Posts Tagged ‘Team Wiggins’

Britisk fænomen kommer under Wiggins’ vinger i 2018

Posted on: december 23rd, 2017 by Breum

En af årets helt store åbenbaringer har været den blot 18-årige brite Tom Pidcock, der har slået sit navn fast som et af cykelsportens største talenter. 

Pidcock startede året ud med at blive juniorverdensmester i cyklecross i Bieles, Luxembourg – et løb, hvor det i øvirgt lykkedes briterne at indtage første-, anden-, og tredjepladsen.

Herefter vendte den unge brite blikket mod landevejen, hvor han hurtigt fandt vinderbenene frem igen. Først blev det til en sejr i juniorernes Paris-Roubaix, hvor danske Mathias Larsen tog tredjepladsen, og sidst på året vandt han det stærkt besatte GP Rüebliland og junior-VM i enkeltstart.

De sidste par måneder har Pidcock tørnet ud på crosscyklen for Sven Nys' Telenet-Fidea-hold, og her er det blevet til U23-Worldcup-sejre i Koksijde, Bogense og Namur, en andenplads ved U23-EM, samt en flot niendeplads ved sin elitedebut i Poldercross.

Pidcock er dermed en yderst eftertragtet herre, og tidligere på året var det rygtet, at han ville underskrive en kontrakt med Worldtour-holdet Trek-Segafredo. Det er dog et hold, der får æren af at have stortalentet på kontrakt i 2018.

Onsdag kunne Pidcock annoncere, at han, som forventet, har underskrevet en kontrakt med kontinentalholdet Team Wiggins, der ledes af Tour-vinderen Bradley Wiggins.

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="en" dir="ltr">Today is the day I can finally officially announce my worst kept secret of 2017. In 2018 I’ll be riding for <a href="https://twitter.com/OfficialWIGGINS?ref_src=twsrc%5Etfw">@OfficialWIGGINS</a> on the road <a href="https://t.co/gqpNCFNdKm">pic.twitter.com/gqpNCFNdKm</a></p>&mdash; Tom Pidcock (@Tompid) <a href="https://twitter.com/Tompid/status/943482221431787520?ref_src=twsrc%5Etfw">20. december 2017</a></blockquote>

Holdet, der blev startet i 2015, havde i de første år fokus på at give hjemlandets baneryttere mulighed for at forberede sig til OL i Rio på landevejen, men i år har holdet fokuseret mere specifikt på landevejen, og til næste sæson skal holdet udelukkende fokusere på at udvikle U23-ryttere. 

Pidcock vil forsat køre for Telenet-Fidea i cross-sæsonen.
 

Dansk banerytter skifter til Team WIGGINS

Posted on: december 28th, 2016 by NH

Marc Hester skal den kommende sæson køre for britiske Team WIGGINS, det beretter TV2 Sport.

Det britiske kontinental-hold har skrevet kontrakt med Hester, der i år ikke har været på kontrakt hos noget hold. I stedet er det danskerens flotte præstationer i sæsonens seksdagesløb, der har overbevist holdet om hans værd.

Hester har siden han kørte for Christina Watches-Onfone i 2013, været omkring FireFighters Upsala CK i '14 og ONE Pro sidste sæson.

På Team WIGGINS får Hester mulighed for at kombinere landevejenen og banen, ligesom størstedelen af holdets ryttere gør det.

Wiggins afbryder pensionen: Kører Abu Dhabi Tour

Posted on: september 20th, 2016 by JC

Det er ikke mange dage siden, at Bradley Wiggins annoncerede, at landevejskarrieren var slut. Tour of Britain var et smukt punktum på en gloværdig karriere.

Men sådan skulle det ikke helt gå, for ifølge CyclingNews afbryder Bradley Wiggins sin pension for at køre Abu Dhabi Tour. Arrangørerne bag løbet var ifølge Cyclingnews lidt forundrede, da Wiggins meldte at Tour of Britain blev hans sidste landevejsløb.

WIGGINS-holdet skal nemlig køre dette års Abu Dhabi Tour, der køres fra den 20.-23. oktober. Løbsarrangørerne havde forberedt sig på  BradleyWiggins ville dukke, men turde ikke melde noget ud, før de havde fået en endelig bekræftelse på at den britiske legende dukkede op.

