Posts Tagged ‘Kris Boeckmans’

Derfor skubbede Boeckmans morddømt rytter væk

Posted on: marts 17th, 2017 by velo_admin

Nacer Bouhanni tog sejren i Nokere – Koerse men det helt store samtaleemne efterfølgende, var en situation hvor Kris Boeckmans skubbede WB Veranclassic Aqua Protect Justin Jules ned gennem feltet. Nu har Kris Boeckmans løftet sløret for sin handling overfor Justin Jules, der eftersigende skulle have revet i sadlen på Lotto-Soudal rytteren, mens han også svinede ham til på fransk.

Justin Jules der er søn af den tidligere tour etapevinder Pascal Jules, blev i 2008 idømt tre års fængsel for at have slået sin stedfar ihjel med et jernrør. Noget, der også kom op under løbet:

– Det er ikke første gang han gør det. De fortalte mig at jeg skulle passe på, han er ikke normal og han har tilbragt tre år i fængsel. Men det er ikke nogen undskyldning. Hvorfor skal han have lov til at slippe afsted med sådan noget, lyder det fra Boeckmans til Het Nieuwsblad.

Boeckmans var også ude på Twitter og forklare, at han gjorde det af hensyn til sikkerheden i feltet.

I did it my way, maybe it's not the best way but always with respect and security for my colleagues. #NokereKoerse
— Kris Boeckmans (@krisboeckmans) 15. marts 2017

Underlig hændelse fandt sted i Nokere Koerse

Posted on: marts 16th, 2017 by velo_admin

Der sker tusindvis af ting i et cykelfelt som vi seere aldrig lægger mærke til, men under gårsdagens Nokere Koerse, blev det simpelthen for meget for Lotto-Soudals Kris Boeckmanns. For da Veranclassic Aqua Protect holdet forsøgte at tage froten inden finalen, blev Boeckmans tydeligt irriteret på deres rytter, Justin Jules. Det førte til at Boeckmans noget opsigtvækkende skubbede Jules hele vejen ned igennem et felt, der var ved at gøre sig klar til finale, inden han til sidst lod Jules slippe. Den underlige hændelse kan ses i tweetet herunder:

Kris Boeckmans (Lotto-Soudal) gives Justin Jules (WB Veranclassic Aqua Protect) a TALKING TO at #NokereKoerse. Boeckmans was disqualified. https://t.co/DqW3WndkqO
— Neal Rogers (@nealrogers) 15. marts 2017

Hele episoden kan også ses på youtube.

Boeckmans, der vandt løbet i 2015, måtte ned og forklare sig til kommissærerne efterfølgende, der valgte at diskvalificere ham.

Greipel: Boeckmans fortjente sejren

Posted on: april 27th, 2016 by JC

Lotto-Soudal var i en klasse for sig på gårsdagens Tyrkiet Rundt-etape, som blev vundet af ingen ringere end André Greipel. I finalen sad Lotto-holdet med seks ud af otte mulige ryttere, og blandt disse fandt man også Kris Boeckmans.

Boeckmans styrtede sidste år på 8. etape af Vuelta a España, og det var et styrt, der var tæt på at tage livet af belgieren. Seks måneder senere var han tilbage på landevejen, og i går sad han altså med i finalen på etapen i Tyrkiet Rundt. Til slut blev det til en tredjeplads, men ifølge Greipel var det Boeckmans, der fortjente sejren.

– Holdets præstation var ret imponerende. Det ville have været rart, hvis en af mine holdkammerater havde vundet. Kris Boeckmans fortjente det helt sikkert, og det var så imponerende, at han var en del af frontgruppen. Det havde været meget følelsesladet, hvis han havde vundet, men vi afveg ikke fra planen, og jeg kørte spurten, forklarede Greipel i en pressemeddelelse.

Uanset hvad var gårsdagens etape dog en lille sejr til Boeckmans, der fik bevist over for sig selv, at han ikke blot er tilbage – men at han også ligner den rytter, han var før uheldet.

Han lå i koma i over en uge: Nu er han tilbage

Posted on: marts 15th, 2016 by Velomore

Fredagens belgiske 1.1 Handzame Classic bliver løbet, hvor Lotto Soudals Kris Boeckmans gør comeback efter sit voldsomme styrt under sidste års Vuelta a España. Det skriver det belgiske medie ATV.

Efter styrtet blev belgieren holdt i et kunstigt koma i over en uge, og derefter ventede en otte timers lang ansigtsoperation.

Siden da har Boeckmans arbejdet hård for at komme tilbage på topniveau, hvor han har trænet det, som han har fået lov til og kunnet holde til.

Boeckmans døde næsten 6 gange efter Vuelta styrt

Posted on: december 11th, 2015 by Kristian Arnth

Det så voldsomt ud, da Kris Boeckmans styrtede på 8. etape af Vueltaen i år, men ingen havde nok regnet med, at belgieren skulle ligge i koma i over en uge, før han igen kom til sig selv. En brækket næse og kæbe, tre brækkede ribben og en blødning i lungen var de skader, som Lotto-Soudal rytteren havde pådraget sig. Skader som flere gange var tæt på at koste Boeckmans livet.

– Jeg døde næsten seks gange. Første gang var af selve styrte, dernæst da jeg slugte min tunge og senere på grund af blødningen i lungen, fortæller han i et interview med Het Nieuwsblad og fortsætter:

– Næste gang var på turen mod hospitalet og efterfølgende da jeg manglede ilt, og de heldigvis havde lige præcis dét, jeg havde brug for. Jeg var dog tæt på igen, da apparatet ved et uheld blev slukket. Slutteligt begyndte blodet også at koagulere i årene, så risikoen for en blodprop var høj.

Boeckmans er kommet sig på rekordtid, og allerede nu er han på cyklen igen. Selvom han naturligvis ikke kan køre det samme som holdkammeraterne på træningslejren på Mallorca, så er der fremgang at spore.

– De sidste par dage har jeg kørt to og en halv time og faktisk én time med resten af holdet. Det kan jeg gøre uden at være fuldstændig udmattet på hviledagen. Jeg tabte mig 15 kg pga. operationen, men jeg har taget 17 kg på igen. Det har været det sværeste, siger han.

Belgieren kan endnu ikke sige, om han nogensinde vil nå samme niveau, som han havde før styrtet. Foreløbigt er der udsigter til et comeback omkring maj måned næste år.