Posts Tagged ‘Tim Wellens’

Wellens vandt i BinckBank Tour – Michael Valgren og Søren Kragh i top 10

Posted on: august 15th, 2019 by alexanderbeguin

Der blev gået til vaflerne i Belgien i dag, hvor fjerde etape af BinckBank Tour blev afviklet. Modsat de tre første dage, så blev det ikke irske Sam Bennett, som vandt. En kuperet etapeprofil betød, at sprinteren måtte lade de mere hårdføre ryttere kæmpe om sejren. 

Etapen mindede meget om en mindre udgave af endagsklasikkeren Liège-Bastogne-Liège med mange små og stejle stigninger i området omkring Houffalize, der både fungerede som start- og målby i dagens anledning. Distancen på 96 kilometer lagde også op til eksplosivt cykelløb, og det var præcist hvad cykelfans fik at se. 

[REL1]

Det var heller ingen overraskelse at se en firemandsgruppe komme afsted på etapen, hvor navne som Tim Wellens, Ivan Garcia Cortina, Laurens De Plus og purunge Marc Hirschi var med. Kvartetten blev dog til en trio, da Cortina måtte strække gevær undervejs. Imens prøvede en forfølgergruppe at hente ind på udbrydderne, men forspringet lå stabilt på mellem 30-45 sekunder. 

I finalen startede Hirschi en lang spurt, men den 20-årige schweizer mistede pusten på de sidste meter, hvor Tim Wellens rutineret rullede forbi og tog etapesejren. Han overtager også samtidig løbets førertrøje. 

Opløftende var det at se Michael Valgren Hundahl i god form igen. Danskeren sluttede som nummer seks efter at have sluppet fri fra forfølgergruppen med Oliver Naesen og Ivan Garcia Cortina, der havde fundet lidt luft igen. Også Søren Kragh Andersen gjorde god figur, og sluttede blandt de forreste i forfølgergruppen, hvilket resulterede i en 8.-plads på dagens etape. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=210038&k=dGPLLn9iwvna&p=d42ba302b0" frameborder="0" width="640" height="450"></iframe>

Wellens forventer kamp til stregen

Posted on: juli 21st, 2019 by louisejohansen

Tim Wellens (Lotto-Soudal) har  siden 3. etape kørt i den prikkede bjergtrøje, og han har kørt efter pointene i den første del af Touren. Men han har i følge Cycling weekly fortalt at han forventer at Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida)vil udfordre ham i den konkurrence.

Det har hele tiden været klart at Wellens ville køre efter at komme i den prikkede trøje og han vil kæmpe for at beholde den hele vejen til Paris. Denne weekend er Touren dog komment ind i en anden fase, dom er langt mere bjergrigt og der kan være nogle rene klatrer som kan få blod på tanden og forsøge at udfordre den lidt tungere belgier i bjerg konkurrencen. Blandt andet tror Wellens at Nibali vil blive en skarp konkurrent. Han gik efter point på lørdagens etape

– Nibali er en klar konkurrent i konkurrencen. Jeg har allerede sagt at jeg havde fokus på Col de Soulor, og det virkede. Jeg blev klar over at Nibali var interesseret i den prikke trøje da han gik efter point på en fjerede kategori. Min sportsdirektør bad mig være opmærksom da der sikkert ville komme et angreb på Soulor. Derfor er det klart at han er kandidat i bjergkonkurrencen. Fortæller Wellens til Cycling Weekly

I klassementet er Nibali ikke en trussel, han ligger små 50 minutter efter den førende rytter. Men Hajen fra Messina plejer at være god for lidt spænding, derfor er det meget sandsynligt at han forsøger at vise en god figur i Touren ved for eksempel at gå efter den prikkede trøje. Vincenzo Nibali er da også med i dagens udbrud, og han har allerede vundet lidt point til bjergtrøjen.

Groenewegen hurtigst på 1. etape i Kina

Posted on: oktober 16th, 2018 by Kristian Arnth

Dylan Groenewegen tog sæsonens 14. sejr, da han kom først over stregen på 1. etape af Tour of Guangxi efter en massespurt.

LottoNL-Jumbo-rytteren henviste tyske Max Walscheid (Sunweb) og hollandske Fabio Jakobsen (Quick-Step) til anden- og tredjepladsen. 

1. etape af det kinesiske WorldTour-løb Tour of Guangxi var bare 107 kilometer lang og pandekageflad, så der var aldrig den store tvivl om, at etapen skulle afgøres mellem feltets hurtigste folk. Gianni Moscon (Sky) og Peter Kennaugh (Bora) forsøgte sig ellers med et sent fremstød, men med fem kilometer til mål var feltet helt samlet. 

[IMG2]

Løbet består i år af fem etaper med en flad afslutning og en enkelt med mål på toppen af en eksplosiv stigning, som sandsynligvis vil afgøre klassementet. For Groenewegen og de andre sprintere er der til gengæld endnu fire muligheder for at hente en etapesejr på WorldTour-niveau. 

Søren Kragh Andersen (Sunweb) er løbets enlige danske deltager. Han sluttede 1. etape midt i feltet og spås gode chancer for at lave et resultat på løbets afgørende 4. etape. 

