Posts Tagged ‘Komponenter’

Gammel låge i nye klæder

Posted on: april 26th, 2021 by velo_admin

 

Igennem længere tid har ønsket om at udskifte min Specialized S-Works Tarmac SL4 fra 2013 været ret stort. Mine ønsker og krav til en ny cykel er, at den skal have skivebremser, elektronisk gearskifte – gerne trådløst, mere aerodesign og en stivere cykel end min nuværende og derfor mere tidssvarende. Løbende har jeg opgraderet og udskiftet komponenter og udstyr, så den i dag nu bl.a. står med 11 speed Shimano Ultegra Di2. Standard hjulsættet er Shimano R105, som først er opgraderet til Mavics kulfiberskal med alubremseflade, for derefter at blive udskiftet til et kulfibersæt fra Kelvin med tubelesssetup. Så alt i alt en ret god cykel, men alligevel. Den har kørt rigtig mange kilometer i al slags vejr, både i Danmark og i udlandet. Det har selvsagt medført en del brugsridser efter 7 års (næsten) konstant brug.

 

Finansministeren er urokkelig og siger nej
Det skal nævnes, at jeg ønsker en ny cykel, og kigger ikke på brugtmarkedet. Spørgsmålet er så, hvilken cykel, der kan opfylde mine krav og ønsker? Ret hurtigt finder jeg ud af, at det kan stort set alle mærker og modeller, spørgsmålet er bare, hvor tyk ”muldvarpen” skal være. I kender det sikkert godt alle sammen, når man én gang er gået op ad rangstigen på udstyrsdelen, ja så går man ikke ned igen – sådan har jeg det i hvert fald. Derfor ligger de cykler jeg har i kikkerten på 40.000+ kr. og ender jeg på en S-Works Venge, ja så er prislejet i omegnen af 90+. Herhjemme kan der fra ”finansministerens” side ikke bevilliges 90+ til en ny låge, ej heller 40+. Svaret er det samme: ”den gamle fejler da ikke noget”, og nej det gør den ikke, men cykling er for mig lig med livskvalitet, som nu mangler et nøk opad rangstigen. Det kan en ny cykel være med til at indfri, og desuden gør det ikke noget, at den nye låge er lirens.

 

 

Fra foliering til nylakering
Uden økonomisk tilskud fra finanssektoren, og manglende tid til at samle 90.000 flasker, skal der tænkes alternativt, eller stille mig tilfreds med – ”den gamle fejler da ikke noget”. Derfor får jeg idéen, at cyklen skal pakkes ind i folie – præcis som taxaerne. Uden nogen form for kendskab til arbejdsmetode eller prisleje går jeg på Youtube for at blive klogere på indpakning. Jeg finder et firma, der kan levere en indpakningsfolie, og får bestilt et prøvestykke. De kan levere i alle slags farver, og endda også en folie, der kan skifte farve i solen. Jeg finder dog hurtigt ud af, at det ikke bare er sådan ligetil.

 

Samtidig vil jeg have et resultat, der er perfektionistisk og som ser top lirens ud. Derfor er frustrationerne store og de bliver ikke mindre. Med selvindsigt på egne evner, vil jeg aldrig opnå et resultat som jeg selv vil være tilfreds med, og derudover er indpakningsfilmen ret dyr.
Mens jeg ser diverse videoer om folieindpakning, kommer der også flere søgeresultater på ”custom paint your bike”.  Derfor får jeg idéen med at sende den til en maler.

 

Inspiration til specialdesign
Hvilke overvejelser gør man sig, når der er frit slag i bolledejen i forhold til, hvordan cyklen kan se ud? Jeg får en del inspiration fra bl.a. Orbeas hjemmeside, hvor man selv kan designe sin cykel. Her falder jeg fuldstændig for en todelt farve med gul og sort, samt sorte logoer. Jeg kan se for mig, hvordan det kommer til at se ud på min Specialized. Jeg får flere idéer, med inspiration fra nettet. Specielt er der én i Tyskland, der har specialiseret sig inden for netop det at lakere cykler. Etoe hedder hans kanal på Youtube, og der er ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Jeg er en rimelig konservativ fyr, og jeg vil gerne have at cyklen skiller sig ud af mængden, uden at stilen bliver for flyvsk. Via Facebook/Instagram finder jeg en autolaker, der er klar på opgaven – endda én i lokalområdet og heldigvis for det, finder jeg hurtigt ud af. Jeg syntes selv, at mine ønsker er ret gode, og tager derfor kontakt til JH Designs i Silkeborg ved Jesper Heldgaard. Han garanterer mig, at jeg kan få det præcist som jeg ønsker mig. Han skal blot have cyklen fuldstændig rå og i rengjort stand. Så er der ikke langt fra tanke til handling. Jeg begynder at adskille cyklen og får den vasket. I processen er jeg grundig med at tage billeder, af hvordan jeg afmonterer de forskellige dele.

 

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

 

Grundighed og specialdesign
Af sted til JH Designs, hvor jeg bliver mødt af den unge gæve gut Jesper, her viser det sig hurtigt, at han kan sit kram. Jesper får forklaret mit udgangspunkt, hvilket han til fulde forstår.  Alle af mine idéer bliver imødekommet af Jesper. Han siger, at alt kan lade sig gøre – og dog. Da jeg går i detaljen om mit oprindelige ønske omkrig kronrøret, siger han alligevel fra. Detaljegraden er simpelthen for stor, i forhold til den flade der skal males. Pladsen er for lille og detaljerne vil flyde sammen under malingen.

Nye idéer flyver igennem luften og regenererer endnu flere idéer. Jesper kommer også med sine og vi er på bølgelængde. Jeg finder nærmest ved et tilfælde på nettet en detalje med nogle sekskanter på kronrøret, som giver indtrykket af. at mønsteret er ”presset” ind i rammen. Det kan Jesper sagtens lave, og vi omtaler dem som ”bikuberne” efterfølgende. Jeg har også flere andre detaljer, som jeg vil have på cyklen. Det skal være sådan, at man føler, man går på opdagelse i større eller mindre grad, når man ser på min cykel, og uden at det hele afsløres ved første øjekast.

Vi får hurtigt aftalt farvekombination og logoer/decals samt customlakeringsarbejde forskellige steder på cyklen. Jesper har et godt blik for at holde detaljerne i samme stil, sådan at det ikke bliver flyvsk. Herefter efterlader jeg cyklen hos Jesper i den overbevisning, at resultatet bliver i verdensklasse.

Han holder mig orienteret om processen hele tiden, lige fra den indledende nedslibning, til cyklen står klar til at få malet den ene af grundfarverne. Ydermere laver han et farvekort, som jeg tager hen for at inspicere og godkende, for at der er enighed og at jeg er helt tilfreds med farven. Farven er Ferrari-gul, nærmere betegnet Giallo Modena 4305. Sammen med den gule farve, er noget af rammen og det meste af indersiden på forgaflen malet sort.

 

Med ynde, omtanke og pertentlighed
Efter flere besøg hos Jesper, og adskillige designændringer, bliver jeg hurtigt klar over, at Jesper behandler min cykel, som var det sin egen. Den bliver nurset, og får en rigtig god behandling. Han har bestilt specielle farver hjem, ikke efter mit ønske, men fordi han syntes det gav et bedre resultat. Det er lige præcis her Jespers faglighed og pertentlighed skinner igennem. Der er gået 3 uger, og Jesper mangler at airbrushe det sidste af mine idéer på cyklen. Jesper har formået at lave alle mine specielle ønsker bl.a. cyklens udvikling fra 1818 til 2018, som er placeret på undersiden af skrårøret og er næsten skjult. Man skal helt hen og kigge godt efter før man opdager denne del. Til gængæld er de ikke til at overse. De store S-works logoer på siden har fået tilsat lidt glimmer, således at de ”shiner”, når lyset rammer dem og ellers forbliver de sorte. Præcis det samme gør sig gældende for selve Specialized logoerne. På frempinden har jeg fået lavet tre styk tændstikker. Der står: ”Gem én eller to”. Det klassiske udbrud fra Jens Voigt ”Shut up Legs” er også kommet på. På overrøret ser man mit efternavn samt Dannebrog. Jesper er kommet på designet med den sorte kontrast til det gule der bliver integreret på cyklen. Efter min smag passer det hele godt på cyklen. Selv saddelpinden er blevet en del af designet. 

 

[SPLIT][IMG6][IMG7][SPLIT]

 

Hjelmen skal også matche
Efter jeg har set et par etaper af Turen, får jeg den idé, at min hjelm da skal passe til cyklen og ikke tøjet. Jeg spørger Jesper om det kan lade sig gøre at male en cykelhjelm, hvortil han svarer: ”selvfølgelig kan det det”. Her bliver vi hurtigt enige i, at den skal matche cyklen i farve og specialdesign. Jesper får en helt ny hjelm, og den får samme tur som stellet. Bikuberne kommer på, mønstrene går igen og selvfølgelig moderat glimmer i logoet. Dannebrog i nakken og efternavn på.
”Hvad med skoene”? spørger Jesper, men argh der var jeg alligevel ikke.

 

Den gamle låge kommer hjem
Efter godt 4 uger får jeg cyklen og cykelhjelmen, og resultatet overstiger mine forventninger. Den er bare perfekt. Langt bedre end jeg kunne have opnået med folie. Så er det bare at samle cyklen igen. Inden da, har jeg adskilt alle lejerne, gjort dem rene og smurt dem op igen. Klingerne, kassetten, pulleyhjul og kæden renset og gjort rene.

Ja – det blev ikke til en ny låge i denne omgang, og dog… Jeg har min gamle cykel men i nye ”skræddersyede” klæder, der alligevel giver mig følelsen af at have fået en ny cykel, til en brøkdel af hvad en ny ville koste.

