Posts Tagged ‘La Marmotte’

Skal du køre La Marmotte? Her er 4 gode råd

Posted on: juni 16th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

La Marmotte er lige rundt om hjørnet og vores chefredaktør giver derfor 4 gode råd til dig som skal ud og prøve kræfter med en af verdens fedeste Gran Fondo’er.

La Marmotte er lige rundt om hjørnet og du glæder dig sikkert helt vildt til den enormt fede oplevelse det er at køre Croix-de-Fer, Telegraphe, Galibier og Alpe d’Huez. Løbet er også hårdt og et par gode råd er aldrig helt af vejen, så her giver vores chefredaktør, Nikolaj Hebsgaard, 4 gode råd til Motten.

Du er formentlig i slutningen af din sidste træningsblok eller i gang med en restitutions uge og måske har du endda fulgt vores 10 ugers Gran Fondo-træningsplan, men hvor om alting er, er der nu så kort tid til La Marmotte, at du ikke kan nå at ændre noget på formen – nu handler det kun om friskhed og at træffe rigtige beslutninger dagene op til løbet.

Jeg giver her nogle af mine fif, og det er alt sammen tricks jeg selv benytter, til at kunne præstere så godt som muligt på dagen.

#1 Early bird catches the worm!
Skal du køre La Marmotte skal du tidligt op! Ikke for at nå starten men for at spise morgenmad. Vil du give dig selv de bedste forudsætninger for et godt løb og en god oplevelse, så er det op før fanden får sko på for at hælde kulhydrater i løgnehalsen. Jeg står altid op 4 – 3,5 time før starten på en Gran Fondo for at sidde og spise morgenmad i mørket. Hardcore? Formentlig, men man skal jo gerne nå at fordøje og omkring toilettet før starten, og det er lidt lettere hvis kroppen har haft ordentlig med tid til at bearbejde morgenmaden.

Det er dog ikke helt ligegyldigt hvad du spiser, for tanken skal fyldes uden at det hæmmer dig når løbet starter – eller når du sidder på Galibier. Jeg spiser altid et kulhydratholdigt måltid med et minimum af fedt, fibre og protein. Til La Marmotte har du kun brug for kulhydrater og intet andet – resten vil bare fylde i mavesækken og kan risikere at lave rod senere på dagen. Ulempen ved at stå op klokken 3 om natten for at spise, er at hotelbuffeten ikke har åbent endnu. Heldigvis kan man i Bourg forsyne sig i supermarkedet ved rundkørslen. Personligt er jeg helt vild med de pandekager (crepes) som de har liggende på køl, men det er også muligt at købe pasta- eller rissalater, ligesom de har en god bagerafdeling.

Tip: Stå op 4 – 3,5 timer før start for at spise morgenmad (du er jo alligevel for spændt til at kunne sove).
Bonus tip: Spis kulhydratholdigt og lavt på alt andet – pandekager med marmelade, ris med marmelade eller nesquick pulver (ja, jeg har spist RIGTIG mange ris med nesquick på, klokken 4 om morgenen), kage, vingummibamser eller hvad der nu frister før fanden får sko på.

#2 Tag en gammel trøje eller plastic pose med
Det kan være forbandet koldt i Bourg d’Oisans om morgenen og måske skal du også lige ned ad Alpe d’Huez. Som Loic Ruffait sagde i vores forårsnummer, er noget af det værste du kan gøre at forbrænde en masse kalorier ved at stå og ryste af kulde. Jeg har oplevet, at der har været mild frost i dalen før starten på en 30 grader varm dag….

Læs også: 4 tips til at cykle i varmt vejr

Derfor har jeg altid noget med, jeg kan have udenover til at hjælpe med at holde varmen, og som nemt kan smides væk lige inden start. Pak derfor en gammel trøje med, som alligevel har udtjent sin værnepligt. Har du ikke lige sådan en liggende, kan jeg varmt anbefale en sort sæk med huller, en plastic poncho eller et af de der varmetæpper, man har i førsthjælpskasser (dem der nærmest bare er et stort stykke sølvpapir). En malerdragt kan også bruges, hvilket jeg så ved selvsyn til starten på Gran Fondo New York tidligere i år.