[REL1]

Sidste år endte Tim Wellens (Lotto-Soudal) som samlet vinder af løbet, men belgieren er ikke med i år. Han er i stedet i gang med at bikepacke sin vej hjem til Belgien fra Lombardiet Rundt i selskab med holdkammeraten Thomas de Gendt. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=182093&k=EP5GlI86Y4S3&p=141020fd88" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe>

En cykeltur hjem fra Lombardiet Rundt

Posted on: oktober 4th, 2018 by Velomore

Lotto-Soudals Thomas De Gendt og Tim Wellens slutter lørdag deres sæson af med det italienske monument Lombardiet Rundt, men har valgt en noget utraditionel rejse hjem til Belgien. De to ryttere har nemlig siden maj måned planlagt, at de vil slutte sæsonen af med, at cykle turen fra det norditalienske til Belgien. 

Rytterne har blandt andet både tegnet og offentliggjort "etaperne" på Thomas De Gendts Strava profil, hvor man kan se hvor langt de to ryttere har planer om at køre om dagen. På turen kommer rytterne både igennem Schweiz, Frankrig, Luxemborg og rammer Ardennerne, inden at de er hjemme i Flandern. 

Duoen har allerede booket deres hotelophold på vejen og slår fast, at de to tidligere Aqua Blue Sport ryttere, Connor Dunne og Larry Warbasses, 8 dages træningstur igennem Italien og Frankrig ikke var en inspiration for De Gendt og Tim Wellens, men at de allerede havde planlagt turen lang tid i forvejen. 

Feber tvinger Wellens ud af Giroen

Posted on: maj 19th, 2018 by christianfrese

Vinderen af 4. etape af årets Giro d´Italia Tim Wellens er ude af årets første Grand Tour. Det har belgierens hold Lotto Soudal offentliggjort kort før starten på dagens 14. etape. Belgierne oplyser, at Wellens de seneste dage har kæmpet med en øm hals, tegn på bronchitis og desuden har haft feber efter gårsdagens etape.

– Tim havde feber, hvilket betyder, at det ikke er en mulighed at lade ham fortsætte i løbet. De sidste par dage har hans krop allerede skulle kæmpe mod en halsbetændelse og brochitis, hvilket er en logisk konsekvens af træthed. Giroen har været udmattende for alle ryttere grundet rejserne, de lange transporter og etaperne, som kræver det maksimale af rytterne hver dag. De lettere etaper blev også hårde, udtaler Lotto Soudals doktor Steven Bex og tilføjer, at der nu venter Wellens en periode med restitution, før belgieren kan fokusere på sine næste mål.

Wellens selv er tilfreds med sin etapesejr men ærgrer sig over at skulle forlade løbet, før han kunne vinde endnu en etape.

– Det er aldrig sjovt at skulle forlade en Grand Tour. Takket være min etapesejr kan jeg sige, at min Giro har været en succes, men jeg ville have elsket at kunne gå efter sejr nummer to. De sidste dage gav jeg den et forsøg, men jeg kunne ikke udnytte chancen. Allerede da vi tog fra Israel til Sicilien, følte jeg, at jeg ikke kunne sove nok, og det forbedrede sig ikke, da vi tog til fastlandet. Du lægger mærke til trætheden i feltet, og kampen mellem klassementsrytterne er ikke rigtig startet endnu. Jeg vil tage nogle dages hvile, og jeg håber at fortsætte træningen efter det, udtaler Wellens i en pressemeddelelse fra Lotto Soudal.

Wellens forlader årets Giro d´Italia med en etapesejr på 4. etape og en sjetteplads på 5. etape. Disse resultater kom efter et forår, hvor Wellens til tider var uhyggelig stærk og bl.a. vandt Andalusien Rundt og De Brabantse Pijl. Wellens´ etapesejr er Lotto Soudals eneste indtil videre i Italien.

Optakt: 11. etape af Giro d’Italia

Posted on: maj 15th, 2018 by alexanderbeguin

Assisi > Osimo (156 km)

Efter dagens monstereetape på 244 kilometer vil rytterne have en lidt mere overskuelig distance onsdag med mere overkommelige 156 kilometer. Ruten er dog let kuperet og en meget udfordrende finale kan være med til at skabe tidsforskelle blandt de bedste.

Etapen krydser igennem Appenninerne og rytterne skal op over to kategori 3-stigninger. Først Passo del Cornello og derefter Valico di Pietra Rossa. Feltet kommer til at passere Filottrano, der var afdøde Michele Scarponis hjemby. Rytterne kommer til at køre direkte forbi italienerens hjem, som en flot gestus til Scarponi, der på tragisk vis mistede livet i en ulykke i april 2017.

Det er også i Filottrano, hvor tingene kan få en dramatisk udvikling. En skrap stigning på et par kilometer med procenter op til 16 % venter, og den kan formentlig bruges som anledning til angreb med blot 30 kilometer til mål.

De sidste fem kilometer er ligeledes ganske svære, hvor man først rammer en brostensbelagt rampe på 300 meter på 16 % på Via del Borgo. Herefter venter en kort nedkørsel, hvorefter lignende stigningsprocenter igen skal tackles op mod målet i Osimo. Først er der 500 meter med 12,4 %, hvorefter vejen flader lidt ud på et stykke med ”false flat”. Opløbet er til gengældt helt fladt og går ligeud de sidste 300 meter.

 [IMG2]

Vejrudsigten ligner meget den, som har været gældende under 10. etape. Der venter feltet en temperatur på 17-18 grader, hvor vinden ikke kommer til at spille nogen rolle. Til gengæld er der igen en risiko for lette regnbyer i målområdet hele eftermiddagen.

