Posts Tagged ‘Landsholdet’

Martin Toft optimerede landsholdets aerodynamik til VM i Yorkshire

Posted on: oktober 18th, 2019 by Kristian Arnth

Da Mikkel Bjerg krydsede målstregen 27 sekunder hurtigere end den næsthurtigste på U23-rytternes VM enkeltstart i Yorkshire, var han iklædt en helt særlig dragt.

Enkeltstartsdragten af mærket Parentini var blevet valgt, efter at den tidligere tredobbelte danmarksmester i enkeltstart Martin Toft Madsen havde testet netop den som den hurtigste blandt tre forskellige modeller.

Det danske landshold har længe kørt i Parentini, men ønskede op mod VM at optimere enkeltstartsdragtens aerodynamik. Derfor blev der produceret tre prototyper, og så var ellers op til Toft Madsen at måle dem i forhold til den gamle og finde den hurtigste.

[REL2]

Mens flere topryttere og eksperter bruger tid i vindtunnellen, når aerodynamikken skal optimeres, tog Toft Madsen til Flyvestation Værløse. Her brugte han det såkaldte Notio-system til at måle på aerodynamikken.

Notio er et antenne-lignende apparat, der placeres på styret af cyklen. Herfra opsamler det data fra omgivelserne såsom lufttryk, vindhastighed, temperatur, bevægelse og watt, fart og puls fra cyklen og rytterens sensorer.

[IMG2]

Tester selv sit udstyr

Ud fra disse data beregner Notio rytterens CdA-tal, som er drag-koefficienten eller frontarealet – altså hvor meget vindmodstand rytter og cykel tilsammen producerer. Tallet kan ses i realtid på cykelcomputeren, så rytteren kan følge med i, hvad det for eksempel betyder for CdA-tallet at sænke hovedet eller at skifte til en anden dragt.

– Jeg har nu brugt Notio i et år, og har haft stor glæde af selv at kunne teste alt mit udstyr, når det passer mig. Jeg tror, den største fordel er udendørs, hvor vinden er den største fjende til at få gode målinger, hvilket Notio afhjælper en hel del med dens indbyggede vindmåler, forklarer Martin Toft Madsen.

Efter en række testture på flyvestationen gik turen hjem foran computeren, hvor Martin Toft Madsen analyserede de indsamlede data. Ved hjælp af Notio kunne han splitte de mange data og meget præcist se, hvor mange watt en dragt sparede i forhold til en anden, og hvad det betyder for hastigheden.

Det er blevet et centralt våben i excel-nørden Martin Toft Madsens værktøjskasse.

– Stort set alt mit udstyr og min position er baseret med væsentlig vægt på aerodynamik. Det gør det naturligvis nemmere, at jeg nu ofte har muligheden for at teste min aerodynamik, da jeg er væsentligt mindre afhængig af lav vind – hvilket ikke forekommer så ofte i Danmark, siger han.

[REL3]

Martin Toft Madsen arbejder til daglig fuld tid som ingeniør hos FluiSens, mens han cykler på det kontinentalholdet BHS Almeborg-Bornholm. Han blev dansk mester i enkeltstart i 2016, 2017 og 2018 og er i øjeblikket indehaver af den danske timerekord med distancen 53.975 kilometer.

Notio importeres og distribueres i Danmark af United Cycling. Du kan læse mere om Notio her.

Martin Toft optimerede landsholdets aerodynamik med Notio

Posted on: oktober 16th, 2019 by velo_admin

Martin Toft Madsen er tredobbelt dansk mester i enkeltstart og indehaver af den danske timerekord på banen. En mand, der går op i selv de mindste detaljer i jagten på den optimale præstation.

I den jagt har Martin Toft brugt Notio til at optimere udstyr for Danmark Cykle Union op imod VM i Yorkshire, hvor han selv deltog på både den individuelle enkeltstart og holdtidskørslen.

Vi har mødt Martin Toft Madsen på Flyvestation Værløse til en snak om aerodynamik og om, hvordan man tester sig frem til det hurtigste udstyr og den mest perfekte position på cyklen.

Fuldtidsingeniør og én af verdens hurtigste enkeltstartsryttere

Martin Toft er én af verdens absolut bedste enkeltstartsspecialister. Han er tredobbelt dansk mester i enkeltstart (2016, 2017 og 2018) og sikrede sig i august 2019 timerekorden på Odense Cykelbane. Distancen lød på 53,975km – den tredje længste distance i verdenshistorien. Ved VM i Yorkshire kørte Martin Toft sig til en flot placering som nummer 29.

[REL2]

At Martin Toft konkurrerer med verdens absolut bedste enkeltstartsspecialister, stemmer ikke helt overens med Martin Tofts levestil.

– Jeg arbejder fuld tid som ingeniør hos FluiSense, og kører cykelløb i weekenden for det danske kontinentalhold BHS – Almeborg Bornholm, forklarer Martin mens han gør cyklen klar til at rulle ud på den nedlagte flyveplads.

Martin pendler hver dag fra sin lejlighed i København til arbejdet i Allerød, små 30km nord for København.

– Turene til og fra arbejde er min primære træning, uanset vejret, idet jeg ikke har tid og mulighed for at køre med cykelkolleger og konkurrenter om formiddagen fra AB (i Gladsaxe red.). Jeg kører så nogle gode lange omveje for at få kilometerne op. Og så kører jeg så mange cykelløb med mit hold, som det nu kan lade sig gøre.

[IMG2]

Tester udstyr for Danmarks Cykle Union med Notio

Spørger man Martin Tofts kollegaer i cykelfeltet er der stor respekt om Martins dedikation og fokus på detaljerne. Han omtales som lidt af en ”nørd”, der går op i selv de mindste detaljer. Alt bliver testet og resultaterne noteret og arkiveret i avancerede Excel-ark.

Martin Toft har hundrede procent tjek på, hvad det betyder for hans præstation at skifte fra ét dæk til et andet. Og dette helt unikke fokus på detaljerne har Martin Toft kunne assistere Danmarks Cykle Union med i månederne op til VM i Yorkshire.

– Jeg har med Notio testet tre nye prototyper af Parentinis landsholdsdragter op mod den gamle dragt og fundet den hurtigste, som nu bliver brugt til VM i Yorkshire, uddyber Martin Toft efter et par opvarmningsrunder.

Dragten, som Martin Toft kunne anbefale, er den, som Mikkel Bjerg vandt guld i ved VM i Yorkshire.

[IMG3]

Notio – en mobil og økonomisk vindtunnel

Men hvordan tester Martin egentlig sit udstyr ude på en nedlagt flyvestation? Er det ikke noget, der skal gøres under fuldt kontrollerede forhold i en vindtunnel?

– Jeg bruger Notio løbende til at teste nyt udstyr eller nye positioner på min enkeltstartscykel, forklarer Martin Toft.

Notio er et lille antenne-lignende aggregat, der bliver placeret på cyklens styr. Faktisk samme aggregat, der sidder på snuden af fly. Notio opsamler utallige data fra omgivelserne såsom lufttryk, vindhastighed, temperatur, bevægelse og også data fra cyklens forskellige målere: watt, fart og puls med videre.

Notio’en korrelerer alle data, så Martin på sin cykelcomputer kan aflæse et såkaldt CdA-tal i realtid, der angiver, om han er mere eller mindre aerodynamisk. Altså kan han med det samme se, hvordan det påvirker hans aerodynamik, når han skifter fra én dragt til en anden.

[REL1]

– Jeg har nu brugt Notio i et år, og har haft stor glæde af selv at kunne teste alt mit udstyr, når det passer mig. Jeg har endnu ikke brugt Notio på banecyklen. Jeg har tænkt at få det prøvet af, men tror den største fordel er udendørs, hvor vinden er den største fjende til at få gode målinger, hvilket Notio afhjælper en hel del med dens indbyggede vindmåler.