 

 

 

Redaktørens favoritter i 2020

Posted on: december 22nd, 2020 by velo_admin

 

Mit første favoritprodukt er faktisk en hel kategori, nemlig e-MTB. Der er stadig meget blandede meninger om e-MTB og deres berettigelse i de danske skove, men der er ingen tvivl om, at de er kommet for at blive. Jeg har haft fornøjelsen af at køre på flere modeller, og det giver altså bare en anden slags overskud, når man ikke altid skal køre max puls for at komme op til de fede nedkørsler. Ud af de mange modeller som jeg har prøvet er der ingen vej uden om, at Specializeds Turbo Levo SL skiller sig ud! Den har en mindre motor og batteri, hvilket betyder, at den er markant lettere end ”almindelige” e-MTB. Den lavere vægt gør underværker for køreegenskaberne, som er helt formidable, og hvis jeg selv skulle investere i en e-MTB, ville det på nuværende tidspunkt være den. For mig giver den en rigtig god balance imellem køreegenskaber, og en ret habil motor. Hvis du altid kører i turbo op ad bakker er Turbo Levos motor nok lidt for lille til dig.

Du kan læse testen HER.

 

 

Fumpa pumpe

Fumpa pumpen er ganske enkelt en lille minikompressor med indbygget batteri og display. Det er i virkeligheden dog ikke helt så enkelt, og jeg tager stadig hatten af for Fumpas ingeniører hver gang jeg bruger den. Det er vanvittigt(!) imponerende, at de har klemt en kompressor og batteri ned i sådan en lille indpakning. Jeg har det sidste års tid ikke brugt andet end Fumpa til at pumpe min mountainbike og landevejscykel op, og den fungerer bare helt upåklageligt. Det er virkelig dejligt bare at tænde for den, sætte den på ventilen og så aflæse lufttrykket via det digitale display. Jeg savner på ingen måde en fodpumpe og lufttryksmåler. Og taget i betragtning, hvor tit man bruger den synes jeg egentlig ikke at prisen på 1.499 kr. er så gal igen.

Du kan læse testen HER.

 

 

Tifosi Amok fotokromiske briller

Brillerne fra Tifosi har flere kvaliteter, som gør dem til mine fortrukne briller i skoven. Først og fremmest sidder de godt, og så er de ikke kæmpe store som andre modeller. Hovedattraktionen er det fotokromiske glas, som skifter farvetone alt efter hvor meget solskin der er. Glasset reagerer på UV stråler, og toner glasset ret meget for at kompensere for det. Toningen er så glidende, at man ikke selv opdager det, og bliver i tvivl, om de virkelig virker, men det gør de altså. Jeg bruger dem hele året rundt, da de om vinteren er ligesom klarglas briller. Til sidst skal det selvfølgelig også nævnes, at de kun koster omkring 500 kr., hvilket er billigt i forhold til lignende modeller.

Du kan læse testen HER.

 

 

Pedros værktøj

Teknisk set testede jeg disse i 2019, men de er blevet brugt flittigt lige siden. Når der jævnligt ryger en testcykel ind på redaktionen er der tit behov for at tilpasse og justere alt muligt på dem. Værktøjet er i lækker kvalitet, og jeg elsker at nøglerne kan ændres fra L til T-håndtag efter behov. Det gør det nemt at nå og stramme alle bolte. Y-nøglerne er også dejligt nemme at bruge, og det er nok dem som jeg bruger mest. Til sidst fortjener momentnøglerne også ros. Deres kvalitet er bare super lækker, og det giver én ro i sindet, at alle bolte er strammet korrekt.

Du kan læse testen HER.

 

 

Endura Singletrack dragt

Jeg tester stadig Enduras dragt, men den fortjener allerede en plads på min favoritliste. Jeg testede sidste år deres MT500 dragt, som var virkelig lækker, og praktisk, men den kostede også 4.100 kr. Det var, og er, rigtig mange penge for et stykke beklædning, selv om det er ypperste kvalitet. I år er Endura så kommet med en dragt i deres Singletrack serie. Den serie har mange af de samme gode kvaliteter som MT500, men til en lavere og mere spiselig pris. Dragten er ikke helt så vandtæt og åndbar som MT500, men den koster til gengæld også kun 2.150 kr. Det lyder dyrt, men til den pris får du både bukser og jakke sammen. Kvaliteten er super god, og så er det altså bare dejligt at komme hjem, smide dragten og være helt ren.

 

Besøg ved Hope

Posted on: november 12th, 2020 by velo_admin

 

Selvom det ikke er et af de største brands på markedet, er den britiske producent af mountainbikes og dele til mountainbikes, Hope Technologies, uden tvivl en af de stærkeste og mest unikke producenter af reservedele indenfor mountainbike-industrien.

Efter mange timers afpudsning og finjustering, har Hope nu også vovet sig ud på hele mountainbike-markedet. Hope har eksisteret i cirka 30 år og startede som en ingeniørvirksomhed i Lancashire i England. Hope blev grundlagt som en solid virksomhed med fokus på innovation og kvalitet af Ian Weatherill og Simon Sharp (som desværre er gået bort). Virksomheden voksede hurtigt ud af den private garage og blev til et brand ved navn Hope Mill. Dermed var vejen banet, for at komme ind på mountainbike-markedet.

På deres afdeling i Barnoldswick i Lancashire, som er i en gammel mølle (hvilket området engang var kendt for), ringede vi efter sandwicher og te. Byen er omgivet af rullende højdedrag, som er fyldt med frodige, grønne skovområder og gode stier. Dette terræn har igennem årene været med til at forme alle processer i fremstillingen af Hopes produkter, inklusiv de nye mountainbikes – som vi selvfølgelig er særligt nysgerrige efter at høre mere om.

 

[SPLIT][IMG2][IMG4][SPLIT]

 

Mountainbike Sport (MBS): Hvad har bevirket, at I er gået over til produktion af rammer?

– Ian & Simon (Weatherill & Sharp) besluttede sig for, at de ville lave en mountainbike til dem selv. Normalt (for carbon) ville man begynde med at lave en prototype med geometrien i orden. Derefter ville man teste den og tjekke om alt var som det skulle være. Men det afhænger af måden rammerne er svejset sammen på – og vi laver ikke fabrikationssvejsning. Det var faktisk lettere for os at beslutte os for at bruge carbon, da vi begge kan konstruere en form. Det er lettere for os at lave forme og designe carbonrammer, og teste dem. Vi har stadig den første mountainbike, som vi lavede. Vi ændrede ikke geometrien – den var lige i øjet, men rørenes form er blevet ændret en lille smule. Så lavede vi en større ramme, finjusterede profilerne, osv., og det er den mountainbike, som vi sælger i dag.

 

MBS: Hvordan er jeres mountainbikes blevet taget imod (som værende mountainbikes i topkvalitet) og hvem køber dem?

– Vi brugte den til at vise hvad vi kan; alt arbejdet med at lave formene, og carbondesignet, og vi har også bevist at vi kan producere carbondelene. Storbritannien er vores største marked, men vi har netop solgt 10 til Østrig, hvor de bruger dem til at promovere vores brand på markedet. Vi har solgt mountainbikes til USA, Tyskland, Japan, Mexico – overalt. Vi producerer kun 4-6 mountainbikes om ugen, altså relativt få. Da vi lancerede HB160, havde vi 10 ugers leveringstid, og nu er vi nede på 5 ugers leveringstid.

 

MBS: Hvor bruges jeres mountainbikes til konkurrencekørsel?

– De sidste par år har vi haft vores eget hold til at køre på dem i USA. Den originale mountainbike(HB160) har 160 mm vandring. Man har altså brug for nogle brede spor til at køre på. Vi har lavet dem til os selv for at køre i bjergområderne the Lakes (England) og i Alperne, men i takt med udviklingen af mountainbikene, vil folk – og dermed også os – hellere have en 29” med kortere vandring. Derfor har vi udviklet en 29” med 130 mm vandring (HB130).

 

[SPLIT][IMG6][IMG7][SPLIT]

 

MBS: Hvordan fik I én af ingeniørerne, der var med til at producere banecykler i carbon til Storbritanniens landshold, til at arbejde med jer på dette projekt?

– I vores beslutning lagde vi mere vægt på hans viden om produktion af carbondele end på hans viden om at fremstille rammer. Vi har en baggrund inden for produktion af værktøj, og værktøjsmagere er overbeviste, om at de kan lave hvad som helst. Vi har produceret værktøj til forskellige områder. Derfor er det naturligt for os at arbejde med forskellige materialer og teknikker, og vi vidste at vi med lethed kunne arbejde med carbon. Vi har samarbejdet med nogle eksterne konsulenter, som hjalp med at designe rammen og vi fik hjælp til at lave det første design. Vi lavede mountainbiken, fordi vi gerne selv ville køre på den. Vi har altid lavet ting, som vi gerne selv vil bruge. Men vi mistede tråden undervejs med denne model. Vi kom på afveje, da vi jo ikke var mountainbikeproducenter (og ikke gik efter efterspørgsel og trends på markedet). Vi lavede mountainbiken og dens geometri efter vores ønsker; ellers kunne vi ikke lave andet end at rende rundt efter folk og spørge dem til råds. Da nogle journalister testkørte mountainbiken med 160 mm vandring, sagde de at geometrien var lidt umoderne, men at den til gengæld kørte virkelig godt. Det er moden der driver værket, og ikke det som faktisk kører godt. Vi ser på trends og på, hvad andre gør (tingene bliver for det meste bedre), men det er ikke altid alfa og omega – mountainbiken skal jo først køre godt.

 

[SPLIT][IMG15][IMG16][SPLIT]

 

MBS: Hope har altid haft ry for at lave ”troværdige” produkter i topkvalitet, men ikke for at have enorme priser. I forsøger også at vende tendensen med at outsource, ved at fortsætte produktionen i (det dyre) England?

