød også, at Kasper Asgreen blev skubbet en plads ned. Jakob Fuglsang bevægede sig også i mål, hvor han måtte sande at være 31 sekunder efter Thomas De Gendt, men til gengæld fik han taget tid på mange af konkurrenterne i dag.

En ny interessant udvikling var, da Steve Kruijswijk satte bedste mellemtid – seks sekunder hurtigere end Thomas De Gendt. Selv Geraint Thomas måtte kapitulere på første mellemtid til Kruijswijk, hvor briten var 1 sekund efter, men så kom sensationen. Alaphilippe satte bedste mellemtid – endnu fem sekunder hurtigere end Kruijswijk. Og samtidig i mål var Rigoberto Uran ved at skabe spænding. Han var nemlig kun 00.00.32 efter Thomas De Gendt i mål! Thibaut Pinot viste også en god præstation, da han kørte en tid hjem 12 sekunder efter Thomas De Gendt og sneg sig ind på en foreløbig fjerdeplads.Egan Bernal havde vanskeligheder ude på enkeltstartsruten og tabte tid i forhold til en række af konkurrenterne. Det samme gjorde sig gældende for hans landsmand, Nairo Quintana. Adam Yates var en anden af dagens store tabere. Alene til Fuglsang tabte briten omkring 1 minut. På anden mellemtid smadrede Geraint Thomas mellemtiden, men det var Alaphilippe ligeglad med. Han kørte nemlig bare seks sekunder hurtigere end Thomas. Sådan endte det også i mål, hvor Julian Alaphilippe endte med at vinde enkeltstarten med 14 sekunder foran Geraint Thomas. Dermed er der vendt op og ned på klassementet før den spændende etape til Tourmalet i morgen. 

 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=210014&k=8MBmmt7PmgKS&p=49dff79028" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe>

Kasper Asgreen klar til 4. etape

Posted on: juli 9th, 2019 by hjulmandmike@gmail.com

Der var tvivl omkring Kasper Asgreen kunne stille til start på tourens 4. etape, men den tvivl er nu væk. Deceuninck-Quick Step bekræfter på deres sociale medier, at danskeren stiller til start. 

Statusopdatering på Kasper Asgreen

Posted on: juli 8th, 2019 by velo_admin

Kasper Asgreen trillede som sidste mand over målstregen på dagens etape i Tour De France. Asgreen måtte nemlig en tur i asfalten, da han ramte en midterhelle på vejen. Kasper Asgreen blev efterfølgende kørt til undersøgelse på hospitalet. Konklusionen er, at Asgreen har fået skrammer i ansigtet, flækket en tand og ondt i hovedet, men ingen brud. Om Asgreen fortsætter i Touren er stadig tvivlsomt. Det afgøres først før etapens start i morgen, når Kasper Asgreen er blevet tjekket for hjernerystelse. 

[REL1]
<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fdeceuninckquickstep%2Fposts%2F2522648241120885&width=500" width="500" height="485" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowTransparency="true" allow="encrypted-media"></iframe>

Asgreen sidst over stregen grundet styrt

Posted on: juli 8th, 2019 by velo_admin

Kasper Asgreen var med i Julian Alaphilippes sejr, da han førte hårdt for franskmanden først på etapen. Desværre kom Asgreen i mål som sidste mand, godt 20 minutter efter sin holdkammerat. Det skyldes angiveligt, at Kasper Asgreen er styrtet, men det vides endnu ikke, hvor slemt det er. Ifølge den hollandske Thijs Zonneveld, så er Asgreen på vej på hospitalet. Michael Mørkøv udtalte efterfølgende til TV2, at han sad i samme gruppe som Asgreen. Asgreen skulle angiveligt have ramt en midterhelle. 