Favoritterne:

#1 Tim Wellens, Lotto – Fix All

[VURDERING6]

[IMG4]

Der kan ikke være tvivl om, at feltet har brugt mange kræfter i dag. Så det er højst tvivlsomt, at flere hold har lyst til at holde det samlet på etapen. Heldigvis for Tim Wellens kan han vinde etapen på flere faconer. Både ved at gå i udbrud, men også i en decimeret spurt. Belgieren gik godt nok hurtigt ned med flaget i etapen til Gran Sasso, og spørgsmålet er om han allerede er ved at blive lidt træt. Hvis ikke det er tilfældet, så er han topfavoritten til etapen.

 

#2 Michael Woods, EF-Education First

[VURDERING5]

[IMG3]

Et af de hold som kan have lyst til at jagte et udbrud er EF-Education First. De var ikke med til det hårde føringsarbejde i løbet af 10. etape, og de mangler stadig en etapesejr i dette års Giro. I Michael Woods har de en specialist, som vil elske sådan en afslutning som i morgen. Kan canadieren endelig vinde sin første sejr på World Touren?

 

#3 Luis Leon Sanchez

[VURDERING4]

[IMG5]

Den spanske veteran har bevist, at formen er hvor den skal være i løbet. Sanchez var da også kommet afsted på 10. etape, men Chaves-situationen spolerede udbruddets chancer. Men det viser trods alt, at Sanchez er godt kørende, og han vil helt sikkert forsøge at køre sin chance igen i morgen. Hvis feltet skulle komme samlet til mål, har han også evnerne til at gøre forskellen i finalen.

#4 Zdenek Stybar

[VURDERING3]

[IMG6]

Zdenek Stybar har været relativ anonym indtil videre, men den tjekkiske mester er en sand mester på en cykel. Han er fremragende teknisk og ved hvornår man skal stikke afsted i en finale, hvor der nogle gange bliver kigget frem og tilbage på konkurrenterne. Derudover er de sidste 500 meter flade og det passer rigtig godt til Stybar, som ikke foretrækker stejle procenter helt op til målstregen.

 

#5 Enrico Battaglin, Lotto-Jumbo

[VURDERING2]

[IMG7]

Battaglin har været virkelig godt kørende og dagens fjerdeplads er et bevis på hans gode form. Finalen passer ham rigtig godt, men spørgsmålet er om han kan regne med at det hele er samlet til mål. Ellers skal han selv ud og søge udbruddet, hvilket der er flere andre ryttere, der er bedre til end ham.

Outsidere:

RICHARD CARAPAZ. Finalen er måske en anelse for eksplosiv til ham, men kunne han gøre det forleden, kan han også gøre det i morgen.

PELLO BILBAO ligger for godt placeret til at få udgangsvisum. Men i en finale har han både snilden og hurtigheden til at vinde.

DIEGO ULISSI har haft en skuffende Giro d’Italia indtil nu. Både taktisk og fysisk har han haltet en smule efter sin vanlige topform, men italieren har vist at han ved hvordan han vinder i sit hjemland. Ligesom mange af de andre nævnt i denne optakt, har han luksuriøsiteten til at både at vinde etapen i et udbrud og i en decimeret spurt.  

SIMON YATES og THIBAUT PINOT er ligeledes to hurtige fyre, der kan vinde, hvis etapen bliver kørt utroligt hårdt fra start til slut.  

Løbets danskere:

Skal Mads Würtz Schmidt i udbrud? Danskeren kom ind på en flot 6. plads i dag, og ramte også udbruddet tidligt. Han har formentlig ikke hurtigheden til at kunne gøre fra de bedste opad, men kører han klogt, kan han køre en top-placering i hus i et udbrud.

Resten af danskerne har knap så gode chancer for at vinde. Michael Mørkøv skal nok spare sig til torsdagens sprinteretape, mens Niklas Eg skal spare kræfter til bjergene. Christopher Juul Jensen skal sørge for at Yates har det godt, mens Mads Pedersen ikke har meget at gøre på de stejleste stigninger.

 

Cykelmagasinets favorit: Tim Wellens

Cykelmagasinets joker: Luis Leon Sanchez

Etapen kan følges på Eurosport 1 fra kl. 13.00

 

Optakt: 8. etape af Giro d´Italia

Posted on: maj 11th, 2018 by christianfrese

Efter dagens for mange halve hviledag og sejren til Sam Bennett kommer klassementsrytterne tilbage i aktion, når rytterne skal ud på løbets 8. etape lørdag. Etapen er relativ lang med sine 209 kilometer og går nordvest hovedsageligt langs den italienske vestkyst fra dagens målby i Praia a Mare til Montevergine di Mercogliano.

Ruten byder på 40 indledende relativt flade kilometer, inden et par ukategoriserede stigninger skal klatres fra kilometer 40 til kilometer 70. Derfra går det let faldende ned til bare få meter over havets overflade og herefter helt fladt frem til etapens sidste 50 kilometer. Her starter vejen med at stige let, hvilket den stort set bliver ved med frem til 30 kilometer fra mål, hvor rytterne når godt 400 meters højde. Endnu et let faldende stykke på godt 13 kilometer vil herfra tage rytterne hen til bunden af dagens afsluttende kategori 2-stigning. Stigningen er hele 17 kilometer lang men bliver aldrig rigtig stejl og har et gennemsnit på beskedne 5 %.