– Tja, hvis du rent faktisk fremstiller et produkt, bliver udviklingen og væksten meget langsommere når man outsourcer. Hvis man outsourcer ting og har et designteam til at arbejde andetsteds, og måske har 10 forskellige fabrikker til at producere delene, går fremstillingsprocessen selvfølgelig hurtigere. Men når man så også producerer alt, bremses udviklingsprocessen og vi vil ikke have noget retur (defekte produkter). Derfor laver vi som regel 10 komponenter, for selv at bruge dem. Derefter ændres disse komponenter ca. 10 gange, inden de er klar til at forlade fabrikken. Selv når de er kommet på markedet, laves der små ændringer. Men da vi jo producerer små mængder ad gangen, behøver vi ikke kontakte underleverandørerne – vi kan nemt lave de små ændringer til det næste parti, der sendes af sted. Det både bremser og øger arbejdsgangen på én gang – hvis det giver mening. Man kan nemlig hurtigt få justeret flere ting, men det tager længere tid at producere dem. Andre producenter sender nye modeller på markedet hele tiden – det gør vi ikke. Jo, vi ændrer farverne, men vi behøver ikke lave nye modeller. En anden ting som gør det ”nemt” for os er at vi kun har en omsætning på 20 millioner dollars (ca. 135 mio. kr.). Vores nærmeste konkurrent derimod har en omsætning på 800 millioner dollars (ca. 5,4 mia. kr.) (SRAM og Shimano ca. 2 milliarder dollars (ca. 13,5 mia. kr.)). Så vi er en lille en virksomhed – mikroskopisk i sammenligning med vores konkurrenter. For en virksomhed i vores størrelse, er det vildt at vi kan konkurrere mod Santa Cruz og BMC. Det er ikke rentabelt, men vi gør det, fordi vi kan lide det, og det har virkelig været sjovt. Det bliver ved med at være spændende.

 

[CITAT1]

 

Overskuddet fra produktionen af komponenter er det som betaler for mountainbikene og carbondelene, det er fantastisk. Vi har nu fået en 3D-printer, som vi printer carbondelene med. Den holder os beskæftiget og kræver vores opmærksomhed hele tiden. Vi har brugt mere end 1 million britiske pund (ca. 8,7 mio. kr.) på at producere HB160, og nu er vi klar til at lave vores egne maskiner til forarbejdning af carbonet. Det er der ikke mange mennesker der gør for produktionen. Og nu producerer vi næsten seks mountainbikes om ugen. Ved at lave vores eget værktøj, forsøger vi at gøre det rentabelt. Vi vil ikke producere i Kina – det laves alt sammen i Storbritannien på lige fod med alt kontrollen og registreringen, som følger med.

Der er ikke andre der bestemmer over, hvad vi laver. Vi har ikke aktionærer, som vi skal gøre tilfredse, så vi gør bare præcist som vi selv har lyst til. Nogle mener at det koster 30.000 britiske pund (ca. 260.000 kr.) at lave en prototype. Men det koster os kun 1500 britiske pund (ca. 13.000 kr.) i materialer; én persons arbejdsløn i en uge, for at udforme den. Derefter kasserer vi den nok og laver en anden (som vi gjorde med 160’eren). Selv inden vi havde færdiggjort den første form til prototypen på rammen, ændrede vi designet igen. Det er det vanvittige ved det – vi har råd til at afskrive det, hvorimod andre virksomheder ville gå på kompromis, og holde sig til den første ramme.

 

MBS: Har I nogensinde været nødt til at overveje OEM-fremstilling(Masseproduktion for andre mærker) og outsourcing til det fjerne østen?

– Nej, slet ikke – Fælgene, ja (og lette dele), da vi ikke er en ekstruderingsvirksomhed (anderledes produktionsmetode), og fælge er en ekstrudering, som er en helt anden verden. Vi kunne købe noget til at producere dem med, men det er ikke noget for os. Engang overvejede vi at producere eger … hvilket ikke gik så dårligt endda. Men vi tænkte, at vi nok havde andre ting, der var vigtigere at lave end eger. Det var ikke arbejdet værd. Kompositter er spændende; det er mere os, og det er jeg vant til at lave fra Rolls Royce. Jeg har tidligere arbejdet med prototyper til turbineblade til flymotorer. Derfor er det en naturlig del af arbejdet for os og for mange af dem, der arbejder her. Vi har også altid selv stået for distributionen i Europa sammen med de fleste andre ting i hele processen. Mange virksomheder har underleverandører til at lave deres design, og selvom vi har samarbejdet med eksterne designere, laver vi mere eller mindre alting selv. Hvis ikke vi selv lavede alt, ville de enkelte aspekter ikke give overskud.

 

[SPLIT][IMG9][IMG10][SPLIT]

 

MBS: Hvad går Hope Academy ud på?

– Vores virksomhed har designet en carbon mountainbike til børn, da dem der allerede findes på markedet, er lidt kluntede. I nærheden af hovedkvarteret har vi et firma, som laver fiskestænger af carbon. Vi har fået dem til at lave carbonrør til os til at danne rammen. Vi forsøgte bare på at samle rammerne, men det var dyrt, og vi fandt derfor en billigere måde at gøre det på, og jeg regner med at vi kan lave en carbonramme til en børnemountainbike for ca. 180 britiske pund (ca. 1550 kr.) i 20, 24 og 26 tommer.

Vi fandt på at lave en lejecykelordning, og på nuværende tidspunkt har vi på nationalt plan omkring 200 mountainbikes med i ordningen. Så for ca.10-30 britiske pund om måneden (ca. 85-260 kr.) får du en flot børnemountainbike i carbon til en værdi af 2000 britiske pund (ca. 17.400 kr.). Min tanke var at lave 10-20 om ugen, men nu har vi ca. 700 personer på venteliste. Pludselig kontaktede Mark Cavendish (professionel landevejsrytter) os og spurgte om vi kunne lave en til hans datter. Da han efterfølgende tweetede om det, gik det helt amok og vi havde ikke mountainbikes nok.

 

[CITAT2]

 

Det er nogle fantastiske mountainbikes, som børn vokser ”ud af” i løbet af 18 måneder og så kan de bare skifte til en størrelse større ved hjælp af ordningen. Vi renoverer mountainbikene med OEM-reservedele (originale reservedele), som ikke koster os så meget. Det tager et par år at få pengene tilbage, men det her handler ikke om at tjene penge; det værste du kan gøre, er at sætte børn op på en dårlig mountainbike (det kunne holde dem fra at cykle resten af deres liv). Selv indehavere af cykelbutikker lejer nu vores mountainbikes til deres egne børn.

Vi prøvede at tie stille med udlejningen af mountainbikes (da vi ikke kunne følge med efterspørgslen), men folk snakker og derfor gik det så stærkt. Vi har forsøgt at investere flere penge i det, men vi kan ikke få rammerne nu – vi havde ellers fundet en leverandør, men de annullerede vores aftale. Det gjorde de, fordi de hellere vil sælge deres egne mountainbikes, som koster 500-600 britiske pund (ca. 4300-5200 kr.), men det er dårlige mountainbikes, som er lavet af dårlige komponenter. Det næste skridt for os bliver at lave flere af tingene selv. Med rør og værktøj tager det kun ca. 15 minutter at samle dem.

 

MBS: Hope har altid været ejet af cykelryttere. Har det, at have din interesse som erhverv, gjort din entusiasme for at køre mountainbike mindre?

– Vi har altid været cykelrytterejet; det er aldrig noget vi pressede på for at være, hvorimod nyere virksomheder arbejder hårdt for at blive ejet af cykelryttere. Vi kom lidt på overarbejde da Simon (Sharp) døde, og jeg havde haft nogle problemer et par år inden da – men det er personlige ting, ikke forretning. Det fik betydning for virksomheden, men det er der styr på nu. Simons enke og jeg leder virksomheden og det går fremad. Inden Simon døde, arbejdede jeg kun tre dage om ugen, og vi tjente alligevel penge. Man bliver lidt besat af det (at tjene penge). Man er altid nødt til at tjene penge på et eller andet – sælge det og tjene penge. Men hvis man køber noget, og det hele er betalt, så kommer pengene ind stille og roligt hele tiden. Det er lidt det samme med børnemountainbikene – man kommer ikke til at tjene penge på det, men det betaler nogens løn og det er god reklame. Man behøver ikke at tjene en formue, så længe man tjener lidt hele tiden. Man skal ikke sælge en forretning, medmindre man virkelig er stresset og arbejdet er meget hårdt, eller hvis man mangler pengene. Vi har altid haft penge nok, lige siden vi arbejdede som værktøjsmagere (hos Rolls Royce) for 32 år siden, og vi har aldrig mistet pengene. Jeg har ikke brug for flere penge; vi har aldrig haft en investor eller lånt penge i banken – vi har bare haft midlerne fra tidligere.

 

[SPLIT][IMG12][IMG13][SPLIT]

 

MBS: Du gik fra at være ansat på Rolls Royce-fabrikken til at blive forretningsmand – hvordan håndterede du den forandring?

– Tja, det har vi altid gjort, siden vi var børn. Da jeg var barn, gik vi med aviser, og jeg arbejdede i en kiosk, da jeg var 14. Da der ikke var en kiosk i landsbyen, skulle jeg købe og levere alle aviserne. Jeg var for ung til at modtage pengene officielt, så min mor måtte skrive under og modtage pengene i stedet for. Jeg tjente 26 britiske pund (226 kr.) om ugen i kiosken og 20 britiske pund (174 kr.) om ugen, da jeg som 16-årig startede hos Rolls Royce. Derefter overtog min bror jobbet. Da jeg overtog jobbet som 14-årig, kan jeg huske at jeg skulle håndtere marketingschefen fra den lokale avis. Vi havde bunker af de penge, som vi havde indsamlet og betalte ham på den måde. Da jeg startede Hope sammen med Simon, var det min tredje virksomhed og Simon var min anden forretningspartner. Jeg producerede og solgte fitnessudstyr før det.