Også holdmanageren fra Deceuninck-Quickstep har udtalt sig til TV2: 

– Jeg har hørt, at Kasper Asgreen havde et rigtig, rigtig slemt styrt. Når dem fra holdet siger, det er slemt, så er det slemt. Jeg håber, han kan komme sig, siger Lefevere til TV2Sport. 

 

Mørkøv genvinder DM efter suveræn Quick-Step opvisning

Posted on: juni 30th, 2019 by Breum

Dannebrogstrikoten er i det seneste år blvet båret af Michael Mørkøv, og den rød/hvide trikot har gang på gang været at finde forrest i feltet, når Deceuninck-Quick Steps supersprintere skal leveres til sejr i massespurterne.

Da Mørkøv søndag stod på startstregen til årets DM, var det med et mål om at forsvare trøjen og sikre det belgiske storholds deres anden sejr ved årets DM efter Kasper Asgreens sejr på enkeltstarten, og da årets mesterskab skulle afgøres på en forholdsvis flad rute.

Det lykkedes en kvartet bestående af Mathias Norsgaard (Riwal-Readynez), Jesper Andreasen (BHS Almeborg), Jesper Schultz (Waoo) og Steffen Munk Christiansen (coloQuick) at slippe væk fra feltet. Udbruddet fik op mod ti minutters forspring, før feltet begyndte at køre dem ind igen.

[REL1]

Med godt og vel 130 kilometer til mål gik Riwal-Readynez massivt frem og splittede løbet til atomer i den kraftige sidevind, der prægede transportstykket frem mod den afsluttende rundstræning i Esbjerg.

Det danske pro-kontinentalhold fik kørt størstedelen af konkurrenterne agterud. Kun Mørkøv og Asgreen formåede at holde på, mens de øvrige Worldtour-ryttere var fanget i de efterfølgende grupper.

Ti kilometer senere var der dog samling på feltet igen, men tempoforøgelsen havde reduceret udbruddets forspring til tre minutter. Det hårde tempo trak tænder ud i udbruddet, hvor Andreassen måtte slippe. Samarbejdet i udbruddet begyndte også at falde fra hinanden, da hverken Norsgaard eller Christiansen var villige til at tage føringer.

Med 65 kilometer til mål tog Riwal-Readynez endnu engang fronten og satte et drabeligt tempo i sidevinden. Pro-kontinental holdets forcering fik endnu engang splittet feltet i flere grupper, men størstedelen af de satte ryttere kom tilbage igen på opløbsstrækningen. Kort efter blev udbrudstrioen også hentet ind, og løbet var samlet igen.

[REL3]

Samlingen betød dog langt fra, at der faldt ro på feltet, og de næste tyve kilometer var præget af kaos og stor angrebsiver. Flere grupper forsøgte at slå det afgørende hul til feltet. Med knap 50 kilometer til mål slap Mikel Honoré (Deceuninck-Quick Step), Casper Pedersen (Sunweb), Rasmus Byriel (Lotto-Soudal) og Andreas Stokbro (Riwal) væk, og de fik på kort tid tyve sekunders forspring.

Team Waoo og coloQuick havde allieret sig i feltet, og de to kontinentalhold holdt den professionelle kvartet i kort snor. De to hold fik stille og roligt kørt udbruddet ind igen, og selvom Pedersen forsøgte at køre solo, var der igen samling på feltet med 35 kilometer til mål.

I løbet af den næste omgang fulgte det ene kontraangreb efter det andet, men det stærkt reducerede hovedfelt var langt fra i gavehumør, og forcering efter forcering blev lukket ned igen.

Forud for næstsidste omgang kørte en stærk gruppe med blandt andre Jesper Hansen (Cofidis), Jonas Gregaard (Astana), Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) og Mikkel Honoré væk, og de fik blandt andre selskab af Mads Würtz (Katusha), Pedersen og Stokbro. Da rytterne kørte ud på de sidste tyve kilometer, var de hentet igen. 