Tip: Tag noget på før starten, der kan smides ud, for at undgå at fryse

#3 Spar lidt vægt med en dunk på toppen af Croix-de-Fer
Vil du optimere på ethvert parameter og har du ikke mulighed for at have en soigneur stående ude på ruten, så kan du i hvert fald hjælpe dig selv godt i gang med en flaske på toppen af Croix-de-Fer. Sidst jeg kørte La Marmotte, kørte jeg til toppen af Glandon dagen før og stillede en dunk i vejkanten.

Den stod der heldigvis igen dagen efter (men den var heller ikke alene) og jeg kunne (næsten) med ro i sindet starte løbet med kun 1 dunk på rammen. Der er masser af deltagere som har et holdmedlem eller andre til at stå på Croix-de-Fer, som sikkert gerne vil tage en dunk med op for dig. Det er det letteste sted på turen at spare 750 gram og du kan i princippet lave samme trick igen med Alpe d’Huez (er du hardcore kan du jo køre hele ruten i bil dagen før og gemme dunke på både Telegraphe og Galibier, hvis du ikke gider vente på at få fyldt dunken op). Har man et familiemedlem eller en ven med som ikke skal køre, kan de jo køre i forvejen i bilen og både give dunke og tage jakke/veste efter nedkørslerne.

Du kan også starte ud med den ene dunk tom. Så er du i hvert fald 100% sikker på at den også er der når du når toppen af Croix-de-Fer. Har du brug for at få energipulver i, kan du have det liggende i dunken i forvejen.

Tip: Placer en dunk på toppen af Croix-de-Fer så du sparer lidt vægt på første stigning.
Bonus tip: Du kan jo tape gels fast på dunken, så du sparer lidt ekstra vægt – eller plads i lommerne.

#4 Planlæg dit væske og energiindtag
Jeg har altid planlagt mit energiindtag på forhånd og jeg holder mig stringent til planen! Sådan har det været de sidste 3 år, efter jeg koldede for vildt i La Marmotte i 2020 og den oplevelse vil jeg nødig have igen (Alpe d’Huez er altså en lang stigning, når der kun er tyndt saftehvad hver 3 kilometer at forsyne sig med). Siden da, har jeg kørt 100 – 120 gram kulhydrat indenbords per time når jeg kører Gran Fondo’er. I vores nyeste nummer, der udkom d. 15. juni (som du kan læse online her på hjemmesiden), er der en fin artikel der forklarer mere dybdegående omkring energiindtag .

På både min Garmin og Wahoo har jeg en alarm hvert 30. minut, der fortæller at jeg skal huske at spise. Aftenen før pakker jeg lommerne på min trøje med 2 gels pr. time jeg forventer at være på cyklen, samt energipulver nok til hver genopfyldning af mine dunke. Jeg kan varmt anbefale energiprodukterne fra SIS, NeverSecond og 6d Nutrition, men min personlige favorit er Nduranz fra Slovenien. Alle brands er baseret på den nyeste viden og har gels med 45 gram kulhydrat. 2 af dem i timen suppleret med lidt energipulver i dunken skal nok holde dig kørende. Angående væske, så drikker jeg efter tørsten, men sørger nogenlunde for at have tømt dunkene før toppen af bjergene, hvor de kan fyldes.

Læs også: La Marmotte ændrer ruten

Tip: Planlæg dit energiindtag og sæt en alarm på din headunit til at minde dig om at spise på intervalbasis.
Bonus tip: Pak hellere en gel for meget i lommerne, end en for lidt.

Med de 4 råd er du lidt bedre klædt på til et mega fedt og jeg håber du får en rigtig god dag på cyklen.

Allez!
// Nikolaj Hebsgaard, chefredaktør

La Marmotte ændrer ruten

Posted on: juni 15th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

Skal du køre La Marmotte kan du godt glæde dig til Croix-de-Fer og sige farvel til det irriterende stykke igennem Maurienne-dalen.

Arrangørerne af La Marmotte har i dag orienteret alle deltagere om at ruten til årets løb er blevet ændret. I stedet for at køre nedad Glandon, får alle deltagere nu fornøjelsen af at fortsætte de knap 2 kilometer længere op til Croix-de-Fer passet og slipper dermed for turen igennem Maurienne-dalen.

Ruteændringen sker af hensyn til deltagernes sikkerhed. Normalt er nedkørslen fra Glandon neutraliseret af sikkerhedshensyn, men grundet vejarbejde ligger der i år ekstra meget grus på den hurtige nedkørsel. Allerede sidste år forsøgte arrangørerne at ændre ruten til at gå over Croix-de-Fer, men fik dengang ikke tilladelse fra myndighederne. Ikke siden 2006 har Croix-de-Fer været med i La Marmotte.