Jeg testkørte motorcykler sammen med Simon, så det var her vi mødte hinanden. Dengang var det ikke vores plan at lave mountainbikes. Vores plan var at testkøre dem. Tanken var at starte virksomheden og når vi havde tjent 200 britiske pund (ca. 1700 kr.) på én uge (det som vi på daværende tidspunkt tjente hos Rolls Royce) ville vi tage fri om fredagen, for at testkøre vores prototype torsdag og fredag og køre konkurrencekørsel lørdag og søndag (40 uger om året). Jeg forlod Rolls Royce og vi oprettede virksomheden (på det forkerte tidspunkt, som sædvanligt – jeg fik ikke nogen fratrædelsesgodtgørelse, hvilket blev indført kort tid efter de efterfølgende afskedigelser). Da Simon og jeg startede, lånte jeg nogle penge af min far, købte nogle maskiner og vi byggede det op i hans garage på 23 m2. I 15 år arbejdede vi fra kl. 6 om morgenen og indtil midnat, og set i bakspejlet ødelagde det testkørslerne. Vi arbejdede vanvittigt hårdt. Vi havde været i gang i 3-4 år, da vi begyndte med at testkøre mountainbikes. Så kom Alan tilbage fra sin rejse og begyndte at arbejde sammen med os. Vi var omkring 6 personer dengang, og produktionen af mountainbike-dele udviklede sig derfra (sidst i 80’erne) og til hvor vi er i dag.

Tekst og foto: Steve Thomas.

Oversættelse: Pernille Rathcke.

[SPLIT][IMG17][IMG18][SPLIT]

 

FOX 32 Step-Cast Factory

Posted on: juli 19th, 2020 by Lasse Klausen

Over en halv sæson blev det skiftedag. Snart byttede det meste af World Cup-feltet til de karakteristiske skrigorange gaffelben og retro-grafik. Og som altid fulgte pøblen på skovstierne efter. For her var en gaffel, der med et snuptag gjorde cyklen 300 gram lettere (i forhold til RS-1) og tilmed bedre kørende. Skoven havde fået en ny konge. Der er sket meget i mtb-verdenen siden 2016, men mange (jeg selv inklusive) vil hævde, at FOX Step Cast stadig med flere cykellængder er anføreren i klassen.

[IMG4]

Største nyhed: 20 procent øget stivhed

Til 2020 har FOX ført deres stærkeste XC-kort up-to-date med XC-disciplinens udvikling mod stadig mere tekniske spor. Man har således lyttet til feedback’en fra (de få)anmeldelser, pro-ryttere og MTB-aficinados, der har kritiseret tidligere udgaver af gaflen for ikke at været helt stiv nok. Derfor har man gjort gaflen stivere, primært ved at konstruere gaflens krone anderledes. Resultater er, ifølge producenten, at man har øget gaflens samlede stivhed med 20 procent. Den forøgede stivhed betyder, ifølge FOX, at denne FOX 32-udgave har samme stivhed som den tungere og mere terræn-kapable FOX 34 med længere vandring.

[SPLIT][IMG5][IMG7][SPLIT]

Den nyvundne stivhed skulle give en bedre, mere præcis styring samt forbedret præcision og bremsekontrol, når terrænet for alvor bliver teknisk. Intet er gratis – heller ikke en øget stivhed på en forgaffel. 30 gram er prisen, som de mest hardcore vægtpinere burde være klar til at betale. Især, når vægten på Fox Step Cast-gaflen i denne udgave lander på beskedne 1.443 gram.  

Gennemprøvet teknik er stadig klassens bedste

Bortset fra den forøgede stivhed hentet fra en ny gaffelkrone kører FOX Step-Cast ind i 2020 med samme gennemroste setup som tidligere, herunder det epokegørende design af den nederste del af gaffelbenene, der barberede afgørende gram af gaflen og samtidig gav bedre plads til eger og bremseskiver. Et design som FOX, underligt nok, stadig er ene om at anvende. Ellers er den Kashima-coatede 100mm FOX topgaffel opbygget som den ”plejer” med firmaets luftfjeder og FIT4 dæmper-enheden. Luften indføres i det venstre ben-kammer, og i det højre kan kompressionen justeres – i den testede udgave via en remote på styret, der enten åbner eller låser gaflens affjedring. FOX 32 Step-Cast-gaflen fås I 27.5 og 29 tommer-versioner til såvel boost som non-boost Kabolt aksler (der kræver værktøj), og den leveres med enten 44mm (mest brugte af prof-rytterne) eller 51mm offset og med og uden remote (tretrins-indstilling uden remote med remote følger der to (åben/lukket) indstillinger).

[SPLIT][IMG2][IMG3][SPLIT]

I skoven

Jeg har kørt med FOX-gaflen på min Merida Big Nine Team hardtail, og de to har været bedste venner fra dag ét. De 100 mm vandring, og den lave vægt passer perfekt til Merida-raketten. Og remoten på styret er, efter min mening, det eneste rigtige til en mountainbike. 

Jeg har aldrig stået i det kor, der har kritiseret Step-Cast-gaflen for manglende stivhed. Men når det er sagt, mærker man den øgede stivhed, især i teknisk terræn. Det er en fryd at have en gaffel under sig, der forbliver klippe-stabil, selv når hele vandringen udnyttes på serier af forhindringer i skoven. På den made opleves gaflens mere præcis og stabil.

FIT4 dæmperne er blevet skamrost I mange tests, og det er der al mulig grund til. Affjedringen bliver leveret silkeblødt og meget kontrolleret I alle situation i skoven. Dæmperen klarer rødder, drops, hop og huller, og selv om forgaflen kun har 100mm vandring savnede jeg på danske XC-spor aldrig mere vandring. Og når det går opad på jævnt underlag, kan gaflen låses effektivt, hvilket sammen med gaflens lave vægt giver en fordel på stigningerne.

Facit

Tilbage er det bare at konkludere, at der stadig kun er en gaffel på øverste podieplads, når det gælder XC-gafler. Den bedste gaffel er blevet endnu bedre.

Nyt dope fra pusheren

Posted on: juli 1st, 2020 by Lasse Klausen
Anghel Ivanof har siden de tidlige 1990ere eksperimenteret med kulfiber, dengang ved at fremstille og reparere racerbåde, kanoer og surfboards. Og efter en smuttur til flyindustrien var han i 2005 klar til at erobre cykelverdenen. Portugiseren var således klar med sin første sadel-prototype I 2006. Siden da har Anghel videreudviklet på sine idéer, og i dag fremstiller han nogle af markedets absolut letteste sadler under mærket GELU. 
[IMG2]
Hvad er GELU K-1? 
GELU K-1 er med sine 49 gram markedets letteste MTB-sadel. K-serien er den mest alsidige sadel i GELU-porteføljen af håndlavede sadler – både fordi dens konstruktion er meget holdbar og fordi formen skulle passe mange rytteres anatomi. Sadlens forarbejdning og finish er, prisen taget i betragtning, helt naturligt i top. Samlinger, overflade og rails er udført i skyhøj kvalitet. 
Hvad kan den? 
I skoven kræver den polstringsløse sadel tilvænning, uanset at det er formen, der er det mest afgørende for en sadels komfort, har polstringen, eller mangel på samme, selvsagt en betydning for komforten. På de korte ture (under to timer) fungerede sadlen, fint, men jeg blev træt bagi, når jeg var ude længere. 

Pris og data 

  • Længde: 242 mm
  • Bredde: 122 mm
  • Max ryttervægt: 95 kg 
  • Vægt: 49 gram 
  • Pris: 3.330 dkr. 
Mere info: www.gelucarboncreation.com
Selle San Marco Aspide Superleggera Open
Med en vægt under 110 gram er Selle San Marco sadlen en af markedets letteste polstrede sadler. Med udstrakt brug af kulfiber og en meget let Pebax skum har de itaielsnke sadel-veteraner således skabt en meget, let, stiv men samtidig også ret behagelig sadel. 
 
Hvad er Selle San Marco Aspide Superleggera Open?
En let, dyr og relative komfortabel sadel, der oprindeligt er skabt til landevejen, men også er blevet populær hos vægtpinende mtb-nørder. Sadlen kan nemlig holde til mange stød og slag og dens effektive polstring betyder sammen med en geometri, der tiltaler mange, at sadlen er god i skoven.
 
Hvad kan den?
Hvis formen og polstringen ellers bliver godkendt af dine baller og mellemkød er sadlen et godt bud på en meget let sadel, der kan monteres på et let xc-projekt OG som samtidig kan køres i timevis i terrænet uden skindet falder af dig. 
Pris og data 
  • Længde: 278 mm
  • Bredde: 131 mm (smal), 141 mm (bred)
  • Ingen rytter-maxvægt
  • Vægt: 109 gram
  • Pris:ca. 2.900 kr.
Mere info: www.sellesanmarco.it
Gemini Pröpus
Konceptet har været kendt længe og Scotts highend cykler har haft det et par sæsoner: en integreret styr/frempind-løsning i kulfiber. Men spanske Gemini tager løsningen til det ekstreme.  
 
Hvad er Gemini Pröpus?
Det er et monsterlet, smukt og dyrt styr, der også rummer en integreret fempind: Drengene fra Barcelona kan således levere et nummereret styr med integreret frempind, alt i carbon, med en vægt på 149 gram. Det er med afstand den letteste model af sin art på markedet. Og det smukkeste.
[SPLIT][IMG13][IMG11][SPLIT]
Hvad kan det? 
Foruden at Pröpus styr-løsningen er let, smuk og stilren, mener Gemini-folkene, at deres styrløsning er stærkere end et traditionelt cockpit med to komponenter: styr og frempind. Fordelen ved den integrerede løsning siges at være, at man undgår svage samlinger og dermed mindsker risiko for brud. Det stress, som styr og frempind udsættes for, fordeles desuden over et større overfladereal og reduceres dermed. Dertil er den integrerede styrløsning en smuk løsning på din MTB. Gemini folkene producerer også integrerede styr-løsninger til Enduro- og downhill-ryttere. Alle styrløsninger leveres i forskellige bredde og med forskellige længder og vinkler på den integrerede frempind. Og det integrerede frempind-styr leveres naturligvis i lækker matsort kasse og med indgraverede nummer i kulfiberen. 
Pris og data
  • Mål: Længde: 740 mm, Rise: 0 mm, backsweep 7 grader, upsweep 5 grader
  • Frempindslængde: 50, 60, 70, 80, 90 eller 100 mm
  • Max ryttervægt: 90 kg 
  • Vægt: 149 gram (v. 50 mm frempind)
  • Materiale: Mitsubishi MR70 carbon 
  • Pris: ca. 4.500 kr.
Mere info: www.ridegemini.com/en
Garbaruk 12 speed kassette: Et lirrens alternativ til den 12-vingede ørn
SRAMS Eagle 12 speed kassetten er vel omtrent lige så enerådende på highend xc-markedet som Kelloggs på supermarkedets cornflakes-hylde. Men der findes en polsk udfordrede, der gerne stækker ørnens vinger.
 
