Alex West fra Zwift Academy Dream Team tog sejren i femte afdeling af KISS Super League på VM ruten i Richmond.
Med en lang spurt så det ud til at Dimension Data U23's Conor Brown ville løbe med sejren, men new zealænderen havde åbnet for tidligt og måtte se West komme blæsende forbi som en raket, med begge Madison Genesis' to tidligere vindere, Ian Bibby og Jon Mould, efter sig opad finalebakken i Richmond.
Forinden var et hårdt løb blevet kørt, hvor især Zwift Community All-Stars' Lionel Vujasin havde gjort sig bemærket. Belgieren vandt samtlige point- og KOM-spurter på første omgang af Richmond UCI Lap, for blot at blive toer dem alle, pånær den anden pointspurt, på løbets anden runde.
Det hårde løb satte sit præg på feltet, hvor kun tretten ryttere var med i frontgruppen der skulle køre om sejren, heriblandt samtlige fire ryttere fra Madison Genesis, tre fra All-Stars og to fra Academy Dream Team. Du kan se eller gense hele løbet herunder.
<iframe width="606" height="453" src="https://www.youtube.com/embed/uhKvFoqeEXk" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>
West var blandt de tre finalister i Zwift Academy 2018 og ligger pt. nummer fire på Zwiftpower ranglisten for A+ ryttere og nummer tre på Zpoints ranglisten.
Resultat KISS Super League #5
1 Alex West (Zwift Academy Dream Team)
2 Ian Bibby (Madison Genesis)
3 Jon Mould (Madison Genesis)
4 Conor Brown (Dimension Data U23)
5 Timothy Torrie (Vitus Pro Cycling)
Samlet stilling
1 Madison Genesis 249p
2 Zwift Community All-Stars 166p
3 Zwift Academy Dream Team 155p
4 Ribble Pro Cycling 106p
5 Dimension Data U23 93p
Seneste kommentarer