Kuriøst nok, har arrangørerne valgt at turen ned fra Croix-de-Fer skal gå over Col du Mollard, hvilket tilsammen giver løbet knap 500 ekstra højdemeter. Til gengæld slipper alle deltagere for det irriteretende og let stigende dalstykke igennem Maurienne-dalen, omend arrangørerne havde mulighed at slutte nedkørslen fra Croix-de-Fer i Maurienne, og derved undgå de få ekstra højdemeter, hvor smukke de end måtte være.

Således bringes løbets samlede distance op på 186 km og 5530 højdemeter. For mange vil det uden tvivl være kærkomment at dalstykket udgår, men har man ikke fået fuldt Velomores Gran Fondo-træningsprogram til punkt og prikke, kan de ekstra højdemeter godt blive en ekstra udfordring.

Cut-off time på Galibier bliver kl. 16:15, mens Alpe d’Huez lukker 18:30.

Vi havde fornøjelsen af nedkørslen fra Croix-de-Fer til Maurienne sidste år i GFNY Croix-de-Fer, som du kan læse om lige her. Bliver du i dalen ugen ud, kan du som abonnent på Velomore spare 10% på tilmeldingsgebyret til GFNY Alpe d’Huez, der køres d. 2. juli. Kontakt os på info@velomore.dk for at aktivere rabatten.

Du finder den nye rute her.

Dalstykket har været nærmest berygtet og kan blive døden hvis man sidder alene. Dalen er let stigende og ofte er der også modvind, hvorfor det at sidde i en god gruppe er essentielt. Men den bekymring slipper man for nu. Havde man sat sin lid til den neutraliserede nedkørsel, må man nu lægge en ny plan for, hvor hurtigt man kan få tisset og fyldt dunke på toppen af Croix-de-Fer. Men lad nu være med at tage nogen chancer nedad!

Bagom skuddet: En rigtig kriger

Posted on: november 3rd, 2021 by Roar Paaske

Velomores fotograf Roar Paaske ville portrættere en rigtig cykelrytter, som den kriger, han nu engang er. Men det går ikke altid som planlagt at få et opstillet billede til at se ægte ud.

Cykelrytterportrætter hører til blandt de kedeligste og mest intetsigende portrætter, man kan opstøve.

De er så opstillede, og rytterne ligner små artige drenge, der er blevet fotograferet på samme måde, som man fotograferer en dåse makrel. Jeg ville vise en rigtig cykelrytter som den kriger, de nu engang er – men hvordan får jeg en ægte situation ud af et planlagt og opstillet billede?

Torsdag den 17. juni er jeg til DM i enkeltstart i Give. Jeg har fået en idé til et billede, jeg vil lave af Kasper Asgreen. Jeg vil vise ham som en kriger og ikke en forfinet reklamesøjle på en hvid baggrund. Jeg vil lave et portræt, lige da han er kommet i mål efter enkeltstarten.

Man skulle kunne se sveden løbe ned ad ansigtet, se de blodskudte øjne og nærmest mærke støvet og snavset på hans kinder. Det skulle være ægte og ærligt.

For opstillet og planlagt

Jeg tog ud til målområdet i god tid, fandt et godt sted til billedet og testede lys og vinkler med min kammerat Christian. Alt var på plads, og det ville blive skidegodt.

Efter Kasper var blæst over stregen, fik jeg fat på ham, og selvom han stadig var forpustet, vendte han cyklen og fulgte med. I timerne, der var gået, siden jeg havde testet lyset, havde solen bevæget sig så meget, at der ikke længere var skygge, men bragende solskin på min location!

Jeg havde været så stresset over alle de ting, der skulle klappe, at jeg havde taget fejl af, hvor meget solen bevægede sig i de timer. Jeg foldede hurtigt en stor skærm ud og fik Christian til at holde den, så Kasper kunne være i skygge under fotograferingen.

Jeg fik skudt 15-20 billeder, og det blev præcis, som jeg havde håbet. Troede jeg. Da jeg kom hjem og fik set dem igennem, manglede der et eller andet. Det var, som om han smilte for meget på billederne, og jeg kunne ikke fornemme krigeren i ham.