[IMG2]

Med Montevergine di Mercoglianos begrænsede sværhedsgrad og søndagens langt svære bjergetape in mente er det svært at se favoritterne end gøre et forsøg på at skabe en større forskel på denne 8. etape, hvorfor etapen meget vel kan ende med en udbrudssejr, hvis ikke en mindre gruppe af favoritter skal spurte om sejren på etapens sidste kilometer.

Vejrudsigterne giver pæne chancer for solskin og fortæller. at rytterne med stor sandsynlighed vil opleve en tør dag, selvom der omkring kl. 15 vil være risiko for en byge eller to. Temperaturen vil nå omkring 20 grader, og vinden vil være meget svag og formentlig uden større betydning.  

Favoritterne:

#1 Tim Wellens, Lotto Soudal

[VURDERING6]

[IMG3]

Med et udbruds store chancer for at holde hjem, er det umuligt ikke at pege på Tim Wellens som etapens store favorit. Belgieren har vist storform hele året og klatrer bedre end nogensinde uden samtidig at have mistet det puch, som allerede har sikret Wellens en etapesejr i årets Giro. Rammer belgieren morgenudbruddet, er det svært at se ham blive sat på en relativ jævn stigning som finalebjerget, og i en spurt vil han slå de fleste.

 

#2 Ben Hermans, Israel Cycling Academy

[VURDERING5]

[IMG4]

Blandt Wellens´ største konkurrenter kan meget vel blive landsmanden Ben Hermans, som viste god form på Etna, og som desuden besidder mange af de kvaliteter, som Wellens også gør. Normalt er Hermans endda en bedre klatrer, og da den tidligere BMC-rytter samtidig kører for et hold, der udelukkende jagter etapesejre, er der ikke meget tvivl om, at Hermans vil gøre alt for at ramme udbruddet præcist, som han gjorde det i går. 

 

#3 Giovanni Visconti, Bahrain-Merida

[VURDERING4]

[IMG5]

Den aldrende men snu italiener var med helt fremme på 5. etape, men morgendagens udfordringer passer måske endnu bedre til rytteren fra Bahrain-Merida. Han er endnu en slidstærk hurtig afslutter, der desuden kan drage fordel af sin store erfaring i en udbrudsafgørelse. Desværre styrtede Visconti med 60 km/t ind i en følgebil på 6. etape, og det er uvist, om skaderne vil forhindre ham i at jagte etapesejren.

 

#4 Enrico Battaglin, Team Lotto-NL Jumbo

[VURDERING3]

[IMG6]

Normalt ville denne etape være alt for svær for Battaglin, men efter at have genfundet den tidligere storform i dette løb, virker det ikke umuligt for Battaglin at tage sin anden etapesejr imorgen. Italieneren kan dog møde det problem, at ingen under nogle omstændigheder vil spurte mod ham, og at han derfor kan blive tvunget til at være den klart stærkeste mand i et eventuelt udbrud for at kunne tage sejren.

 

#5 Luis Leon Sanchez, Astana

[VURDERING2]

[IMG7]

Endelig vil vi pege på Luis Leon Sanchez. Spanieren kan meget vel ende med at skulle arbejde for Miguel Angel Lopez, som det var tilfældet på Etna-etapen, men får Sanchez fripas, bliver han meget svær at slå. Sanchez har nemlig tidligere vist, at han ved nøjagtigt, hvordan man vinder fra et udbrud i en Grand Tour.

 

Outsidere:

Skal etapen mod forventning afgøres mellem favoritterne vil vi pege på de hurtigste favoritter i en spurt, samt nogle af de ryttere som forventeligt har mere frihed end andre.

Simon Yates

Thibaut Pinot

Tom Dumoulin

Michael Woods

Richard Carapaz

Ben O´Conner

Pelle Bilbao

 

Løbets danskere:

Niklas Eg kan formodes at ville forsøge at køre med i morgenudbruddet, men den afsluttende stigning er nok for let til at passe den danske bjergged perfekt. Resten af danskerne skal formentlig bare have etapen overstået, hvilket illustreres i det faktum, at den bedst placerede dansker på første bjergetape i løbet var netop Eg, som sluttede mere end 10 minutter efter vinderen som nummer 63.

 

Cykelmagasinets favorit: Tim Wellens

Cykelmagasinets joker: Luis Leon Sanchez

Etapen kan følges på Eurosport 1 fra kl. 13.15.

Wellens vandt i dramatisk afslutning

Posted on: maj 8th, 2018 by alexanderbeguin

Tim Wellens fortsætter den lovende form fra forårsklassikerne, og vandt foran puncheurs og klassementsfavoritter på skrap stigning op mod mål. En af dagens store tabere ligner Chris Froome, som ikke kunne følge med frontgruppen op ad den afsluttende stigning. 

Efter tre etaper i det varme og ørkenrige Israel var Giro d’Italia atter at finde i hjemlandet, rettere sagt Sicilien. Her gik starten fra havnebyen Catania, hvor rytterne skulle tilbagelægge 202 kilometer indtil målet i Caltagirone.

For første gang var der også væsentlige udfordringer på ruten med en etapeprofil, der ikke viste mange flade kilometer. Fra starten gik det svagt nedad de første 24 kilometer, hvilket ikke var nok til at skabe et udbrud. Herefter kom der dog et par velkendte ansigter afsted på eventyr.