Hvad er Garbaruk 12 speed kassette?
Den store polske mølle er først og fremmest et billigere, lettere og designmæssigt lidt sjovere indslag end Eagle kassestten. Gabaruk tilbyder som sin konkurrent en 10 x 50 udveksling (og en tættere 10 x 48) og en kassette, der er fremstillet i ét stykke varmebehandlet aluminium. 
[SPLIT][IMG15][IMG16][SPLIT]
 
Hvad kan den?
Den ser svinegodt ud på din bike. Især hvis du vælger en af i alt otte farver til den største, yderste ring – og vælg så en farve der matcher dit øvrige Garbaruk-outfit: chainring, bagskifter-kasse og pulleyhjul. Så kører det for dig. Kassetten vejer med sine 342 gram ca. 15 gram lettere end Srams tilsvarende topmodel. Slangen i Garbaruk-paradiset er, at den billigere, lettere og frækkere kassette ikke slår sin konkurrent på performance. Garbaruk-kassetten skifter ikke helt så smooth og præcist som Eagle. Det er småting, du mister ikke et gear eller krøller slangen under skiftet. Men der er en lille forskel i skiftene.
Pris og data
  • Udveksling: 10 x 50 eller 10 x 48
  • Vægt: 342 gram 
  • Materiale: Varmebehandlet aluminium
  • Farver: Yderste, største ring kan fås i otte farver
  • Pris: ca. 1.750 kr.
Mere info: www.garbaruk.com

Syncros Tofino R1.0 saddel

Posted on: juni 4th, 2020 by velo_admin

Det største kontaktpunkt imellem rytter og cykel er uden tvivl imellem bagdel og saddel. De fleste tænker nok ikke så meget over det, men man kan hente rigtig meget komfort og udholdenhed med den helt rigtige saddel.

Sadler fås først og fremmest i mange forskellige bredder, hvoraf de meste almindelige er 132, 135, 142 og 145 mm. Der findes også andre størrelser, og der er ikke en industristandard. Bredden afhænger af, hvor bredde dine hofter er og hvordan dine siddeknogler sidder. Der findes mange forskellige metoder til at måle det, og vi vil anbefale dig at google emnet.

[IMG20]

En forholdsvis nem metode er følgende:

  • Anskaf noget pap og helst noget blødt, hvor du nemt kan se aftryk.
  • Sæt dig på pappet i undertøj og sørg for, at du får trykket siddeknoglerne ned i pappet
  • Rejs dig og marker fordybningerne fra siddeknoglerne og mål afstanden.
  • Er din afstand fx 125 mm skal der ligges cirka 10 mm til, og dermed skal du bruge en 135 mm saddel

Ovenstående er kun vejledende, og der kan være andre faktorer som gør, at det ikke fungerer for dig. Derfor er man nødt til at prøve sig frem med hensyn til bredden.

[IMG18]

Syncro Saddlefinder

Scotts inhouse brand, Syncros, har efterhånden et stort sortiment indenfor tilbehør til cykler, og de bruges overalt på Scotts egne modeller. For at gøre det nemmere at navigere i saddel-junglen har de lavet et Saddlefinder værktøj, som ud fra nogle få spørgsmål finder den mest egnede saddel til dig. Du kan finde værktøjet HER.

Man starter med at vælge sit køn, da sadlerne selvfølgelig er anderledes afhængig af køn. Du kan herefter vælge din kategori blandt landevej, gravel, triatlon og selvfølgelig mountainbike. Her kan du vælge cross country, trail, enduro eller downhill. Da vi typisk kører cross country blev det valgt.

[IMG5]

Herefter skal du tage stilling til, om du kører ”endurance” eller ”performance”. Altså vægter du komfort eller præstation.

Softwaren forklarer valget således:

  • Endurance ryttere har mindre fleksibilitet i lændeområdet og sidder mere oprejst
  • Performance ryttere er typisk mere fleksible i lændeområdet og ved rygsøjlen og sidder dermed mere foroverbøjet

[IMG7]

Vores valg faldt på ”endurance” og dermed kom vi videre til næste spørgsmål: skal der være en fordybning eller udskæring? Har man en stikkende fornemmelse eller smerte på normale sadler i midten af bagdelen anbefales en udskæring og ellers anbefales en fordybning, som hjælper til at fordele trykket.

Dermed fandt vi frem til anbefalingen: Syncros Tofino R1.0. Softwaren har også en lille tekst som fortæller, hvorfor netop denne saddel formentlig vil passe, og der er mange gode informationer. Er man ikke helt sikker på, at det var det helt rigtige valg giver softwaren også et alternativ. Alt i alt tog det ganske få minutter, og det var en del nemmere end at kigge igennem de mere end 39 sadler som Syncros tilbyder. Softwaren er selvfølgelig vejledende, men vi synes at den virker meget gennemtænkt, kompetent og giver god information undervejs.

Top cross country saddel

Tofino R1.0 er én af Syncros’ topsadler til cross country. Det ses bl.a. ved, at bøjlerne er i carbon og vægten lander på 180 gram. Modellen er 135 mm bred og 250 mm lang. Bredden er altså forholdsvis normal og vil passe til de fleste. Til gengæld er den ikke så lang, og fremstår lidt mere kompakt end andre sadler. Underdelen er i carbon-forstærket nylon, og suppleres med blød PU skum og et sort mikrofiber betræk. Personligt kunne vi godt lide det diskrete og stilrene design, som ikke gjorde meget væsen af sig. Andre vil derimod måske savne lidt farver, og det tilbyder Syncros ikke.

En genistreg ved Syncros nye sadler er deres ”direct mount feature”. Det betyder, at der er to skruer under sadlen, og her kan du skrue diverse tilbehør fast. At alle producenter ikke tilbyder lignende funktioner er underligt, da det er enormt praktisk og man sætter hurtigt pris på det. Du kan bl.a. skrue saddeltasker, GoPro beslag og en bagskærm på. Sidstnævnte modtog vi også til testen.

[SPLIT][IMG15][IMG12][SPLIT]

På sporet

Sadlen var nem at skrue på, men som førstegangstester af en saddel med carbonbøjler blev manualen lige nærlæst en ekstra gang for ikke at spænde for meget. Efter den indledende og ubegrundede frygt for at ødelægge carbonen var det ud på sporet. Det ville være uheldigt, hvis Saddlefinder guiden havde taget helt fejl af skribenten og sadlen, men det var heldigvis ikke tilfældet. Vi fandt os med det samme til rette på sadlen, og den passede til bagdelen. Ligesom i beskrivelsen af sadlen sad vi mest på midten og den bagerste del af sadlen. Det gav en oprejst og komfortabel position, hvor det var nemt at træde igennem på opkørslerne.

[SPLIT][IMG16][IMG17][SPLIT]

I forhold til andre sadler som vi har testet var denne saddel lidt kortere og uden så meget ”næse”. Det gjorde dog slet ikke noget, da vi havde nemmere ved at bevæge os rundt på cyklen uden at ramme sadlen, når det ikke var nødvendigt. Vi manglede heller ikke støtte fra en længere ”næse”. Kører du uden en dropperpost vil du sikkert også sætte pris på den større bevægelighed.

Sadlen blev testet igennem vinteren og foråret, og trods rigelige mængder vand og mudder så sadlen stadig ud som ny. Der har heller ikke været nogen knirkelyde eller tegn på dårlig kvalitet.  

[SPLIT][IMG19][IMG13][SPLIT]

Bagskærm

Brugen af bagskærme eller asssavers har altid været et religionsspørgsmål og kan dele vandene på nettet. Skribenten har dog altid brugt dem, da jeg godt kunne undvære mudder og vand i nakken. Dog har jeg tit kæmpet med at finde den rigtige asssaver som passede til min saddel, og som gav optimal dækning. Mit nuværende repertoire tæller i omegnen 5-6 stykker af varierende kvalitet. Jeg døjede tit med, at de ikke passede på diverse sadler og rystede sig løse – eneste redning var at stripse dem fast.

Derfor var jeg svært begejstret for Syncros’ løsning. Bagskærmen er i let, men virkelig solid plastik og er klar til alverdens elendige vintre. Bagskærmen skrues fast i sadlen med 2 bolte, og render bestemt ingen steder. Dermed er den også lidt mere omstændig at fjerne, men jeg beholdte den bare på.

Er du ikke til bagskærme kan du skrue en saddeltaske på, og så er det slut med at døje med raslelyde og dårlig montering.

Facit

Tofino R1.0 er en top XC-saddel, som vigtigst af alt passer godt og giver god komfort. Vi, og vores bagdel, har været glade for bekendtskabet og den har altid været behagelig at køre på uanset turens længde. Det hele er lækre materialer, og så er vi vilde med deres ”direct mount” system, som i hverdagen bare er virkelig praktisk.