– Det mest interessante er, at jeg har fundet en i forskel i aerodynamikken i nogle ting afhængig af om man kører på banen eller udendørs, forklarer Martin Toft indlevende, mens han viser sine skinneben og forklarer, at han denne dag skulle teste, hvorvidt det kan betale sig kun at barbere en enkelt stribe ned ad skinnebenene og lade resten af hårene stå rundt om læggen, for at skabe den samme turbulens, som nogle avancerede cykelsokker kan skabe.

– Når jeg er hjemme foran computeren, kan jeg splitte de mange data og dermed præcist analysere, hvilken af de tre dragter, der rent faktisk er hurtigst, upåvirket af alle andre parametre. Og helt præcist se, hvor mange watt jeg sparer, og hvad det betyder for min hastighed. Derved kan jeg nemt og hurtigt teste, om den ene dragt er hurtigere end den anden uden at skulle booke tid i en dyr vindtunnel, uddyber Martin Toft og fortsætter:

– Stort set alt mit udstyr og min position er baseret med væsentlig vægt på aerodynamik. Det gør det naturligvis nemmere, at jeg nu ofte, indtil flere gange om ugen, har muligheden for at teste min aerodynamik, da jeg er væsentligt mindre afhængig af lav vind, hvilket ikke forekommer så ofte i Danmark.

– Jeg kører for eksempel i øjeblikket med en lidt anden position end resten af året, som jeg i løbet af få dage kunne teste og tjekke op mod min gamle position, da jeg fik udstyret til den nye position hjem, forklarer han.

[IMG4]

Med eller uden hår på skinnebenene?

Hvis du skal barbere ben, behøver du ikke kaste dig ud i fantasifulde barberinger, men blot holde dig til helt glat, som cykelryttere har gjort i årevis.

– Ja, det så ud til at være langsommere. Cirka 5 watt i runde tal, men selvfølgelig behæftet med lidt usikkerhed, skriver Martin på en mail, efter vi nysgerrigt frittede ham for resultaterne af den lidt mærkværdige test. Men havde testen vist det modsatte resultat, var det 5 watt sparret, hvilket kan være afgørende, når du kæmper om sekunder ude på landevejen.

Mads Pedersen tager flot sejr i Frankrig, coloQuick runder 40 sejre

Posted on: september 22nd, 2019 by Breum

Mads P. viser VM-form med flot solosejr

[IMG2]

Næste søndag lukker og slukker det danske herrelandshold et forhåbentlig succesfuldt VM i Yorkshire, når et formstærkt dansk mandskab skal jagte medaljer på den kuperede linjeløbsrute. Flere af holdets største profiler har vist stigende form på det seneste, og søndag stemplede endnu en dansker ind.

Mads Pedersen (Trek-Segafredo) har – efter et skuffende forår – været i fremgang i sidste halvdel af 2019, og i dag kulminerede det i det franske endagsløb Grand Prix d'Isbergues, hvor det danske stortalent kørte fra alt og alle. 

Trek-Segafredo rytteren kørte alene væk fra en stærk frontgruppe, og den uopslidelige dansker lod sig ikke hente igen. Pedersen kørte først over stregen og tog sæsonens første sejr – præcis et år efter hans seneste sejr i sidste års Tour de l'Eurométropole – mens holdkammeraten John Degenkolb slog Christophe Laporte i forfølgernes spurt knap fyrre sekunder senere.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=221320&k=8kI7077LZYkJ&p=daf3925cd9" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Top-ti placering til Danmark i ny VM-disciplin

[IMG3]

Det danske landshold havde på forhånd ikke de store forventninger til den nyeste disciplin på VM-programmet, mix-stafeten, hvor hver nation stiller med tre mænd og tre kvinder, der på skift bliver sendt ud på den 28 kilometer lange rute. 

Martin Toft Madsen, Julius Johansen og Christoffer Lisson var de første danskere på ruten. Lidt overraskende havde den tidligere danske mester i enkeltstart, Toft Madsen, store problemer på ruten, og dermed måtte Lisson og Johansen krydsede stregen i en tid, der var 37 sekunder langsommere end løbets førende hold, Storbritannien.

Herefter blev Julie Leth, Pernille Mathiesen og Loiuse Norman Hansen sendt ud på ruten, men de danske kvinder havde – trods en fornuftig start – ikke heldet med sig, da Leth blev ramt af en punktering, og Danmark sluttede på en ottendeplads.

Løbet blev – præcis som det var tilfældet ved disciplinens debut under EM – vundet af Holland, der var 23 sekunder hurtigere end Tyskland og yderligere 28 sekunder hurtigere end Storbritannien.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=246762&k=8kI7077LZYkJ&p=ae13d4382f" frameborder="0" width="640" height="450"></iframe>

Mørkøv: Vi skal køre offensivt til VM

[IMG4]

Når Verdensmesterskabet i landevejscykling ruller afsted i Yorkshire, hviler der ikke uden grund et tungt forventningspres på den danske trups skuldre, for med ryttere som Jakob Fuglsang, Kasper Asgreen og Michael Valgren har holdet i hvert fald på papiret en reel chance for at forbedre sidstnævntes 7. plads fra sidste års VM.

Skal det lykkedes, kommer Michael Mørkøv som holdet vejkaptajn til at spille en afgørende rolle.

[REL1]

Den erfarne danske mester er udset til at være landstrænerens forlængede arm, når løbet skal køres og taktikken lægges, og hvis det står til vejkaptajnen, så skal holdet ikke gentage stilen fra årets EM i Holland, hvor man måske gemte sig lidt for langt tilbage i de afgørende momenter. I stedet skal man turde tage ansvar og være med til at skabe løbet:

– Jeg kunne godt tænke mig, at vi som nation kørte lidt mere offensivt her til VM. Vi har et stærkt og bredt hold, og med Christopher Juul-Jensen, Casper Pedersen, Magnus Cort og Mads Pedersen er det også muligt at åbne løbet op lidt længere ude fra og måske skabe den finale, vi ønsker for ryttere som Fuglsang og Valgren. Så jeg er rimelig sikker på, at vi nok skal få lagt en god taktik og køre et offensivt cykelløb, sagde Mørkøv, da Cykelmagasinet fangede ham på telefon på vej til Slovakiet.

Du kan læse hele Cykelmagasinets interview med den danske mester her, hvor han vurdere de danske medaljechancer, giver sit syn på holdets taktik og fortæller om den respekt, han har opbygget i det professionelle felt.

coloQuick tager sæsonens 40. sejr 

[IMG5]

ColoQuick har igen i år været ualmindeligt sejrsmante, og det danske kontinentalhold kunne lørdag føje endnu en sejr til samlingen, da Alexander Salby vandt A-løbet i Odder, der samtidig var tredje afdeling af Xtreme Cup.

Det hurtige talent kom tidligt af sted i en ti mand stor gruppe, der ikke lod sig hente igen. Frontgruppen fik mod løbets afslutning selskab af yderligere tre ryttere, der havde formået at køre væk fra feltet.

Det ændrede dog ikke meget for Salby, der viste sig som den hurtigste, da gruppen skulle spurte om sejren. Her henviste den 21-årige coloQuick-rytter Rasmus Guldhammer (Waoo) og Thomas Edemann Jensen (AURA Energi-JS.dk) til de øvrige podiepladser og han kunne dermed sikre coloQuick sæsonens 40. sejr.

Frederik Muff (AURA Energi-JS.dk) var også en del af frontgruppen og krydsede stregen på en niendeplads. Dermed er AURA-rytteren stadig i front af Xtreme Cup.