Enrico Barbin (Bardiani-CSF), der er indehaver af bjergtrøjen, og Marco Frapporti (Androni-Giocattoli), som er den nærmeste konkurrent i den konkurrence var kommet afsted. Med sig havde de fået Jacopo Mosca (Wilier-Triestina), Maxim Belkov (Katusha-Alpecin) og Quentin Jauregui (AG2R La Mondiale).

Seere som havde håbet på lidt spænding om bjergspurterne ville dog blive skuffet, da udbruddet ramte den første kategoriserede stigning Pietre Calde. Her kom Barbin nemlig først over toppen uden nogen reel trussel fra Frapporti. Det samme gjorde sig gældende på næste bjergspurt, og så havde Barbin sikret sig endnu en dag i den blå bjergtrøje.

Samtidig holdt BMC kort snor i udbruddet, hvilket betød et fast og relativt højt tempo, som gjorde det vanskeligt for et par ryttere midt på etapen.

BMC’s egen Jempy Drucker måtte lade sig glide igennem på kort stejl stigning efter at have ført størstedelen af de første 120 kilometer. Drucker kæmpede sig dog hurtigt tilbage efter en nedkørsel. Mest bemærkelsesværdigt var det, at Jakub Mareczko fik store problemer flere gange undervejs. Det vækkede bekymring hos hele hans hold, Wilier-Triestina, der kom spurtkanonen med dårlige ben til undsætning.

Selvom der ingen angreb kom, var der stadig drama at spore i cykelløbet. Flere ryttere fik defekt, heriblandt Gianluca Brambilla (Trek-Segafredo) og løbets nummer tre, Jose Goncalves (Katusha-Alpecin), som fik mere end almindeligt travlt med at komme tilbage til feltet med mindre end 20 kilometer igen.

Spændende blev det rigtigt, da Valerio Conti (UAE Emirates) angreb på stigningen op mod San Bartolomeo. Selvfølgelig et angreb for etapesejren, men med kun 30 sekunder op til Rohan Dennis i klassementet var han for alvor i spil til Maglia Rosa, da han hurtigt var 25 sekunder foran. Både Lotto-Fix All, Team Sunweb og Bahrain-Merida aktiverede dog gaspedalerne og Contis forspring skrumpede til 10 sekunder med 4,5 kilometer til mål. Med 3 kilometer igen var italienerens forsøg neutraliseret. 

Herefter kom en kort nedkørsel inden den sidste stejle stigning mod målstregen. På nedkørsel fik Tim Wellens (Lotto-Fix All) og Esteban Chavés (Michelton-Scott) et lille hul, som belgieren udnyttede på de sidste 300 meter, hvor han tydeligvis brugte færre kræfter end konkurrenterne som kom op bagfra. Her havde klart mest power i sprinten, hvor Michael Woods (EF-Eduaction First) prøvede at følge hans hjul, men måtte opgive til sidst. Enrico Battaglin (Lotto-Jumbo) rundede podiet af. 

Det mest interessante ud fra et klassementssynspunkt var, at Chris Froome virkede til at være i problemer op mod mål. Han kom derfor i mål umiddelbart 23 sekunder efter den første gruppe. Rohan Dennis holdt sig til hele vejen og kører dermed også i førertrøjen på morgendagens 5. etape. 

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=181112&k=kWe58mi9z4ht&p=2d87b90ea4" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe>

 

Lotto Soudal forlænger med belgisk stjerne

Posted on: maj 2nd, 2018 by ULS

Lotto Soudal har sikret sig en vigtig kontraktforlængelse, da holdets belgiske stjerne Tim Wellens har forlænget sin kontrakt med yderligere to sæsoner.

Tim Wellens har været en af forårets store profiler med sejre i Brabanste Pijl, Trofeo Serra på Mallorca og en etapesejr samt samlet sejr i Vuelta a Andalucia.

Samtidig kørte den altid angrebsivirige Wellens en 6. plads hjem i Amstel Gold Race og en 7. plads i Fleche Wallone. 

Den gode sæsonstart kan dog langt fra være slut, da 26-årige Wellens også skal køre Giro d'Italia, hvor han vil jagte etapesejre. 

Tim Wellens var også en del af Lotto Soudals U23-hold, inden han blev hentet op på moderholdet i 2012. 

Optakt: Liège-Bastogne-Liège 2018

Posted on: april 21st, 2018 by Andreas Dons Larsen

Søndag er det endelig tid til La Doyenne, Liège-Bastogne-Liège, som er en sand lækkerbisken for enhver cykelfan. 

Løbet blev kørt første gang i 1892, og det er dermed det ældste af monumenterne. Eddy Merckx har sejrsrekorden med sine fem sejre, men Alejandro Valverde kan tangere rekorden i morgen. Spanieren har nemlig vundet fire sejre i løbet, hvoraf den seneste er fra 2017. Spanieren som vandt løbet for første gang i 2006 er da også blandt favoritterne i årets udgave.

[IMG2]

Favoritterne

#1 ALEJANDRO VALVERDE, MOVISTAR

[VURDERING6]

[IMG3]

Omend han fandt sin overmand i Fléche Wallonne, er Alejandro Valverde stadig den største favorit til at tage sejren i Liège. Det være sagt er han bestemt til at tale med i år.

