Posts Tagged ‘Thibaut Pinot’

Et Tour de France skræddersyet til fransk revanche

Posted on: oktober 18th, 2019 by alexanderbeguin

”Vive la révolution!”, skreg de løs foran Bastillepladsen i 1789, og samme mantra kan siges at være gældende for Tour-ledelsens måde at planlægge næste års Tour de France-rute på.

De franske arrangører har valgt en anderledes fremgangsmåde og løbsruten må siges at have ændret karakter de senere år. I mange år var det ofte sprinternes paradis i løbets begyndelse, mens bjergene først kunne anes i horisonten efter en uge. Igennem 90’erne og 00’erne var Tour’en også kendt for dets lange og overtallige tidskørsler, der ofte dræbte de rene klatreres chance for en reel chance for en plads øverst på podiet. For at vinde Tour de France, skulle man være en komplet etapeløbsrytter.

[IMG3]

Nu går Tour de France mod nye tider. Sprinternes paradis er skiftet ud med en overflod af enten kuperede eller bjergrige etaper, og kampen mod uret finder kun sted på næstsidste etape, og selv her må de rene tempomaskiner brokke sig højlydt. Det kommer jeg tilbage til mod slutningen.

Et friskt pust

Jeg er selv meget begejstret for den offentliggjorte rute. Med starten i Nice kommer rytterne fra start af på prøve, og ingen klassementsryttere kan gemme sig i løbets indledning. Første etape er kategoriseret som flad, men med tre stigninger i området omkring havnebyen kan de rendyrkede sprinteres chance anses som værende minimale. Allerede anden etape byder på deciderede bjerge, mens der på fjerde etape kommer den første bjergafslutning.

På de fleste etaper inden første hviledag, bydes der på kuperet terræn. Perfekt for angreb og offensiv kørsel. En tendens, som der heldigvis er stigende, men stadig er stor efterspørgsel på hos fansene. Alligevel synes jeg mange reaktioner på ruten, bæres af en negativ tone. Man skider på traditionerne ved at ekskludere de mange kilometers tidskørsel, men helt ærligt. Hvem gider at se en Chris Froome, Tom Dumoulin eller Primoz Roglic smadrer deres konkurrenter med tre-fire minutter på en tidskørsel og dermed ødelægge al efterfølgende spænding?

I øvrigt er der blot én etape med over 200 kilometers distance. Væk er de lange transport- eller bjergetaper, hvor favoritterne alligevel først venter med et udspil på sidste stigning. Der er lagt vægt på intensitet og eksplosivitet. Med denne løbsrute kan folk ikke afvente. Rytterne bliver inviteret til at agere, og ikke reagere, hvis de ønsker at opnå noget i løbet.

De legendariske bjerge er væk

I modsætning til dette års udgave, der populært var døbt ”Det højeste Tour de France nogensinde”, har Christian Prudhomme sigtet mod lavere terræn. Stigningerne til næste år er generelt kortere – og stejlere – og befinder sig næsten alle under 2000 meter. De ekstreme vejrforhold, der fik en kedelig påvirkning mod løbets slutning, gav Tour-ledelsen et rap over nallerne, og det ønsker man nok ikke gentaget lige foreløbigt.

Hardcore cykelfans vil kunne genkende et par velkendte stigninger, men ellers er der ikke mange traditionelle bjergpas i 2020. Ingen Col du Galibier, Col du Tourmalet, Col du Glandon, Alpe d’Huez eller Mont Ventoux (selvom det er savnet, hvis du spørger mig).

I stedet skal rytterne prøve kræfter med Montée d'Orcières-Merlette, Col du Turini, Mont Aigoual, Pas de Peyrol, Villard de Lans og Col de la Loze. En utradionel Tour med utraditionelle stigninger. Især den sidstnævnte kan man godt begynde at se frem til allerede nu.

En ny konstrueret vej, der går fra skisportsområdet i Méribel-dalen til jetset-lokationen Courchevel. Men rytterne vil ikke opleve meget luksus på vej op mod toppen. 21,5 kilometer med 7,8 % procent i snit lyder allerede som en fornuftig styrkeprøve for selv toptrænede atleter, men mod toppen er den ekstra grim med stigningsprocenter, der nærmer sig de 20. En vej, der i øvrigt er fri for al biltrafik til hverdag. Hvem mon fik idéen til at vælge denne stigning til årets rute. Bernard Hinault, mine damer og herrer.

”Grævlingen” var ude på en typisk hyggerdinger, og valgte at tage turen til toppen af Col de la Loze (med stort overskud garanteret), og ringede efterfølgende til monsieur Prudhomme og fortalte, at han havde fundet en fin stigning til hans cykelløb.

– Der er stigningsprocenter, som du ikke finder andre steder. Man passerer en lille halvflad passage, og øjeblikket efter er man på en decideret mur de sidste kilometer. For mig er dette prototypen på en stigning i det 21. århundrede. Udsigten er fænomenal, mere eller mindre 360 graders panorama, så det bliver både flot sportsligt og æstetisk, fortæller Hinault om sit møde med stigningen til franske L’Équipe.  

Stigningen blev i øvrigt brugt i dette års udgave af Tour de l'Avenir, hvor etapen kun bestod af 23 kilometer. Nej, ikke en enkelstart. 23 kilometers samlet start fra bunden til toppen af Col de la Loze, som norske Tobias Foss var først til at nå. 

Denne eksplosive rute bør være til fordel for blandt andre danske Jakob Fuglsang. Fuglen har ofte haft svært ved at være blandt de allerbedste, når stigninger er lange og nærmer sig de tynde luftlag. Kortere og stejlere krabater lader til at passe Astana-danskeren bedre, så måske man, for gud ved hvilken gang, kan have forhåbninger til en dansk topplacering i klassementet?

Lagt op til Thibaut Pinot-revanchen

Der er dog én overskyggende rytter, som er tiltænkt denne rute, hvis man studerer den nøje. Franske Thibaut Pinot bør være jublende lykkelig over de 21 etaper, der mere eller mindre er skræddersyet til Groupama-FDJ-kaptajnens evner.

Pinots aggressivitet og ”courage” passer som fod i hose til løbets karakter. Hans styrke og acceleration vil komme ham til gode på mange etaper. Både Christian Prudhomme og ruteplanlægger, Thierry Gouvenou, oplevede den store franske feber i sommer. Og de rider i den grad med på bølgen ved præsenteringen af næste års udgave.

[REL2]

Thibaut Pinot skal have sin revanche og chancen for at gentage den præstation, der i lang tid lignede at kunne udmønte sig i en berusende Tour de France-sejr for franskmændene, der hungrer efter den fordømte sejr i deres eget cykelløb. Fortællingen er smuk og kan blive historisk. Man skal måske være en håbløs Pinot-fan, som jeg, for at elske dette narrativ, men det giver utvivlsomt løbet opmærksomhed.

Bjergenkelstart i Pinots baghave

Rytterne får kun til opgave at træde monsterwatt på deres TT-cykler på næstsidste dag, når en 36 kilometer lang enkeltstart skal afgøre de vigtige klassementsplaceringer før paradekørslen i Paris. Det kan endda være, at enkeltstartscyklerne slet ikke bliver brugbare, når der til sidst skal bruges de sidste kræftanstrengelser op mod la Planche des Belles Filles.

En nymoderne klassiker, som Tour-feltet har set rigeligt til i dette årti. Nu får den for første gang en decideret afgørende betydning, da det er første gang den bruges i løbets sidste uge. Og mon ikke, at man også har skænket Thibaut Pinot en tanke ved denne etape?

[IMG2]

Rytterne sendes afsted i franskmandens fødeby, Lure, kører midtvejs forbi hans bopæl i Mélisey, og slutter på stigningen, han har brugt utallige træningstimer på hvert år siden han var en lille garçon. Sikke et setup for den ellers sky kaptajn.

Pinot eller ej. Tour de France 2020 lægger op til fantastisk og underholdende cykelløb. Jeg håber, at vi får det.

Jeg glæder mig allerede til næste sommer.  

Pinot udgået af Tour de France

Posted on: juli 26th, 2019 by hjulmandmike@gmail.com

Thibaut Pinot er ude af året Tour de France efter, at de franske rytter udgik på dagens 19. etape. Pinot havde problemer med låret og var forbi lægebilen, hvor han fik en forbinding på låret, men måtte efterfølgende tage den af igen, samtidig med at han røg længere og længere væk fra favoritgruppen.

 

Det tyder på at en lårskade blev enden på Thibaut Pinots Tour de France, et løb hvor han ellers viste sig fremragende kørende. Det var en grædende Thibaut Pinot der sad på cyklen og prøvet alt hvad han kunne, men til sidst blev det for meget for franskmanden.

Frankrig har fået håbet tilbage

Posted on: juli 25th, 2019 by alexanderbeguin

Vi vidste, at de hørte til blandt verdens bedste cykelryttere. Julian Alaphilippe har over de seneste år bevist det flere gange, og hans nærmest eventyrlige 2019-sæson har placeret ham øverst på verdensranglisten. Thibaut Pinots efterår i fjor satte ham også i et andet lys. To etapesejre i Vuelta’en, og triumfer i Milano-Torino og Lombardiet Rundt som prikken over i’et.