Thomas melder – alligevel – afbud til VM-enkeltstart

[IMG6]

Geraint Thomas havde fra årets start meldt ud, at VM i enkeltstart – der i år køres på hjemmebane i Yorkshire, Storbritannien – var ét af sæsonens helt store mål, men efter sommerens Tour de France har der været stor tvivl om den tidligere Tour-vinder ville stille til start.

For få dage siden blev waliseren så udtaget til at køre både enkeltstart og linjeløb for det britiske landshold, men i går meddelte det britiske forbund, at Thomas alligevel ikke er til start, når kampen mod uret står på programmet

– Jeg har forsøgt at komme tilbage i form efter min pause efter Touren. Men jeg føler ikke, at jeg er i god nok form til at præstere på mit højeste niveau, så det blev – i samarbejde med min træner og Matt Brammeier hos British Cycling – besluttet, at jeg skulle fokusere på landevejsløbet, skriver Thomas i et opslag på Twitter.

Sidste års vinder af Tour de France bliver erstattes af kontinentalrytteren John Archibald, der mest af alt er kendt for sine evner på banen. Archibald blev i år nummer to ved det britiske mesterskab i enkeltstart, hvor han var sølle seks sekunder efter Katusha-rytteren Alex Dowsett, der ligeledes skal repræsentere Storbritannien på VM-enkeltstarten.

 

Dansk vejkaptajn: Vi skal køre et offensivt VM

Posted on: september 22nd, 2019 by gregersenmartin88@gmail.com

Når Verdensmesterskabet i landevejscykling ruller afsted i Yorkshire, hviler der ikke uden grund et tungt forventningspres på den danske trups skuldre.

Landstræner Anders Lund har nemlig udtaget et formstærkt og stjernespækket hold til linjeløbet, der køres søndag d. 29. september på en 285 kilometer lang, hård og teknisk klassikerlignende rute fra Leeds til Harrogate. Med ryttere som Jakob Fuglsang, Kasper Asgreen og Michael Valgren har holdet i hvert fald på papiret en reel chance for at forbedre sidstnævntes 7. plads fra sidste års VM.

Det er dog ikke kun omgivelserne, der har store forventninger til de otte ryttere, som skal bære den danske landsholdstrikot, men også holdet selv:

– Succeskriteriet er en medalje. Vi har en helt fantastisk trup, og vi har rytterne til at kunne gå på podiet, lød det således fra en stålsat og målbevidst Michael Mørkøv, da Cykelmagasinet fangede ham på telefonen på vej til Slovakiet, hvor VM-formen skulle finpudses under Slovakiet Rundt.

Den erfarne danske mester er udset til at være landstrænerens forlængede arm, når løbet skal køres og taktikken lægges, og hvis det står til vejkaptajnen, så skal holdet ikke gentage stilen fra årets EM i Holland, hvor man måske gemte sig lidt for langt tilbage i de afgørende momenter.

I stedet skal man turde tage ansvar og være med til at skabe løbet:

– Jeg kunne godt tænke mig, at vi som nation kørte lidt mere offensivt her til VM, er den klare melding fra Mørkøv, der mener, at landsholdet uden tvivl er stærkt nok til at forgribe begivenhedernes gang:

– Vi har et stærkt og bredt hold, og med Christopher Juul-Jensen, Casper Pedersen, Magnus Cort og Mads Pedersen er det også muligt at åbne løbet op lidt længere ude fra og måske skabe den finale, vi ønsker for ryttere som Fuglsang og Valgren. Så jeg er rimelig sikker på, at vi nok skal få lagt en god taktik og køre et offensivt cykelløb.

Netop fordi det danske VM-hold har flere ryttere, der kan lave et godt resultat på en VM-rute som den i år, vil Mørkøv heller ikke pege på én kaptajn for truppen. Holdet skal udnytte, at de har flere trumfer på hånden:

– Når vi kommer tættere på, bliver der lagt en lidt mere fast taktik, men vi kommer ikke til at køre med en specifik kaptajn. Vi kommer heller ikke til at køre med otte kaptajner, så det skal på en eller anden måde barberes lidt ned. Valgren ser ud til at være rigtig godt kørende nu; det gør Fuglsang og Asgreen også. Det er helt sikkert ryttere, som har potentiale til at køre med om medaljerne.

Erfaring og store præstationer har givet respekt i feltet

Selvom Mørkøv som vejkaptajn først og fremmest har til opgave at styre slagets gang, sørge for, at de rigtige taktiske beslutninger bliver taget og hjælpe det danske hold frem til finalen, så de kan køre med om mesterskabet, udelukker den rutinerede dansker ikke, at han selv kan køre med i en eventuel reduceret massespurt:

– Historisk set ender VM jo ofte i en spurt mellem en 40-50 mand, og som jeg har været kørende i år og også her på det sidste, hvor jeg har været i absolut topform, så føler jeg godt, at jeg vil have mulighed for at køre et resultat hjem eller hjælpe en landsmand i en mulig spurt.

Som en af drivkræfterne i Deceuninck–Quick-Steps ekspreslokomotiv har han da også gjort sig gældende som feltets måske bedste og mest intelligente lead-out-mand, og den indtjente respekt, som den rutinerede danskers kørsel har udmøntet sig i, kan sagtens omsættes til konkrete resultater, når holdet skal køres frem og placeres rigtigt i de afgørende situationer, vurderer Mørkøv:

– Med de præstationer, jeg har leveret i massespurterne over hele sæsonen, kan jeg godt mærke, at der er en stor respekt, selvfølgelig specielt blandt sprinterne, der kender mig for det, jeg kan, men jeg har også været så mange år i det professionelle felt, at der alene af den grund er en respekt fra de andre ryttere. Det er helt sikkert noget af det, jeg også kan tilføre det danske landshold til VM, lyder det fra den 34-årige danske vejkaptajn, der samtidig fortæller, at det ikke bare er respekt, han har opsparet, men også en masse selvtillid som holdet tillige kan trække på:

– Jeg har hele sæsonen kørt på en stor selvtillid, fordi jeg lykkes med det, jeg laver – og det er mange gange lige så vigtigt at have god selvtillid, som det er at have gode ben.

Det danske landshold til VM består af; Jakob Fuglsang (Astana), Magnus Cort Nielsen (Astana), Michael Mørkøv (Deceuninck-Quick Step), Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step), Michael Valgren Hundahl (Team Dimension Data), Mads Pedersen (Trek-Segafredo), Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-SCOTT) og Casper Pedersen (Team Sunweb).

[IMG4]

Mads Würtz Schmidt kaptajn for Team PostNord Danmark 

Posted on: august 15th, 2019 by alexanderbeguin

Det danske landshold stiller med en profileret kaptajn til årets PostNord Danmark Rundt. Mads Würtz Schmidt, der normalt bider skeer med de største på World Touren, bliver frontfiguren for det danske mandskab. 

Den tidligere U19- og U23-verdensmester i enkeltstart håber på at kunne sejre på løbets enlige enkeltstart, som han har vundet to gange i tidligere udgaver. 

U19-landstræneren, Michael Berling, er manden i sportsdirektørbilen for landsholdet under løbet, og han ser frem til at opleve de unge ryttere fra DCU-holdene kunne gøre sig gældende i et felt på et højere niveau 

– Mads Würtz er trods sine kun 25 år enormt rutineret og uden tvivl blandt de stærkeste ryttere i feltet, så det bliver enormt spændende at følge ham i kaptajnrollen for ryttere, der skal forsøge at tage springet til det højeste niveau herhjemme, siger Michael Berling i en pressemeddelelse.
 
Katusha-rytteren har tidligere været på podiet i PostNord Danmark Rundt, og forhåbningerne er at han kan gentage et lignende resultat i klassementet igen i år. Samtidig er Michael Berling dog klar over, at deltagelsen i blandt andet Tour de France kan have kostet danskeren en god portion friskhed. 
 