Hansen og Mathias Bregnhøj (BHS-Almeborg) kørte kontra, men det virkede efterhånden så godt som sikkert, at løbet skulle afgøres i en spurt på den stigende opløbsstrækning i Esbjerg. Duoen blev hentet med fjorten kilometer til mål. 

[REL6]

Der var lagt op til en spurt, men Kasper Asgreen var fortsat ikke løbet tør for kræfter og fik revet sig fri af feltet ved sidste passage af opløbsstrækningen. Quick-Step rytteren blev lukket ned med det samme, men Mads Würtz var vågen og kørte kontra med det samme. 

Randrusianeren fik selskab af Michael Valgren (Dimension Data), Casper Pedersen, Niklas Larsen (coloQuick), Emil Vinjebo (Riwal) og Mads Rahbek (BHS-Almeborg), og den stærke gruppe kunne lugte målstregen og den eftertragtede dannebrogstrikot forude.

Med syv kilometer til mål havde de knap ti sekunders forspring til feltet, der blev ført an af Deceuninck-Quick Step. Samarbejdet var dog aldrig rigtig godt, og med godt og vel fem kilometer til mål, genskabte Asgreen status quo, da den nykronede danske mester lukkede neutraliserede udbruddet.

Feltet var reduceret til omkring tredive ryttere. Riwal-Readynez og coloQuick sad stadig med flere ryttere, og de forsøgte begge at holde deres respektive sprintere helt fremme. Med to kilometer til mål forcerede Lasse Norman i et voldsomt tempo, men Deceuninck-Quick Step hentede ham ind igen og tog fronten ind på opløbsstrækningen.

Kasper Asgreen havde Mørkøv på hjul, og de to Deceuninck-Quick Step ryttere havde hul til konkurrenterne ind på opløbsstrækningen. Niklas Larsen startede spurten bagfra, men Quick Step-duoen var for stærke. 

Mørkøv passerede Asgreen på de sidste hundrede meter og forsvarede det danske mesterskab, mens Asgreen holdt konkurrenterne bag sig og tog andenpladsen. Niklas Larsen fik for andet år i træk en medalje med hjem fra DM, da han tog den sidste plads på podiet.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=244145&k=fQx1FwgPmXe2&p=3e57d5356f" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Kasper Asgreen er ny dansk mester i enkeltstart

Posted on: juni 27th, 2019 by anveni69@gmail.com

Efter at have vundet DM i enkeltstart 3 gange i træk, var Martin Toft Madsen af de fleste udpeget som værende dagens største favorit. Men trods sin gode DM-historik, var den stærke BHS-Almeborg Bornholm-rytter dog ikke selvskrevet til sejren, da mange andre dygtige tempospecialister også stod på startlisten.

[REL1]

Klokken 17:00 rullede den første af de i alt 62 startende ryttere ud på den 40 kilometer lange enkeltstart, men først over en time senere, blev det første pejlemærke for vindertiden sat, da Morten Hulgaard (Team ColoQuick ) tilbagelagde de 40 kilometer i tiden 47 minutter og 36 sekunder. 

[REL2]

Denne tid blev dog slået af Johan Price-Pejtersen(Team ColoQuick), som med en tid på 46 minutter og 48 sekunder, var 49 sekunder hurtigere end Morten Hulgaard. Denne tid rakte dog blot til en samlet tredjeplads, for allerede kort efter, kom Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step) i mål i dagens bedste tid. 

På dette tidspunkt var den forsvarende mester, Martin Toft Madsen dog stadig på ruten, men trods en flot præstation måtte BHS-Almeborg Bornholm-rytteren nøjes med en andenplads. Kasper Asgreen kan dermed kalde sig ny dansk mester i enkeltstart.

Asgreen vinder enkeltstarten med 24 sekunder ned til Martin Toft Madsen på andenpladsen, 44 sekunder ned til Johan Price-Pejtersen på tredjepladsen. 