Når det drejede sig om Tour de France har forventningerne alligevel været beskedne. Alaphilippes sejr på tredje etape var nærmest skrevet i sten på forhånd, men ingen havde regnet med, at den energiske franskmand ville holde fast i den gule trøje i så lang tid. Og på trods af en samlet podieplads i Tour’en tilbage i 2014, har Pinot haft et had/kærlighedsforhold til Grand Touren på hjemmebane. De sidste to gange har han ikke gennemført, og i 2018 droppede han helt Tour de France. Presset var for stort, når han kørte i Frankrig. Med en realistisk tilgang til tingene, havde man derfor heller ikke ham som førstebejler til Tour-tronen.

[IMG2]

Men det er netop de to hjemmebanefavoritter, som har taget løbet med storm. På forhånd var øjnene rettet mod den regerende mester Geraint Thomas og vidunderbarnet Egan Bernal, men Team Ineos har ikke kunnet få ordentligt fodfæste indtil nu. Ja, selv den mest konstante franskmand de sidste håndfuld år, Romain Bardet, har kørt sig selv agterud, og har nu kun æren at køre for.

Fornærmede franskmænd på ørkenvandring

Nu er alle øjne rettet mod Alaphilippe og Pinot. I hvert fald alle franske øjne. Den velkendte sportsavis, L’Équipe, har plastret en af de to aktører på forsiden hver dag, og skriver stolpe op, stolpe ned om dem. Som en kærlighedserklæring til to ryttere, der har givet deres landsmænd lov til at drømme om den første franske Tour de France-triumf siden Bernard Hinault i 1985.

Og det stolte folkefærd har haft det hårdt i mange år. Med forfalskede forhåbninger har man ledt efter en ny åbenbaring, der kunne give landet den sejr man hungrer efter. Det er en ørkenvandring, hvor skikkelser som Christophe Moreau, Sandy Casar og Pierre Rolland aldrig fik levet op til forventningerne. I stedet måtte såkaldte ”Baroudeurs” (udbrudsspecialister, red.) redde æren med flotte præstationer af Thomas Voeckler, Sylvain Chavanel og Richard Virenque. Men de var oftest blot en parentes i fortællingen om kampen om Le Maillot Jaune.

Imens badede amerikanerne med US Postal og briterne med Team Sky i succes. To af de folkefærd franskmændene formentlig har det sværest med. Forestil dig jalousien fra en nation, der i forvejen bliver hurtigt fornærmede.

Førnævnte Bardet har kunne give dem et lille plaster på såret med to podiepladser i 2016 og 2017. Men den filosofiske AG2R-kaptajn var aldrig rigtig tæt på guldet. Med andenpladsen i 2016 var han mere end fire minutter efter en suveræn Chris Froome, som kunne gå på vandet (og op ad Mont Ventoux) det år.

Måske vinder ingen af dem – men Tour’ens image er ændret markant

Nu har piben fået en anden lyd. Alaphilippe og Pinot har vækket, ikke blot Frankrig, men hele cykelverdenen til live, med offensiv, attraktiv cykling i et Tour de France, som sjældent har været mere åbent end det er tilfældet før de tre bjergetaper i de høje Alper.

[REL1]

Ved at angribe og køre løbet forfra har de udnyttet deres momentum. Turde at spille højt spil, når de vidste, at de sad med de bedste kort på hånden. De har angrebet sammen. Og angrebet hinanden. Men kan de holde drømmen i live blot få dage mere? Kan bare én af dem?

De fleste regner med at Julian Alaphilippe mister pusten. Han regner endda selv med det. Uden et hold til at kunne yde meget støtte i bjergene er han på en noget nær umulig mission, men "Loulou" har overrasket os alle – inklusiv sig selv – denne måned. Han vil dø med støvlerne på og ære den gule trøje og sit land til den bitre ende.

[REL2]

Imens virker Pinot som den stærkeste klatrer af alle. Med Groupama – FDJ har han et af de stærkeste hold med fremtidens mand, David Gaudu, som førsteløjtnant. Kan den skrøbelige rytter fra Franche-Comté-regionen stå imod varmen, sygdom og nedkørsler som alle har sendt Pinot ud af kurs tidligere i karrieren?

[IMG3]

Som den lokale presse gengiver, skal de emotionelle franske cykelfans blot lide tre dage mere for at få svaret på deres bønner. Måske behøver de ikke engang vente så længe. Uanset om det ender i sejr eller skuffelse, så vil Tour de France 2019 stå som noget helt specielt. Både for værtslandet, men også for cykelverden. For Alaphilippe eller Pinot vinder måske ikke Tour’en i år, men de har ændret løbets image markant. Til det mere uforudsigelige og mere underholdende. Der bliver kørt mere med hjertet end med hjernen.

Lad os håbe, at tendensen fortsætter de kommende år.

Alaphilippe: Hvis jeg knækker, håber jeg Pinot overtager

Posted on: juli 22nd, 2019 by alexanderbeguin

Efter tre Pyrenæer-etaper er det til manges store overraskelse stadig Julian Alaphilippe (Deceuninck – Quick Step), der kan iføre sig den gule trøje på løbets anden – og sidste – hviledag. Franskmanden har sendt sit land i ekstase med sine imponerende bedrifter, men søndagens etape til Prat d'Albis viste for første gang, at franskmanden kan distanceres. 

– Jeg vidste, at det ville blive svært. Jeg er ikke skuffet, bare fuldstændig udmattet. Det er ikke en overraskelse for mig at knække foran de bedste klatrere efter i går (på Tourmalet, red.), hvor jeg virkelig gik dybt. Jeg er udbrændt lige nu. Det var en etape, der gjorde rigtig ondt, men der var ikke noget bestemt, som fik mig i vanskeligheder. Det er meget de sidste to ugers anstrengelser, alt hvad jeg har foretaget, det begynder jeg at betale prisen for nu, forklarer Julian Alaphilippe til fransk tv. 

Deceuninck – Quick Step-kaptajnen vil stadig se hvor langt kræfterne rækker på de næste tre store Alpe-etaper, hvor udholdenheden for alvor vil blive sat på prøve. 

Selvom det i øjeblikket ligner en mand, som ikke kan forsvare den tre dage til med enorme stigninger, vil den 27-årige franskmand give alt for at beholde den, som det har været tilfældet indtil nu. Hvis drømmen brister, håber han, at det er hans landsmand, som kan overtage tøjlerne i førersædet. 

– Thibaut (Pinot, red.) kørte en fantastisk etape. Hvis jeg knækker, håber jeg, at han overtager faklen. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=210016&k=e3hI1R3sXfGJ&p=cd625f5415" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Simon Yates vinder igen, Fuglsang taber tid

Posted on: juli 21st, 2019 by louisejohansen

Det blev anden sejr på fire dage for Simon Yates. Pinot kømper sig til anden pladsen og han viser at han er en kandidat til en top tre placering. Dagens etape startede med udbruds forsøg til både højre og venstre, også flere danskere forsøgte sig. Da dagens udbrud endelig kom af sted, var det en stor gruppe på 36 ryttere. Gruppen havde svært ved at arbejde ordentligt sammen, da der var mange forskellige interesser. Blandt andet var der tre Astana ryttere i gruppen, men endnu mere interessant så sad der slagne klassements folk med i frontgruppen. I gruppen sad Romain Bardet (Ag2R), som er faldt helt igennem i årets løb, det samme gør sig gældende for en anden af rytterne i udbruddet, nemlig Nairo Quintana ( Movistar), som begge var ude og søge efter en eller anden form for genoprejsning.

I feltet tog Decenuick -Quick Step drengene arbejdstøjet på og holdte udbruddet i snor, de nåede dog op på over 5 minutter før holdet satte ekstra fart på. Selvom Deceunick-Quick Step ikke er kommet til Touren med et rent klassements hold, viste de fleste sig at de var klar til at tage ansvar. Dagen var lidt som at være i et parallelt univers, holdet havde Elia Viviani med over stigningerne men klassements håbet Enic Mas, havde en dårlig dag og røg af feltet sammen med ryttertyper som Alexander Kristoff.

I udbruddet var der også interesse i at køre efter den indlagte spurt, og selvom Michael Matthews har været ude og sige at han ikke vil gå efter den grønne trøje, valgte han alligevel at køre for at vinde dagens indlagte spurt, han fik 20 point til den konkurrence. Dagen var med til at slå mange ting på plads, udover at Matthews måske alligevel kører for at holde sig til i point konkurrencen, så går Romain Bardet efter en "trøstepræmie". Når det ikke kan blive til gult for den franske rytter, så kan han gå all in på at gå efter bjergkonkurrence.