Den har de så angiveligt fået nu, hvorfor de har annonceret at den britiske stjerne skal køre løbet. Greg van Avermaet, Elia Viviani, Alberto Contador, Vincenzo Nibali og Mark Cavendish skal alle efter planen køre løbet.

Ødelagt enkeltstartsbøjle stopper Wiggins

Posted on: maj 21st, 2016 by MJ

Det var ved første øjekast en meget skuffende indsats af Bradley Wiggins, da han måtte nøjes med en plads som nummer 94, der var dog en god forklaring. Wiggins havde ikke selv lyst til at snakke med medierne, men det havde Alex Wasserman, som sad i følgebilen bag Wiggins:

– På overgangen over broen, var der en del bump på den ene sektion. Brad gav fuld gas, for det lød som om, han virkelig ville gå efter dagen. Han ramte et solid stykke, og det knækkede hans bøjle af, som de havde tilpasset til dagen, og ændringer holdte bare ikke til det, fortalte Wasserman til alle de fremmøde journalister.

Chancen for at vinde var væk, men i stedet fandt han noget andet at bruge etapen til:

– Det var sjovt, for vi fangede faktisk Cavendish, og de startede at køre lidt efter hinanden, hvilket virkelig irriterede kommissærerne . Det var sjovt. Han sluttede af uden at være kedelig. Det er virkelig syndt, for det lød som om, han virkelig gerne ville køre et godt løb her. 

 

Bjergkonge udgår: Holdets cykler stjålet

Posted on: maj 4th, 2016 by mikkel

Hvis James Knox er lidt bitter, er der vidst ingen, der kan forklejne ham det. Den 20-årige brite, der kører for Team Wiggins, førte bjergklassementet i det polske U23-løb Carpathian Couriers Race inden sidste etape, men her blev han frarøvet mulighed for at stille til start. Ret bogstaveligt.

Ifølge Cyclingnews havde det britiske mandskab nemlig indbrud i holdets bus efter tredje etape, hvor der blev taget op til syv cykler. Dermed måtte Knox og hans fire holdkammerater melde afbud på startstregen til sidste etape, hvorfor russiske Evgeny Kobernyak i stedet kunne glæde sig over at være løbets bedste klatrer.

Også de fem ryttere fra CyclingTeam Jo Piels trak sig inden starten på fjerde etape. Det var dog af endnu mere triste årsager, da én af holdets ryttere fik et hjerteanfald.

Løbet, der er rangeret som 2.2 i U23-rækkerne, var uden dansk deltagelse. Team Tinkoffs Pawel Poljanski blev i 2011 nummer to i klassementet, men ellers er stjerneglansen noget fattig over det polske løbs historie.

Wiggins skal op imod Hembos drenge

Posted on: marts 8th, 2016 by NH

Bradley Wiggins tager VM-formen fra London med til Italien, hvor han stiller til start i etapeløbet Settimana Internazionale Coppi e Bartali.

Sammen med Team WIGGINS, tager den nykårede verdensmester i parløb kampen op imod Stefan Schumacher og CHRISTINA Jewelry, der som navnet lyder, er sponsoreret af Claus og Christina Hembo. Den tyske hold kommer med al sandsynlighed til at stå for løbets danske islæt, da både Morten Gadgaard og Frederik Zeuner forventes at blive sendt til start.

Som forberedelse frem mod OL, kører Wiggins denne sæson en blanding af landevejsløb og stævner på banen, og skal senere på sæsonen blandt andet køre Tour of California. Foruden WIGGINS og CHRISTINA Jewelry, får løbet også deltagelse af WorldTour-holdene Team Sky og Dimension Data.

Bradley Wiggins udsætter karrierestop

Posted on: oktober 30th, 2015 by Kristian Arnth

Bradley Wiggins har det meste af året repræsenteret sit eget kontinentalhold, WIGGINS, mens han samtidigt har kørt en hel del bane for at forberede sig til næste års OL i Rio, der skulle være britens sidste store mål. Efter en god sæson på banen har han dog besluttet sig for at fortsætte lidt endnu efter OL.

