Posts Tagged ‘Thomas De Gendt’

Belgisk udbrudskonge vinder – Alaphilippe i gult

Posted on: juli 13th, 2019 by velo_admin

Der var lagt op til en dag i udbrud. Første udbrudsforsøg var Ben King (Dimension-Data), Thomas De Gendt (Lotto-Soudal) og Niki Terpstra (Direct-Energie). Mads Würtz (Katusha-Alpecin) forsøgte at gå med, men han kunne ikke skabe kontakt. Det kunne i stedet Alessandro De Marchi (CCC). De fire udgjorde nu en gruppe, da feltet dannede bred front og lod dem køre afsted.

Herefter voksede forspringet, men nåede aldrig op over de fem minutter, da særligt Bora-Hansgrohe og Team Sunweb holdte udbruddet i snor og kørte dem roligt, men særdeles langsomt ind. Denne fase var noget afslappet og kontrolleret i forhold til den hektiske start for at komme afsted i udbrud.I udbruddet var Thomas De Gendt mest interesseret i de indlagte bjergspurter, hvor han fik skrabet en del point til sig, hvilket har bragt ham tættere på holdkammeraten, Tim Wellens, bjergtrøje.

Nede i feltet kom Deceuninck-Quickstep også frem til fronten, hvor det i høj grad var de to danskere, Michael Mørkøv og Kasper Asgreen, der var i arbejdstøjet for at køre udbruddet ind. Terrænet var hårdt og vejret varmt og det kostede. Blandt andet for Lars Bak (Dimension Data), der blev sat og kæmper med tidsgrænsen. Det betød også at Christophe Laporte (Cofidis) måtte udgå undervejs på etapen, uden at have vist sig frem i årets Tour De France.

På Côte De La Croix De Part blev Ben King og Niki Terpstra sat og De Marchi og De Gendt fortsatte alene. På samme stigning begyndte det at tynde ud nede i feltet, hvor sprinterne blev sat af på stribe. Nu var det klassementsholdene, der havde sat sig frem. Her var det især Astana, der begyndte og sætte feltet under pres. En direkte kommando fra Jakob Fuglsang, der virkede velkørende og så klar ud. EF-Education kom også til fronten og snart var feltet kraftigt reduceret. De Marchi og De Gendt skulle nu holde kæden stram, hvis de ville holde hjem. For nu nærmede feltet sig dem med hastige skridt. Med 20 kilometer tilbage var forspringet nede på 1:25. Med knap 15 kilometer til mål var der rød alarm hos Team Ineos. For i et sving styrtede Geraint Thomas og han skulle nu på jagt efter et felt, der havde højt tempo på og som ikke ventede på briten. Det virkede umiddelbart ikke til, at Geraint Thomas var forslået, men hans cykel var knækket i flere dele.

På sidste stigning kørte Thomas De Gendt fra De Marchi og fortsatte solo. Det virkede dog som en stakket frist, for feltet kom buldrende. For Alexey Lutsenko satte sig i front og førte alt, hvad han kunne for sin kaptajn, Jakob Fuglsang. Geraint Thomas fik lukket hullet på stigningen, men det kostede masser af hjælpekræfter fra holdkammeraterne, da han måtte lukke det sidste stykke alene. Thomas De Gendt nåede over toppen som første mand. Herefter var det Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quickstep), der angreb og tog bonussekunder. I baghjulet på Alaphilippe sad Thibaut Pinot (Groupama-FDJ) og herefter kom så Jakob Fuglsang i front for en mindre gruppe.

Alaphilippe og Pinot sejlede væk fra Fuglsang og feltet, alt imens de var på jagt efter Thomas De Gendt. Nede bagved jagtede Søren Kragh Andersen alt, hvad han kunne, da Michael Matthews stadig med i gruppen. Det hjalp dog intet, for Thomas De Gendt åd sig selv op og kørte på flotteste og fornemvis alene hjem og tog etapesejren, mens Thibaut Pinot blev 2´er og hentede vigtige bonussekunder til klassementskampen og Julian Alaphilippe hev en tredjeplads hjem inklusiv den gule førertrøje. Fuglsang kom ind med feltet og blev 21, men han viste, at han var velkørende.

Udbryderkongen vinder 1. etape af Catalonien rundt

Posted on: marts 25th, 2019 by louisejohansen

Han er kendt som en opportunistisk rytter og i dag var ingen undtagelse,  han  ramte det rigtige udbrud, og på ægte De Gendt maner kørte han alene til mål. På de sidste 20 kilometer havde han lige over fire minutters forspring til feltet. Med 6-7 kilometer til mål resignerede feltet, og dette var med til at skabe det store forspring til De Gendt. Sidste år var det Alvaro Hodeg  (Deceuninck-Quick Step) som sprintede sig til en sejr, og det var også forventet at det var en sprinter type som ville få muligheden for sejren i dag.