DE SIDSTE TI ÅRS VINDERE AF DM I ENKELTSTART
2019: Kasper Asgreen
2018: Martin Toft Madsen
2017: Martin Toft Madsen
2016: Martin Toft Madsen
2015: Christopher Juul-Jensen
2014: Rasmus Quaade
2013: Brian Vandborg
2012: Jakob Fuglsang
2011: Rasmus Quaade
2010: Jakob Fuglsang

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=243930&k=lyM5NZ6uC2m0&p=f785321dfc" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe>

Gilbert skuffet over manglende Tour-deltagelse

Posted on: juni 26th, 2019 by velo_admin

Dagen før Tour De Frances Grande Depart, fylder Philippe Gilbert 37 år, men belgieren havde sikkert håbet på en bedre fødselsdagsgave. For da Deceuninck-Quickstep offentliggjorde deres Tour De France hold tidligere på dagen, var det uden Philippe Gilbert, der ellers har kørt Touren ni gange og således er velkendt i verdens største etapeløb.

[REL1] 

Det belgiske mandskab har valgt at kigge andre veje og det skuffer Philippe Gilbert, der har kæmpet sig tilbage i cykelsporten, efter at han på 16.etape i sidste års Tour De France måtte udgå med et brækket knæ. Det vækker skuffelse hos Philippe Gilbert, der havde set frem til sit 10. Tour De France. Det skriver han på sin Twitter-profil. I anden halvdel af tweetet ønsker Philippe Gilbert holdkammeraterne held og lykke og at han vil være deres "nummer-et-supporter" under Touren. 

 

Officielt: Asgreen & Mørkøv med til Touren

Posted on: juni 26th, 2019 by velo_admin

Deceuninck-Quickstep har netop offentliggjort deres trup til årets Tour De France. Både Kasper Asgreen & Michael Mørkøv er udtaget, hvor de bliver vigtige brikker for holdet. Det så man senest, da de to danskere ydede en stort support for Elia Viviani i Schweiz Rundt, da han vandt to etaper i løbet. Kasper Asgreen viste også gode takter i Schweiz Rundt, hvor han fik en dag i førertrøjen og kørte i top 3 på den afsluttende enkeltstart. Foruden Viviani, Asgreen og Mørkøv, så består holdet også af Julian Alaphilippe, der sidste år vandt bjergtrøjen, Enric Mas, der kører sit første Tour De France, Maximiliano Richeze, der bliver sidste skanse inden Viviani sendes afsted, den erfarne Dries Devenyns og slutteligt Yves Lampaert. Overraskende nok, så er der ikke fundet plads til Phillipe Gilbert. 

 

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fdeceuninckquickstep%2Fvideos%2F2140337036088103%2F&show_text=0&width=560" width="560" height="315" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowTransparency="true" allowFullScreen="true"></iframe>

 

 

Bernal forsvarer førertrøjen i dansk triumf

Posted on: juni 22nd, 2019 by Velomore

Egan Bernal formåede at levere end utrolig flot præstation på dagens enkeltstart, da han forsvarede sin føring til Rohan Dennis i den samlede stilling, på trods af, at det colombianske talent var ved at smide det helt på bordet i et af svingene på løbets afgørende kilometre. Rohan Dennis nåede aldrig rigtig op i nærheden af Lampaerts tid, som kan have noget med vindforholdene at gøre og sluttede på 6. pladsen.

[REL1]

Derudover leverede både Kasper Asgreen og Søren Kragh Andersen nogle fantastisk flotte resultater, da de sluttede på henholdvis 2. og 3. pladsen, hvor de kun blev overgået af Asgreens holdkammerat Yves Lampaert, der virkelig havde diamanter i benene på dagens enkeltstart. 

Dermed har Søren Kragh de sidste to år leveret podieplaceringer på enkeltstarten i Schweiz Rundt, da han i sidste års udgave kun blev slået af Stefan Küng, der dog aldrig fik rigtig gang i cyklen i dette års udgave. 