Det blev da et ganske godt portræt, men det havde bare ikke helt det der ærlige udtryk af en rytter, der var helt smadret. Det hele var blevet for opstillet og for planlagt, og det skinnede igennem i billedet.

Idéen kom til live

Tre dage senere var jeg afsted igen til DM i linjeløb. Det var en stærk og selvsikker Mads Würtz, der satte den unge komet Frederik Wandahl på plads i spurten. Jeg fik skudt en masse gode billeder af de danske verdensstjerner, fik et perfekt vinderbillede af spurten og var egentlig på vej hjem.

Pludselig så jeg Frederik Wandahl komme rullende på sin cykel på vej mod bagindgangen til podiet. Han så træt og slidt ud. Samtidig fik jeg øje på den samme baggrund, som jeg havde lavet billedet af Kasper Asgreen foran. Jeg var på den anden side af bygningen, så der var skygge – perfekt til et portræt! Jeg skyndte mig hen til Frederik og spurgte, om jeg måtte skyde et par billeder af ham.

Han steg af cyklen og stillede op foran den mørkegrå facade på Give Rådhus. Han stod nærmest og rystede og virkede helt smadret efter den hårde afslutning på løbet. Jeg lavede en håndfuld billeder af ham. Han var helt brun i hovedet fra de våde veje i starten af løbet, og han så udmattet og brugt ud. Han lignede en kriger.

Og så skete det. Han kiggede væk et øjeblik, kørte en hånd igennem håret og kiggede ind gennem kameraet igen med det mest ærlige og udtryksfulde blik, jeg kunne have ønsket mig. Klik. Der var det!

Idéen, jeg havde med billedet af Kasper Asgreen, kom til live lige netop der. Frederik Wandahl foreviget som den kriger, han og de andre professionelle cykelryttere er.

Cykelmagasinet jagter Marmotten i Schweiz

Posted on: august 3rd, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

Vi er taget til Schweiz for at prøve kræfter med danskerfavoritten La Marmottes schweiziske søsterløb, Marmotte Gran Fondo Valais, som køres nu på lørdag.

Løbet er en del af endagseventet Tour des Stations, som byder på flere forskellige distancer og udfordringer. Og bid mærke i udfordringer. For løbet har fire forskellige distancer/ruter, hvoraf hovedbegivenheden er Marmotte Gran Fondo Valais som vi er tilmeldt.

Den er på 133 kilometer og byder på lige knap 5000 højdemeter, så man får lige mange højdemeter som i La Marmotte, dog på en kortere distancere.

[IMG2]

Er det ikke nok til at udmatte benene, byder løbet også på en UltraFondo, ligesom La marmotte gør det i år, hvor deltagerne skal ud på en 242 kilometer lang rute med vanvittige 8848 højdemeter. Med andre ord en everesting og det er mig bekendt eneste gran fonde med så voldsomme højdemeter.

Kan man nøjes med mindre er der også ruter på henholdsvis 74 og 38 kilometer, begge med et betydeligt antal højdemeter.

Ruten på Marmotte Gran Fondo Valais starter i Le Chable og finder sin målstreg på Col de la Croix-de-Coeur, hvor tiden stoppes og der trilles ned til målområdet i Verbier.

Undervejs skal vi over Col de Lein, som starter allerede ud ad skolegården og stiger de første 11 km, efterfulgt af et langt dalstykke og først efter 43 kilometers kørsel, kommer løbets resterende stigninger: Mayens de Vernamiège, Thyon 2000, Nandaz og Croix-de-Coeur, der finder sin top i 2174 meters højde.

[IMG3]

Uanset hvilken rute man vælger at køre, køres løbet i kantonen Valais, som de seneste år har satset aktivt på cykelturismen og forsøgt at gøre området attraktivt for cykelmotionister.

Bl.a. er der oprettet flere forskellige cykelruter, som alle er afmærket ude på vejene. Ruterne byder varieret terræn og byder på alt fra bjergpas og dybe dale, til vinmarker og smukke panoramaudsigter. I alt byder Valais på imponerende 2000 km. cykelrute, fordelt på 17 opmærkede ruter. I området findes desuden 7 stigninger der slutter i over 2000 meters højde, og sammenlagt 327 op ad gående kilometer fordelt ud på i alt 20 bjergpas.

Det burde være nok til at tilfredsstille selv den mest sultne cykelrytter og er man en ivrig bikepacker, byder regionen på hele 70 officielle bike hotels.