Team PostNord Danmark stiller med et meget ungt mandskab, hvor den gennemsnitlige alder blot er 22 år, hvor alderspræsident bliver 26-årige Frederik Muff. På trods af den unge alder, så er man forsikret om, at der vil blive gjort en god indsats. 
 
– Især for de unge ryttere er det at optræde i landsholdstrikoten til PostNord Danmark Rundt meget stort. Der er ikke tvivl om, at de vil gøre alt for at vise, at der er en grund til, de er blevet udtaget. Det er klart, at holdet ikke kommer til at dominere etaperne, men jeg kan garantere, at der vil blive kæmpet for placeringerne, fastslår Michael Berling.
 
Team PostNord Danmark 2019 består af:

Mads Würtz Schmidt – Team Katusha-Alpecin
Louis Bendixen – Team Coop
Frederik Muff – Team AURA Energi-JS.dk
Mathias Malmberg – Team IBT-Ridley Carl Ras Sydkysten Pro Cycling
Frederik Irgens – Team O.B. Wiik-Dan Stillads
Mads Østergaard Kristensen – Team Herning CK Elite

Nyudnænt landstræner tror på EM-medaljer til stærkt landshold

Posted on: august 2nd, 2019 by Breum

EM-ruten indbyder til hårdt temporæs og formentlig en spurtafgørelse, når kvindernes linjeløb køres lørdag eftermiddag i den hollandske kanalby Alkmaar. Danmarks nye landstræner for kvinderne på landevej har derfor udtaget et hold af både tempospecialister og stærke afsluttere, og han ser frem sin første store opgave i det nye job:

– Det er en meget stærk EM-trup, hvor vi både har flere store motorer og ryttere, der kan vinde cykelløb i tætte afgørelser, så selvom det bliver svært at kontrollere hollænderne, tror jeg på, at vi som hold kan levere en god præstation, siger Tayeb Braikia i en pressemeddelelse.

[REL1]

Braikia peger især på det danske landsholds hurtige folk på stregen samt den nykårede danske enkeltstartsmester, Louise Norman Hansen, og den dobbelte U23-europamester fra 2017, Pernille Mathiesen, som løbsafgørende ryttere:

– Vi må forvente et hektisk løb, der bliver kørt i høj fart, hvor Holland som altid angriber, og vores tempospecialister bliver meget vigtige i den fase. Og så har både Christina Siggaard og Amalie Dideriksen flere gange vist, at de har internationalt niveau i spurten og kan vinde løb på højeste plan, fastslår Tayeb Braikia.

Torsdag formiddag skal Pernille Mathiesen og Cecilie Uttrup Ludwig forsvare de danske farver på enkeltstarten, som Ellen van Dijk har vundet de seneste tre år. Men selvom hollænderne også på enkeltstarten løber med favoritværdigheden, håber Braikia på et godt resultat – og han minder om, at de to danskere vandt henholdsvis guld og sølv ved U23-kvindernes EM i 2017:

– Både Cecilie og Pernille kan køre med i den europæiske top på en god dag, selvom det er en meget skarp startliste. De skal fokusere på at køre op til deres bedste, og så må vi se, hvor langt det rækker, siger den danske landstræner.

[REL3]

I kvindernes U23-klasse kører Emma Norsgaard Jørgensen både enkeltstarten og linjeløbet, og hun har ligeledes positive EM-erfaringer at trække på, da hun i 2017 som junior vandt sølv i linjeløbet og bronze på enkeltstarten.

Hos U19-kvinderne knytter de største forhåbninger sig til den dobbelte danmarksmester Mie Saabye, der sammen med holdkammeraten Mette Egtoft Jensen kører både enkeltstart og linjeløb. I linjeløbet får de selskab af Maria Bertelsen og Mille Troelsen.

EM i landevejscykling køres 7.-11. august i Alkmaar og kan følges på TV2 Sport/TV2 Play og Eurosport.

Det danske kvindelandshold til EM består af:
Elite
Linjeløb (samlet start)
Amalie Dideriksen – Boels-Dolmans Cycling Team
Pernille Mathiesen – Team Sunweb
Louise Norman Hansen – Team Virtu Cycling
Christina Malling Siggaard – Team Virtu Cycling
Birgitte Krogsaard – Team Virtu Cycling
Trine Andersen – Team RYTGER powered by Cykeltøj-Online.dk

Enkeltstart
Cecilie Uttrup Ludwig – Bigla Pro Cycling Team
Pernille Mathiesen – Team Sunweb

U23
Linjeløb og enkeltstart

Emma Norsgaard – Bigla Pro Cycling Team

U19
Linjeløb
Mie Saabye – Team RYTGER powered by Cykeltøj-Online.dk
Mette Egtoft Jensen – Team RYTGER powered by Cykeltøj-Online.dk
Maria Bertelsen – Team RYTGER powered by Cykeltøj-Online.dk
Mille Troelsen – Herning Cykle Klub

Enkeltstart
Mie Saabye – Team RYTGER powered by Cykeltøj-Online.dk
Mette Egtoft Jensen – Team RYTGER powered by Cykeltøj-Online.dk

Danmark sender stærkt hold til EM i Holland

Posted on: august 1st, 2019 by alexanderbeguin

Det danske herrelandshold er blevet offentliggjort torsdag morgen, og det er et hold med en masse stærke ryttere, som skal repræsentere Kongeriget. 

Til linjeløbet har landstræner Anders Lund har udtaget fire ryttere, som netop har kørt Tour de France: Kasper Asgreen, Mads Würtz Schmidt, Magnus Cort og den danske mester, Michael Mørkøvsamt fire andre. Den anden halvdel udgøres af ryttere som ligeledes kører på WorldTour-niveau. Selvom flere af navnene har vist flotte præstationer på egen hånd, så er det holdindsatsen, der er fokus på. 

– Jeg er rigtig glad for, at vi kan stille til start med et så skarpt hold i Alkmaar. Linjeløbet bliver et kort, intenst cykelløb, hvor vi som hold har flere stærke kort at spille. Vejret kan få afgørende betydning, som vi også så sidste år i Glasgow, og derfor er det vigtigt, at vi som hold har flere taktiske muligheder, fortæller Anders Lund i en pressemeddelelse. 

Den flade rute, der slutter med en rundstrækning i Alkmaar, ligger på papiret til tempostærke ryttere og hurtige afsluttere, hvilket da også afspejles i EM-landsholdet, hvor de danske rytterprofilers styrker kan kombineres på flere måder:

[REL2]

– Vi har rytterne til at gå med i et skarpt udbrud, der kører hjem, og vi har holdet, der kan lancere en hurtig mand på stregen, og det har været vigtigt at finde den rigtige balance i det setup, forklarer Anders Lund.

Ambitionen er at kunne køre med om topplaceringer, men fra danskernes side ved man også, at der venter en stor udfordring mod større nationer som Frankrig, Italien, Belgien og værtsnationen Holland. 

[REL1]

Til gengæld har man større forhåbninger om et topresultat til enkeltstarten, hvor der rådes over flere specialister som Martin Toft Madsen, Mikkel Bjerg og den nuværende danske mester, Kasper Asgreen. Her mener landstræneren, at en top 5-placering ikke er urealistisk at sigte efter.

Det danske herrelandshold til EM består af:

Linjeløb (samlet start)
Magnus Cort Nielsen – Astana Pro Team
Michael Mørkøv – Deceuninck-Quick-Step
Mikkel Frølich Honoré – Deceuninck-Quick-Step
Kasper Asgreen – Deceuninck-Quick-Step
Rasmus Byriel Iversen – Lotto-Soudal
Mads Würtz Schmidt – Team Katusha-Alpecin
Mads Pedersen – Trek-Segafredo
Asbjørn Kragh Andersen – Team Sunweb

Enkeltstart
Martin Toft Madsen – BHS-Almeborg Bornholm
Kasper Asgreen – Deceuninck-Quick-Step
Det danske kvindelandshold til EM offentliggøres fredag.

