Dansk cykelsport har det bedre end måske nogensinde. Med OL-medaljer, verdens- mestre, monument-vindere, og hvad har vi. For 10 år siden havde Danmark 13 ryttere på World Tour-niveau med de ni i sold på Saxo Bank. I denne sæson er der 24 ryttere fordelt på 13 hold. Det er en lækker udvikling. Den forestående sæson ser heller ikke ud til at skulle skuffe, selv om forventningerne med rette er enorme. Velomore kar kigget i krystalkuglen og taget temperaturen på forventningstermometeret.

Af Lars B. Jørgensen

1 GRAND DEPART

Tour de France, der lægger fra land i Danmark er en drøm, som har været 25 år undervejs, og nu sker det omsider. Det bliver stort og det bliver fyldt til bristepunktet med hele-verden-kigger-på-Danmark chauvinisme, men lad nu det ligge. Det bliver også et kærkomment kick at se det store Tour-svineri rulle sig ud i cykelmetropolen Københavns gader med enkeltstarten 1. juli, inden turen går over Storebæltsbroen og Jylland. Med en VM-slutrunde, der er flyttet til skurkestaten i Qatar i efteråret, har cyklingen den internationale sportsscene for sig selv.

2. JONAS VINGEGAARD

Man kan ikke sige Tour de France uden at nævne den 25-årige thybo, som var sidste års løbsåbenbaring med en samlet andenplads. Der er noget at leve op til for Vingegaard, som blev Årets Rytter i Danmark 2021. Jumbo-Visma har nomineret den danske komet som sideordnet co-kaptajn Primoz Roglic, og det skal nok skabe dønninger om hierarkiet på et hold, hvor også Wout van Aert har interesser at pleje. Der er dog ingen tvivl om, at Jumbo-Visma har det lange lys på i forhold til Vingegaards udvikling, og de fleste husker stadig det ryk på Mont Ventoux, som kortvarigt bragte Tadej Pogacar i krise. Mere vil have mere, tak.

MADS PEDERSEN

Den danske eks-verdensmester havde en forbandet sæson i 2021. Eksemplificeret på pervers vis, da Mads Pedersen i Arenberg-skoven blev fældet af en tværkørende Luke Rowe på ettidspunkt, hvor han sidder i det vindende ryk med Mathieu Van Der Poel og Sonny Colbrelli i en episk udgave af Paris-Roubaix. Heldigvis er Pedersen galvaniseret med et velsignet væddeløberhoved, og modgang synes kun at hærde ham yderligere. En etapesejr i Tour de France på dansk grund er ikke ren utopi.

MAGNUS CORT

Den blonde bornholmer tog tre etapesejre i Vuelta á España og bragte sin total

i Grand Tours op på syv i alt. Cort har udviklet sig til en vaneudbryder af de helt store, men vil i år forsøge at rette fornyet fokus mod en klassiker som Milano-San- remo og flere endagesløb. Det bliver interessant at se, om Cort har fået albuer til at mænge sig i den mere skærpede positionskamp, eller om traumerne fra et meget voldsomt styrt i Yorkshire 2017 stadig bider i psyken.

MICHAEL VALGREN

Åh, Valgren. Enhver, der følger dansk cykelsport har vel lidt en smule med Valgren, når det så tydeligt ikke har fungeret. Manden, som i 2017 vandt både Het Nieuwsblad og Amstel Gold Race samme år har kørt rundt som en skygge af sig selv. I hvert fald indtil det i sensommeren begyndte at hænge sammen igen for manden, som en er mester i at køre på stor tank i lange og krævende løb. To på hinanden følgende sejre i henholdsvis Giro della Toscana og Coppa Sabatini blev fulgt op af VM-bronze i et af historiens mest medrivende mesterskabsrace. Mere af det, om vi må bede.

JAKOB FUGLSANG

Silkeborgenseren er efterhånden dansk cykelsports ældre statsmand og kom sejrsløs ud af sidste sæson. Fuglsang fylder 37 i marts, og det biologiske ur venter ikke på nogen, men omvendt har han lavet nogle af karrierens absolut største resultater i den sene del

af karrieren. Det ville være ham vel undt at snuppe en etapesejr i Tour de France, som så ofte har været en ulykkelig kærlighedshistorie. Fuglsang tager i 2022 hul på en tre-årig kontrakt med de gavmilde folk på Israel-Premier Tech, så vi får glæde af Danmarks mest vindende etapeløbsrytter en rum tid endnu.

KASPER ASGREEN

Har for alvor trådt sig ind blandt de helt store navne, når vi taler forårsklassikerne. Asgreens sejr i Flandern Rundt 2021 skete i en uforglemmelig gunslinger-duel med en så skræmmende modstander som monsteret Mathieu Van Der Poel. Det er den slags sejre, legender bliver støbt i, og Asgreen nappede for en ordens skyld semi-klassike- ren E3 Harelbeke ugen forinden, så han er en af ni ryttere i historien til at have vundet to af sæsonens tunge brostensløb i samme år. Asgreens angrebslyst og opportunisme er altid en fornøjelse at se på. I år vil han prøve kræfter med Amstel Gold Race også. Så får vi set det med.

KRON OG LOTTO-SOUDAL

Med UCI’s planer om kun at uddele 18 World Tour-licenser for 2023 kan denne sæson godt blive et race også for at sikre sig mod en nedrykning fra cykelsportens øverste hylde, hvis hold som Uno-X, Alpecin Fenix eller TotalEnergies lægger billet ind. Andreas Kron vandt to sejre på World Tour-niveau i 2021 (i Schweiz og Catalonien) og har været et lyspunkt på det belgiske traditionshold, som ellers har haft sværere ved at markere sig de senere år. Med sine bare 23 år er Andreas Kron i den grad fremtidens mand og uhyre lovende.

SUPERMÆND

Tennis har nydt godt af at have giganter som Federer, Nadal og Djokovic til at slås om Grand Slams i mere end et årti. Og fodbold har haft Messi og Ronaldo som pejlemærker. Efter nogle relativt blege 10ere, synes cykelsporten befolket af en håndfuld spektakulære supermænd. Navne som Wout van Aert, Mathieu Van Der Poel, Remco Evenepoel og Tadej Pogacar er alle af en kaliber, man ellers må vente mange år på at se. Det er profiler både på og væk fra cyklen, og de kan løfte sporten i mange facetter.

DATADISCIPLIN

Det er hævet over enhver tvivl, at cykelsporten er blevet mere avanceret, teknologisk, monitoreret og målrettet i forhold til optimering på alle parametre. Som den irske sprinter Sam Bennett sagde for nylig, følte han sig nogle gange som en mand, der jagtede watt-tal frem for at føle sig som cykelrytter i klassisk forstand. Det er sikkert udviklingen og følger tendenser andre steder i samfundet. Men som Thibaut Pinot også sagde i et interview for nylig, har atmosfæren ændret sig, og der er blevet længere mellem smil under træningspassene. Det skal nok passe.

Læs også: 2021 – Et stort dansk cykelår går på hæld