Selve beretningen fra løbet kan du læse mere om i et kommende nummer af Cykelmagasinet, men i mellemtiden kan du følge lidt med på Instagram, hvor der vil komme små opdateringer fra Valais og Tour des Stations de kommende dage.

Du kan læse mere om Tour des Stations her og mere om Valais som cykeldestination her.

Kom med Cykelmagasinet til GFNY Vaujany i juni

Posted on: maj 17th, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

I samarbejde med GFNY kan Cykelmagasinet nu tilbyde alle vores læsere en fed tur til de franske Alper med gran fondo-løb og cykelcamp. Alt sammen i samme uge som La Marmotte oprindeligt var planlagt i.

Fra d. 18. til 25. juni afholder GFNY cykelcamp med udgangspunkt i hyggelige Vaujany, i forbindelse med deres nye løb GFNY Vaujany d. 20. juni. Eventet har et deltagerloft på 500 og kan derfor afholdes under de gældende COVID-19 restriktioner i Frankrig i juni. Du kan læse mere om GFNY Vaujany her.

Cykelmagasinet er inviteret med, og som et unikt tilbud til vores læsere, tilbyder GFNY 10% rabat til alle der tilmelder sig via Cykelmagasinet.

Vil du med? Så smid en mail til nh@cykelmagasinet.dk.

Som deltager får du:
– Velkomst reception og middag.
– Et startnummer og adgang til VIP-startboksen i gran fondo-løbet GFNY Vaujany d. 20. juni.
– Unik GFNY Vaujany cykeltrøje.
– Særligt nummerudleveringsområde i forbindelse med GFNY Vaujany.
– Et særligt udvalgt måltid efter løbet d. 20. juni
– 7 dages cykelcamp med ligesindede og GFNY's erfarne guider samt følgebil.
– Dalige ture på 40 – 90 km. og nogle af Alpernes mest ikoniske stigninger.
– Coaching fra Element Training Systems Christian Parrett.
– Taktisk, teknisk og ernærings oplæg som forberedelse til løbet d. 20. juni.

Priser (10% CM rabat IKKE fratrukket):
Frem til 31. maj: 559 euro
Frem til 14. juni: 569 euro
Frem til 18. juni: 579 euro

Tilmelding gennem Cykelmagasinet giver 10% rabat. Kontakt nh@cykelmagasinet.dk hvis du vil med.

Det skal du selv sørge for:
– Transport t/f Frankrig.
– Overnatning.

En perfekt tur til dig der i forvejen havde planer om at være i Frankrig i ugen op til La Marmotte, eller som bare er på jagt efter en fed oplevelse i en tid med COVID-19, hvor der er langt mellem de helt store ture. Fordelen ved selv at planlægge opholdet er, at man kan lade sin tegnebog og personlige preferencer sætte rammerne. Samtidig har man mulighed for at tage familien med. Eller kombinere det med en tur med gutterne eller blot deltage som solist, og få nye, gode bekendtskaber med ligesindede cykelentusiaster. 

Vi foreslår en tur som ser således ud:

D. 17. afgang fra DK.
D. 18. ankomst Frankrig.
D. 19-25. GFNY Camp
D. 20. GFNY Vaujany.
D. 25. sidste dag på camp.
D. 26. Hjemrejse eller opdagelse på egen hånd i Alperne.

Om GFNY Vaujany
To distancer: 55 og 106 kilometer. Den lange rute går fra Vaujany op ad den mindre kendte Pas de la Confession, der finder sin top ikke langt fra Huez-by, herfra fortsætter man ud på Alpe d'Huez og videre op igennem Huez til toppen af Col du Sarenne. Herfra køres der ned via bagsiden af Sarenne tilbage til dalen og foden af Alpen, hvorfra der klatres endnu en tur op ad den legendariske stigning – denne gang ad den "rigtige" vej. På toppen af Alpen anden gang drejes der til højre af første vej i rundkørslen og turen går ud af Huez og ned ad la Confession som man besteg tidligere på dagen, før de sidste 5 kilometers stigning op til Vaujany skal besejres. Ruten er med imponerende 3700 højdemeter og dermed en værdig udfordring.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?height=314&href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fgfnyfr%2Fvideos%2F215047260161855%2F&show_text=false&width=560" width="560" height="314" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowfullscreen="true" allow="autoplay; clipboard-write; encrypted-media; picture-in-picture; web-share" allowFullScreen="true"></iframe>

Den korte distance "nøjes" med at bestige Pas de La Confession og Alpe d'Huez til "målstregen" i Huez, hvorfra der vendes rundt og køres retur til Vaujany. Og selvom man kører et bjerg mindre end på den lange rute, får man stadig høstet imponerende +2000 højdemeter. 