Thomas De Gendt (Lotto-Soudal) har en enkelt gang kørt sig til en 3. plads i Giro d'italia, denne placering skabte han blandt andet ved at gå på et kæmpe togt. Så han er jo ikke en Hr. hvem som helst, lad os se hvad han kan drive det til når rytterne når bjergene på 3. etape.

Du kan følge Thomas De Gendt og resten af rytterne igen i morgen.

En cykeltur hjem fra Lombardiet Rundt

Posted on: oktober 4th, 2018 by Velomore

Lotto-Soudals Thomas De Gendt og Tim Wellens slutter lørdag deres sæson af med det italienske monument Lombardiet Rundt, men har valgt en noget utraditionel rejse hjem til Belgien. De to ryttere har nemlig siden maj måned planlagt, at de vil slutte sæsonen af med, at cykle turen fra det norditalienske til Belgien.

Rytterne har blandt andet både tegnet og offentliggjort "etaperne" på Thomas De Gendts Strava profil, hvor man kan se hvor langt de to ryttere har planer om at køre om dagen. På turen kommer rytterne både igennem Schweiz, Frankrig, Luxemborg og rammer Ardennerne, inden at de er hjemme i Flandern.

Duoen har allerede booket deres hotelophold på vejen og slår fast, at de to tidligere Aqua Blue Sport ryttere, Connor Dunne og Larry Warbasses, 8 dages træningstur igennem Italien og Frankrig ikke var en inspiration for De Gendt og Tim Wellens, men at de allerede havde planlagt turen lang tid i forvejen.

Lykkeridder løb med sejren i Romandiet

Posted on: april 26th, 2018 by Velomore

Thomas de Gendt har gennem de seneste år slået sig mere og mere fast som feltets ultimative lykkeridder, som han igen på dagens 2. etape bevidste, ved at løbe med sejren, efter at have vist imponerende kørsel. Tidligt på etapen slap et udbrud afsted, beståede af, Nathan Brown (EF-Drapac), Andrey Grivko (Astana), Victor Campenaerts (Lotto-Soudal) og Thomas de Gendt (Lotto-Soudal), der i sidste ende, viste sig at holde hele vejen hjem.

Udbruddet fik overraskende hurtigt opbygget et solidt forspring på knap 8 minutter til hovedfeltet. På rutens kategori-2 stigning Col des Etroits måtte Grivko dog slippe firemands udbruddet. Samarbejdet i udbrydergruppen fungerede rigtigt godt, der betød at forspringet til hovedfeltet ikke blev voldtsomt reduceret, selvom de nu kun var tre tilbage. Da de tre udbrydere ramte den afsluttende rundstrækning på 35 km, havde de stadigvæk et forspring på 5 minutter ned til hovedfeltet.

Kort tid efter havde Thomas de Gendts holdkammerat Victor Campenaerts gjort sit arbejde færdigt, og belgieren blev derefter sat fra de forreste to. På rutens anden ikke-kategoriserede stigning lagde Thomas de Gendt tryk på, der medførte at belgieren fik sat Nathan Brown af, og nu kunne begynde sin jagt på endnu en solosejr i denne sæson. Da forspringet stadigvæk var på 4 minutter, var der ingen tvivl om, at de Gendt ville løbe med sejren, og spørgsmålet var nu, hvorvidt de Gendt også kunne overtage løbets førertrøje fra Primoz Roglic.

Bahrain-Merida forsøgte ellers ihærdigt at lukke forspringet op til de Gendt, da Colbrelli virkede som det bedste bud på en etapesejr, hvis det hele skulle blive samlet. Italieneren bevidste også, at han var gruppens hurtigste, da han vandt gruppens spurt for andenpladsen, foran Ag2Rs Samuel Dumolin. Forspringet till Thomas de Gendt blev reduceret til 2 minutter, der betød, at Primoz Roglic igen imorgen, kan iklæde sig førertrøjen

De Gendt sejrer i Gijon

Posted on: september 8th, 2017 by nfriis

Selvom en god del af fokus lå på lørdagens benhårde etape til L'Angliru, havde Vuelta-rytterne tilsyneladende masser af lyst til at køre cykelløb på dagens 149 kilometer lange etape fra Nationalparken i Redes til Gijon ved Atlanterhavskysten.

I hvert fald kom et kæmpe udbrud på mere end tyve mand afsted tidligt på etapen. Hertil sad flere prominente navne, blandt andet Romain Bardet, Nicholas Roche, Rui Costa, Matteo Trentin, Bob Jungels og David Arroyo.