– Jeg er fuldstændig i bane-zonen nu, så jeg tænker ikke rigtigt på at stoppe. Jeg nyder det bare i øjeblikket. Sandsynligvis trækker jeg mig i december 2016 i stedet for at stoppe efter Rio, for jeg vil gerne tilbage og køre Revolution Series og seksdagesløb i London og Gent, fortæller Wiggins i et interview med The Telegraph og fortsætter:

– Det har været forfriskende at komme tilbage til banen. På landevejen begyndte jeg at føle lidt som om, jeg talte ned hele tiden. Som om jeg ventede på at få fri kl. 17, hvorimod jeg bare nyder tiden på banen. Jeg ville have stoppet efter Rio, men nu tror jeg, at jeg ville elske at fortsætte med at køre lidt henover vinteren.

For den Sir Brad er målet naturligvis guldmedaljer i 4000 meter holdforfølgelsesløb i Rio, og at dømme ud fra, hvordan det gik til det nyligt overståede EM, så ser det rigtig godt ud. Her smadrede Storbritannien nemlig konkurrenterne med en tid på cirka 3:55. Den skal dog forbedres yderligere, hvis det står til Wiggins.

– Målet for Rio er 3:50. Hvis man kigger på OL historisk, vil man se, at verdensrekorden slåes med 2-3 sekunder hver gang. EM var en virkelig god test og et tegn på, at vi er, hvor vi skal være forud for Rio, lyder det.

Wiggins er dog endnu ikke helt færdig på landevejen. I hvert fald bekræfter han, at han næste år deltager i Tour of Dubai og Tour of California som forberedelse til OL, men at det bliver i en hjælperolle for holdets unge talenter. 

Wiggins kører Tour of California i 2016

Posted on: oktober 23rd, 2015 by NH

Selvom det store fokus i 2016 ligger på OL og banen for Bradley Wiggins, stiller den tidligere Tour de France-vinder alligevel til start i næste års Tour of California.

Løbet byder på hårde bjergetaper, men det afskrækker ikke vinderen af løbet fra 2014, der ser frem til at måle sig med sportens største stjerner efter en halvsæson i skyggen af sine holdkammerater på Team Wiggins:

– Tour of California er den perfekte kombination af førsteklasses modstand, fantastiske landskaber og fremragende organisering, siger Wiggins ifølge Velonews.

– Jeg ser frem til at vende tilbage til Tour of California med Team Wiggins, for igen at udfordre sportens største ryttere.

Selvom detaljerne for ruten endnu ikke er på plads, har Wiggins allerede udset sig 6. etape i Folsom, der hvor der skal køres enkeltstart ligesom i 2014, samme sted hvor briten lagde fundamentet for sin sejr.

Wiggins klar til hjemmebaneforestilling

Posted on: september 6th, 2015 by VH

Når årets udgave af Tour of Britian i dag løber af stablen, så bliver det med deltagelse af hele kongedømmets folkehelt, Bradley Wiggins og holdet ‘WIGGINS’.

Sir Wiggo vandt tilbage i 2013 det hjemlige løb, men i år er formålet med løbet ganske anderledes. Wiggins er i fuld gang med sine forberedelser frem mod næste års olympiske lege i Rio. Her jagter briten sin anden olympiske titel – tolv år efter han vandt sin første:

– Jeg går hverken efter den samlede sejr eller klassementet. Det er et træningsløb, hvor jeg bare skal igenem sikkert uden sygdom, skader eller ligneden. Jeg skal igennem med en god følelse i benene inden næste hårde træningsperiode, fortæller Wiggins til The Guardian forud for etapeløbet.

Wiggins optræden på hjemmebane er strategisk udvalgt og langt fra tilfældigt. De mange løbskilometer i benene skal bestemt ikke undervurderes, men frem for alt fungerer løbet som ren promovering for sit nye cykelhold ‘Team WIGGINS’, der forhåbenligt vinder indtog i hjerterne på det engelske cykelpublikum.

Wiggins til start i Tour of Britain

Posted on: august 28th, 2015 by FBO

Bradley Wiggins kommer muligvis til at køre Tour of Britain med sit hold Team WIGGINS. Ifølge Cyclingnews er han skrevet på den foreløbige startliste, som alle holdene skal sende til arrangørerne to uger før start.