Du kan læse mere om ruten og GFNY Vaujany her.

Cykelmagasinet vil være til stede i Frankrig fra d. 18. og frem til d. 28. og tilbyder muligheden for fællesture efter campen.

GFNY Vaujany er et nyt løb i 2021 og et søsterløb til GFNY Alpes Vaujany der køres sidst i august. Sidste år var deltog Cykelmagasinet i debutudgaven af GFNY Alpes Vaujany og var i den forbindelse også med på en anbefalelsesværdig camp. De guidede ture og mødet med andre ligesindede gav en perfekt opvarmning til sidste års GFNY Alpes Vaujany.

I år har organisationen vendt bøtten på hovedet og integreret løbet i den første del af campen. Resten af ugen kan dermed bruges på "cykelferie" og PR jagt på Alpe-stigningerne, eller som den perfekte opvarmning til La Marmotte.

[IMG3]

GFNY Vaujany er dermed markant anderledes end løbet i august, som tager deltagerne fra Vaujany over toppen af Croix de Fer og tilbage igen til Vaujany ad bagsiden af Glandon. Cykelmagasinet var med sidste og det kan du læse mere om her.

Hvis du har fået blod på tanden og drømmer om en fed cykeluge i Alperne, så kontakt nh@cykelmagasinet.dk og bliv tilmeldt GFNY Vaujany campen.

Tag biltoget til dit næste cykeleventyr sydpå

Posted on: maj 10th, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

Bilturen ned igennem Tyskland er lang og udmattende, hvad enten du skal til La Marmotte, Maratonaen, GFNY Vaujany eller blot på familieferie ved Gardasøen. Og har man familien med på hjul er flere stops undervejs, måske endda overnatninger, en nødvendighed. Er man hardcore, kører man turen i et stræk, måske endda om natten.

Og det koster på friskhedskontoen når man når frem til destinationen syd for Alperne. Det dilemma har vi selv stået i mange gange her på Velomore. Senest har du kunne læse om vores skribents lige-ved-og-næsten oplevelse på den tyske Autobahn, på den natlige rejse mod Haute Route Dolomites sidste år.

Jeg har før prøvet at få en ufrivillig overnatning i Karlsruhe, da min bil brød sammen på vej mod La Marmotte.

Så da jeg stod og skulle til GFNY Alpes Vaujany i 2020, afsøgte jeg mulighederne for at komme sikkert og frisk frem. Fly er udelukket i disse Coronatider. En hurtig søgning på internettet ledte opmærksomheden over på togtransport og det viste sig, at man kan komme med autotog fra Hamburg til Alperne, nærmere bestemt Lörrach, en tyskby på grænsen mellem Tyskland, Frankrig og Schweiz. Byen ligger bogstaveligttalt klods op ad Basel.

Togrejsen foregår om natten, så mens bilen hviler motoren, ligger man selv i en sovekupe og hviler både hoved og ben.

Jeg ankommer i god tid til Altona-banegården midt i Hamborg. Tjek-in foregår i en anonym sidegade, hvor bilkøen hurtigt lukker den lille færdselsåre til. Af netop denne årsag er vejen ensrette. Ønsker man at udforske byen til fods, er der rigeligt med parkeringspladser i denne gade, hvor man gratis kan efterlade sin bil mens man går på eventyr, shopping eller blot på jagt efter aftensmad.

Selve tjek-in foregår stille og roligt. Der hænges et skilt op oppe ved bomanlægget, der fortæller hvilken destination der åbnes for. Ved tjek-in skal man fremvise billet og indregistreringsattest. Med tysk grundighed dobbelttjekkes alle informationer af de to personer bag skranken. Ved tjek-in i Hamborg troede jeg først der var tale om en “ny i job” person. Men på returrejsen fra Lörrach sad der også en ekstra person til at dobbelttjekke alle info.