Det var dog den unge Ivan Garcia (Bahrain-Merida), der var tæt på at snyde de andre udbruddere. Garcia kørte alene fra de andre på et fladt stykke og ramte dagens sidste stigning med over et minut til de andre udbruddere. Herfra kørte Romain Bardet (AG2R) op til Garcia og fangede ham lige over toppen. De to havde et lille forspring til Nicholas Roche (BMC) og Rui Costa (Team UAE Emirates), der var de nærmeste forfølgere. De fire blev samlet på nedkørselen på mål.

Nede bagved ramte feltet den sidste, hårde stigning. Her spildte Alberto Contador ingen tid og lancerede hurtigt et angreb, der gav ham et større forspring til de andre klassementsryttere.

Oppe foran blev der angrebet i højre og venstre. Det betød at endnu flere ryttere fik kontakt bagfra, heriblandt Bob Jungels, Thomas de Gendt Daniel Navarro og Jarlinton Pantano.

Denne gruppe kom samlet ind til målstregen, hvor Thomas de Gendt vandt spurten foran den unge Ivan Garcia.

Hos favoritterne havde Contador fanget holdkammeraten Edward Theuns, der endnu engang lå som en forpost for den snart pensionerede etapeløbsrytter. Theuns ydede et kæmpe arbejde for Contador, der dog måtte se sig hentet af de andre favoritter, der kom samlet til mål.

Chris Froome (Team Sky) fører stadig Vueltaen.

De Gendts næste mål: Vuelta-etape

Posted on: august 22nd, 2017 by FBO

Thomas De Gendt er kendt for sin aggressive kørestil og for næsten altid at ramme morgenudbruddene. Tit og ofte giver det ikke meget mere end en masse timers TV-tid, men engang imellem fører det til storslåede sejre.

Det gjorde det fx i 2012, hvor De Gendt vandt etapen til Stelvio i Giro d'Italia og endda endte på en samlet 3. plads i løbet. Ligeså vandt han en utrolig flot etape sidste år i Tour de France op ad Mount Ventoux. I årets Tour fik han ingen sejre, men han fik vist sig frem og var publikums favorit til at vinde de røde angrebsnummer samlet.

– Ikke mange ryttere har vundet en etape i alle Grand Tours. Fabio Aru var den seneste til at gøre det med sin etape i Touren i år. Så det ville være en drøm at klare det, fortæller De Gendt ifølge Cyclingnews.

Lige nu kører Thomas De Gendt Vuelta a Espana – den eneste Grand Tour, hvor han er foruden etapesejr. I går på 3. etape forsøgte han sig i udbruddet, men det holdt ikke hjem. Der er ingen tvivl om, at De Gendt vil prøve igen. Og igen, og igen og igen.

De Gendt slår Mørkøvs Tour-rekord

Posted on: juli 22nd, 2017 by JK

Det bliver med stor sandsynlighed Thomas De Gendt vi skal se på podiet i morgen som den mest angrebsivrige rytter. Belgieren har nemlig slået rekorden for flest kilometer i udbrud i en enkelt udgave af Tour de France.

Ifølge L’Equipe har han været i udbrud i 1.047 kilometer, hvilket gør det meget usandsynligt, hvis De Gendt ikke modtager prisen i morgen. Han har været i udbrud på hele 11 etaper og har samlet over 75.000 sammen i præmiepenge. Der er dog ikke penge, som har været målet for belgieren. Det er netop prisen som den mest angrebsivrige, der betyder noget.

– Jeg elsker at køre på denne måde, så jeg håber på, at jeg får prisen. Jeg prøver bare at køre på denne måde i alle de løb, som jeg stiller til start i, siger Thomas De Gendt til Cyclingnews.

Faktisk slår De Gendt rekorden fra danske Michael Mørkøv, der satte rekorden tilbage i 2012, hvor han var i udbrud i 841 kilometer.

Holdmanager forsvarer De Gendts brug af ilttelt

Posted on: juni 7th, 2017 by Breum

Thomas De Gendt snød feltet på første etape af Critérium du Daphiné, hvor han tog en flot solosejr. Lotto-Soudal rytteren afslørede bagefter, at han havde benyttet sig af et ilttelt i stedet for at tage på højdetræningslejr, som han plejer:

– Jeg er lige kommet tilbage fra højdetræning. Jeg sov i ilttelt i Calpe i tre uger. Sidste år trænede jeg i Sierra Nevada, og jeg har før taget til Italien, men i år valgte jeg Calpe. Jeg har et hus der, og efter samtaler med min træner, kom vi frem til den løsning. Han er fortaler for at sove højt og træne lavt, fordi det ikke udmatter de krop ligeså meget, men man får stadig fordele fra højdetræning, udtalte De Gendt til Het Laatste Nieuws.