Danskere blev overmatchet på kongetapen i Antalya

Posted on: februar 23rd, 2019 by alexanderbeguin

Rytterne på det danske landshold måtte erkende, at de var oppe mod overmagten på dagens 3. etape af Tour of Antalya. Løbets kongeetape sluttede på en otte kilometer lang stigning, og her rakte benene desværre kun til, at en enkelt mand sneg sig i top-50, nemlig Sebastian Kolze Changizi på en 48. plads.

”Det var en meget våd og hektisk start. Der kom en stor gruppe afsted, hvor de fleste store hold var repræsenteret, og det var én lang jagt hen til bunden af den afgørende stigning. Da vi har kørt opad i et par kilometer, må jeg slippe en større gruppe, og derfra finder jeg faktisk en fin rytme,” siger Changizi.

I modsætning til de to første dage stod regnen ned i tykke stråler inden starten på etapen. Men humøret var alligevel højt, og rytterne var opsatte på at forsøge at få en mand med i et tidligt udbrud.

Men et tidligt udbrud kom aldrig væk, for på en kort bakke efter 12 kilometers kørsel knækkede feltet i to som følge af stigningsprocenterne, regnen og de smalle veje. Ingen danskere fandt vej til gruppen, og med fire ryttere fra Mathieu Van der Poels Corendon-Circus hold i frontgruppen var der lagt op til en hård jagt.

Israel Cycling Academy forsøgte længe at neutralisere gruppen, men forspringet faldt aldrig rigtigt. Midtvejs på etapen satte danskerne også to mand frem for at føre sammen med et par andre hold, og først da begyndte det at gå den rigtige vej.

Da rytterne nærmede sig finalestigningen, tog positionskampen til, så frontgruppen havde blot 20 sekunders forspring i bunden af stigningen. De danske ryttere havde placeret sig godt fremme i feltet, men farten var simpelthen bare en anelse for høj.

Sebastian Kolze Changizi, der bare er førsteårssenior, viste gode takter med en 48. plads, mens Mads Østergaard Kristensen kom ind kort efter. Sebastian Ryttersgaard måtte desværre give slip på den grønne trøje, men med flere point på spil i morgen, er intet endnu afgjort i konkurrencen.

På 4. etape venter 158 flade kilometer fra Side til Antalya. Etapen ventes at blive afgjort i en massespurt, hvor Rasmus Lund spås de bedste muligheder.

Sådan ser det danske landshold ud

Posted on: september 17th, 2018 by louisejohansen

Der er ganske kort tid til at der skal køres om VM medaljer. Holdet består af nye unge kræfter og af mere rutinerede ryttere. Den danske cheftræner Anders Lund har lagt vægt på både individuelle kvaliteter og sammenhængskraften på holdet, samt rytternes formkurve. 

-I udtagelsen har jeg vægtet ryttere, der formmæssigt både fysisk og mentalt er, hvor de skal være for at køre et stort mesterskab. Det er derfor et landshold med ryttere, der er motiverede og formmæssigt klar til VM og rollefordelingen er klar – fortæller Anders Lund i en pressemeddelelse.

Det er ikke overraskende at det er Jakob Fuglsang som er udset kaptajn rollen, han er god i højderne og han gjorde det fantastisk under sidste OL hvor han jo fik kørt sig til en sølvmedalje.  

– Jakob Fuglsang bliver den danske VM-kaptajn i Innsbruck. Han er det bedste danske bud på et topresultat og vil få meget stor støtte fra resten af holdet. En formstærk Valgren får dog en fri joker-rolle i den tidlige finale, siger den danske landstræner.

Landstræneren erkender dog også at det er en vanskelig rute for holdet og at denne type VM ikke er den type man normalt ser. Men han håber stadig på en god dansk indsats. Lund siger ydermere:
 
-Jeg ved, at Jakob er meget motiveret, og at den sidste tids forberedelser er forløbet rigtig godt. Jakob er god til de hårde endagsløb, og hvis han rammer dagen, vil han være med fremme og søge sin chance.

Holdet til landevejsløbet kommer til at se således ud: Jakob Fuglsang (Astana), Michael Valgren (Astana), Jesper Hansen (Astana), Niklas Eg (Trek-Segafredo), Kasper Asgreen (Quick-Step) 
Mads Würtz Schmidt (Katusha-Alpecin), Matti Breschel (EF Education First-Drapac),
Emil Vinjebo (coloQuick).

Til enkeltstarten har Anders Lund udtaget den danske mester i disciplinen Martin Toft Madsen (BHS-Almeborg Bornholm), samt den unge Sunweb rytter Søren Kragh Andersen som også har haft en forrygende sæson.

-Ruten ligger bedre til Toft end i Bergen, og styrtet til EM gjorde, at han ikke fik udbytte af det niveau, han faktisk var på. Resultatet var ikke retvisende, og det ved jeg, han vil gøre alt for at revanchere. Samtidig har Kragh kørt fantastiske enkeltstarter i år og skal se, om han kan overføre det til et mesterskab, slutter Anders Lund.

VM køres fra d. 23. september til 30. september.

Landsholdet udtaget til Post Nord Danmark Rundt

Posted on: juli 24th, 2018 by Velomore

Landstræner Anders Lund har udtaget de seks ryttere, der skal køre for det danske landshold under Post Nord Danmark Rundt, der starter den 1. august. En trup hvor landstræneren har taget to tidligere vindere af løbet, med som sideordnede kaptajner.

Mads Pedersen (Trek-Segafredo) der vandt løbet sidste år og Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott) der tog den samlede sejr tilbage i 2015, kommer til at køre som kaptajner, der skal gå efter den samlede sejr.

Udover de to kaptajner, stiller landsholdet med lynhurtige Michael Carbel Svendgaard der kan være en kandidat til etapesejre og unge Mikkel Bjerg, som både skal fungere som holdets motor, men også bliver spændende på løbets enkeltstart.

De to sidste ryttere er Rasmus Byriel Iversen, der i denne sæson har kørt i den italienske U-23 klasse og blandt andet vist imponerende kørsel i Fredsløbet, på det danske U23 landshold. Den sidste rytter er Silas Zacharias Clemmensen, der har haft en god sæson og som ligeledes var udtaget til landsholdet under sidste års Post Nord Danmark Rundt.

Løbsdirektør Jesper Worre er ikke i tvivl om, at landsholdet er et af de stærkeste hold til start og glæder sig til at løbets skydes i gang.

– Med de to klare klassementsfavoritter i form af tidligere vindere Christopher Juul-Jensen og Mads Pedersen, er Team PostNord Danmark-holdet på papiret et af de klart stærkeste hold der er til start i årets løb. Vi må ikke glemme, at de begge to tidligere på sæsonen har vist imponerende form på allerhøjeste niveau. Christopher Juuls etapesejr i Schweiz Rundt og Mads Pedersens andenplads i Flandern Rundt taler for sig selv, fortæller Jesper Worre på en pressemeddelelse.

Cort og Mørkøv udtaget til EM

Posted on: juli 19th, 2018 by Andreas Dons Larsen

Det danske herrelandshold tager til EM i Glasgow med drømmen om et topresultat.

Med både tempospecialister og hurtigere afsluttere i truppen har det danske herrelandshold gode muligheder for at levere et topresultat ved EM i landevejscykling.