Fabric Scoop Elite Radius

Posted on: maj 4th, 2020 by velo_admin

Fabric laver et væld af sadler til alle sportsgrene, bagdele og prisklasser. Deres Scoop saddel har i mange år været utroligt populær og den findes i 3 forskellige versioner: Flat, Shallow og Radius. Flat er til racercykler, hvor man tit ligger foroverbøjet, Shallow er også til race, men i en lidt mere oprejst stilling, imens Radius er all-round sadlen med en oprejst position. Flat modellen er som navnet antyder fladere end de andre, og dermed er der også mindre skum i til at øge komforten. Shallow har en smule mere skum i, og den største mængde skum finder du i Radius.

[IMG4]

Fabric anbefaler Shallow og Radius til mountainbikes. Når man har valgt én af de 3 kategorier skal der tages stilling til bredde og materiale. Modellen findes i 8 versioner med 142 eller 155 mm bredde og bøjler i enten Cromo-stål, titanium eller carbon. De mange valgmuligheder betyder også, at du kan få Scoop til meget rimelige priser med stål bøjler, eller du kan give +1500 kr. for modellerne med carbon. Der er alt til enhver smag, og det gør Scoop til et stærkt produkt.

[SPLIT][IMG3][IMG2][SPLIT]

Smart konstruktion

Et af punkterne, hvorpå sadlen er anderledes end konkurrenterne er i dens konstruktion. Underdelen er lavet i ét stykke nylon, hvorpå bøjlerne er sat fast. Oven på underdelen er der brugt skum og overdelen er i slidstærk og vandtæt mikrofiber. Nylon-underdelen er designet, så at den kan flexe ret meget og det giver ekstra komfort på sporet. Mikrofiberen og underdelen er smeltet sammen, og derfor er der ikke nogen synlige samlinger, store kanter eller klips, som nogen sadler bruger.

[SPLIT][IMG5][IMG6][SPLIT]

I skoven

Man føler sig med det samme til rette på sadlen, og den føltes blød, selv om den egentlig ikke er så tyk. Det gav en god komfort, og man kunne mærke, at der var lidt ekstra skum i sadlen i forhold til mere hardcore XC-versioner. Da vi ikke skulle køre XC-løb var det også lige meget, at sadlen var lidt tungere end for eksempelvis versionerne med carbon-bøjler. Over små ujævnheder kunne vi tydeligt mærke, at sadlen både gav absorbering på grund af skummet, men også fordi, at nylon-underdelen flexede lidt. Det var ikke revolutionerende, men den var mere komfortabel end lignende sadler, som vi har prøvet.

Nylonoverdelen var i mikrofiber og havde en ru overflade. Det gjorde, at shortsene klistrede en smule mere fast på sadlen, end hvis der var tale om en glat overflade. Det krævede lidt tilvænning, men var et spørgsmål om præference. Kører du kun i bibtights vil du ikke have det problem.  

[SPLIT][IMG9][IMG10][SPLIT]

Facit

Fabric Scoop er en meget komfortabel saddel og man går ikke galt i byen ved at købe den. Vi brugte den på en Transalp tur på 420 km, og komforten var hele tiden i top, selv om vi sad på den 5-6 timer hver dag. Er du træt af din gamle saddel og vil prøve noget nyt får Scoop vores varmeste anbefaling. Går du og tæller gram på din cykel kan du vælge at købe den lettere shallow version med carbon-bøjler.

Magura Vyron eLect trådløs dropperpost

Posted on: april 26th, 2020 by Kasper Børjesson

Simpel og funktionsdygtig

Magura Vyron eLect Dropper er navnet på dropperposten. Den kan fås i størrelserne 30.9 og 31.6 mm og vandringen i droppet fås i 100, 125 og 150 mm. Det vi rigtig, rigtig godt kan lide ved Magura dropperen er specielt enkeltheden i at montere den. Det er specielt fedt på en cross country cykel, hvor man til dagligt kan køre rundt med dropperen, så det hele bliver lidt sjovere og nemmere, og i weekenden til løb kan skifte til sin faste sadelpind, som er lidt lettere(hvis man altså går op i det).

[IMG2]

Efter monteringen af dropperen skal remote og dropper lige have kontakt til hinanden. Det går super hurtigt og så er man ellers klar til at køre. Der er ingen grund til at skrive om, hvorfor en dropper er god, for det ved alle og enhver efterhånden. I forhold til en normal kabel dropperpost er der en ganske kort forsinkelse på cirka 0.25 sekunder fra man trykker på remoten til at man kan få dropperen til at sænke sig og ligeledes, når den skal op igen. Det virker måske ikke af meget, men man kan tydeligt mærke det, når man er vant til en normal dropperpost, hvor den aktiveres lige så snart, at din finger aktiverer remoten. Derudover synes vi ikke, at remoten er særlig ergonomisk anlagt, og den er nem at ramme forbi, medmindre man lige hurtigt kigger ned, hvilket jo ikke er helt optimalt. 

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

[SPLIT][IMG6][IMG5][SPLIT]

Vægtmæssigt ligger den på 600 gram inkl. alt, hvilket er stort set det samme som de fleste kabel-dropperposts på markedet. Vi har kørt med den i snart et år, og den har fungeret upåklageligt i alt den tid uden forbindelsesproblemer eller manglende lufttryk. Batterilevetiden på en fuld opladning er ifølge Magura nok til 400 aktiveringer.

Facit

Kan man vænne sig til den lille forsinkelse fra man trykker på knappen til, at man rent faktisk kan bruge dropperposten, og at remoten ikke er særlig godt konstrueret, så anbefaler vi Magura Vyron eLect. Den er funktionsdygtig, simpel at skifte og montere. Den er elektronisk, hvilket giver et renere cockpit, da der ikke er brug for et kabel og så tilføjes der ikke noget vægt i forhold til en traditionel dropperpost.

Wolf Tooth B-Rad Mini Roll-Top Bag

Posted on: april 6th, 2020 by velo_admin

En stadig mere og mere populær trend inden for sporten er ”back-to-basic” med hensyn til rygsække, værktøj og reservedele. Flere og flere vælger rygsækken fra, og vil hellere have mere simple løsninger, hvor de mest nødvendige ting i stedet monteres på cyklen. Kan man slippe af sted med at tage blot en drikkedunk, og resten i en taske på cyklens ramme vil de fleste nok vælge dette, da det for mange er befriende ikke at have en rygsæk på ryggen.

[IMG2]

Simpelt, men det virker bare

Tasken fra Wolf Tooth er utrolig simpel, men gør dens arbejde og meget mere til. Taskens materiale er det hårdføre Ripstop Nylon, som oftest bruges på de mest udsatte steder inden for beklædning. Materialet er vandafvisende, og tasken lukkes ved at folde den ene ende sammen et par gange og klipse den sammen med en klips. Det er en meget simpel lukning, men det fungerer bare, og man slipper for velcro eller en lynlås som kan sidde fast. Tasken er ganske rummelig med 0,6 liter, og det burde give plads til de mest nødvendige ting. Tasken fastgøres til mountainbiken med en bred velcrorem, som kan fastgøres 3 forskellige steder på tasken. Der er rig mulighed for at finjustere afhængig af cyklens rammedesign. Velcroremmen er forsynet med silikone, som giver ekstra greb imod rammen. Tasken kan også monteres under sadlen, hvis man hellere vil det.

I brug

På trods af den lille størrelse kunne vi faktisk putte ret meget i tasken uden at den ikke kunne lukkes ordentligt. Vi kørte for det meste rundt med en 29” slange, multiværktøj og 2 Co2 patroner. Det kunne uden problemer være i tasken, med plads til overs til for eksempelvis snacks, kontanter eller hvad man nu ellers kan få brug for. Det var ikke noget problem at folde taskens ende 1 eller to gange og lukke den forsvarligt. Det betød også, at man kunne rulle enden helt ind til indholdet og sikre, at tasken var så lille som mulig.

[SPLIT][IMG6][IMG7][SPLIT]

Montering på forskellige rammer var nemt, og man kunne altid finde et sted til tasken. Hvis det krævede lidt tilpasning kunne remmen flyttes i 3 forskellige positioner, og det var nemt at spænde den rigtig godt fast på rammen. Montering under sadlen var også nemt og problemfrit. Ude i skoven rykkede tasken sig ikke en millimeter, uanset hvad vi kørte op eller nedad. Den sad urokkeligt fast på rammen, og det var dejligt ikke at skulle tænke på, om den måske rev sig løs og ridsede rammen. Det kan bl.a. tilskrives den brede rem, silikone striberne og at tasken tilpasser sig rammen og sidder helt tæt på denne.

Wolf Tooth angiver kun, at tasken er meget vandafvisende, og ikke vandtæt, men vi har ikke oplevet at vand eller mudder er trængt ind i den. Det var uanset, hvor mudret sporet var eller når den blev spulet ren derhjemme. Hvis den var meget beskidt smed vi den bare i vaskemaskinen uden problemer.

Facit

Tasken er et rigtig godt alternativ til dem som gerne vil køre uden rygsæk, og have reservedele og værktøj på mountainbiken i stedet for på ryggen. Den er i god og hårdfør kvalitet, og kan tåle alle de tæsk som du kan finde på at give den. Monteringen på rammen eller under sadlen er meget god, og tasken sidder uhjælpeligt fast uanset sporets farve. Vi har heller ikke oplevet, at den har ridset rammen, og det er også et kæmpe plus.

Amerikanske Trust Performance går i betalingsstandsning

Posted on: april 3rd, 2020 by velo_admin

Trust Performance blev grundlagt i 2015 af industriveteraner, som ønskede at revolutionere markedet for forgafler. I stedet for det traditionelle design fokuserede de på at lave "linkage forks", altså forgafler, hvor et link system stod for støddæmpningen. Et design, som de i lang tid har høstet meget ros for. 

I 2019 ramte mærket flere milepæle heriblandt mere end 1000 solgte produkter, stigende efterspørgsel og 4 måneder med rekordsalg. I starten af 2020 ramte Coronavirus desværre, og i første omgang påvirkede det firmaets forsyningslinje fra Kina, hvor alting lukkede ned. Senere påvirkede det også markedet, hvor salget tog et gevaldigt dyk. For at kunne overleve skulle firmaet bruge ny kapital, men på grund af krisen har det ikke været muligt at få investeringer eller nye lån i hus. 