Simon Geschke (Team CCC) forsøgte sig med lidt solokørsel, men fik aldrig mere en 35 sekunder. I feltet sad Fuglsang med helt fremme, med 40,8 kilometer til mål angriber Mikel Landa (Movistar) og Jakob Fuglsang ( Astana) gik med. Team INEOS satte sig frem i feltet for at holde dem i kort snor, men Team INEOS er ikke ved fordoms styrke og de blev splittet fra alle vinde. Dermed blev det et af dette års stærkeste hold i Touren, Jumbo-Visma  der måtte til fronten. Med det samme klassementsrytterne  satte lidt pres på blev Julian Alaphilippe i den gule trøje isoleret i gruppen.

Fulgsang kunne ikke følge Landa, og spanierne måtte fortsætte alene. I hvert fald indtil han møder holdkammerat Marc Soler  og senere Andrey Amardor som blev en gode hjælpere for Landa. Geschke fik lige efter toppen af anden sidste stigning følgeskab af Simon Yates, bagved dem sad en lille gruppe med, Lutsenko, Bardet, Quintana og Reichenbach. De 2x Simon i front af feltet øgede forspringet til Bardet gruppen  Bardet var ikke tilfreds med samarbejdet men han havde ikke umiddelbart kræfterne til at gå efter de to ryttere i front.  Landa kom op til Lutseko gruppen, og gik hurtigt forbi dem i jagten på Simon Yates og en etape sejr.

Pinot angreb fra feltet og Alaphilippe, Bernal og Buchman var de eneste der kunne følge med. Men det blev alligevel for meget for den gule trøjes indehaver og kæmpede alene på mellemhånd mellem Pinot gruppen og de resterende klassementets ryttere. Pinot viser at han er en af de stærkeste klatrere i dette års Tour, der også får skovlen under både Buchman og Bernal.

Det var meget opsigtsvækkende da Alaphilippe i den gule trøje, små 20 kilometer fra mål, selv måtte ned og hente vand ved hold bilen. Dette er bare med til at vise at holdet ikke er et bjerg hold, selvom de gjorde et rigtig flot forsøg. Alaphillippe er stadig i gult efter dagens etape, men det var en hårdt kæmpende Alaphilippe som kørte det bedste han havde lært

Med 8.7 kilometer til mål trådte Yates fra Geschke, og han viser igen at han har det punch der skal til for at skabe et hul som kan være altafgørende for at vinde i Touren. Han har gennem løbet sparet kræfter, han brugte lidt af dem da han vandt sin første sejr på 12. etape. Nu da Adam ikke længere har brug for hans hjælp til at køre for den samlede sejr, viser Simon igen at han er klar til at gribe efter de chancer der byder sig.

Fuglsang taber tid i Pinot sejr på Tourmalet

Posted on: juli 20th, 2019 by christofferqvirin@gmail.com

Dette års første direkte duel mellem klassementsrytterne var præget af store overraskelser. Store favoritter måtte slippe, og finalen blev afgjort mellem seks ryttere. Her kunne Jakob Fuglsang og Geraint Thomas blandt andre ikke følge med. 

Etapen startede med et udbrud, som blev åbnet af ingen ringere end Vincenzo Nibali og Peter Sagan. De to fik senere selskab af en større gruppe, og da den gruppe blev samlet, kunne Deceuninck-Quick-Step og Groupama-FDJ kontrollere tempoet i feltet. Samarbejdet i udbruddet blev aldrig harmonisk, og det var præget af små frustrationer. 

Movistar satte på kategori-1 stigningen et højt tempo, og flere store profiler som Romain Bardet, Adam Yatesog Michael Kwiatkowskiblev sat som følge af dette. Adam Yates’ og Romain Bardets podiedrøm ser derfor slukket ud.

Udbruddet med Nibali blev hentet i bunden af Tourmalet, men inden da havde Romain Sicard og Élie Gesbert angrebet fra gruppen, og de var derfor først inde på det legendariske Tourmalet. I favoritgruppen satte Movistar fortsat i fronten et højt tempo, da de nåede bunden af stigningen. 

På Tourmalet måtte flere store navne forlade favoritgruppen. Først var det Dan Martin, senere Pelle Bilbao og Nairo Quintana. Etapen skulle derfor afgøres mellem feltets stærkeste ryttere. Det så ud til, at Movistar lavede en forcering for Mikel Landa og altså ikke Quintana. 

Warren Barguil satte det første angreb ind fra favoritgruppen og skabte hurtigt et hul på 20 sekunder. Han blev båret op ad Tourmalet af det franske publikum iført den franske mesterskabstrøje

Jakob Fuglsang kørte med, da Thibaut Pinot satte sit angreb ind, og det viste altså, at danskeren er opmærksom på Groupama-FDJs franske kaptajn. De blev dog kørt ind, men Groupama-FDJ ledt an af David Gaudu fortsatte forceringen i front af gruppen. Det tempo medførte, at Richie Porte og Enric Mas måtte slippe favoritgruppen. 

Jumbo-Visma satte på de sidste 3 kilometer tempo for Steven Kruijswijk, og de lignede det stærkeste mandskab på dagens etape. 

Fuglsang måtte slippe kontakten med de andre klassementsryttere med under to kilometer til mål. En gruppe han skulle have siddet i, hvis han ville nå på podiet i Paris. 

Da Emanuel Buchmann satte et angreb ind, måtte den forsvarende vinder Geraint Thomas også slippe kontakten med de øvrige favoritter. Det var årets første svaghedstegn for Thomas. 

Finalen skulle afgøres mellem seks rytterre, og her var Pinot den stærkeste foran Julian Alaphilippe, der noget overraskende kunne sidde med de bedste. 

Dagens tabere må siges at være Bardet, Quintana, Yates, Mas og Porte. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=210015&k=N4lFE5283h2K&p=9fead051c8" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe> 

1-0 ved pausen – Konkurrenterne giver ikke op

Posted on: juli 16th, 2019 by anveni69@gmail.com

Hvis det var en fodboldkamp, så ville der stå 1-0 til Team Ineos ved pausen. Sådan beskriver Groupama-FDJ-teamets sportsdirektør, Marc Madiot, den nuværende situation i Tour de France.

I går tabte holdets kaptajn, Thibaut Pinot, nemlig vigtig tid til Ineos-stjernerne Geraint Thomas og Egan Bernal, da han, sammen med blandt andre Jakob Fuglsang, blev sat af frontgruppen i den stærke sidevind på 10. etape.

[REL1]

Pinot – og Fuglsang-gruppen tabte 1 minut og 40 sekunder til Ineos-holdets kaptajner, og Ineos har nu det bedst mulige udgangspunkt inden bjergene. Tidstabet får dog ikke konkurrenterne til at give op. 

– Hvis det var en fodboldkamp, ville der være halvleg, og scoren ville være 1-0. Det er ikke et nederlag, det er ikke enden på kampen, siger Marc Madiot i dag på hviledagen, inden han uddyber:
– Det er sportens lov. Vi giver ikke op.

Pinot og Fuglsang var ikke de eneste klassementsryttere som tabte tid på gårsdagens etape, og Fuglsang håber derfor, at det store tidstab ikke bliver katastrofalt for hans podieforhåbninger.
– Jeg sidder alligevel sammen med en del andre klassementsfolk, så vi er nogle stykker som taber tid sammen, sagde Fuglsang i går efter i etapen, og påpeger dermed, at også Richie Porte, Rigoberto Urán, Bauke Mollema og Mikel Landa tabte tid i klassementet.

[REL2]

Det er dog imidlertid ikke svært at spore optimismen hos gårsdagens store sejrherrer fra team Ineos. Holdets to kaptajner, Geraint Thomas, som sidste år vandt løbet, og Egan Bernal, ligger nemlig på nuværende tidspunkt nummer henholdsvis to og tre i løbet, og det er de naturligvis meget tilfredse med på holdet.

– At vi på løbets første hviledag ligger nummer to og tre i klassementet, er formentlig det bedst tænkelige for os, siger Ineos-manageren Dave Brailsford i dag på hviledagen, inden han fortsætter: – Vi behøver ikke angribe. Det kan være vi får lyst, men vi behøver ikke. 

[REL3]

Ineos har altså skabt sig det bedst tænkelige udgangspunkt inden den hårde og bjergrige del af årets Tour de France for alvor begynder senere på ugen. Først skal rytterne dog i morgen ud på en forholdsvis ukompliceret 11. etape, som tager Tour-feltet fra gårsdagens målby, Albi, til Toulouse. 
<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=210011&k=yrP5BRY7euri&p=1c21e4faf4" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe> 

Pinot: Fuglsang er favorit nummer 1

Posted on: juli 6th, 2019 by christofferqvirin@gmail.com

Den franske klatrer Thibaut Pinot har udpeget Jakob Fuglsang som den største favorit til den øverste skammel, når feltet rammer Paris i dette års Tour de France. Det fortæller han i fredagens udgave af den franske sportsavis L'Équipe, hvor der sættes et stort fokus på Groupama-FDJ-kaptajnen, Thibaut Pinot. 

Franskmanden har op til touren vist eksempler på sine egenskaber i bjergene og meget tyder på, at han i år har ramt formen til etapeløbet i hjemlandet. 