Magnus Cort, der for tiden viser storform i Tour de France, Michael Carbel, samt den nykårede danmarksmester, Michael Mørkøv, er alle hurtige på stregen. Ydermere er Mads Pedersen trods sin unge alder ligeledes en rytter, der kan blande sig i toppen af løb på internationalt niveau. Ifølge landstræner Anders Lund er der god grund til at tro på de danske chancer i Glasgow, da landsholdet stiller til start med en stærk trup, der ligeledes tæller de to U23-europamestre fra Herning, Casper Pedersen og Kasper Asgreen, samt tempostærke Lasse Norman Hansen og den danske mester fra 2016, Alexander Kamp.

– Jeg er yderst tilfreds med at kunne præsentere så hurtigt og stærkt et hold til herrernes linjeløb i Glasgow. Igen i år er ruten hurtig, og med den her ryttersammensætning kommer vi til at have flere taktiske muligheder i løbet, siger Anders Lund i en pressemeddelelse. 

Til enkeltstarten har landstræneren, ganske som ventet, udtaget specialisten Martin Toft Madsen. Den tredobbelte danmarksmester får selskab af teamkammeraten Rasmus Quaade.

– Også på enkeltstarten er det kompetente ryttere, der skal repræsentere Danmark. Martin Toft Madsen er utvivlsomt den bedste dansker i disciplinen i øjeblikket, og han skal forsøge et forbedre sin 6. plads fra sidste års mesterskab i Herning. Martin udvikler sig stadig både fysisk og aerodynamisk, så en forbedring af sidste års resultat er ikke urealistisk. Den anden dansker i disciplinen bliver Rasmus Quaade, der i år har genfundet enkeltstartsfarten og ligeledes bliver spændende at følge, fortæller Anders Lund.

Herrernes enkeltstart køres i Glasgow 8. august, mens linjeløbet køres 12. august.

Kvindernes landevejstrup udtages mandag efter BeNe Ladies Tour, der starter i dag.

Fantastisk dansk cykelsæson kan sende otte danskere til VM

Posted on: juni 18th, 2018 by Kristian Arnth

For første gang i 20 år kan Danmark i år stille med fuldt hold til VM. 

Et stærkt dansk forår med store sejre og resultater til blandt andre Michael Valgren, Mads Pedersen og Jakob Fuglsang sendte Danmark op i top-10 på UCI's nationsrangliste. En periode med mindre pointhøst i blandt andet Giro d'Italia og Tour of California fulgte herefter, men de nylige præstationer i Schweiz Rundt, hvor det blev til to danske etapesejre og en samlet andenplads har cementeret vores plads i top-10. 

[REL2]

Danmark indtager nu en niendeplads på nationsranglisten med 6.591 point, hvor man har lige over 500 point ned til Slovenien på 11. pladsen. Kun de 10 bedste nationer får lov at stille med otte ryttere til VM. 

Helt i front finder man ikke overraskende Italien, Belgien og Frankrig, mens vores norske naboer halter lige efter os på tiendepladsen. 

[REL3]

Skæringsdatoen er den 12. august, så de danske ryttere skal altså holde vind i sejlene i knap to måneder mere for at sikre Danmark fuldt hold til VM. Af potentielle trusler udenfor top-10 finder man Slovenien, Tyskland, Slovakiet og Polen, der med stjerner som Primoz Roglic, Marcel Kittel, Peter Sagan og Rafal Majka må formodes at hente point i løbet af Tour de France. 

Desværre for danskerne venter en benhård og bjergrig rute i østrigske Innsbruck, der på papiret kun favoriserer Jakob Fuglsang og måske en Michael Valgren. Men med dygtige ryttere som Søren Kragh Andersen, Christopher Juul Jensen og Jesper Hansen i storform, kan vi alligevel potentielt stille med et meget slagkraftigt mandskab. 

[REL4]

Ved sidste års VM i Bergen deltog seks danske ryttere i Herre Elites linjeløb.

Juul-Jensen vil vinde Danmark Rundt med landsholdet: Han er en klasserytter

Posted on: juni 15th, 2018 by Breum

Den danske arbejdshest, Christopher Juul-Jensen, fik for få dage en sjælden mulighed for personlig succes, da han ramte udbruddet på 4. etape af Schweiz Rundt. Den brølstærke dansker holdt i en neglebidende finale akkurat holdt feltet bag sig og tog sin tredje sejr som professionel. Hans første sejr på Worldtour-niveau.

Juul-Jensens seneste sejr daterer tilbage til 2015, hvor han tog den samlede sejr i Danmarks største løb, PostNord Danmark Rundt, og i år vil den stærke dansker endnu engang være at finde i feltet, når starten går i Aalborg den 1. august.

Danskerens hold, Mitchelton-Scott, er ikke til start i Danmark, og derfor bliver det i stedet det danske landshold, der skal hjælpe Juul-Jensen til karrierens anden sejr:

– Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og køre på hjemmebane. PostNord Danmark Rundt er et stort løb for os danskere, og jeg håber på, hvis alt flasker sig, at jeg kan vinde løbet samlet igen. Jeg tror og håber på, at Team PostNord Danmark-holdet bliver rigtig stærkt, hvilket selvfølgelig vil forbedre mit og holdets muligheder i løbet, siger Juul-Jensen i en pressemeddelelse fra løbsarrangøren.

[IMG2]
Christopher Juul-Jensen vandt PostNord Danmark Rundt i 2015, og til august jagter han karrierens anden sejr.

Landstræner Anders Lund glæder sig naturligvis over at have en så stærk en kapacitet som Juul-Jensen med på landsholdet, og han tror på at danskeren kan være med til at løfte holdet med sin smittende personlighed:

– Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes at få Christoffer med på PostNord Danmark-holdet i år. Udover at være en klassecykelrytter, skaber Christoffer sammenhold og fightervilje omkring sig på et hold, siger Lund.

Anders Lund udtager efter DM-ugen, der afvikles fra den 28. juni til den 1. juli i Guldborgsund Kommune, de 5 ryttere der, foruden Christopher Juul-Jensen, skal repræsentere landsholdet og Danmarks Cykle Union under PostNord Danmark Rundt 2018.

I alt skal tyve hold kæmpe om den samlede sejr i PostNord Danmark Rundt, og indtil videre har arrangøren løftet sløret for 15 hold.

Blandt de hold, der stiller til start i Danmark, er Team Sunweb, der har gårsdagens Schweiz Rundt-etapevinder, Søren Kragh, på kontrakt, Team Astana, der har Jakob Fuglsang, Michael Valgren, Magnus Cort og Jesper Hansen på holdkorten, og Aqua Blue Sport med Lasse Norman Hansen og Casper Pedersen. Derudover er alle fire danske kontinentalhold udtaget til løbet.

Danmark tredjebedste nation ved VM

Posted on: september 25th, 2017 by Breum

Ved Europamesterskaberne i Herning var det danske landshold i en klasse for sig, da det lykkedes dem at hente hele ni medajler, hvilket også gjorde at Danmark toppede medaljestatistikken efter mesterskabet.

Helt så store var forventningerne ikke til VM, hvor danskerne havde en ambition om at hente tre medaljer. Efter en uge i Bergen er den målsætning dog overgået klart, da det er blevet til hele fem medaljer; to af guld, en enkelt af sølv og to af bronze. 

Mikkel Bjerg sparkede den danske medaljehøst igang, da han vandt U23-enkeltstarten suverænt. Julius Johansen blev forhindret i et topresultat på enkeltstarten, da han blev ramt af defekt, men han slog klassen fast et par dage senere, da han vandt guldmedaljen i linjeløbet på flotteste vis. 

[REL2]

Efter en enkeltstart hvor hendes cykel ikke blev godkendt af kommisærerne, fik Emma Norsgaard revanche i linjeløbet, da hun vandt feltets spurt om sølv. Amalie Dideriksen kørte imponerende i sit titelforsvar og spurtede sig til bronzemedaljen i kvindernes linjeløb, mens Michael Carbel brød medaljetørken i U23-linjeløbet, da han vandt feltets spurt om bronze.