Et ilttelt danner et kammer, hvor luftens sammensætning ændres for at simulere de forhold man møder, hvis man tager på højdetræningslejr. Ilttelte er ulovlige i både Norge og Italien, og WADA overvejede i 2006, at forbyde dem, da deres etikkomité mente, at de var i strid med sportens ånd, men ilttelte er fortsat tilladte.

I starten af dette årtusinde var ilttelte ofte brugt som et suplement eller alternativ til doping. Lotto-Soudals manager Marc Sergeant indrømmer overfor Cyclingnews, at ilttelte er et kontroversielt træningsredskab, men han mener, at det er et godt alternativ til højdetræningslejr:

– VI har ikke mange ryttere, der bruger det. Måske to eller tre. Vi advokererer først og fremmest for den "rigtige" metode. Tim Wellens var ved Isola 2000 og Tiesj Benoot tager til Sierra Nevada, så nogle ryttere foretrækker at tage derhen. Andre ryttere, som for eksempel er familiemennesker, foretrækker at gøre det derhjemme, siger Sergeant.

– Thomas er en familiemand. Han kan godt lide at bruge tid med sin kone og børn. Ved Tourens afslutning har vi altid en fest med vores sponsorer, og han spørger altid, om han er nødt til at blive, da han gerne vil hjem. Sådan er Thomas, så for ham er det et godt alternativ, forklarer den belgiske manager.

Sergeant mener heller ikke, at man bør forbyde brugen af ilttelte:

– Hvor sætter man grænsen? Er det okay at bruge hometrainer. Det er det samme princip; man kan bruge hometraineren i stedet for at være ude på vejen. Man kan også sige, at det ikke er etisk korrekt, men jeg mener ikke, at det er et problem, afslutter Sergeant.

Udbrudskonge snød feltet i Dauphine

Posted on: juni 4th, 2017 by ULS

Thomas De Gendt er kendt som en af feltets største udbrudskonger og det beviste han igen i dag på 1. etape af Criterium du Dauphine til Saint-Etienne.

I imponerende stil satte Lotto-Soudal-rytteren sine 6. medudbrydere og kørte alene hjem til en flot etapesejr og førertrøje.

Den kuperede 1. etape af opvarmningsløbt tl Tour de France bød på splittelser i feltet og et enkelt seriøst angreb til sidst, hvor Pierre Latour (Ag2r), Emmanuel Buchmann (Bora-Hansgrohe) og Diego Ulissi (UAE) forsøgte at slippe væk og lige nøjagtigt tog lidt tid på resten af feltet.

Astana-danskerne Michael Valgren og Jakob Fuglsang kom begge med det decimerede felt hjem, hvor Michael Valgren spurtede sig ind på etapens 10. plads.

Med sejren har De Gendt nu et solidt forspring i den samlede stilling, inden der venter et par flade etaper for sprinterne.

Sådan vinder du på Mont Ventoux

Posted on: juli 16th, 2016 by velo_admin

Thomas De Gendt er ustyrlig på sine store dage, og i torsdags tog han atter en kæmpe sejr, da han kom først i mål på den forkortede Mount Ventoux-etape. Sejren er der nu kommet nogle ret interessante data ud af. De sidste 30 minutter af etapen, lå De Gendt på gennemsnitligt 390 watt, et stykke over de 319 som var hans gennemsnit for hele dagen. Belgierens watt-tal peakede da han skulle etablere udbruddet, og ramte 1046 watt. Men dagens klart mest imponerende tal var i spurten mod Serge Pauwels. Her sprintede De Gendt nemlig sejren hjem, med en hastighed på hele 43 km/t, op ad Ventoux. Imponerende af udbrudskongen, der også tidligere har vundet på Stelvio i Giro d'Italia, og som belønning for sin flotte kørsel i dette års Tour, lige nu kører rundt i den prikkede bjergtrøje.

Se Thomas De Gendt med prikker på tøj og cykel

Posted on: juli 8th, 2016 by ABP

Som det ses på billedet, så er Thomas De Gendt og Lotto-Soudal gået all-in på at vise prikkerne frem.

PHOTO OF THE DAY #TDF2016 A polka dot @DeGendtThomas! Thanks to our partners for the special design! pic.twitter.com/Xp6lkSpYFF
— Lotto Soudal (@Lotto_Soudal) July 7, 2016

De Gendts cykel har fået prikker

Posted on: juli 6th, 2016 by JC

Thomas de Gendt samlede flest bjergpoint af alle på dagens etape, og derfor skal han i morgen køre 6. etape iklædt løbets bjergtrøje.