[REL7]

Men på trods af den gode form og udsigten til en lettere felt efter afbud fra Chris Froome og Tom Dumoulin, ser Pinot stadig nogle stærke konkurrenter i feltet:

– Thomas, den forsvarende vinder, Fuglsang og Bernal er de tre store favoritter. I min optik er Fuglsang favorit nummer 1.

Det er ikke første gang, at Fuglsang bliver nævnt blandt de største favoritter af hans kollegaer. Tidligere har Geraint Thomas også udpeget danskeren som sin rival qua hans gode resultater i løbet af året. 

Thibaut Pinot stærkest i fransk duel

Posted on: februar 24th, 2019 by velo_admin

I dag skulle der sættes punktum i 2.1 løbet, International du Haut Var, der bød 136 kilometer kuperet terræn. Mål var på toppen af Mont Faron, der er en kategori-2 stiging. Mont Faron er 5.7 kilometer lang og stiger i gennemsnit med 5.7 procent. Derfor var der også lagt op til en duel mellem klatrestærke typer og puncheurs i løbet. De største favoritter til etapen var Thibaut Pinot (FDJ) og Romain Bardet (AG2R) og det blev da også til en duel mellem de to. Det var ellers Hugh Carty (EF-Education First), der indledte med angreb på stigningen, men han blev hentet af Pinot. Lige efter Pinot kom Romain Bardet, der dog ikke var i stand til at hente sin rival og måtte se sig slået med to sekunder. Pinot tog foruden etapesejren også den samlede sejr. Førertrøjen sad nemlig på Giulio Ciccone (Trek-Segafredo), men han kom først ind 1:14 efter Pinot og tabte trøjen. Det samlede klassement i løbet endte derfor på samme måde som dagens etape. Pinot som sejrsherre, Bardet som toer og Hugh Carty på det nederste trin af podiet. Det danske Pro-kontinentalhold, Riwal Readynez Cycling Team, deltog også i løbet, men gjorde ikke det store væsen af sig på dagens etape. Bedste rytter for det danske mandskab, blev norske Sindre Lunke, der kom ind på en 25.plads. Bedste dansker blev Emil Vinjebo, der kom ind 2:59 efter Pinot på en 39.plads. 

Jublende Pinot: – I mit livs form

Posted on: oktober 13th, 2018 by alexanderbeguin

Thibaut Pinot (Groupama-FDJ) har længe været en profil på World Touren, men i dette efterår har han slået sit navn godt fast på den store scene. 

Med to store etapesejre i Vuelta a Espana, sejren i Milano-Torino samt lørdagens solosejr i Lombardiet Rundt har han vundet nogle af de største steder – på den store scene. Og den seneste tids præstationer gør Pinot glad. 

[REL1]

– Jeg er en etapeløbsrytter, og det her har været ligesom et etapeløb. Jeg har kørt igennem siden Giro dell'Emilia indtil Lombardiet Rundt, og anser denne italienske uge for den bedste på året. Det er tydeligt, at jeg er i mit livs form, så at vinde Milano-Torino og nu også Lombardiet Rundt har gjort det helt specielt. Jeg har elsket ethvert minut, fortæller Pinot. 

– Lombardiet Rundt er det smukkeste løb for mig. Det er et "magnifique" løb. Jeg mener, at det viser, hvem jeg er som rytter. Det er mit yndlingsløb og at vinde det alene efter en duel mod [Vincenzo] Nibali er fantastisk. Jeg tror, at det var lige så godt at se på, som det var at køre det, siger Pinot. 

Pinot angreb sammen med Nibali på den stejle Muro di Sormano med over 50 kilometer til mål. Selvom de undervejs fik selskab af både Primoz Roglic og Egan Bernal, så endte franskmanden med at køre solo til mål efter at have sat sine tre følgesvende på Civiglio. 

Han blev dermed den første franskmand til at vinde det italienske monument siden Laurent Jalabert lavede samme bedrift i 1997. 

Et nærliggende spørgsmål efter sejren er, om Pinot nu vil rette mere fokus på endagsløb efter at have haft succes med at gå efter etapesejre og klassikere i dette efterår. Men det ene udelukker ikke det andet, mener han: 

– At vinde et monument som Lombardiet Rundt og vinde en Grand Tour er selvfølgelig meget forskelligt. Jeg har vist, at jeg kan vinde en klassiker nu, og jeg vil vende tilbage til Tour de France næste år for at gøre det så godt som muligt. Hvem ved, hvad det kan føre med sig, siger Pinot til slut. 

Pinot vandt solosejr i Il Lombardia

Posted on: oktober 13th, 2018 by alexanderbeguin

Det blev en fransk sejr i Italien, da Thibaut Pinot (Groupama – FDJ) var den stærkeste af alle på de små, stejle veje i Lombardiet. 

På en solrig efterårsdag i det nordvestlige Italien tog rytterne afsted på 245 kilometers rejse fra Bergamo til Como, og som forventet kom dramaet først, da rytterne ankom til Bellagio på det nordligste punkt på Como-halvøen. Først skulle den velkendte Madonna del Ghisallo forceres, men det var på den uhyggelige Muro di Sormano, at den rigtige udskilning fandt sted. 

Primoz Roglic (LottoNL – Jumbo) forsøgte sig først på de ypperstejle stigningsprocenter på over 20 procent, men han blev halet ind af både sidste års vinder, Vincenzo Nibali (Bahrain – Merida), og Thibaut Pinot. De to sidstnævnte kørte sammen over toppen, men på den efterfølgende nedkørsel kom både Roglic og supertalentet Egan Bernal (Team Sky) op til duoen, der nu blev til en kvartet. 

Det samarbejde fungerede fint langs kysten hen til Como, hvor et decimeret felt med cirka 40 sekunders afstand jagtede. Her var det især EF-Education First med Michael Woods og Rigoberto Uran, som sled for at indhente frontgruppen, mens forhåndsfavoritten, Alejandro Valverde, måtte se passivt til. 

På Civiglio-stigningen blev det dog klart, at den nykårede verdensmester ikke havde benene, da han måtte slippe halvejs. Oppe foran blev både Bernal og Roglic sat på ny, mens Pinot igen og igen forsøgte at slippe af med en stædig Nibali. Til sidst lykkedes det for franskmanden, der tydeligt viste, hvem der var stærkest i dag. 

[REL1]

Han så sig aldrig tilbage og kunne køre alene til mål og dermed vinde sit første monument – blot få dage efter sejren i en anden italiensk klassiker, Milano-Torino. Nibali blev hentet af forfølgergruppen, men taktisk stilstand gjorde, at "Hajen fra Messina" stak af igen, og det kastede en fortjent andenplads af sig. Podiet blev fuldent af Dylan Teuns, som vandt en lille forfølgergruppes sprint om de sekundære placeringer. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=182084&k=5d3520z4I3er&p=9e310d4e43" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe> 

Pinot: Mit mål var at gøre løbet hårdt

Posted on: oktober 1st, 2018 by louisejohansen

Det blev ikke det løb som de havde håbet, og der var skuffede ansigter efter afslutningen af VM. På trods af de skuffede miner, så gik det franske hold fra landevejsløbet med en sølvmedalje. På de sidste to omgange gjorde Thibaut Pinot alt for at gøre løbet hårdt for at hjlæpe Romain Bardet og Julian Alaphilippe.

Efter at Bardet røg i udbrud med Valverde og Woods, gjorde Pinot alt hvad han kunne for at hjælpe Alaphilippe med at komme op, men skaden var allerede sket, de kom i mål kun 43 sekunder efter vinderen Alejandro Valverde.

– Jeg ofrede mig selv. Jeg slog ud efter at mit arbejde var færdigt, der var kun seks ryttere tilbage i front af feltet. Mit mål var at gøre løbet hårdt, for den absolutte favorit var Julian. Sagde Thibaut Pinot til cyclingnews efter løbet.

Alaphilippe har været godt kørende gennem hele året, og var udset til at være kaptajn på det franske hold.

-Han havde kramper på stigningen, så vi spillede Bardet ud.  Jeg skulle køre på de sidste to omgange og føre til bunden af sidste stigning. Så det var det jeg gjorde. Vi er selvfølgelig skuffede, vi gik efter at vinde, men der var én anden rytter som var den stærkeste, sagde Pinot.

På trods af skuffelsen, var Alaphilippe stolt af Bardet.

– Personligt er jeg skuffet. Jeg har ingen undskyldning. Den sidste tigning var bare for hård for mig. Jeg havde ikke mere tilbage i benene. Alt var ok, men så eksploderede jeg og mistede så meget energi på den sidste stigning. Sagde Alaphilippe til Cyclingnews.

Det var den bedste placering det franske hold kørt sig til siden 2005, hvor bronzemedaljen blev vundet af Anthony Geslin.

Pinot tager etapesejr – Yates udbygger føringen

Posted on: september 14th, 2018 by velo_admin

Dagens etape bød ikke på mange stigninger, men til gengæld sluttede den op ad en kategori-1 stigning. Her skulle favoritterne byde hinanden op til dans. Der gik længe, før et ordentligt og etableret udbrud blev sendt afsted, da Movistar holdte alle i en kort snor. Det var klart, at ambitionerne var at køre Valverde frem til sejr.