[REL4]

Med hele fire guldmedaljer er det dog Holland, der trak det længste strå i den samlede medaljestatistik, mens Italien tog hele syv medaljer. Danmark indtager tredjepladsen foran store nationer som Tyskland, Storbritannien og Frankrig.

Værtsnationen Norge fik kun hentet en enkelt medalje, og de fik derfmed ikke det store ud af hjemmebanefordelen. Det er derudover værd at bemærke, at en stor nation som Belgien forlader VM uden en eneste medalje.

[REL5]

Medaljestatistik – VM 2017

1. Holland – 4 (3-1-0)

2. Italien – 7 (2-3-2)

3. Danmark – 5 (2-1-2)

4. Storbritannien – 2 (1-0-1)

4. Frankrig – 2 (1-0-1)

5. Slovakiet – 1 (1-0-0)

6. Australien – 4 (0-1-3)

7. USA – 1 (0-1-0)

7. Norge – 1 (0-1-0)

7. Slovenien -1 ( 0-1-0)

7. Tyskland -1 (0-1-0)

8. Polen – 1 (0-0-1)

 

 

 

PNDR-dagbog: Tid til tidskørsel

Posted on: september 15th, 2017 by FMH

Jeg forbandede Kiddesvej et vist sted hen i går, da jeg med ret møre køller allerede have haft en krise på Gl. Kongevej. For selvom jeg egentligt bare skulle til mål relativt let, så er det sgu svært, når stigningsgraden rammer 21 procent. Men hold kæft, hvor var det også fedt med tilråbene fra tilskuerne.

Og netop tilskuerne er noget af det, der imponerer i Danmark Rundt. Der er mange, selvom vi har kørt i regulært lorte vejr. Og de fleste gengangere siger endda, at der er endnu flere, når løbet køres i august, som det også skal igen næste år.

[CITAT]

I går var en hård dag for en gut som mig, der trives meget bedre på fladbanen. Starten var relativt rolig og vi fik sgu for tredje dag i træk en mand med i udbruddet her på landsholdet. Denne gang Mikkel, der til dagligt kører i Odder. Brølstræk gut som ramte det rigtige moment efter lidt småangreb og kom af sted. Der har været år, hvor landsholdet slet ikke har ramt et eneste udbrud, selvom det var målsætningen, fik vi af vide i går til evalueringen. At vi nu har siddet i samtlige er jo bare høj klasse.

Læs også: PNDR-dagbog: "Muff, løbet er aflyst. Jeg gentager. Løbet er aflyst. Du kommer ind i bilen og så kører vi hjem til hotellet"

Flaskedreng
Derudover blev dagen primært brugt i hjælperytterrolle for Asbjørn og Honoré, der skulle køre finale. De to sidder selv rigtigt godt i feltet og har egentligt mere rutine end jeg selv har, så på det punkt er jeg ikke så vital. Men jeg kunne da hente lidt flasker og aflevere lidt af det jeg havde, inden der skulle køres finale i Vejle. De to kom med i frontgruppen, men specielt Mikkel var skideuheldig, da han angreb på Kiddesvej – og styrtede.

Det lyder måske mærkeligt, hvordan man kan styrte op ad, men jeg var også selv lige ved det første gang. Ikke fordi vi kører langsomt, men fordi at der er brønddæksler på vej op. Og når vejen så hælder over 20 procent og er sjaskvåd, så skrider baghjulet hvis man rammer sådan et med fuld tryk i pedalerne.

Læs også: PNDR-dagbog: Stormen kommer

Netop sjaskvåde veje gav også et ekstra moment, da det begyndte at styrtregne i Egtved lige efter forplejningen. Samtidigt startede positionskampen frem mod de første bakker, så allerede efter 100 km var det med at stramme skruen for at sidde ordentligt.

Kampen mod uret
I dag er menuen så enkeltstart. For nogen en halv hviledag, men omvendt en dag, hvor man også får brugt rigeligt af de mentale ressourcer.

Vi starter dagen med en morgenrulletur efter morgenmaden og derefter lidt frokost og afslapning, inden vi skal mod start. Ruten er 17,8 kilometer, relativt flad, men med en enkelt bakke, der nok skal nive lidt. For mit vedkommende skal jeg prøve at give den lidt gas og se, hvordan jeg står i forhold til mange af de brandstærke ryttere, jeg er oppe i mod.

Jeg kører faktisk en hæderlig enkelstart i frisk tilstand (Frederik blev bedste amatør ved DM i Juni, red.) men jeg har ikke rigtigt en idé om, hvordan den er efter tre dage i et UCI-løb. Det må vi så se i dag! 

Læs også: PNDR-dagbog: "På den måde har det jo næsten været en ren badeferie indtil videre"

PNDR-dagbog: Stormen kommer

Posted on: september 13th, 2017 by velo_admin

Dagens etape i Danmark Rundt er på profilen nem. Det er godt nok små veje, men der er ikke særligt mange bakker og alt peger på en massespurt i Odense og 185 kilometer på cruise-control.
Men det kommer ikke til at ske. Der er vind på løjpen og allerede nu siler regnen ned i lårtykke stråler. Det bliver et helvede. Så er det sagt.

I går gik ellers efter planen her på landsholdet. Vores primære opgave i starten var at dække udbrud af og faktisk gik det ret nemt. For det første angreb kom fra min værelseskammerat Silas og da han fik selskab af tre andre kiggede de store WorldTour-mandskaber på hinanden.

”Er det noget vi kan kontrollere?” synes spørgsmålet at gå på og efter lidt nikken med hovedet var der konsensus om, at dagens udbrud var dannet.

Derefter var der relativt ro på i feltet, men der var meget vind, så allerede med 150 kilometer igen kunne man få ørene i maskinen, hvis man sad forkert. Cofidis og Astana satte sig frem og kontrollerede udbruddet, og de gav naturligvis ikke læ til flere, end dem selv. Så det gjaldt om at holde sig klar i bolden og hele tiden være parat til, at det kunne springes.

Ruten var kuperet og specielt efter 90 kilometer var der lagt op til et festfyrværkeri. Anders Lund havde allerede inden etapen fortalt, at vi skulle regne med at stykket fra 90-110 kilometer var ábloc – fuld skrue.

Det blev det også for allerede inden Asnæs Indelukke kørte vi ind på småveje med sidevind og her lå vi på én lang linje, da WorldTour-holdene besluttede sig for at stramme skruen. På en meget fedtet nedkørsel ryger 5-6 mand i asfalten midt i feltet og det gør pludseligt, at jeg sidder mere end skidt placeret som en af de allerbagerste, da der opstår huller.

Op over Asnæs får jeg lige sat årets bedste to minutters peak – små 620 watt – for vi skulle lige lukke et par sekunder opad. At ramme toppen af Asnæs med udsigt til to lede bakker inden for de næste ti kilometer og samtidigt have puls 198 – ikke sjovt.

[CITAT]

Men så sker det måske mest kontroversielle på dagens etape. To udbrydere er ledt forkert så i bunden af Høvebakken står vi i 15 minutter og venter på, at løbet kan starte igen.

Herefter er feltet samlet igen og det er vi også indtil vi rammer et ledt sidevindsstykke ved kysten ved Kalundborg. Stuyven sætter sig frem og smider den ud på møtrikken og feltet sprængtes i mange grupper. Jeg ender i gruppe tre eller fire og efter lidt jagt indser vi, at vi ikke får hentet fronten alligevel. Så rundt på omgangen i Kalundborg kører vi let og kontrolleret for at spare så meget som muligt.

Sidevind og efterårsstorm
Jeg tror ikke kun, at det er her på landsholdet, at ryttere og staff de sidste 24 timer har tjekket vejrudsigter flere gange i timen. DMI lover vindstød af stormstyrke og dagens etape køres i silende regnvejr.