Der var knap nok gået en halv time, før cykelfabrikanten Ridley smed et billede op af Thomas de Gendts cykel til morgendagens etape – og mindsanten om den ikke havde fået flotte, røde prikker.

Polkadots for @DeGendtThomas! Congratulations! #BeTOUGH pic.twitter.com/lZZikgfRxj
— Ridley Bikes (@Ridley_Bikes) July 6, 2016

Thomas de Gendt har 13 point i bjergkonkurrencen, mens løbets gule trøje, Greg van Avermaet, scorede 11 point på etapen.

De Gendt vandt fra baghjul

Posted on: marts 24th, 2016 by mikkel

Dagens kongeetape i Catalonien Rundt var udset til at være den store dag for de største stjerner, men først over stregen var belgiske Thomas De Gendt fra Lotto-Soudal. Længe så det ellers ud til at Pieter Weening skulle solosejre, men De Gendt holdt hoved koldt og sin angrebskollega indenfor rækkevide, så da tanken løb tør for hollandske Weening kunne De Gendt skyde forbi og køre alene til toppen af Port Ainé.

Bagved holdte favoritterne sig længe i ro, men med små 4 kilometer igen åbnede Tejay van Garderen ballet. Da han blev hentet var det holdkammeraten Richie Porte der kørte kontra, men i sidste ende var det Nairo Quitana og Alberto Contador der kom alene væk. Den duo endte dog også med splittelse, da den klatrestærke colombianer drejede på gashåndtaget og efterlod Contador i støvet bagved.

Målstregen krydsede Quintana 01:08 efter De Gendt havde knyttet næven i triumf, mens Richie Porte fik indhentet Alberto Contador og akkurat kørt sig forbi den spanske pistolmand på de sidste meter. De to tabte 15 sekunder til Quintana, mens Tejay van Garderen rundede top 5 af ved at presse sig foran en hårdt kæmpende Weening.

Manden i førertrøjen, Dan Martin, kom ind som nummer ti med et tidstab på 01:45 til De Gendt og 37 sekunder til Nairo Quintana. Derfor overtager Movistars lille colombianer førertrøjen med otte sekunder til Alberto Contador, mens Richie Porte er nummer tre, bagud med 17 sekunder, og Dan Martin nummer fire med en tidsforskel på 24 sekunder op til Quintana.

For Chris Froome, der var udråbt til én af løbets største favoritter, blev det lidt en skuffende dag. Den forsvarende Tour de France-vinder måtte strække gevær mod sine spansktalende modstandere, og Sky-rytteren blev nummer otte på etapen og indtager den samme position i den samlede stilling.

Lotto-ryttere kørt ned under træning

Posted on: februar 20th, 2016 by JC

Træningsuheldene ser ud til at fortsætte. Denne gang er det gået ud over Lotto-Soudal-rytterne Thomas de Gendt og Gert Dockx, der begge er blevet ramt af en bil, mens de trænede i Calpe i Spanien.

Begge ryttere har slået sig i uheldet, men det virker til, at de heldigvis er forholdsvis uskadte. Gert Dockx forklarer, at han har ondt i sit højre ben, og at det gør ondt at gå. Thomas de Gendt forklarer, at han har en øm nakke, ryg, vrist og fingre, men at hans hjelm formentligt reddede ham fra seriøse hovedskader.

De første tests blev klaret på hospitalet i Calpe, men begge ryttere bliver flyttet til Belgien, hvor de kan undersøges nærmere.

De Gendt: Jeg var så tæt på

Posted on: marts 13th, 2015 by OF

I den prikkede bjergtrøje, kørte Thomas De Gendt igen idag med i udbruddet i Paris-Nice. Han hentede 24 point og har nu 61 point ialt, mere end 40 mere end nummer to. Der var dog mere gemt i De Gendt der i finalen kørte fra sine udbrudskammerater og det lignede længe at han ville holde helt til mål. Med blot 400 meter til mål blev den stærke beliger heltet af feltet og senere vinder, Cimolai.

– Jeg er selvfølgelig skuffet når jeg var så tæt på sejren. Det er ærgeligt men jeg kan ikke ændre noget. Planen var bare at samle de første bjergpoint og så falde tilbage, men jeg følte jeg havde gode ben. Vi arbejde godt sammen i gruppen, og til sidst gik jeg bare efter det, jeg var så tæt på!