Med omkring 35 kilometer til mål satte Quickstep og Movistar hårdt tempo. Det resulterede faktisk i, at feltet knækkede over i flere dele og Yates var fanget bagved. Yates fik afværgede den værste katastrofe og fik sammen med sit hold hurtig lukket hullet.

Dagens finale lå i Andorra, hvor rytterne også kører i morgen. Da grænsen til Andorra blev passeret, var det udbruddet bestående Jonathan Castrojievo (Team Sky) og Benjamin Thomas (Groumpa-FDJ)der kom først over, men de blev hentet kort efter, da man ramte stigningen.

Her var det stadig med Movistar i teten. Winner Anacona tog en ordentligt føring. Da Anacona slog ud, overtog LottoNl-Jumbo, inden Quintana angreb med 13 kilometer til mål. Stewen Kruijswijk fulgte efter og siden kom Thibaut Pinot også til.

Angreb er det bedste forsvar siges der og det benyttede Simon Yates sig i den grad af. Med 10 kilometer angreb han til mål. Simon Yates kom op til de tre forreste, men Quintana lod sig glide tilbage for at hjælpe Valverde.

Bagved virkede Enric Mas, Miguel Angel Lopez og Alejandro Valverde rådvilde. De eneste der angreb fra gruppen, var Tony Gallopin og Wilco Kelderman, alt imens frontgruppen sejlede længere og længere væk.

Kruijswijk måtte slippe Yates og Pinot tæt på mål og på samme tid nede bagved, så gik Valverde helt kold og blødte sekunder til Yates. 

Simon Yates og Thibaut Pinot skulle nu køre en spurt mod hinanden. Her var Pinot stærkest og vandt klart foran Yates. Kruijswijk kom ind på tredjepladsen. 51 sekunder efter kom Uran, Lopez og Mas ind sammen. Valverde smed over ét minut til Yates og cementerede føringen i Vueltaen. Valverde ligger stadig på andenpladsen 1:38 efter Yates, men Kruijswijk hoppede tilbage på den samlede tredjeplads. 

Pinot vinder dramatisk bjergetape

Posted on: september 9th, 2018 by velo_admin

 

Franskmanden Thibaut Pinot vandt  flot vueltaens 15. etape, da han med solokørsel på det sidste bjerg formåede at holde de andre favoritter bag sig.

Etapen var præget af et større udbrud med blandt andet Bauke Mollema, der var lang tid afsted, men fik aldrig for alvor det afgørende hul til feltet, der med Astana i spidsen gerne selv afgøre etapen.

Den sidste lykkeridder fra morgenudbruddet blev hentet 8 kilomter fra mål. Kort efter kunne Lopez ikke længere holde sig i ro, da han med 7,5 kilometer til mål angreb, selvom han stadigvæk havde flere hjælperyttere tilbage i den decimerede frontgruppe. 

Lopez angreb holdt ikke længe, da Simon Yates og Quintana blandt andet fik ham hentet. Lopez angreb havde den effekt, at det kun var Valverde og Quintana, der havde støtte i hinanden, resten var uden holdkammerater. 

Dagens vinder, Thibaut Pinot, udnyttede flot lidt stilstand i frontgruppen til at snige sig væk, og det var det sidste, nogen anden rytter så til ham på dagens etape. I voldsom tåge kunne han flot krydse stregen alene, med armene i vejret. 

Flere prominente navne fra klassementet smed mærkbar tid og må sadle om og istedet jagte etapesejre. 

Mandag er der hviledag inden rytterne tirsdag skal ud på en vigtig enkelstart. 

Top 5 på etapen: 

1. T. Pinot

2. M.A Lopez

3. S. Yates

4. A. Valverde

5. S. Kruijswijk

 

Top 5 samlet: 

1. S. Yates 

2. A. Valverde +26

3. N. Quintana +33

4. M.A. Lopez +43

5. S.Kruijswijk + 1:29

Hos Motionscykling.dk finder du anbefalinger af produkter til landevejen. 

 

 

Optakt: 4. etape af Vuelta a España 2018

Posted on: august 27th, 2018 by Velomore

Vélez-Málaga > Alfacar, 161,4 kilometer

Efter 3. etapes kuperede terræn, der dog sluttede i en massespurt, bliver 4. etape af dette års Vuelta a España første gang at feltet bliver sendt ud i bjergene, hvor de skal forcere to kategori-1 stigninger og hvor rytterne slutter på toppen af den sidste stigning. 

[IMG2]

4. etape starter ud med de første 50 kilometer mere eller mindre flade, inden rytterne tager hul på etapens første kategori-1 stigning, Alto de la Cabra, en stigning på 15,7 kilometer med 5.9% i gennemsnit. På toppen af stigningen skal rytterne faktisk fortsætte oppe i højderne, hvor de skal forcere 300 højdemeter, der ikke er en del af stigningen, inden de tager hul på nedkørslen. Herefter skal rytterne hovedsageligt køre nedad, udover nogle små ukategoriserede stigninger, i 52 kilometer, inden terrænet så småt begynder at stige op mod den sidste stigning.

Efter 143,5 kilometer kommer dagens eneste indlagte spurt, hvorefter rytterne har 6 kilometer til bunden af den sidste stigning, Puerto de Alfacar, hvor rytterne skal forcere en 12,4 kilometer stigning, der stiger med 5,4% i snit. 

Favoritterne

#1 Alejandro Valverde – Team Movistar
[VURDERING6]
[IMG3]

Alejandro Valverde viste på 2. etape at han på ingen måder er blevet for gammel til stadig at kunne vinde cykelløb. Og med en rute som denne på 4. etape, hvor det afsluttende bjerg kun har en stigningsgennemsnit på 5,4, virker den garvede spanier som den absolutte favorit. 

#2 Michal Kwiatkowski – Team Sky
[VURDERING5]
[IMG4]

Hvis Michal Kwiatkowski har forhåbninger om at skulle forsøge at køre klassementet i dette års Vuelta a España, så er det her en dag hvor han skal levere og vise at formen er der. Umiddelbart virker ruten ikke som én, der vil volde polakken de store problemer på en god dag og med Kwiatkowskis hurtighed, er han er godt bud på en etapevinder, hvis han kan slå Valverde.

#3 Wilco Kelderman – Team Sunweb
[VURDERING4]
[IMG5]

Wilco Kelderman viste flot kørsel på 2. etape, hvor han var den første af klassementsrytterne efter Kwiatkowski og Valverde. Han viste også i sidste års Vuelta a España at han kan levere i bjergene, så hvis der går for meget taktik mellem de Kwiatkowski og Valverde, kunne han være en seriøs bejler. 

#4 Nairo Quintana – Team Movistar
[VURDERING2]
[IMG6]

Nairo Quintana ligner en mand der er kommet til Vueltaen i rigtig god form, hvis man ser på hans kørsel de første dage. Han virker tændt og opmærksom og vi ved, at hvis først colombianeren får selvtillid og er godt kørende, skal de andre stå tidligt op for at slå ham

#5 Thibaut Pinot – Groupama FDJ 
[VURDERING1]
[IMG7]

Thibaut Pinot har altid problemer når temperaturne er høje, hvilket vi også så på 2. etape. Men hvis franskmanden får styr på sin egen nedkøling er han sindssygt hurtig på sådan en afslutning, så hvis han er kommet til Vueltaen i god form, vil han godt kunne være at finde blandt de allerforreste. 

Outsiderne

Feltet i dette års Vuelta a España er stjernespækket helt op til ørerne, hvilket gør at der også er mange outsidere udover favoritterne.

Miguel Ángel Lopez (Astana) er nok en af de største favoritter til den samlede sejr som ikke er blandt favoritterne til 4. etape. Dette skyldes at etapen formentlig ikke passer Lopez nær så godt, som nogle af de kommende etaper, hvor de afsluttende stigninger er stejlere og længere.

Rigoberto Urán (EF-Education) er endnu en colombianer der kan på 4. etape er en seriøs outsider til sejren. Det vides ikke hvilken form colombianer er kommet ind til Vueltaen med, men hvis han kan sidde med på hele den sidste stigning, ved vi at han er en giftig afslutter der nok skal blande sig.

George Bennett (LottoNL-Jumbo) viste på 2. etape at formen i den grad er hvor den skal være. Her kørte han sig ind på en femteplads lige efter Wilco Kelderman. George Bennetts fordel er, at han ikke har kørt Tour de France, som mange af de andre, og dermed muligvis har mere friskhed i benene. 

Emanuel Buchmann (Bora-Hansgrohe) er en forholdvis ny mand når man snakker om afslutninger opad, men ikke desto mindre er tyskeren ganske solid i bjergene. Han beviste det endnu en gang på 2. etape hvor han blev 7'er, men han har virkelig fået en gennembrud i denne sæson, når der er tale om afslutninger opad. 

Udover disse er der også en del andre navne som der bør holdes øje med: Fabio Aru (UAE Emirates), Simon Yates (Mitchelton-Scott), Rafal Majka (Bora-Hansgrohe) er alle ryttere er normalt er rigtig stærke opad, men det vides ikke helt hvor de tre står i forhold til formen, herudover er ryttere som Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo), Ion Izagirre (Bahrain-Merida) og Enrico Mas (Quick-Step Floors) også bud på nogle ryttere der kan levere en overraskelse.