#2 JULIAN ALAPHILIPPE, QUICK-STEP FLOORS

[VURDERING5]

[IMG4]

Manden med den tvivlsomme skægvækst ser ud til at have ramt formen perfekt. Julian Alaphilippe var klart stærkest i Flèche Wallonne, selvom Valverdes positionering kan diskuteres. 

#3 TIM WELLENS OG JELLE VANENDERT, LOTTO SOUDAL

[VURDERING4]

[IMG5]

Både Tim Wellens og Jelle Vanendert er godt kørende for tiden, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel. Efter Flèche Wallonne var Wellens utilfreds med Vanenderts kørsel. Det var dog Vanendert, der hentede det bedste resultat i løbet, eftersom han blev nummer tre, mens Wellens blev nummer syv. Hvis de evner at alliere sig, kan de bruge hinanden til at angribe på skift i finalen. 

#4 PHILIPPE GILBERT, QUICK-STEP FLOORS

[VURDERING3]

[IMG6]

Gilbert vandt løbet i 2011, så han kender løbet ganske godt. Dog ser han ikke ud til at have ramt sit topniveau.

#5 MICHAEL VALGREN, ASTANA

[VURDERING2]

[IMG7]

Valgren har sjældent været så godt kørende, som han er nu. De andre favoritter har dog fået mere respekt for thyboen, så der bliver holdt øje med ham i løbet. Sammen med Fuglsang kan han sætte pres på de øvrige favoritter ved at angribe.

Outsiderne

Jakob Fuglsang er blandt outsiderne. Han viste i Amstel Gold Race, hvor han i høj grad var med til at animere løbet, at han er velkørende for tiden. 

Vincenzo Nibali er garant for at skabe seværdigt cykelløb. Han er stadig på jagt efter sin hævn, efter han var så tæt på at vinde løbet i 2012. 

Enrico Gasparotto blev nummer tre samme år. Han viste med sin tredjeplads i Amstel, at han har genfundet et højt niveau. 

Dan Martin ligner ikke en mand, som er i form til at vinde cykelløb. Ikke desto mindre skal han nævnes. Han vandt løbet i 2013, og har ved flere lejligheder siden da været tæt på.

Roman Kreuziger har stadig en sejr til gode i Liège. Han er velkørende for tiden, hvilket han viste i både Amstel og Flèche Wallonne.

Danskerne i løbet

Christoffer Juul-Jensen skal stå til rådighed for sin kaptajn, Roman Kreuziger. 

Både Lasse Norman Hansen og Casper Pedersen er til start for Aqua Blue Sport. De skal med sandsynlighed forsøge at ramme det tidlige udbrud.

Cykelmagasinets favorit: Alejandro Valverde

Cykelmagasinets outsider: Roman Kreuziger

Løbet kan følges på TV2 fra klokken 13:55 og på Eurosport1 fra klokken 13:00 

Wellens fokuserer på Liège-Bastogne-Liège

Posted on: april 21st, 2018 by Andreas Dons Larsen

Efter onsdagens Flèche Wallonne var der en smule intern splid på Lotto Soudal. Tim Wellens mente, at holdkammeraten Jelle Vanendert havde brudt de aftaler, som rytterne forinden løbet havde indgået ved taktikmødet. Vanendert endte som bedste Lotto Soudal-rytter på løbets tredjeplads, mens det blev til en syvendeplads til Wellens 

– Jeg var meget skuffet efter Flèche Wallone, men da jeg fik det lidt på afstand, fik jeg et bedre syn på løbet, siger Tim Wellens til Lotto Soudals hjemmeside. 

[REL5]

– Jeg havde gode ben, men i positionskampen inden finalen mistede jeg Jelle Vanenderts hjul et kort øjeblik. Jeg brugte mange kræfter på at komme tilbage, og jeg betalte prisen i finalen. Jeg havde håbet på et bedre resultat end min syvendeplads, men som hold kan vi ikke brokke os, for vi fik en tredje- og en syvendeplads.

Søndag er det tid til Liège-Bastogne-Liège, hvor Wellens stadig har et topresultat til gode.

[REL4]

– Liège-Bastogne-Liège er mit drømmeløb: det er et monument, som køres i mit hjemland, og ruten passer mig. Jeg har dog endnu ikke kørt mig til en topplacering i løbet, forklarer Wellens, som senest vandt Brabantse Pijl.

Lotto Soudal stiller med følgende ryttere i Liège-Bastogne-Liège: Tiesj Benoot, Bjorg Lambrecht, Tomasz Marczyński, Maxime Monfort, Tosh Van der Sande, Jelle Vanendert og Tim Wellens.

Reaktioner fra Amstel Gold Race

Posted on: april 16th, 2018 by christianfrese

Michael Valgren fortsatte søndag den fremragende danske sæsonstart på World Touren, da han spurtbesejrede sin tidligere holdkammerat Roman Kreuziger og tog karrierens største sejr i form af den 53. udgave af Amstel Gold Race. Valgren var sammen med Peter Sagan og Julian Alaphilippe som de eneste i stand til at svare igen på et kraftfuldt angreb fra Alejandro Valverde på dagens næstsidste stigning Guelhemmerberg med 13 kilometer til mål og lukke hullet op til en frontgruppe med blandt andre tidligere vindere Kreuziger og Enrico Gasparotto. Kort efter sluttede Tim Wellens og Jakob Fuglsang sig til gruppen, der endte med at afgøre løbet. De to danske Astana-ryttere forsøgte flere angreb, inden Valgren, der sluttede som toer i løbet tilbage i 2016, stak afsted kort før mål og endte med at tage sejren foran Kreuziger og Gasparotto. Valgren var naturligvis lykkelig efter at have taget sæsonens anden store klassikersejr og hyldede samtidig sit holds indsats.