Efter man er tjekket ind ledes man videre ind på banegårdsområdet, hvor man afhængig af højde på sit køretøj, placeres i køen til enten under eller overvognen. Ventetiden kan føles halvlang da der opereres med circa tidspunkter på perronen. Toget har faste timeslots ned igennem Tyskland så ankomst tidspunktet er fast, men lastning og afgang varierer med halve timer, da toget er underlagt lokale forsinkelser på afgangsstationen.

Det er føreren der selv kører sin bil ombord på toget. Alle medpassagerer skal dog stige af forinden med eventuel bagage der skal medbringes. Der er ikke megen vidde på togvognen, så man kan ikke hive en kuffert ud af sidedøren. Jeg får lov til at parkere på nederste dæk og der er rigeligt med frigang til, at sadlen på min cykel bagpå bilen går fri af loftet.

Efter parkering låses bilen fast og man kan forlade bilvognen og finde sin kupe. Der er to typer kupeer at vælge mellem, fordelt på tre prisklasser. Den billigste kupe har seks sovepladser og plads til bagage. I den billigste prisklasse får man delekupe med andre, mens mellemprisen sikrer dig hele kupeen for dig selv og eventuelle rejsepartnere. Den anden type kupe har tre sovepladser, et skab og egen håndvask og spejl. Toilet og bad finder man for enden af gangen, men til gengæld er morgenmad inkluderet i prisen.

Som en COVID-19 forholdsregel er der dog ingen delekupeer. Så man indkvarteres alene eller sammen med sine rejsepartnere.

På udrejsen havde jeg en seksmands kupe for mig selv. Det var ganske hyggeligt og lækkert med flere puder til rådighed, da der skulle slappes af med lidt Netflix før sengetid. Efter man har han fundet sig til rette i sin kupe, kommer der en steward eller stewardesse rundt og giver de basale informationer om sikkerhed om bord, ankomsttidspunkt, samt tager imod ønsker om hvad man vil have at drikke til morgenmaden, som serveres en time før ankomst.

Airconditioningen giver en behagelig temperatur i vognen, men jeg åbner alligevel vinduet for at få lidt aften luft ind, mens toget ruller ud af Hamborg.

Søvnen kommer let til en efter en halvlang rejsedag. Det er med et smil på læber at jeg lukker øjenene. Tænk at man kan ligge her og slumre, i stedet for at kæmpe sig ned langs Der Autobahn. Støjen fra toget er ikke al for slem og mine medbragte ørepropper ligger stadig på natbordet, da en venlig og munter stemme vækker de slumrene passagere henover højtaler systemet. Toget er knap en time fra destinationen Lörrach, bogstaveligt talt på den schweiziske grænse.

Når man er klar til morgenmad skal man blot åbne døren til sin kupe og så kommer personalet fluks og serverer en anretning med rundstykker, yoghurt og pålæg. Man kan undre sig over, at man skal åbne døren, men det viser sig at være en måde for personale at sikre sig, at alle er kommet op. De italienske motorcykelfolk i kupeen ved siden af mig, har i hvert fald brug for en ekstra, personlig vækning af personalet.

Klokken lidt i ni står jeg på perronen i Lörrach. Jeg føler mig veludhvilet og klar til anden etape af min tur mod Bourg d’Oisans. Jernbanesystemet i Lörrach er dog en anelse barokt, så det varer godt og vel 40 minutter før bilen kan køres af toget og videre mod Alperne.

Hjemrejsen to uger senere går lige så let. Her har jeg til gengæld fået en af de fine kupeer, med egen håndvask. Der står en lille flaske vin og en pose snacks og venter på mig, da jeg kommer ombord. Jeg glæder mig nærmest til togrejsen og med ankomst i Hamborg ved syvtiden næste morgen, kan jeg være hjemme igen allerede til frokost.

Det er en uvant følelse, da jeg slår døren til min lejlighed op. Jeg er hjemme i Aalborg lidt over 12 middag og har dagen foran mig. Og den sædvanlige rejsetræthed har ikke indfundet sig. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg har været med autotoget til Alperne.

Autotoget mellem Hamborg og Lörrach blev i 2020 opereret af BahnTouristikExpress, men 2021 er det Urlaubs-Express som overtager ruten.

Foruden Lörrach ved grænsen til Schweiz, kører der autotog fra Hamborg til Verona, München, Villach, Innsbruck og Wien.

En returbillet til Lörrach koster i omegnen af 6000 kroner, afhængig af sæson. Du kan læse mere om autotoget og mulighederne på Autoreisezug-planer.dk eller Urlaubs-Express.de.