Gyserfinale: Sprinterne nåede det lige

Posted on: marts 13th, 2015 by FBO

Fem mand var med i dagens morgenudbrud i Paris-Nice, disse var Romain Sicard (Europcar), Egor Silin (Katusha), Andrew Talansky (Cannondale – Garmin), Pawel Poljanski (Tinkoff-Saxo) og Thomas De Gendt (Lotto Soudal), gårsdagens udbrudsmakker med Chris Anker Sørensen og indehaveren af bjergtrøjen.

Mod mål lakkede deres forspring mod enden, men De Gendt hang i og blev ved med at angribe og holde fart.

Den sidste kilometer begyndte det at stige, og De Gendt lå alene og kæmpede mod et desperat spurtende felt. Holdene BMC, Orica GreenEdge, Ettix – Quick-Step og Giant – Alpecin var dem, der havde kæmpet for at lukke udbruddet på vej mod mål pga. ryttere som Gilbert, Matthews, Kwiatkowski og Degenkolb.

Med 200 meter tilbage fløj feltet forbi en ærgerlig De Gendt, der igen måtte nøjes med bjergtrøjen, mens sprintere fra helt andre hold end ovennævnte spurtede om sejren.

Det lignede længe en sejr til Bryan Coquard (Europcar), men på de sidste meter gik den noget ukendte Davide Cimolai (Lampre) forbi og tog sejren. Michael Matthews blev 3’er, mens Michal Kwiatkowski beholdte førertrøjen. Danske Matti Breschel fra Tinkoff-Saxo prøvede igen at blande sig, og han lykkedes med en 7. plads.

Se resultatet fra etapen her.

Baks kaptajn går efter etapesejre Down Under

Posted on: januar 17th, 2015 by VH

Det belgiske hold Lotto Soudal (tidligere Lotto-Belisol) kom tidligere i ugen med deres officielle trup til det forestående Tour Down Under. Lotto sender et robust mandskab som, på papiret, burde dække de flade etaper, og når terrænet begynder at stige, har de muligheden for at smide jokeren i skikkelse af nyindkøbte Thomas De Gendt.

Netop De Gendt øjner gode muligheder i årets løb og har selv et par etaper i tankerne:

– Der er adskillige etaper som passer mig godt, eksempelvis 2. etape til Stirling, hvor det stiger i finalen og så 5. etape til Willunga Hill. Her kan jeg stole på min gode afslutning.

De Gendt føler sig atter ovenpå efter sidste sæsons fuser på Omega Pharma-Quickstep, og den nye farve på bukserne betyder også meget for belgieren:

– Følelsen er god. Sæsonens første løb er altid spændende. Man vil ud og teste benene i konkurrence.  I år vil jeg have en god sæson, specielt for holdets skyld. Jeg har ikke noget specifikt mål, men en sejr vil altid gøre godt.

Med lidt held kan vi også få Lars Bak at se i en fremtrædende rolle. Danskeren blev tilbage i 2007 sammenlagt 3’er i det australske løb.

Thomas De Gendt skifter til Lotto Belisol

Posted on: september 25th, 2014 by DS

Lars Baks belgiske arbejdsgiver har i dag udsendt en pressemeddelelse, hvori de offentliggøre holdets anden transfer for den kommende sæson, efter Tiesj Benoot tidligere blev præsenteret.

Denne gang er det den 27-årige allrounder Thomas De Gendt fra Belgien, der slår pjalterne sammen med Lotto Belisol. De Gendt, der skifter fra Brian Holms hold Omega Pharma-QuickStep, glæder sig over skiftet:

– Jeg er selvfølgelig meget glad for skiftet til Lotto Belisol. Holdet har en stor tro på mine evner, og jeg mener, at jeg kan gengælde tilliden ved at køre gode klassementer i de kortere etapeløb, hvor jeg kan udnytte min styrke på enkeltstarten siger De Gendt og fortsætter:

– Derudover er jeg også klar til at hjælpe mine kommende holdkammerater i andre løb, så holdet kan opnå mest mulig succes, lyder det fra fra Thomas De Gendt, der også har en fortid hos hollanske Vacansoleil-DCM.

Lefevere sætter ryttere på porten

Posted on: september 11th, 2014 by FBO

Til næste år komme Omega Pharma – QuickStep til at hedde Ettix-QuickStep. Men det er ikke den eneste holdændring. For Lefevre trapper langsomt ned med antallet af ryttere. I år vil han gå fra de nuværende 30 til 27:

– Fra 2017 tillader UCI et mindre antal ryttere, så jeg er i gang med en gradvis nedskæring, så vi i 2016 kun vil have 25 ryttere, forklarer Lefevere til Het Nieuwsblad.