– Det var en hård start, og så fik udbruddet et virkeligt stort hul, men vi havde Laurens de Vreese i front af feltet til at lukke hullet, og han gjorde det godt. De andre ryttere holdt mig ude af problemer. Det var perfekt holdarbejde gennem hele dagen. I finalen arbejdede Jakob Fuglsang hårdt for mig. Han gjorde alle de andre ryttere trætte, og efter det kunne jeg angribe, og jeg er glad for at kunne afslutte det på denne måde, siger Valgren, der med sejren blev den kun anden dansker til at vinde Amstel Gold Race, efter Bjarne Riis gjorde det tilbage i 1997.

23 sekunder efter Valgren havde passeret stregen, kunne Fuglsang trille i mål som nummer otte i sit første løb siden Paris-Nice i starten af marts.

– Det var et godt løb. Jeg var en smule spændt på at se, hvordan jeg var kørende efter en måned uden løb. Men jeg var meget glad for, hvordan jeg havde det i dag. Vi endte i en perfekt position. Sammen med Michael Valgren kunne jeg køre med om sejren, og det er fedt, at vi kunne gøre det færdigt. Jeg er glad for, at jeg kan være en del af sejren, og jeg er glad for, at Michael vandt efter hans andenplads for et par år siden, fortæller Fuglsang.
 

Efter sidste søndags sejr i Paris-Roubaix havde mange eksperter peget på den tredobbelte verdensmester Peter Sagan som forhåndsfavoritten til også at vinde sin første Amstel Gold Race-sejr. Slovakken sad da også med i den absolutte finale, men isoleret uden holdkammerater kunne Sagan se først Valgren og siden Kreuziger og Gasparotto køre væk på de afsluttende kilometer. Sagan formåede som et lille plaster på såret dog at vinde spurten om fjerdepladsen i det sidste løb i Bora-stjernens klassikerprogram for dette forår.

– Det var et hårdt Amstel Gold Race med et meget hårdt tempo fra starten. Udbruddet formåede at opbygge et meget stort hul. Udbruddet blev hentet, men det krævede en stor indsats. I de sidste 20 kilometer var der en splittelse i gruppen, og jeg var med i front. Jeg havde en god fornemmelse, men jeg tror, at sidste uges Paris-Roubaix stadig sad i benene. Ikke desto mindre sluttede jeg som nummer fire, og min egen overordnede vurdering af min klassikersæson er god, siger Sagan, hvis næste løb bliver Californien Rundt, hvor verdensmesteren tidligere har taget ikke mindre end 16 etapesejre foruden den samlede sejr i 2015.

Efter Quick-Step Floors´ fantastiske række af topresultater i de netop overståede brostensklassikere kom holdet en smule ned på jorden igen, da Julian Alaphilippe som holdets kaptain måtte nøjes med en syvendeplads i en af den franske profils store sæsonmål. Alaphilippe viste sig som en af løbets stærkeste ryttere, da han var i stand til at følge Valverdes ryk på Guelhemmerberg, men franskmanden forpassede efterfølgende sin chance, da det afgørende udbrud kom afsted.

– Holdet gjorde et flot stykke arbejde i dag med at holde styr på et meget stærkt udbrud og beskytte mig konstant. I de sidste 20 kilometer fulgte jeg tre angreb og var hele tiden i front, men det var svært at dække alt (alle angreb red.). Løbet var hårdt, og jeg følte det i benene i finalen. Jeg er ked af at misse chancen for at kæmpe om sejren, men jeg er ikke skuffet, fordi jeg gjorde mit bedste i dag, afslutter Alaphilippe, som har onsdagens Fleche-Wallonne som næste mål.

Netop foran Alaphilippe sluttede Lotto Soudals Tim Wellens, som dermed føjede en sjetteplads til sit flotte forår, der allerede inkluderer en samlet sejr i Andalusien Rundt, en klassikersejr i De Brabantse Pijl og en samlet femteplads i Paris-Nice. Ikke desto mindre var der blandede følelser hos belgieren efter Amstel Gold Race.

– Jeg er glad for, hvordan løbet udviklede sig, og hvordan jeg havde det, men jeg er skuffet over resultatet. Vi lukkede hullet til frontgruppen med seks ryttere efter at have kørt væk fra favoritgruppen. Lidt senere var vi kun otte i front. Vi angreb alle på skift, og så skal du være heldig, at der er lidt tøven i det øjeblik, du angriber (for at komme væk red.). Det skete ikke, da jeg angreb, men det skete, da Valgren og Kreuziger angreb, og det blev det afgørende øjeblik. Måske fordi Valverde og andre ryttere holdt øje med mig. Det var meget uheldigt, at mine forsøg ikke førte til den succes, som jeg havde håbet på. Jeg er tilfreds med min præstation, men jeg havde håbet på mere, udtaler Wellens.