Vi starter ud med et kort sidevindsstykke inden der kommer lidt med- og modvind. Og så efter 90 er der ellers lagt op til et helvede, når der venter 40 kilometer langs Sydfyns kyst. I pivhamrende sidevind.

Oven på det rammer vi Golfbanebakken ved Faaborg og så er der ellers medvind hele vejen til Odense. Det der på papiret skulle være den letteste etape kan blive den hårdeste.

Og baseret på i går, så er det med at komme frem i bussen. For når WorldTour-holdene kører sidevind, så går det bare stærkere, end det, vi er vant til som fyraftensproffer.

Wish me luck – får sgu brug for det i dag. 

Spanien med en blandet pose bolsjer til VM

Posted on: september 12th, 2017 by Andreas Dons Larsen

Der har været megen snak i krogene om, hvordan man skal gribe årets VM-rute i Bergen an, og derfor er der også en tendens til, at de forskellige landshold helgarderer sig ved hjælp af alsidighed i trupperne. 

Det spanske landshold er traditionelt set med fremme og kæmpe om medaljer til VM, men i år må de undvære Alejandro Valverde, som ellers er garant for et topresultat. Ydermere er Ion Izagirre, ganske som Valverde, ikke kommet sig helt efter sit styrt i Tour de France. Derfor må Spanien satse lidt mere bredt, og eksempelvis er Astanas Luis Leon Sanchez, som viste forbedrende form i løbet af Vuelta a España, én af frontfigurerne i truppen. På etapen til Anglirù måtte Quick Steps David de la Cruz udgå efter et styrt, men han skulle dog være klar til VM. 

Derudover er der blevet plads til Lluis Mas fra Caja Rural, og ikke mindst seks Movistar-ryttere, deriblandt José Joaquín Rojas (se truppen nedenfor).

– Jeg er meget glad og stolt over at repræsentere Spanien til VM i Bergen, skriver Rojas på Twitter.

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="es" dir="ltr">Orgulloso y emocionado de poder representar a España en los próximos mundiales de Bergen <a href="https://t.co/VaLF3sRumU">pic.twitter.com/VaLF3sRumU</a></p>&mdash; jose joaquin rojas (@jjrojillas) <a href="https://twitter.com/jjrojillas/status/907579124935479296">12. september 2017</a></blockquote>
<script async src="//platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>

 

Spanien til VM-linjeløbet:

Jonathan Castroviejo, Imanol Erviti, Jesús Herrada, Gorka Izagirre, José Joaquín Rojas og Marc Soler (Movistar), David De la Cruz (Quick Step), Lluis Mas (Caja Rural-Seguros RGA) og Luis León Sánchez (Astana).

Enkeltstarten:

Jonathan Castroviejo og Gorka Izagirre.

Anders Lund har VM-truppen klar: Kragh med fri rolle

Posted on: september 12th, 2017 by Andreas Dons Larsen

I slutningen af august offentliggjorde landstræneren, at han havde forhåndsudtaget Michael Valgren og Magnus Cort til VM-linjeløbet i Bergen, og Anders Lund har nu udtaget de sidste fire ryttere. Michael Mørkøv, Christopher Juul-Jensen, Søren Kragh Andersen og Mads Pedersen fuldender truppen. 

– Alle rytterne er formmæssigt på toppen, og jeg har en forventning om, at vi kommer til at spille en betydelig rolle i løbet, siger Lund i en pressemeddelelse.

Søren Kragh Andersen har med flere top 3-placeringer i Vueltaen samt sin holdbarhed i udbrud osv. givet landstræneren endnu en taktisk mulighed, dog er udgangspunktet stadig, at der køres for Cort og Valgren.

– Kaptajnrollerne ligger fortsat hos Valgren og Cort, men Søren Kragh Andersen har med en stor Vuelta kørt sig til en fri rolle i finalen, fortæller landstræneren.

Til enkeltstarten havde Anders Lund forhåndsudtaget Martin Toft Madsen, og den danske mester får selskab af Lasse Norman Hansen.

Stærkt U23-hold

Det danske U23-hold til linjeløbet består af skikkelserne fra EM; Casper Pedersen, Mikkel Bjerg og Kasper Asgreen samt formstærke Michael Carbel, Mikkel Honoré og Jonas Gregaard.

– Gennem hele sæsonen har vi som landshold været toneangivende i U23-løbene. Det forventer jeg også, vi vil være i Bergen. Vi kan endda tage en medalje på en god dag. Men det er vigtigt, at vi beholder benene på jorden og går ydmygt til opgaven. Det danske U23-landshold har historisk haft svært ved at præstere til VM. Alligevel tror jeg på et godt resultat, forklarer Lund.

Som europamester er Kasper Asgreen automatisk kvalificeret til enkeltstarten, og derfor har Danmark hele tre ryttere til start – Kasper Asgreen, Mathias Norsgaard Jørgensen og EM-sølvvinder Mikkel Bjerg.

Følgende danske herre-ryttere er udtaget til VM:

Herre-elite – linjeløb

  • Michael Valgren Andersen – Astana Cycling Team
  • Magnus Cort Nielsen – Orica-Scott
  • Christopher Juul-Jensen – Orica-Scott
  • Søren Kragh Andersen – Team Sunweb
  • Mads Pedersen – Trek-Segafredo
  • Michael Mørkøv – Team Katusha-Alpecin

Herre-elite – enkeltstart

  • Martin Toft Madsen – BHS-Almeborg Bornholm
  • Lasse Norman Hansen – Team Aqua Blue Sport

U23-herrer – linjeløb

  • Casper Pedersen – Team Giant-Castelli
  • Mikkel Bjerg – Team Giant-Castelli
  • Kasper Asgreen – Team Virtu Cycling
  • Michael Carbel Svendgaard – Team Virtu Cycling
  • Mikkel Frølich Honoré – Lotto-Soudal U23
  • Jonas Gregaard Wilsly – Riwal Platform Cycling Team

U23-herrer – enkeltstart

  • Kasper Asgreen – Team Virtu Cycling
  • Mikkel Bjerg – Team Giant-Castelli
  • Mathias Norsgaard Jørgensen – Team Giant-Castelli

Cort og Valgren udtaget til VM

Posted on: august 30th, 2017 by Andreas Dons Larsen

Det danske hold til VM er så småt ved at tage form, og det er næppe nogen overraskelse, at landstræner Anders Lund har valgt at forhåndsudtage den dobbelte etapevinder i sidste års Vuelta a España, Magnus Cort, samt vinderen af PostNord Danmark Rundt, Michael Valgren. 

– Jeg har ikke været i tvivl om, at både Cort og Valgren skulle med. Det er to af vores skarpeste endagsryttere, og de har begge niveauet til at lave et resultat, fastslår landstræneren i en pressemeddelelse.

Cort og Valgren er to forskellige ryttertyper, hvilket skal sikre, at det danske hold kan reagere på løbets udvikling, på en rute som tillader mange forskellige taktiske udspil. 

– Selvom de selvfølgelig har forskellige styrker og skal køre løbet forskelligt, passer ruten godt til dem begge, uddyber Anders Lund.

Til enkeltstarten har Anders Lund som forventet udtaget specialisten Martin Toft Madsen, der trods uheld og defekt sluttede på en sjetteplads ved EM – blot 45 sekunder fra en topplacering. Den danske enkeltstartsmester blev nummer 13 ved VM i Doha sidste år, og der er, ifølge Anders Lund, grund til at tro, at han kan forbedre det resultat på den atypiske rute, der slutter med en 3,4 kilometer lang opkørsel med et stigningsgennemsnit på 9,1%. 

Landstræneren udtager de sidste fire ryttere til linjeløbet og den sidste enkeltstartsrytter efter afslutningen af Vuelta a España.