Af ryttere, der er på vej ud, eller allerede er ude, kan nævnes: geen Gert Steegmans, Kevin De Weert, Serge Pauwels, Jan Bakelants og Thomas De Gendt.

Til gengæd har Omega Pharma QuickStep også bekræftet nye ryttere til holdet: Fabio Sabatini fra Cannondale, neoproen Lukasz Wisniowski, Yves Lampaert fra Topsport Vlaanderen, Maxime Bouet fra AG2R-La Mondiale og David De la Cruz fra NetApp-Endura.

Det nyeste navn, der er ude, er Thomas De Gent, der kæmpede med at få en kontrakt tl 2014. Han har ikke leveret varen og har altså ikke fået sin kontraktforlængelse.

Belkin gør de Gendt bekymret for fremtiden

Posted on: juli 17th, 2014 by NH

Thomas de Gendt er en presset mand.

Sidste sæson formåede belgieren med nød og næppe, at sikre sig en kontrakt med Omega Pharma – Quick-Step i sidste øjeblik.

Den kontrakt udløber ved slutningen af denne sæson, og de Gendt har endnu ikke hørt noget fra holdledelsen.

– Jeg ser mod Omega Pharma – Quick-Step, men også på andre hold i jagten på en kontrakt. Men der er ikke skyggen af en underskrift, siger de Gendt til Sporza.be.

Det er ikke kontraktudløbet som sådan, der giver de Gendt søvnløse nætter.

Det er derimod Belkins farvel til cykelsporten, der giver knuder i maven. For de Gendt kan meget vel befinde sig i en lignende situation om sidste år, hvor flere mandskaber frigav deres ryttere, og oversvømmede markedet med desperate ryttere.

– Meget afhænger af hvad der sker med Belkin-rytterne. Bliver de eller ej? Hvis mange ryttere står uden kontrakt, bliver der kamp om pladserne.

De Gendt og Poels harme over dopingkontrollanter

Posted on: maj 15th, 2014 by NH

Giro-feltet skal i dag ud på den længste etape i årets udgave.

Men for Thomas de Gendt og Wout Peols bliver dagen lidt længere, end for resten af feltet.

Klokken 06.50 bankede det på Omega Pharma – Quick-Step-rytternes værelsesdøre – de var begge blevet udtaget til dopingkontrol.

Den utidige og tidlige vækning på Giro’ens længste dag, vækker forståeligt nok, harme hos de to ryttere, der lufter deres utilfredshed på Twitter.

– At blive vækket 06.50 til dopingkontrol er ikke sjovt. Især ikke når du skal køre 257 kilometer, skriver Poels.

Maxime Monfort har desuden lagt dette billede på Twitter, hvilket blot understreger rytternes behov for mest mulig hvile.

Tv2 blænder op for Giro’en klokken 14.30, hvor det vil vise sig om trætheden sidder i kroppen på de to Quick-Step-ryttere. En omlægning af etapen betyder, at rytterne skal 257 kilometer, frem for de oprindelige 247 kilometer.

De Gendt får erstatning

Posted on: november 30th, 2013 by velo_admin

Efter længere tids forhandlinger har Thomas de Gendt og Vacansoleil-DCM’s manager Dan Luijkx endelig fået en afslutning på deres år sammen. Den belgiske rytter stod nemlig og havde kontrakt med holdet i 2014 også, selvom holdet lukkede. Hvilket gjorde at de Gendt måtte stille sig tilfreds med en kontrakt med Omega Pharma – Quick-Step, hvor han måtte skære sin løn 80 % ned.

Men nu ser det ud til at de Gendt får en smule mere i lønposen i næste sæson alligevel, da han har indgået et forlig med Vacansoleil. Og det er en aftale der glæder alle parter.

– Det er skønt, at vi er kommet videre fra det her, så alle kan se fremad. Jeg vil gerne takke Thomas for hans hjælp med alt dette, og jeg ønsker ham held og lykke i 2014. Jeg håber at alle, der var en del af vores hold, som stadig ikke har et nyt job, finder sig et nyt inden for et par måneder, siger Dan Luijkx.

Hovedparten af Vacansoleil-DCM’s hold har fundet sig en ny arbejdsgiver i 2014, selvom de har været nødt til at træde et skridt ned fra WorldTouren. Men ryttere som Grega Bole, og hollænderne Bert-Jan Lindeman og Wout Mol har stadig intet sted at cykle næste år.