Siden Wiggins officielt stoppede landevejskarrieren og sin tid på Team Sky efter Paris-Roubaix, har den tidligere Tour de France-vinder kørt to andre løb i sit hjemland: Tour of Yorkshire of RideLondon. Nu ser han altså ud til også at køre et tredje.

Wiggins vandt Tour of Britain tilbage i 2013. To andre tidligere vindere af løbet stillr også til start, nemlig Dylan Van Baarle, der er forsvarende vinder, og Edvald Boasson Hagen, som vandt helt tilbage i 2009.

 

 

Wiggins tilbage på landevejen i London

Posted on: juli 31st, 2015 by Kristian Arnth

Den nuværende indehaver af timerekorden, Bradley Wiggins, sagde i april måned farvel til Team Sky og de store landevejsløb, så han i stedet kunne fokusere på OL 2016 i Rio, hvor han vil konkurrere på banen. 

Helt farvel til landevejen sagde Wiggins dog ikke, og nu er han sammen med sit hold, Team Wiggins, tilbage på de hjemlige landeveje til løbet Prudential RideLondon, og Wiggins glæder sig.

– For mig er løbet en påmindelse om alt, hvad der er fantastisk ved vores sport. Jeg glæder mig til bare at være en del af det og komme i form igen. Jeg har holdt en pause efter timerekordforsøget, og nu er mit fokus på OL i Rio i 2016, fortæller Wiggins til Cycling Weekly.

For Team Wiggins er løbet også helt specielt. Det er nemlig én af de få gange i løbet af året, hvor holdet kan vise sig frem i et stort løb på de hjemlige landeveje, og Wiggins selv har store forventninger.

– Prudential RideLondon er et stort øjeblik for Team Wiggins. Vi har nogle store, unge talenter i form af Owain Doull og Chris Lawless. Chris er bare 19 år og blev sekser sidste uge i GP Cerami mod Gilbert og Boonen. Han var den eneste brite, der gennemførte, og han er i glimrende form, så hold øje med ham, siger Wiggins.

Også Mark Cavendish og Etixx-QuickStep er til start i løbet, og The Manx Missile er uden tvivl blandt løbets største favoritter.

– Dette løb er allerede noget, alle ryttere ønsker at vinde, og der er intet, der slår det at køre foran de britiske fans. Efter at misse løbet i 2014, var jeg meget opsat på at køre det i 2015, fortæller Cavendish.

 

Wiggins er snart tilbage på banen

Posted on: juni 24th, 2015 by MJ

Bradley Wiggins har sagt forvel til landevejen og størstedelen af hans fokus er tilbage, hvor det startede – nemlig på banecyklen. 

Den nuværende verdensmester i enkeltstart og tidligere Tour de France vinder sigter mod OL i Rio i 2016, og som forberedelse skal han køre en række baneløb under navnet Revolution Series, og hovedpersonen selv ser også frem til det: 

– Vi glæder os til at starte bane sæsonen med Team Wiggins og begynde opbygningen til OL. Jeg husker at køre det aller første Revolution i 2003, så jeg ser frem til at komme tilbage foran Revolution-tilskuerne og nyde noget godt ræs. 

Team Wiggins blev skabt for at give Storbrittanien de bedste muligheder frem mod OL ved at samle rytterne til holdforfølgelsesløbet på et hold og sikre en god forberedelse. 

Det kunne da også se ud som, at de har brug for lidt hjælp på den front. Britterne fik ingen guld-medaljer ved verdenmesterskaberne i år, hvilket er første gang siden 2001. 

Wiggins kan dog det med at hente guldmedaljer, han har selv 7 olympiske medaljer af den øverste kaliber. 

Wiggins ikke helt færdig med landevejen

Posted on: juni 19th, 2015 by VH

Med timerekorden på CV’et er Bradley Wiggins måske begyndt at kede sig igen. Briten kom i hvert fald med en af de mere overraskende udmeldninger, da han tidligere i dag annoncerede sin deltagelse i den britiske cykelfestival i starten af august, hvor han stiller til start i Prudential RideLondon løbet.

RideLondon bliver Wiggins’ andet løb under det nystiftede kontinental hold ‘Team Wiggins’ og det første siden timerekorden blev eksekveret i starten af juni. 