Trust Performance siger ikke direkte, at de lukker endnu, men at: "Trust Performance is taking a pause due to the coronavirus pandemic and suspending operations until we address our capital needs". Det må dog nok desværre sidestilles med betalingsstandsning i Danmark, og formentlig konkurs på et senere tidspunkt. Vi krydser dog fingre for, at nogen vil investere, og føre den spændende teknologi videre.

Fabric Cageless drikkedunk

Posted on: marts 22nd, 2020 by velo_admin

Fabric har forsøgt at ændre forstillingen om, at en drikkedunk altid skal sidde i en flaskeholder. Deres Cageless bottle er designet således, at man kun skal montere 2 beslag på rammen, hvor den normale flaskeholder ellers sidder. Drikkedunkene i serien kan enten indeholde 525 ml, 600 ml eller 750 ml. I siden af drikkedunkene er der lavet 2 indhak, som passer med beslagene på rammen. Drikkedunken fastgøres ved at føre den ned mod beslagene og trykke den ned indtil beslagene klikker sammen med drikkedunken. Den løsnes nemt igen ved at trække den frem og op. Den er selvfølgelig BPA-fri og drikketuden er lavet af blød silikone, som giver rigelige mængder vand.

[IMG2]

I skoven

Det var som forventet let at montere beslagene på rammen og der fulgte 2 sæt med, så at man kunne montere systemet på flere cykler. Drikkedunken kunne let fastgøres til rammen og det føltes stabilt og solidt, og det var ligeledes nemt at fjerne den igen. Vi havde dog problemer med at montere den på rammer med udvendig kabelføring, som gik forbi drikkeholderen. Da drikkeholderen sidder tæt på rammen stødte den på kablerne hver gang den skulle fastgøres og det var ikke en optimal løsning. På mindre rammer var der også problemer med visse mærker, hvor drikkedunken ramte bagdæmperen. Det oplevede vi kun på én mountainbike, men det skal man altså tage højde for.

På rammer uden udvendig kabelføring og med nok plads fungerede systemet fint og uden problemer. Drikkedunken sad urokkeligt fast og selv store drops kunne ikke ryste den fri. Drikkedunken var rar at holde ved og silikonetuden gav rigeligt med vand. Når man en sjælden gang imellem ikke kørte med drikkedunk var cyklen pænere at se på, da man næsten ikke ænsede de 2 beslag. Hvis du har en landevejs- eller gravelcykel burde du ikke have nogen problemer. Vi har også testet den på landevejen, og her fungerede flasken og holderne virkelig godt og uden problemer. Det var nemt at tage en tår på farten og sætte den tilbage igen ud at skulle bøvle med det.

Facit:
Fabric har lavet et smart system, som fungerer rigtig godt på nogle cykler, mens det ikke er optimalt på andre. På rammer med god plads er der tale om en velfungerende løsning, som giver luft i rammen og man sparer en flaskeholder. Selve drikkedunken er veldesignet og nem at drikke af. På rammer med udvendig kabelføring eller lidt plads bør man nok kigge på andre løsninger.

Gusset Merge flade pedaler

Posted on: marts 3rd, 2020 by velo_admin

Der er i øjeblikket ikke mange sportsgrene, som oplever den samme tilgang som mountainbike. Hvor det oprindeligt var XC-segmentet som voksede, er det nu især trail og breddesegmenterne som strømmer til. Det betyder, at udstyrsbehovet også har ændret sig. F.eks. er der øget salg i løstsiddende tøj, dropperposts og flade pedaler.

Både motionisterne (bredden) og de mere trail-orienterede har taget flade pedaler til sig, men af helt forskellige årsager. Hvor det for trail-folket handler om tekniske fordele i hop og gennem sving, handler det for motionisterne mere om tryghed og muligheden for at stikke fødderne ned, når det bliver for svært.

[IMG2]

Neutralt udseende til fornuftig pris

Gusset Merge-pedaler henvender sig primært til den sidste gruppe. Her er tale om en funktionel pedal til en fornuftig pris. Materialet er nylon, som giver lav vægt og er relativt slidstærkt. I Danmark, hvor vi ikke har så mange sten på vores spor er der ikke den store risiko for at ødelægge pedalerne og derfor kan man sagtens vælge en pedal i nylon.

Gusset Merge har et ret neutralt udseende. Sort nylon passer til alle cykler. Omvendt er det ikke en pedal, som giver ”elevatorblik” i bikeparken.  Men det er der sikkert også mange som ikke ønsker. Over tid har nylon lidt en tendens til at blive ”nusset” at se på. Det kan de fleste sikkert leve med, og ellers kan man give dem lidt vinylrens, så de skinner igen. Omvendt er nylonen farvet hele vejen igennem og man får ikke synlige skrammer, som man gør på aluminiumspedaler.

Godt valg for målgruppen

Pedalerne er blevet testet på sporene omkring Silkeborg og i bikeparken. De har været med på de mest tekniske sektioner og har også kørt meget på de blå spor i Nord- og Vesterskovene. Merge-pedalerne har 2 faste og 6 regulerbare pins. De faste har en tykkere diameter end de regulerbare, som er meget tynde. Den tynde diameter sikrer et ufatteligt godt greb i skoene og det er præcis det man har behov for som begynder eller motionist. Med det faste greb i skoene får man nemlig mulighed for at lave runde tråd, i stil med det man opnår med klikpedaler. Samtidig bliver fødderne på pedalerne over ujævnheder og vil man træne bunnyhop, hjælper de spidse pins også til at få løftet bagenden (på cyklen). Modsat er de ikke så hensynsfulde, hvis man alligevel skulle falde af. De spidse pins kan lave nogle ret dybe ”shin cuts”, som er de snit man får i skinnebenene eller andre steder, hvis man er uheldig. Derfor kan det være en god ide at mindske længden (med en unbrakonøgle) på pins, indtil man er fortrolig med pedaler, cykel og teknik.

For dygtige trail og bikepark-kørere er de spidse pins ikke nødvendigvis en fordel. Hvis man kører switch backs eller sving i høj hastighed, vil man gerne kunne dreje foden lidt ovenpå pedalen for at få den rigtige position på cyklen. Det er svært med det meget faste greb, som de tynde pins giver. Det samme gør sig gældende, hvis man vil ændre fodstilling. Har man f.eks. ”tabt” foden undervejs på en nedkørsel kan det være svært at få den til bage til den mest komfortable stilling. Kommer man omvendt fra klikpedaler på XC eller landevejscykel og er vant til at være spændt fast, vil det nok ikke føles så akavet.

[REL3]

Gusset pedalerne giver en fornuftig støtte og kraftoverførsel. Materialevalget gør dog, at den går lidt på kompromis med stivhed. Igen er det noget som motionister ikke vil savne og det betyder ikke noget for denne målgruppe, men under test på tekniske spor, kunne man i pressede situationer godt have tænkt sig et lidt stærkere fundament.

Facit

Alt i alt er Gusset Merge pedalerne et rigtigt godt valg til motionister som gerne cykler skovstier og blå spor. Er man en ung ”upcoming” trail eller park-rytter, er det også et godt ”entry-valg”, som har et godt prisleje for gavebudgettet. Vil man gerne køre teknisk, høj fart, hoppe osv. er det ikke sikkert, at Merge er det rigtige valg. Her skal man kigge efter alupedaler med mulighed for at manøvrere cyklen bedre. Karakteren ville være noget højere, hvis det udelukkende drejede sig om motionist-segmentet og noget lavere, hvis det omvendt kun var for trail-segmentet. Her har vi valgt en allround-karakter.

Guide: Wolf Tooth ShiftMount – Shimano adapter

Posted on: februar 28th, 2020 by velo_admin

Da Shimano introducerede deres nye SLX, XT og XTR komponenter lancerede de også endnu en gang en ny standard til klampen på styret, som hedder I-SPEC EV. Den tidligere løsning hed I-SPEC II, og bruges stadig på de gamle modeller. Kort fortalt er I-SPEC EV betegnelsen for den klampe, som spænder gearskifteren eller bremsen fast på styret. SRAM bruger deres eget system, som hedder ”Matchmaker”.

Nu tænker du sikkert: hvorfor er det vigtigt for mig? Hvis du gerne have et mere stilrent styr kan du montere gearskifteren på bremsens klampe, og dermed fjerne gearskifterens gamle klampe. Det samme kan gøres i den anden side med fx en dropperpost remote. Sådanne opgraderinger er nemme nok, hvis du kun har gearskifter eller bremser fra samme producent. Men hvis Shimano og SRAM komponenter skal blandes bliver det hele en del sværere, da de ikke er kompatible med hinanden.

[IMG3]

ShiftMount

Wolf Tooth har som de første lavet en adapter, som gør det muligt at blande SRAM og Shimano komponenter. Vi har søgt nær og fjern på nettet, og kunne ikke finde andre løsninger end Wolf Tooths. ShiftMount kan fås i forskellige versioner alt afhængig af, hvad du ønsker at kombinere:

  • MM-ISII is for a SRAM Matchmaker shifter mounting to a Shimano I-Spec II brake
  • MM-ISEV is for a SRAM Matchmaker shifter mounting to a Shimano I-Spec EV brake
  • ISEV-ISB is for a Shimano I-Spec EV shifter mounting to a Shimano I-Spec B brake
  • ISEV-ISII is for a Shimano I-Spec EV shifter mounting to a Shimano I-Spec II brake
  • MM-MAG is for a SRAM Matchmaker shifter mounting to a Magura brake

ShiftMount gælder indtil videre kun for højre side, og er altså til at kombinere bremse og gearskifter. I vores tilfælde skulle vi bruge MM-ISEV udgaven for at kombinere en Shimano SLX bremse med en SRAM GX gearskifter.