Danskerne

Løbets eneste to danskere, Kasper Asgreen og Michael Mørkøv kommer nok på en meget stille og rolig dag, hvor deres eneste opgave er at holde deres klassementshåb Enrico Mas og Laurens De Plus fremme på den første halvdel af etapen. Herefter må vi formåde at de to danskere ellers bare skal ramme gruppetoen på den sidste halvdel af etapen.

Cykelmagasinets favorit: Alejandro Valverde

Cykelmagasinets joker: George Bennett 

Hvor kan løbet ses?

4. etape af Vuelta a España kan ses på TV2 Sport fra kl. 15:00 eller på Eurosport 1 fra kl. 14:00

Thibaut Pinot forlænger med Groupama-FDJ

Posted on: august 22nd, 2018 by louisejohansen

Thibaut Pinot har forlænget sin kontrakt med Groupama-FDJ for yderligere 2 år. Han har kørt på holdet siden 2010, og har kørt flere flotte resultater hjem for holdet. Hans nuværende kontrakt havde udløb efter 2018 sæsonen men det franske hold har sikret sig endnu en underskrift fra Pinot.

–  Når jeg har forlænget med Groupama-FDJ, er det et valg jeg har taget både med hovedet og med hjertet. Jeg er vokset op mens jeg har været på holdet, det er her jeg har udviklet mig, og vigtigst af alt det er her jeg har lært hvad tillid er. Jeg  er heldig at have støtte fra sponsorerne, Marc Madiot og fra mine hold kammerater. At kunne cykle i dette miljø, hjælper mig til at yde mit bedste og mere til under løbene. Skriver Pinot på holdets hjemmeside

Pinot var syg og kunne ikke stille til start i hjemlandets Grand Tour, men han er nu rask og klar til at prøve bjerg-benene af under Vuelta a España. Vueltaen starter på lørdag den. 25 august. Det forventes ydermere at han stiller til start som kaptajn for det franske hold under VM i Innsbruck

Fransk stjerne melder sig klar til Vuelta a Espana

Posted on: juli 28th, 2018 by ULS

Den franske klatrer Thibaut Pinot har meldt sig klar til Vuelta a Espana, der begynder i august.

Dermed vender FDJ-kaptajnen tilbage til Grand Tours efter han i år sprang Tour de France over og i stedet kørte Giro d'Italia.

Her lå han længe til en flot 3. plads, men gik fuldstændig ned på den vanvittige 20. etape og udgik af løbet derefter. 

28-årige Pinot har ikke kørt Vueltaen siden 2014, hvor han udgik af løbet. I 2013 endte han på en samlet 7. plads. 

Polen Rundt bliver det eneste opvarmningsløb for Thibaut Pinot inden. 

Pinot: Jeg kæmper med helbredet

Posted on: juni 16th, 2018 by nfriis

Det så længe godt ud for Thibaut Pinot under dette års Giro d'Italia. En tredjeplads i klassementet langt inde i løbets tredje uge og det lignede endnu en flot podieplads til et af Frankrigs helt store klassementshåb.

Men fra den ene dag til den anden vendte lykken og Pinot måtte trække sig fra Giroen efter en 20. og næstsidste etape, hvor Groupama-FDJ-rytteren tabte langt over en halv time til sine nærmeste konkurrenter. Lungebetændelse er senere blevet identificeret som årsagen, og spørger man hovedpersonen selv, så er det bare typisk.

– Det er ikke bare at det sker ofte, det sker hele tiden. Bortset fra Touren i 2014 (hvor Pinot blev 3'er), har jeg – modsat mine konkurrenter – aldrig været på 100 % gennem alle tre uger. Jeg føler, at det hele tiden rammer mig, selvom jeg forsøger med langsigtede behandlinger, der skal styrke mit immunforvar, fortæller Thibaut Pinot i et interview med L'equipe.

Franskmanden beretter om nogle traumatiske timer efter Giroens 20. etape, hvilket var en total modsætning til 19. etape, hvor Pinot aldrig havde følt sig bedre kørende.

– Da jeg kom tilbage til hotellet og så, at jeg spyttede blod op, blev jeg virkelig bange. I ambulancen var jeg ikke ved bevidsthed og anede ikke, hvad der var ved at ske mig. Men det værste var på hospitalet, da doktoren spurgte mig, om jeg nogensinde havde haft lungeproblemer. De 10 minutter, hvor vi ventede på resultater fra scanningen, var de værste i mit liv.

Thibaut Pinot sigter nu efter deltagelse i årets sidste Grandtour, Vuelta a Espana. 

Sygdomsplaget Pinot opgiver Tour-start

Posted on: juni 15th, 2018 by Breum

For en måneds tid siden stillede Thibaut Pinot til start i karrierens anden Giro d'Italia, hvor den franske darling håbede på at kunne træde op på det podie, som året forinden glippede med 37 sekunder.

Franskmanden fik en god start på den italienske Grandtour og kørte stabilt på løbets bjergetaper. På løbets enkeltstart tabte Groupama-FDJ-kaptajnen meget tid og røg ned på klassementets femteplads, men det lykkedes den 28-årige klatrer at kæmpe sig tilbage på podiet med en tredjeplads på 19. etape, hvor Simon Yates (Mitchelton-Scott) gik ned.

Dagen gjorde Pinot briten kunsten efter, da det franske håb tabte over 45 minutter og røg ud af top-ti. Det vidste sig efterfølgende at franskmanden, der opgav at stille til start på løbets sidste etape, havde pådraget sig en lungebetændelse, og blikket blev i stedet rettet mod hjemlandets Tour de France.

[REL3]

I dag kan det franske hold dog fortælle, at deres klassementsstjerne endnu ikke er kommet sig over sin sygdom, og at han derfor ikke stiller til start, når Le Grand Départ går i Noirmoutier-en-l'Île den 7. juli.

Den tidligere vinder af ungdomstrøjen havde håbet på at køre op med de bedste i Tour'en, men han har nu måttet sande, at det ikke kan lade sig gøre i hans nuværende tilstand:

– Jeg er meget skuffet, for Tour de France, sæsonens største løb, var et vigtigt mål for mig i denne sæson. Under Giro d'Italia kørte jeg lige op med de bedste indtil slutningen. Jeg ville gerne gentage det i Tour de France, og jeg følte, at det var muligt. Desværre kommer jeg ikke til at være konkurrencedygtig. Beslutningen er taget, og jeg er allerede motiveret og vender min opmærksomhed mod nye mål, siger han til holdets hjemmeside.

Groupama-FDJ har dog stadig gode muligheder for at få succes i La Grande Boulcle, da man både har udtaget den hurtige og alsidige franske mester, Arnaud Démare, og det unge stortalent, David Gaudu, der får sin Tour-debut i år.

[REL1]

Holdleder Marc Madiot ærgrer sig over at måtte undvære Pinot, men holdets ambitioner er fortsat skyhøje. Franskmanden har stor tiltro til både Démare og Gaudu, som han sammenligner med en ung Pinot, der vandt en etapesejr i sin første Tour:

– Vi er selvfølgelig skuffede over, at må undvære Thibaut Pinot, for vi kender alle hans kvaliteter og den ambition, vi havde med ham. Arnaud Démare er en sikker satsning, og holdets ambitioner er fortsat høje. David Gaudu er måske stadig ung, men har et kæmpe talent og med hans niveau, er han allerede meget interessant. I 2012 var Thibaut Pinot i samme situation, og resten er historie. Jeg har stor tillid til holdet, som vi snart løfter sløret for, siger Madiot.

Thibaut Pinot lider af lungeinfektion

Posted on: maj 29th, 2018 by emilwalther

Det kom som et lyn fra klar himmel, da Groupama-FDJ-kaptajnen pludselig stod stille på det andet sidste bjerg i årets Giro d’Italia.

Franskmanden, som gik ind til Italiens største cykelløb med en klar intention om at forbedre sidste års fjerdeplads, havde en sikker kurs imod det nederste trin af podiet, da lynet slog ned.

”Han lider af dehydrering og feber. Da han ankom til hotellet, var vi bekymrede og ringede efter en ambulance”, udtalte holdets sportsdirektør Martial Gayant ifølge VeloNews.

Thibaut Pinot tilbragte natten på hospitalet, og det stod hurtigt klart, at han ikke ville være i stand til at færdiggøre løbet i Rom, den følgende søndag. Nu har holdet fået en bekræftelse, på at noget er galt med holdets stjerne.

”Dette forklarer hans høje feber under etapen (lørdag, red.), imens han ikke havde én om morgenen”, udtaler det franske hold, ifølge VeloNews.

Thibaut Pinot tabte over 45 minutter på løbets 20. etape, og rejser hjem fra Italien med fire podieplaceringer på etaper; dog uden at vinde.

Der er endnu ikke noget nyt, om Pinots forventede deltagelse i årets Tour de France.