De Gendt hiver Vacansoleil i retten

Posted on: november 13th, 2013 by velo_admin

Efter sin fantastiske præstation på Stelvio i 2012-udgaven af Giro d’Italia fik belgiske Thomas de Gendt en ny kontrakt. Holdmanager for Vacansoleil, Daan Luijkx, skrev under med rytteren for de næste to sæsoner, hvor de Gendt så ud til at komme til at tjene omkring 8 millioner årligt. Daan Luijkx havde dog kun en sponsor for 2013-sæsonen, hvilket betød, at holdet måtte lukke.

Thomas de Gendt føler derfor, han stadig har penge til gode, hvilket har gjort, at han har trukket Daan Luijkx i retten. Det ligner dog, at de to parter kommer til at indgå et forlig.

– Vi er i gang med at indgå et forlig med Thomas. Først og fremmest er jeg glad for, at Thomas har fundet et nyt hold at køre for, da det giver os lidt mere frirum, siger Daan Luijkx til Cyclingnews.

– Vi diskuterer detaljerne ved den kontrakt, vi havde indgået. Hvis der kommer noget nyt, vil jeg sige det, men lige nu er der ikke mere at sige.

For at få hvad han har til gode, har de Gendt ifølge Gazet von Antwerpen fastfrosset resterne på holdets bankkonto og dets ejendele for at få dem til at betale for deres kontrakforpligtelser. Belgierens advokat forventer, at de får nogle af pengene tilbage igen.

– Aftalen blev kun brudt af den ene part. Så jeg forventer, at de kommer til at købe os ud, siger Paul de Geyter til Het Niuewsblad.

Thomas de Gendt har i næste sæson underskrevet en kontrakt med Omega Pharma – Qucik-Step, hvor han kun tjener 1/5 af, hvad han fik på Vacansoleil. Efter Giro’en i 2012 havde Omega Pharma – Quick-Step også henvendt sig til belgieren, men han valgte dengang at blive hos Vacansoleil.

De Gendt opgiver kaptajnrollen

Posted on: november 9th, 2013 by AHJ

Blot en enkelt sejr blev det til i 2013 for Thomas de Gendt, der havde meget svært ved at finde et nyt hold, da Vacansoleil bebudede sin lukning efter denne sæson. Til sidst tilbød Omega Pharma-Quick Step dog en kontrakt, men den tidligere Giro-treer har ikke høje ambitioner for næste sæson.

– Jeg kan ikke forvente at blive kaptajn på et hold som Omega Pharma-Quick Step. Efter sidste sæson kan jeg ikke forlange noget som helst, siger han i et interview med den belgiske avis, Het Nieuwsblad.

I stedet er han blevet lovet en plads i Giro d’Italia, men hvor han i 2012 fik lov at køre sin egen chance i klassementet med stor succes, tror han ikke, det bliver tilfældet næste sæson.

– Jeg kommer til at køre Giro d’Italia som hjælper for en kaptajn. Højst sandsynligt Rigoberto Uran. Og Touren starter i Storbrittanien, så holdet vil blive bygget op om Cavendish, siger han og sår dermed tvivl om sin deltagelse i næste års Tour de France. Det nager ham dog ikke.

– Det er ikke noget problem for mig at misse Touren. Jeg er glad for at komme tilbage til Giroen og opleve Gavia og Stelvio. Jeg har set på ruten, og jeg kan lide den, siger den 27-årige belgier.

De Gendt har ydermere måttet acceptere en lønnedgang på 80 % for at underskrive kontrakten hos sin nye arbejdsgiver og må nu bevise sit værd i de store løb endnu en gang.

De Gendt går 80 procent ned i løn

Posted on: oktober 5th, 2013 by ML1

I 2012 vandt han den allerede legendariske etape til Passo dello Stelvio og blev samlet nummer tre i Giro d’Italia, men 2013 har til gengæld været et rædselsår for belgiske Thomas De Gendt.

Efter generelt svigtende resultater og kun en enkelt sejr (7. etape i Catalonien Rundt) indtil videre denne sæson har De Gendt været på jagt efter et ny hold, fordi hans nuværende arbejdsgiver, Vacansoleil-DCM, lukker ved udgangen af året. I går blev det offentliggjort, at De Gendt har underskrevet en etårig kontrakt med sit hjemlands storhold Omega Pharma-Quick-Step, men de svigtende resultater og cykelsportens nuværende situation med mange arbejdsløse ryttere som følge af holdlukninger har haft konsekvenser. 26-årige Thomas De Gendt går næste år 80 procent ned i løn. Han er dog bare glad for at have en kontrakt.

– Jeg behøvede ikke et sekund til at tænke over det, siger De Gendt til Het Nieuwsblad ifølge velonation.com.

– Da min agent ringede onsdag med tilbuddet, sagde jeg ja med det samme. Jeg er taknemmelig for den her mulighed.