Wiggins er stolt ridder af det engelske kongedømme og atmosfæren omkring de hjemlige landeveje har trukket kraftigt i Sir Wiggo:

–  Det er altid fantastisk at køre på hjemmebane og dette løb har en speciel plads hos mig. Sidste år blev jeg meget forbløffet over opbakningen på vejene og alle de mennesker, som bakkede op omkring løbet og rytterne. Løbet er beviset på, hvor meget sporten er vokset herhjemme, fortalte Wiggins. 

Udover Wiggins og Co. annoncerede Mark Cavendish også sin entré ved den britiske cykelfestival, som løber over stablen i starten af august.

Wiggins gør ikke comeback på landevejen alligevel

Posted on: juni 16th, 2015 by Velomore

Dette rygte har hans agent Julian Henry nu, overfor Cyclingnews, endelig manet i jorden.

Wiggins skulle allerede have været tilbage på banen d. 28 juni, men strabadserne med timerekorden har taget hårdere på Wiggins end først forventet.

Wiggins skal i stedet en tur på højdetræningslejr i Italien.

Bradley Wiggins helt klar til timerekordforsøg

Posted on: juni 3rd, 2015 by Kristian Arnth

Først var det Jens Voigt, så Mathias Brändle og Rohan Dennis, og nu har Alex Dowsett overtaget timerekorden. På søndag forbedres rekorden sandsynligvis igen, når Wiggins begiver sig i kast med sit forsøg. 

Efter en træning på den Olympiske Velodrom i London, tog Bradley Wiggins sig tid til at snakke med pressen forud for sit timerekordforsøg nu på søndag. 

– Det er gået godt, og jeg er lige kommet tilbage fra Mallorca, hvor jeg har været de sidste to uger. Det er en ret langsom bane, og intentionen var at træne ret langsomt og tungt, og det er gået godt – uden at sige for meget – og vi mangler kun de sidste par dage nu, fortalte han pressen ifølge Cyclingnews. 

Selvom man kan træne på velodromen i London, er det svært at forestille sig, hvordan det bliver, når der er fyldt med mennesker. Derfor kan Wiggins nu næsten ikke vente med at komme i gang. 

– Det kommer til at blive lidt anderledes når velodromen er fyldt, og man kan aldrig træne til det, men vi har kørt et par lange intervaller på race pace og de er gået godt, og jeg har følt mig godt tilpads. Det bygger selvfølgelig spændingen op, og jeg kan ikke vente nu. 

Træningen er altså gået rigtig godt, og nu er det snart bare op til Wiggins at udføre det færdige arbejde. 

– For en måned siden kørte vi 40 minutters blokke, og vi sagde, “det er en skam, det ikke er på søndag”. Hver træning har været sådan, og vi forsøger bare ikke at blive revet for meget med. Nu spidser det efterhånden til, og nerverne begynder at komme. Men historisk set har jeg altid været god til det, udførelsen. 

– I øjeblikket er jeg i gang med processen med at bygge mig selv op til det, fortæller altså en spændt Bradley Wiggins. 

Den nuværende timerekord sat af Alex Dowsett lyder på 52,937 kilometer, men de fleste gætter på, at Wiggins kommer helt op i nærheden af 55 kilometer. 

Wiggins om karrieren: Jeg har haft det sjovt

Posted on: april 13th, 2015 by KBS

Bradley Wiggins’ karriere som professionel cykelrytter for Team Sky sluttede i går på velodromen i Roubaix. Det har været en lang karriere for den stærke brite, der har gjort sig i næsten alle tænkelige terræner.

Paris-Roubaix blev planlagt til at være enkeltstarts-verdensmesterens sidste løb, inden han nu drager tilbage til England for at køre på sit eget hold, WIGGINS, hvor han sammen med de øvrige på holdet, vil forberede sig på banen til OL i Rio næste år.

Wiggins har haft en stor karriere på landevejen, men er glad for at komme videre til noget nyt:

– Jeg er glad. Jeg har haft det sjovt, og det har føltes som et helt nyt job for mig de to sidste år, hvor jeg har fungeret som klasikkerrytter – en hobby, drevet af min passion.