Klassementsopgør i Schweiz

Posted on: juni 20th, 2019 by gregersenmartin88@gmail.com

Efter to dage, hvor Deceuninck–Quick-Steps ekspreslokomotiv, med Kasper Asgreen og Michael Mørkov som eksemplariske drivkræfter, har vist vejen for den italienske mestersprinter Elia Viviani, står det belgiske broderskab nu overfor en ny opgave. Sprinternes dage er nemlig talte på de schweiziske landeveje, og resten af den smukke rundtur i den bjergrige nation står på klassementsterræn. Her satser ”The Wolfpack” på, at deres unge håb, Enric Mas, kan fortsætte sejrsstimen.

[REL1]

Den 24-årige spanier, der sidste år ikke bare vandt ungdomskonkurrencen i Baskerlandet rundt (samlet nr. 6) og Schweiz Rundt (samlet nr. 4), men også bragede igennem med en samlet andenplads i Vuelta a España, er da også det mest oplagte bud på en udfordre til den 22-årige colombianske grimpeur, Egan Bernal, der efter Geraint Thomas’ styrt på 4. etape er Team INEOS’ ubestridte kaptajn.

Det første bjergslag skal slås på dagens 120,2 kilometer korte etape fra den historiske klosterby Einsiedeln til mållinjen på toppen af den regulære, men stejle Flumserberg-stigning, der mod toppen når over 10%. Inden den afgørende 8,5 kilometer lange klatretur, med en gennemsnitlig stigningsprocent på 9%, udsættes rytterne dog ikke for de store prøvelser. På vejen mod Flums skal rytterne passere et par bump, blandt andet kategori 3-stigningen Wildhaus (3,5 km., 5,1%), men ellers ligner det en forholdsvis let dag på kontoret, der først for alvor bliver interessant på de sidste kilometer.

Et udbrud vil sikkert prøve lykken, men hvis de skal holde favoritterne bag sig, skal de have et anseeligt forspring, inden de begynder opstigningen til Flumserberg. Med et så let terræn som forspil til den store finale vil det imidlertid være forholdsvist nemt for feltet at kontrollere slagets gang. Så selvom klassementsrytterne nok vil forsøge at spare kræfter til de væsentligt hårdere dage, der venter dem på 7. og 9. etape, virker det altså usandsynligt, at vinderen ikke skal findes på feltets øverste hylde.

Her er Bernal og Mas, som sagt, storfavoritter, men man skal også holde et skarpt øje med ryttere som den lille, erfarne italiener Domenico Pozzovivo (Bahrain-Merida) og det unge britiske talent Hugh Carthy (EF Education First), der begge kom godt ud af Giro d’Italia.

[REL2]

Derudover skal man naturligvis holde øje med Asgreen. Han er på ingen måde en vinderkandidat – dertil er afslutningen på dagens etape trods alt for hård for den ellers alsidige og formstærke dansker – men derfor skal man alligevel ikke blive overrasket, hvis han igen i dag stikker næsen frem.

Asgreen & Mørkøv hjælper Viviani til sejr

Posted on: juni 19th, 2019 by louisejohansen

På 5. etape viste Kasper Asgreen hvor stor en motor han besidder, og han var en stor del af holdet sejr.
Det var også en stolt Michael Mørkøv som stor roste holdet efter etapen.

-Jeg er utrolig stolt over det vi levere i dag, ligesom i går kører vi et fantastisk tog. Vi har et rigtig stærkt hold her og det konfirmere os jo bare i at vi er værd at satse på til Touren, fortæller Mørkøv til TV2Sport

Det er stadig uvist hvem det belgiske hold tager med til Tour de France, men de to danskere viser igen idag , at de har formen og de er klar hvis de får lov at komme med til Frankrig. Kasper Asgreen havde stor betydning for sejren, blandt andet fordi han tager fronten og tager en monster føring og kører de andre holds tog i sænk. Dette giver både Mørkøv og Richeze mulighed for at aflevere den italienske sprinter så det næsten er umuligt at fejle.