[IMG4]

Nem montering

Monteringen er klaret på ganske få minutter. Shimano klampen løsnes, hvorefter man skruer ShiftMount adapteren på, og lader den sidde lidt løst. Klampen skrues fast, og gearskifteren skrues fast på adapteren. Adapteren kan justeres frem og tilbage, og fra side til side, så man kan nemt finde den helt rigtige placering til gearskifteren. Til sidst efterspændes det hele, og monteringen er klaret på få minutter.

ShiftMount er et meget enkelt produkt, som løser, et for nogen, irriterende problem. Vi var hvert fald glade for, at have sparet en klampe og nu har styret et lidt mere enkelt design.

Du kan se før og efter billede herunder.

[IMG2] 

[IMG6]

Fabric Magic Grips

Posted on: februar 24th, 2020 by velo_admin

Magic Grips er lavet i et samarbejde mellem Fabric og freerider gruppen 50to01. De er bl.a. sponseret af Santa Cruz, og har lavet en masse fede videoer, som du kan se på Youtube. Grebene er med lock-on, det vil sige, at de skrues fast med en bolt kontra fx silikonegreb. Det gør det nemmere at af- og påmontere dem, og de sidder godt fast. De er 32 mm i bredde, hvilket er ret standard, og vil passe de fleste. Længden er 135 mm, og de vejer 106 gram.

[IMG2]

Grebene findes i 4 forskellige farver, og har et semi-ergonomisk greb. Det ses bl.a. ved, at grebet er tykkere omkring håndfladen, og tyndere i siderne. Det skåner hænderne, og giver mere komfort til håndfladen, som får flere stød end siden af hænderne. Grebene har et riflet design, som flexer, når man griber fat om det.

[IMG3]

På sporet

Da det er lock-on greb var de nemme at montere og spænde godt fast. Vi oplevede ikke, at de løsnede sig efter flere måneder. Man kunne godt mærke, at de var behagelige for hænderne, og det fungerede godt med det riflede design, som var blødt at gribe om, og mindede lidt om silikonegreb. Støddæmpningen var godkendt, og vi fik ikke ondt i armene. Der var masser af greb, og vi manglede det aldrig uanset vejrliget.

[IMG4]

Facit

Magic Grips er af god kvalitet, og behagelige at holde om. De giver en god blanding imellem et lock-on greb, og et silikonegreb, og vi var tilfredse med dem. Det riflede design gav lidt ekstra støddæmpning, hvilket var et ekstra plus.

[IMG5]

DMR Vault pedaler

Posted on: januar 15th, 2020 by velo_admin

Når man køber bil, har man forskellige præferencer. Nogle vil bare have et køretøj, som kan bringe én fra A til B. Andre vil gerne have gode køreoplevelser, kraftoverskud, kontrol, komfort og mulighed for at accelerere og køre hurtigt. De første kan ”nøjes” med en Dacia, mens de mere kræsne ender med at købe en Mercedes. Sådan er det også med pedaler… nogle kan nøjes, andre køber DMR Vault!

[IMG2]

Fryd for øjet

Allerede ved første øjekast, kan man se at Vault-pedalerne er noget ud over det sædvanlige. De er præcisionsfræsede og har en utrolig lækker finish. Selvom de er meget lavprofile, ser de robuste og stærke ud og man er ikke i tvivl om, at de kan levere en god kraftoverførsel til cyklen og underlaget. De fås i forskellige farver og er derfor en let måde at pimpe cyklen på. Uanset hvilken farve man vælger, er man sikker på, at de fede Vault-pedaler vækker opsigt i bikeparken, på DH/endurosporet eller i liftkøen.

Det er i disse miljøer DMR Vault finder sig bedst til rette. Med titaniums-aksler og fræsning i et stykke aluminium, holder de til alt, hvad man kan udsætte dem for på en mountainbike.

[IMG3]

Nogle af markedets bedste

De skuffer heller ikke i test. Her giver de en solid platform under skoene og man kommer hurtigt til at stole på dem. De er stive og man har en fantastisk kontrol med cyklen. Man har præcis det greb man har behov for, når man kører opad eller presser cyklen på nedkørsler og hop og alligevel mulighed for at korrigere fodstilling undervejs på tekniske passager, uden at føle at fødderne sidder for fast. Det skyldes de 11 pins på hver side! Antallet betyder at vægten/trykket fordeles over dem og de derved ikke går for dybt i skosålerne. Samtidig har de forskellig diameter, så det primært er når du har vægt fremme eller tilbage de griber hårdest. Står du midt på og skal manøvrere cyklen kan du bedre ændre fodstilling. Det er faktisk ret genialt! Man kan selvfølgelig ændre højden på samtlige pins og dermed individualisere pedalerne, så de passer præcis til ens egen kørestil.

[IMG5]

Under test er der kørt i Silkeborg BikePark og på sporene i Midtjylland. De er blevet kørt på en Specialized Stumpjumper ST Expert og de passer perfekt på den i forvejen levende og legesyge cykel. De har givet selvtillid til høj hastighed på nedkørslerne og har også været helt unikke til at tvinge cyklen rundt i snævre switchbacks på de tekniske linjer i Nordskoven (Silkeborg) og på Danmarks Tag.

Desuden er de blevet testet på en Turbo Levo E-bike. Den tunge E-bike udfordrer maksimalt på tekniske passager og her skal der virkelig arbejdes for at få den rundt. Her er DMR Vault klart de bedste flade pedaler jeg har testet. At de samtidig sikrer en ”rock solid” fornemmelse på flowstykkerne i fuld fart på den tunge E-bike gør dem ikke ringere. Endelige er de et fantastisk redskab til at lære teknik på. De bider perfekt til at øve bunnyhop og endos og alligevel så lidt, at man hurtigt kan hoppe af, hvis det er ved at gå galt og panikken spreder sig.

[IMG4]

Facit:

Selv om prisen er højere end på mange andre pedaler er det bestemt en god investering. I forhold til prisen på cykler er det peanuts og realiteten er, at de holder længere og i sidste ende kan blive billigere end at skulle udskifte billigere pedaler pga. defekt. Derfor er det heller ikke svært at give et så godt produkt den absolutte topkarakter. Der er muligvis pedaler, som er lige så gode, men næppe nogle bedre.

… og husk – Man kan ikke køre Mercedes, hvis man kun vil betale for en Dacia.

Bikeyoke Divine SL

Posted on: januar 1st, 2020 by Kasper Børjesson

Bikeyoke er et lille tysk firma som egentlig ikke har eksisteret så længe. Firmaet blev nemlig først grundlagt i 2016, hvor 2 mountainbike entusiaster bestemte sig for at lave “yokes", deraf navnet Bikeyoke, til blandt andet Specialized shocks som er lidt specielle. Det udviklede sig ret hurtigt til, at de i 2017 udkom med deres første dropperpost, Bikeyoke Revieve, som blev modtaget særdeles godt i mange magasiner verden over. Nu er de på banen igen med deres super lette Bikeyoke Divine SL dropperpost.  

[IMG2]

Nye grænser for vægt på dropperpost

Bikeyoke Divine SL henvender sig primært til cross country folket. Den kun har 80 mm vandring til rådighed, men til gengæld er den som vi har nævnt super let. Divine SL vejer i den letteste udgave kun 385 gram i størrelsen 30,9 mm og kan beskæres yderligere, så den kommer ned og veje blot 345 gram! Dertil kommer hardware og trigger, hvor man kan vælge imellem to forskellige, alt efter hvad man er mest til. Bikeyoke lover i øvrigt at dropperposten ikke bliver påvirket af frostvejr og pludselig ikke vil virke som mange andre droppere har problemer med. Divine SL kommer også i en “Divine” udgave som er lidt tungere. Til gengæld fås den med vandring helt op til 160 mm. Divine SL og Divine for den sags skyld fås desværre ikke i en 27,2 mm udgave så der er man nødt til at kigge efter andre mærker. En rigtig fed detalje som Bikeyoke har lavet på Divine SL dropperen er "Mid Travel Suspension". Det betyder at på fx. en teknisk stigning, hvor du dropper sadlen lad os sige 1 cm får du en lille smule affjedring i sadelpinden for at tage imod små rødder og sten som du måtte ramme. Lige så snart du skyder sadlen op igen er den selvfølgelig låst fuldstændig.

[IMG6]

Ude på sporet var dropperposten suveræn og levede fuldt ud op til forventningerne. Der var ikke på noget tidspunkt, hvor den fejlede eller ikke virkede efter hensigten. Der var heller ikke nogen vægtforskel at mærke og vi tilføjede kun små 260 gram over vores Syncros carbon sadelpind inkl. alt. 80 mm vandring var mindre end hvad vi var vant til, men det var i de allerfleste tilfælde rigeligt og i den grad bedre end en fast sadelpind. Vi har som Bikeyoke også lover heller ikke oplevet nogen svigt i frostgrader.

[IMG3]

Fordele og ulemper ved en dropperposet

Mange cross country ryttere vil argumentere for, at den øgede vægt over en standard sadelpind er for stor i forhold til hvad dropperposten gør for dem. Vi synes dog at med kun 385 gram plus det løse betyder vægtforskellen fra en fast sadelpind så lidt, at det næsten ikke kan betale sig ikke at få alle fordelene fra en dropperpost. For når du skal ned af de røde eller sorte tekniske nedkørsler, så vil man komme hurtigere ned, hvis man sammenligner med en fast sadelpind. Nogle vil selvfølgelig have mere gavn af en dropperpost end andre, men det at den ikke er i vejen når du skal ned kan betyde mange sekunder for nogen og specielt under et xc løb som varer 1 ½ time.  

[IMG5]

Facit

Bikeyoke Divine SL er en let, solid og utrolig funktionsdygtig dropperpost som vi kun kan anbefale. For cross country ryttere er den perfekt, fordi de ofte ikke behøver særlig meget drop, og fordi at de som regel går ret meget op i vægten på deres cykel. Den koster ikke mere end mange af de andre droppere på markedet, og man får fuld valuta for pengene.