Nieve vinder solo – Froome vinder Giroen

Posted on: maj 26th, 2018 by christianfrese

Mikel Nieve sikrede Mitchelton-Scott en femte etapesejr i årets Giro d´Italia, og det australske hold fik dermed revanche for gårsdagens fiasko for holdets kaptajn Simon Yates. Nieve kørte alene i mål fra et 27-mandsudbrud og sejrede foran Robert Gesink og Felix Grossschartner.

Bagved udkæmpede favoritterne en hård kamp, hvor Tom Dumoulin på dagens sidste stigning forgæves forsøgte at knække Chris Froome, som dermed med alt sandsynlighed i morgen kan fuldende sin Grand Tour-samling og vinde årets Giro d´Italia. Podiet fuldendes af Miguel Angel Lopez, efter at Thibaut Pinot spektakulært kollapsede på dagens næstsidste stigning.

Etapereferat:

Et felt, der talte 151 mand, syv færre end ved fredagens start, tog lørdag formiddag hul på Giro d´Italia 2018s sidste store bjergetape i strålende solskinsvejr i Susa. Foran rytterne ventede løbets fjerdelængste etape i form af 214 kilometer til toppen af kategori 1-stigningen Cervinia (18,2 km, 5,3 %). Før rytterne kunne indlede årets sidste opstigning, skulle de dog først forcere yderligere to bjerge i kategori 1, Col Tsecore (16 km, 7,7 %) og Col Saint Pantaleon (16,5 km, 7,2 %) med top henholdsvis 67,5 og 28,2 kilometer fra mål.

Stort udbrud afsted:

Det faktum, at etapen for mange hold var den sidste reelle chance for en etapesejr kombineret med den flade start på etapen, betød, at indledningen blev en hektisk affære med mange angreb. Alligevel tog det godt en time før dagens udbrud var etableret med hele 27 mand, inkluderende blandt andre stærke klatrere som Mikel Nieve, Roman Kreuziger Robert Gesink, Michael Woods, Giulio Ciccone og Gianluca Brambilla.

Team Sky var med den førende rytter Chris Froome i sagens natur ikke interesserede i at hente udbruddet og dermed bringe bonussekunderne i spil, og derfor blev det op til andre hold at holde udbruddet i snor. Ikke overraskende var det her Astana, der valgte at sætte sig frem, da etapen var sidste chance for ikke kun en etapesejr men også et avancement til det samlede podium for holdets kaptajn Miguel Angel Lopez.

Bjergene begynder:

Astana holdt forspringet på omkring fem minutter frem mod dagens første stigning Col Tsecore, hvor Elia Viviani som en del af udbruddet undervejs øgede sit forspring i pointkonkurrencen ved at vinde den indlagte spurt kort før bunden af bjerget. Da udbruddet som de første tog fat på Col Tsecore, valgte Nieve at sætte Kreuziger frem for at sætte tempo, og det fik hurtigt konsekvenser for flere af udbruddets deltagere, der faldt fra. På toppen af kategori 1-stigningen var der således kun ni mand tilbage i front. Woods, Nieve, Gesink, Brambilla, Ciccone, Felix Grossschartner, Matej Mohoric, Koen Bouwman og Valerio Conti.

I feltet fastholdt Astana presset med Davide Villella, men på trods af at også feltet blev mindre, holdt de forreste fast i deres forspring. Blandt de ryttere, der blev tabt af feltet, var fredagens helt store taber Simon Yates, som allerede tidligt på stigningen desillusioneret måtte slippe feltet, der rundede toppen 5.30 efter frontgruppen ledt af Ciccone. De 35 bjergpoint sendte den lille italiener op på en virtuel tredjeplads i bjergkonkurrencen efter Froome og Yates.

Astanas tempo med Villela havde barberet feltet ned til godt 40 mand, men vigtigt for Froome var Team Sky stort set fuldtallige, og ingen hold i gruppen valgte heller at tage nogen risici på den efterfølgende nedkørsel. Anderledes var det dog i front, hvor Mohoric som så ofte før viste sine fænomenale tekniske egenskaber og skabte øjeblikkeligt et hul til de resterende udbrydere, som havde fået selskab af Giovanni Visconti. I bunden af nedkørslen havde sloveneren opbygget et forspring på omkring et halvt minut, mens feltet nu var 6.30 efter.

Pinot kollapser, og Nieve kører solo:

Den afstand blev dog formindsket lige så snart rytterne ramte Col Saint Pantaleon med lige over 40 kilometer til mål. I feltet fik Villela fri og Astana øgede tempoet, hvilket havde øjeblikkelig effekt, da Thibaut Pinot højest overraskende måtte slippe feltet. Alt poweren forsvandt som dug fra solen ud af franskmandens tråd og den tidligere Tour de France-treer måtte omgivet af holdkammerater sågar se sig overhalet af danske Chris Juul og senere Mads Pedersen.

Oppe i udbruddet blev Mohoric indhentet, og i stedet slog Brambilla og Nieve kontra, og kun Woods, Ciccone og Grossschartner kunne følge med. Kort efter måtte også Woods og Ciccone slippe. I det kraftigt decimerede felt var det stadig Astana, der holdt fronten med Lutsenko, Sanchez og Bilbao foran Lopez, mens Sky lurede i anden række med Puccio, Henao, Elissonde, De la Cruz og Poels sammen med Froome.

Med fem kilometer til toppen accelererede Nieve i front, og mens Grossschartner kom med på hjul, måtte Brambilla indse, at tempoet var blevet for højt. Det varede dog heller ikke længe herefter, før også østrigeren måtte strække gevær overfor Nieves voldsomme fart. Spanieren fortsatte alene mod toppen og Mitchelton-Scotts femte etapesejr på sin 34. fødselsdag.

Bagved Nieve virkede Astana tilfredse med løbets udvikling, idet Pinots kollaps øjeblikkeligt sendte Lopez op på løbets podium, og afstanden til Nieve voksede støt til over otte minutter på toppen af Col Saint Pantaleon. Nærmest spanieren var fortsat Grossschartner, mens Gesink var kommet tilbage til Ciccone og Brambilla, og denne trio rundede toppen 1.30 efter Nieve.

Løbets sidste stigning:

Mitchelton-Scott-rytteren tog hul på Cervinia med 1.18 til Grossschartner og næsten ni minutter til feltet og så stadig frisk ud. Desværre betød en defekt, at Gesink tabte kontakten med Ciccone og Brambilla kort inde på Cervinia. Med 12 kilometer til mål havde Movistar fået nok af det beskedne tempo i feltet og satte sig frem for at ryste Lopez og dermed sikre Richard Carapaz den hvide ungdomstrøje og løbets samlede tredjeplads. Etapesejren var på dette tidspunkt for længst forsvundet for favoritterne.

For i front kunne intet stoppe Nieve, og med syv kilometer til mål havde han øget til to minutter til Grosschartner og tre minutter til Brambilla og Ciccone, mens Movistar stadig førte igennem for Carapaz med Victor de la Parte og Carlos Betancur i favoritgruppen. Spaniernes arbejde varede, indtil favoritgruppen havde godt otte kilometer til mål, hvor Tom Dumoulin lancerede sit første angreb, men Chris Froome svarede igen, og i stedet kørte Davide Formolo kontra og kom væk.

Dumoulins angreb havde imidlertid isoleret Froome, og briten måtte svare på flere angreb fra hollænderen. Med sig fik de to førende Domenico Pozzovivo, Dumoulins holdkammerat Sam Oomen og de to kamphaner om ungdomstrøjen Carapaz og Lopez. Oomen satte derefter frem og kontrollerede tempoet for sin kaptajn, men dette forhindrede ikke Wout Poels i at komme tilbage til gruppen.

I front havde Nieve stadig et pænt forspring, men spanieren havde med fire kilometer til mål fået en ny mand som nærmeste forfølger, idet Gesink havde passeret både Brambilla, Ciccone og Grosschartner.

Dumoulin angriber forgæves:

I en lille tunnel med godt fem kilometer til mål forsøgte Dumoulin endnu engang at sætte Froome, men i stedet var det briten, der slog kontra, og det kunne Team Sunweb-rytteren ikke svare igen på. Hollænderen blev sat, mens Lopez, Carapaz og Pozzovivo fulgte Froome, og den lille gruppe hentede under britens acceleration Formolo. Kort efter forsøgte Carapaz at hægte Lopez af, men columbianeren svarede sammen med resten af gruppen igen på angrebet, og derefter gik gruppen i stå, hvilket tillod Dumoulin, Poels og Ooomen at få kontakt. I et sidste desperat forsøg satte Dumoulin sig frem og gav alt, hvad han havde i sig, men Froome sad let på hjul.

Oppe foran cruisede Nieve sig ind til en flot etapesejr og hentede dermed Mitchelton-Scotts femte etapesejr i årets Giro d´Italia og gav samtidig oprejsning til et hold, der mistede, hvad der lignede en samlet sejr på gårsdagens etape. Lige over to minutter efter Nieve, trillede Gesink ind som nummer to, mens Grossschartner måtte nøjes med en tredjeplads.