– Med sådan et leadout gør de mit liv nemt, var også det Viviani sagde i vinder interviewet efter etapen.

I den samlede stilling er det stadig Peter Sagen som ligger i spidsen med 14 sekunder ned til Michael Matthews, og 21 sekunder til danske Kasper Asgreen som stadig er i ungdomstrøjen.

Mørkøv leverer Viviani til sejr

Posted on: juni 18th, 2019 by jakob@senergy.dk

Det var med danskerne helt i front, da feltet hamrende mod mål på dagens tekniske afslutning i Tour de Suisse. Først Kasper Asgreen og derefter Michael Mørkøv kørte spurten for den italienske mester Elia Viviani, som oversprintede både Sagan, Matthews og Trentin.

Fjerde etape bød på tre stigninger og en lang afsluttende nedkørsel mod mål, før den sluttede på en klassisk opløbsstrækning. Der var derfor lagt op til et opgør mellem sprinterne og Peter Sagan i løbets førertrøje, hvis de dog alle kunne komme med hen over den sidste stigning. Det var en teknisk svær finale med mange sving, og Mørkøv lå i lang tid langt bag Viviani. Til gengæld lå danske Kasper Asgreen og førte feltet an under kilometerporten. Men som trold af en æske dukkede Mørkøv op, og fik afleveret holdets supersprinter perfekt. Det var da også en glad Elia Viviani, som man på tv-billederne efterfølgende så kramme og takke Michael Mørkøv i den danske mesterskabstrøje.

Etapen blev også præget af af Geraint Thomas udgik efter et styrt. Det må være et hårdt slag for Team Ineos, i deres jagt på at genvinde Tour de France, som forleden også måtte se Chris Froome få ødelagt sin sæson efter et alvorligt styrt.

[REL1]

Peter Sagan fører fortsat Tour de Suisse foran Michael Matthews på andenpladsen. Kasper Asgreen ligger nummer tre i klassementet og er fortsat indehaver af løbets ungdomstrøje. 

Sagan vinder suverænt – Asgreen taber trøjen

Posted on: juni 17th, 2019 by anveni69@gmail.com

Efter en flot præstation kørte danske Kasper Asgreen (Deceuninck – Quick Step) sig i går i førertrøjen i Schweiz Rundt. Danskeren, som blev nummer 5 på løbets indledende enkeltstart, førte inden dagens etape løbet med blot få hundrededele af et sekund foran Peter Sagan ( Bora – hansgrohe), og Asgreen kunne derfor håbe på, at beholde trøjen efter dagens etape.

[REL1]

På dagens etape skulle rytterne ud på en 162,2 kilometer lang og flad rute. Efter en kuperede og vanskelig etape i går, var det i dag blevet sprinternes tur til at vise sig frem, og selvom et udbrud vanen tro forsøgte at holde feltet bag sig, skulle etapen afgøres i en massepurt i dagens målby, Murten.

Her var Peter Sagan suverænt hurtigste mand, og han kunne, efter en perfekt og overlegen spurt, krydse stregen som vinder af 3. etape. Sagan vandt etapen foran Elia Viviani (Deceuninck – Quick Step) på andenpladsen, og John Degenkolb (Trek- Segafredo) på tredjepladsen

Danske Kasper Asgreen gjorde alt for at køre Deceuninck – Quick Step-holdets sprinter, Elia Viviani, frem til spurten, men trods det fornemme arbejde, betyder Sagens etapesejr at Asgreen mister førertrøjen i løbet.

[REL2]

Sejren er Peter Sagan nummer 17 i Schweiz Rundt
<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=209993&k=fE4uE4Y49xHY&p=bf14dc756a" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe>