Posts Tagged ‘Kvinder’

Danmark får sit første World Tour etapeløb for kvinder

Posted on: marts 25th, 2022 by Velomore No Comments

Sammen med Sverige og Norge afholder Danmark i august i år sit første World Tour etapeløb for kvinder. Tour of Scandinavia er navnet på løbet, der går fra Kongens Nytorv i København, via Helsingør, langs Sveriges vestkyst, over de norske fjelde og frem til mål i Halden, Norge.

Det bliver en magisk dansk cykelsommer. Der er nu under 100 dage til Tour de France skydes i gang i København, og lidt senere på året kan vi så også glæde os til at se nogle af verdens bedste kvindelige cykelryttere på de danske landeveje. Heriblandt forhåbentlig Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og den tidligere verdensmester Amalie Dideriksen.

Læs også: Emma Norsgaard – Det store gennembrud

Et helt nyt etapeløb ser nemlig dagens lys – Tour of Scandinavia, og her skal verdens bedste kvindelige ryttere dyste over seks etaper gennem tre nordiske lande fra den 9.-14. august. Starten kommer til at foregå på Kongens Nytorv i København med mål i Helsingør, og de to byer får altså æren af at danne kulisse for historiens første kilometre i det nyoprettede etapeløb, der afløser Tour of Norway.

“Tour of Scandinavia (Battle of The North) vil være noget unikt, som cykelverdenen ikke har set før. Løbsformatet har et enormt potentiale, og vi glæder os til at præsentere løbet ved et særligt event i København den 26. april,” lyder det fra løbsdirektør Roy Morberg.

Løbet var tidligere annonceret under navnet ”Battle of the North”, men grundet krigen i Ukraine er hovednavnet nu ændret til Tour of Scandinavia, og ”Battle of the North” er nu i stedet undertitlen.

Scandinavian Tour afløser Ladies Tour of Norway. Dermed får danske cykelfans også mulighed for at se de bedste kvindelige cykelryttere på dansk jord denne sommer: Foto: Eventfotografene

Tour of Scandinavia 9.-14. august

1. etape
Løbet begynder den 9. august i København. Her skal rytterne fra Kongens Nytorv, gennem Kongernes Nordsjælland, måske med rette omdøbt til Dronningernes Nordsjælland, med mål i Helsingør.

2. etape
Derefter gælder det den svenske etape, med start i Orust nord for Göteborg. Den svenske etape går nordover med mål i grænsebyen Strömstad og kommer gennem nogle af Sveriges velkendte vestkyst perler.

3. etape
Gamle Østfold er der, hvor den nu forhenværende ”Ladies Tour of Norway” i sin tid er startet, og derfor foregår de fleste af de norske etaper i netop Østfold. Først fra Moss til Sarpsborg via Son, Våler, kysten ved Saltnes og Onsøy til udkanten af Fredrikstad og frem til målet i Sarpsborg.

4. etape
Fredagens etape er den såkaldte “Indre Østfold – etape”. Start i Askim og mål i Mysen.

5. etape
“Dronningetappen” køres lørdag den 13. august. Starten går  i Vikersund med skihopbakken som baggrund. Herefter køres mod Noresund, hvor den ti kilometer lange stigning op til målet ved Norefjell Ski & Spa indledes. 

6. etape
Den sidste etape går fra Lillestrøm til målbyen Halden, hvor det spektakulære løb skal finde sin afslutning på tre afsluttende runder.

Læs mere på www.tourofscandinavia.eu

Foto: Cor Vos

SCOTT lancerer ny kollektion til kvinder

Posted on: februar 28th, 2022 by Velomore No Comments

Med sin helt nye Contessa Signature har SCOTT skabt en beundringsværdig kollektion for kvinder.

Contessa Signature er SCOTTs premium kollektion af cykler, tøj og udstyr til kvinder. Dette enestående ensemble af bjerg-, landevejs-, grus- og elcykler, matchende sæt, hjelme, sko og tilbehør er designet af kvinder til kvinder. Contessa Signature-kollektionen er et udstillingsvindue af produkter for dem, der tager både ydeevnen og designet af deres cykel og udstyr seriøst.

I 2021 besluttede SCOTT, at det var på tide at tage deres veletablerede kvindeserie af Contessa-cykler et skridt videre. Et lille, men dedikeret, hold blev etableret og samlede input fra  kvinder fra forskellige nationaliteter på forskelligt niveau og med forskellig alder, der skulle skabe en her kollektion dedikeret til kvindelige cykelryttere.

Efter et vellykket kick-off, ønskede man at tage tråden op fra sidste år og lancere en ny kollektion til kvinder for 2022. Temaet med vand opstod ud af ideen om, at kvinder er som vand. De kan være rolige og beroligende, en base for hele livet. Desuden var der paralleller mellem det, at vandet, ligesom kvinders, styrke ofte undervurderes. Men lader man vandet få tid og plads, kan det udhugge et helt bjerg. Uanset hvor lille en dråbe vand er, skaber dens energi ringe i vandet.

Du kan læse meget mere om SCOTTs Contessa Signature kollektion her

Foto: Kathrin Schafbauer