Mens de forreste kørte over stregen, var det dog langt fra overstået mellem favoritterne, for ungdomstrøjen var stadig i spil, og det fik Carapaz til at angribe med 2,5 kilometer til toppen, og manden fra Ecuador fik kun én mand med på hjul. Desværre for Carapaz var det hans nærmeste konkurrent Lopez, og de to sydamerikanere fik et lille hul til resten af favoritterne. Afstand til Lopez kunne Carapaz dog ikke skabe, og i stedet blev de to hentet af de øvrige favoritter, hvor Poels og Froome kunne spurte ind side om side og fejre endnu en Grand Tour-sejr til briten.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181130&k=HSVhsC6x6FaP&p=39a4f59b66" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe>

Pinot håber på Froome-angreb

Posted on: maj 15th, 2018 by alexanderbeguin

Thibaut Pinot (Groupama-FDJ) har indtil videre nærmest kørt et fejlfrit Giro d’Italia, og har således bekræftet den form, som var medvirkende til hans samlede sejr i Tour of the Alps for nogle få uger siden. Franskmanden, der blot kører sin anden Giro, har hurtigt forelsket sig i løbet, efter hans debut for kun et år siden.

– Giroen passer mig godt, og det er et løb, hvor jeg føler mig bedre tilpas, så det er sjovere for mig at køre end Tour de France. Jeg kan godt lide etaperne. Vi har kørt ni etaper indtil videre, og vi har allerede haft to store bjergetaper afsluttende opad og et par etaper for de mere eksplosive ryttere. Du keder dig aldrig, forklarer Pinot.

Selvom han af Mitchelton-Scotts sportsdirektør, Vittorio Algeri, bliver fremstillet som favoritten til den samlede sejr, er Pinot ikke enig i den påstand. Han sender i stedet stafetten videre til Yates og den forsvarende titelindehaver, Tom Dumoulin (Team Sunweb).

– Jeg vil sætte Dumoulin på samme niveau som Yates, og jeg vil mene, at de begge har 50 procent chance for at vinde. I øjeblikket vil jeg sætte mig bag dem, sammen med (red. Domenico) Pozzovivo og (red. Esteban) Chaves. Det er sådan jeg vurderer det lige nu, men jeg håber, at jeg kan overraske. Problemet med Mitchelton-Scott-rytterne er at vide, hvem man skal forfølge, for du kan ikke altid køre efter begge to. Men jeg tror, at Yates er bedst i tidskørslen, og jeg håber, at jeg selv er bedre end Chaves der. Jeg tror, at Yates er deres nummer et, med det han præsterede på Etna-etapen, siger Pinot.

Og hvad så med forhåndsfavoritten Chris Froome? Team Sky-rytteren har som bekendt skuffet gevaldigt i løbet indtil nu, og Pinot håber, at det bliver til hans fordel i løbets afgørende fase.

– Sky ændrer nok taktik, og Froome angriber måske langt udefra. Ligesom Contador har gjort det. Det er noget jeg håber på, for det gør løbet hårdere, og det vil formentlig passe mig godt. Indtil videre har løbet mest været for puncheurs, men fra weekenden af vil det være anderledes, afslutter Pinot.

Lørdagens etape op til mytiske Monte Zoncolan bliver den næste store test for klassementsrytterne. Herfra kommer de store alpeetaper på en perlerække. Om Pinot har lige så gode ben til den tid, og om Froome kan genfinde fordums styrke må tiden vise.

Ukrainsk sensation da Pinot blev kongen af alperne

Posted on: april 20th, 2018 by nfriis

Tour of the Alps skulle i dag finde sin afgørelse på den femte og sidste etape.

Etapen sluttede i Innsbruck, hvor der til efteråret skal køres VM i landevejscykling. Det gav rytterne mulighed for at se noget af den rute, der bliver til VM-rute senere hen – blandt andet med tre opkørseler af Olympia Climb, der også bliver en central stigning til VM.

Ligesom det har været tilfældet hele ugen, blev der også i dag kørt hårdt cykelløb. Thibaut Pinot skulle forsvare sin førertrøje og trods et fornuftigt angreb undervejs fra Astanas Miguel Angel Lopez, formåede franskmanden at lukke ned fra de største trusler og tage den samlede sejr i Tour of the Alps. Pinot, Lopez og Domenico Pozzovivo kom først over den sidste passage af Olympia Climb, men på vej ind mod Innsbruck, kom en større gruppe op til dem. 

Etapen blev noget overraskende vundet af den unge ukrainer Mark Padun (Bahrain-Merida) efter en finale, der blev præget af en masse taktisk spil. Den 21-årige Padun kunne derved tage en flot sejr i Innsbruck.

Det ændrede dog ikke på, at Thibaut Pinot kunne krones som kongen af alperne og tager den samlede sejr i Tour of the Alps. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181006&k=1UeDE5ddx6yr&p=2289e305be" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe> 

Thibaut Pinot klar til første løb – men det er ikke et cykelløb

Posted on: februar 9th, 2018 by Breum

Flere ryttere har allerede fået deres sæsondebut, og på søndag stiller også franske Thibaut Pinot til start for første gang i den nye sæson. Mens hans kollegaer har fået deres første løbskilometer i benene i løb som Tour Down Under, Vuelta San Juan, Dubai Tour og GP Marseille, gørFDJ-kaptajnen debut i LaTransjurassienne.

Hvis du ikke har hørt om løbet før, så er det ikke dig, der er noget galt med. Pinots sæsondebut kommer nemlig ikke til at foregå på to hjul, men i stedet på to brædder. La Transjurassienne er nemlig et langrendsløb genmem Jura-bjergene. Starten går i Les Rousses og slutter 56 kilometer senere i Mouthe. Pinot får selvskab af 4000 andre deltagere.

[REL1]

Pinot stiller til start for et godt formål, da han skal repræsenterer La Sapadaudia FC, der prøver at skabe opmærksomhed omkring knoglemarvsdonationer.

– Jeg sætter nummer på ryggen for første gang d. 11. februar, hvor jeg deltager i det mest berømte langrendsløb, La Transjuarasienne. Jeg er en del af La Sapadaudia FC, der skaber opmærksomhed om kring knoglemarvsdonationer. Jeg er meget begejstret for at stille til start efter mange års træning, skriver Pinot på Twitter. 

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="fr" dir="ltr">1/2 Reprise anticipée … J’accrocherais mon premier dossard de la saison dimanche 11 février à l’occasion de la plus célèbre course de ski de fond, La  transjurasienne.</p>&mdash; PINOT Thibaut (@ThibautPinot) <a href="https://twitter.com/ThibautPinot/status/960575401193099267?ref_src=twsrc%5Etfw">5. februar 2018</a></blockquote>

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="fr" dir="ltr">2/2 Je représenterai l&#39;association <a href="https://twitter.com/lasapaudia?ref_src=twsrc%5Etfw">@lasapaudia</a>, qui sensibilise au don de moelle osseuse.<br>Très excité de prendre part à ma 1ère course de ski de fond après tant d’année d’entraînement <a href="https://twitter.com/EquipeFDJ?ref_src=twsrc%5Etfw">@EquipeFDJ</a> <a href="https://twitter.com/rossignol_1907?ref_src=twsrc%5Etfw">@rossignol_1907</a> <a href="https://t.co/kCp3obijRT">pic.twitter.com/kCp3obijRT</a></p>&mdash; PINOT Thibaut (@ThibautPinot) <a href="https://twitter.com/ThibautPinot/status/960575775056506880?ref_src=twsrc%5Etfw">5. februar 2018</a></blockquote>

Pinot skyder sin cykelsæson i gang den 17. februar, hvor han stiller til start ved Tour du Haut Var. Herefter går turen blandt andet gennem Katalonien Rundt og Tour of the Alps, før han vender tilbage til Giro d'Italia, hvor han kørte sig til en flot fjerdeplads i sin debut i 2017. Franskmanden forventes også at stille til start i Tour de France.

Pinot kører både Giro d’Italia og Tour de France

Posted on: februar 2nd, 2018 by ULS

Den franske stjerne Thibaut Pinot vil ligesom i 2017 køre både Giro d'Italia og Tour de France i denne sæson.

Det fortæller hans manager på FDJ, Marc Madiot, til den franske avis L'Équipe. 

Giro/Tour-doublen gik ikke godt for 27-årige Pinot i 2017, da han sent i Tour de France måtte udgå uden at have gjort det store væsen af sig. 

Til gengæld kørte han et flot Giro d'Italia, hvor han med en etapesejr og en samlet 4. plads, fik en god debut i det italienske etapeløb, som han altså vil forsøge sig med igen i år, men med håbet om at kunne til Tour de France i bedre form end tilfældet var i 2017.

Det skulle også være muligt, hvis man kigger på kalenderen, hvor der i år er en uge ekstra imellem de to Grand Tours. 

Efter Pinots 3. plads i Tour de France i 2014, blev han hurtigt udråbt til at være en kommende fransk Tour-vinder, men siden har han ikke leveret på topniveau i klassemenet i verdens største cykelløb. Han har også to etapesejre i Touren fra 2012 og 2015.