Det blev ikke til en sejr i hans sidste løb, men han fik alligevel afsluttet sin karriere på en ordentlig måde, og kom flot igennem det hårde løb:

– Jeg sagde ved starten, jeg vil bare have et rent løb, uden punkteringer eller styrt, og det fik jeg. Jeg kom godt igennem og er glad for at slutte i top 20.

Bradley Wiggins kan nu se tilbage på en fantastisk karriere, hvor han har vundet nogle af de største sejre, man kan vinde som professionel landevejsrytter. Alt fra OL til VM og Tour de France.

Wiggins får dispensation til deltagelse i nyt løb

Posted on: marts 14th, 2015 by Velomore

Men ikke længere. Den populære engelske rytter rejser fra landevejen til banen, når årets udgave af Paris-Roubaix er overstået, og skifter til sit eget nyoprettede kontinentalhold, Team Wiggins.

Egentlig må briten dermed først deltage i UCI-løb igen pr. 1. juni, men det har Wiggins fået ændret, således han kan deltage i allerførste udgave af Tour de Yorkshire, som begynder 1. maj.

Det britiske cykelmedie, Cycling Weekly, har haft fat i UCI, der bekræfter, at Wiggins er berettiget til at starte i det nye etapeløb.

– Sir Bradley Wiggins’ skifte vil blive effektueret fra den dag den officielle registrering modtages af UCI fra kontinentalholdet, Team Wiggins’ nationale forbund, fortæller en talsmand til Cycling Weekly.

Wiggins’ formål med skiftet til banen er OL i Rio i 2016, og derudover håber briten også på, at kunne slå den timerekord, som lige nu indehaves af Rohan Dennis.

Sir Bradley om Team WIGGINS

Posted on: januar 9th, 2015 by KBS

Den 34 årige brite, Bradley Wiggins, har med SKY, som sponsor, skabt udviklingsholdet Team WIGGINS.

Her fortsætter Wiggins sin karriere, når han efter Paris-Roubaix forlader Team SKY. Formålet med det nye hold er, at Wiggins og hans holdkammerater skal forberede sig frem mod OL i Rio næste år, hvor de jagter guldet i banedisciplinen, holdforfølgelsesløb.

– Hele idéen med holdet var, at facilitere vores ambitioner med Rio, og at vinde guldet dér, udtaler Bradley Wiggins og fortsætter:

– På holdet kan vi træne og køre løb sammen hele året rundt og få præcis hvad vi har brug for til, at opnå dette.

Udover dette skal holdet i løbet af sæsonen køre løb på landevejen, hvor de primært skal køre i England, med UCI-status som kontinentalhold. Wiggins vil naturligvis først blive en del af holdet, når han kontrakt med Team SKY er udløbet.

På dette punkt har holdet også et formål om, at hjælpe nye britiske talenter på vej, hvor Wiggins vil uddele sine erfaringer og evner:

– Cykling har givet mig alt. Nu vil bygge noget om til, at inspirere de unge. Min besked til dem er meget enkel: Hvis jeg kan gøre det, så kan du også!, afslutter Wiggns.

 

Team Wiggins har holdet på plads

Posted on: december 25th, 2014 by NH

Ifølge engelske Cycling Weekley, har Team Skys nye udviklingshold, Team Wiggins, 2015-holdet på plads.

Det engelske Kontinental-hold får et budget på 460.000 pund, hvilket er på fuld højde med de etablerede engelske konti-hold, der har flere år på bagen.

Truppen bliver på otte ryttere, mens den tidligere Tour de France-vinder slutter sig til holdet i juni.

De otte briter på kontrakt er Steven Burke, der er både olympisk- og verdensmester i holdforfølgelse, Mark Christian, Jon Dibbon, der sluttede på podiet i Junior Paris-Roubaix i 2012, Owain Doull, der kommer til Team Wiggins efter at have afvist et kontrakttilbud fra Europcar, Daniel Patten, Andy Tennant, tidligere junior verdensmester i holdforfølgelse og Michael Thompson, der vandt sølv ved dette års engelske mesterskaber for U23-MTB.

På sponsorsiden erfarer det engelske medie, at både Rapha og Pinarello vil støtte udviklingsholdet, men at holdets trøje ikke vil bære præg af samarbejdet med WorldTour-holdet.