BMC havde kort før mål stadig to kort at spille, da både Greg Van Avermaet og Dylan Teuns var med i favoritgruppen efter tidligere at have angrebet. BMC-rytterne måtte dog strække våben, da Valverde rykkede med 13 kilometer til mål. Van Avermaet endte med at krydse stregen på 14. pladsen 53 sekunder efter Valgren, mens Teuns sluttede som nummer 25 godt to minutter efter den danske vinder. Resultatet var BMCs dårligste klassikerresultat på World Touren siden Strade Bianche d. 3. marts, og der var da også skuffelse at spore hos sidste års Paris-Roubaix-vinder efter løbet.

– Jeg var i den forreste gruppe, hvor jeg burde være, men jeg tror ikke, at det var det bedste øjeblik til at lave et angreb (da Van Avermaet angreb red.), og da de fangede mig, kørte Valverde, og det var ikke muligt for mig at følge de ryttere. Det er en skam, fordi jeg tror, at jeg kunne have lavet et godt resultat, måske kunne jeg have vundet. Jeg er skuffet over i dag, siger Van Avermaet.

Heller ikke holdkammeraten Teuns var tilfreds med resultatet.

– Jeg havde det godt, og der var et angreb på Keutenberg, som er en stejl stigning, så den passer mig. Jeg fulgte med til at starte med, men så ville jeg prøve noget, og jeg håbede, at nogle andre ryttere ville komme med mig, men da jeg så tilbage, var de alle i mit hjul. Jeg gjorde det samme på Cauberg, men det blev den samme situation. Jeg er glad for, hvordan jeg kørte på stigningerne, men jeg er skuffet. Det her var ikke det resultat, som jeg kom for, slutter det belgiske stortalent.

Wellens spillede med musklerne i belgisk semiklassiker

Posted on: april 11th, 2018 by Breum

Den belgiske semiklassiker Brabantse Pijl er normalt sidste chance for at teste benene forud for Ardennerklassikerne, og derfor stillede flere stærke navne også op til denne vigtige generalprøve  heriblandt den forsvarende vinder Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida) og den stærke Lotto-Soudal-duo, Tim Wellens og Tiesj Benoot, mens også fire danskere – Casper Pedersen og Lasse Norman Hansen (Aqua Blue), Christopher Juul-Jensen (Mitchelton) og Kasper Asgreen (Quick-Step) havde taget turen til Belgien.

Dagen startede med et minuts stilhed til ære for Michael Goolaerts, der på tragisk vis omkom efter et hjertestop under søndagens Paris-Roubaix, og rytterne kørte derfor også med sorte armbind for at mindes den unge belgier.

Calvin Watson (Aqua Blue), Tyler Williams (Israel Cycling Academy), Eduard Grosu (Nippo-Vini Fantini), Elmar Reinders (Roompot), Andrea Peron (Novo Nordisk), Dries De Bondt (Veranda’s Willems) og Antoine Warnier (Veranclassic) slap afsted kort efter start, og de fik et forspring på omkring otte minutter.

Lotto-Soudal tog meget ansvar i feltet, og de begyndte langsomt at køre udbruddet ind igen. Med 65 kilometer til mål ramte feltet stigningen Hagaard, og her satte det belgiske hold virkelig pres på og fik splittet feltet til atomer. Først sendte det belgiske hold Jelle Vanendert og Maxime Monfort afsted, og kort efter slog Tosh van der Sande kontra med Jack Haig (Mitchelton) på hjul.

Van der Sande og Haig fik kontakt med udbruddet, og få sekunder senere angreb De Bondt, men det varede ikke længe, før Véranda's Willems-rytterens angreb blev neutraliseret. I feltet var det BMC, der tog ansvar på vegne af Dylan Teuns, men forspringet var oppe på 50 sekunder.

Med 47 kilometer til mål satte Van der Sande og Haig pres på i udbruddet, og resterne af morgenudbruddet blev sat. Feltet var strukket helt ud, men flere ryttere forsøgte at lukke hullet til frontduoen alene, og de mange angreb forstyrrede jagten. Haig og Van der Sande havde 30 sekunder med 35 kilometer til mål.

Den hårde jagt reducerede feltet kraftigt, men de to ryttere i front havde øget deres forspring til 45 sekunder, da de kørte ud på de sidste tyve kilometer. Desperationen begyndte at melde sig i feltet, og hurtige ryttere som Colbrelli og Bryan Coquard (Vital Concept) angreb. De to rytteres angreb blev neutraliseret. Bahrain-,Merida tog ansvar for at få hentet Haig og Van der Sande.

De to udbrydere blev hentet med 12 kilometer til mål, og Vanendert kørte kontra med det samme, hvilket fik Mitchelton-Scott til at øge tempoet i feltet. En lille gruppe fik revet sig løs af feltet. Da Vanendert blev hentet, tog han en kort og intens føring for Tim Wellens, og da Vanendert slog ud, angreb hans holdkammerat.

Både Bahrain-Meridas Enrico Gasparotto og Quick-Steps Pieter Serry forsøgte at hente belgieren, men han blev ved med at øge til forfølgerne. Med to kilometer til mål havde han tyve sekunders forspring, og han så ikke ud at sakne farten. 

Gasparotto førte som en gal for Colbrelli, men han kunne ikke hale ind på Wellens, der kørte over stregen i ensom majestæt, mens han pegede mod himlen til ære for Michael Goolaerts. Ni sekunder efter overspurtede Colbrelli Tiesj Benoot i kampen om andenpladsen. 

Christopher Juul-Jensen blev bedste dansker på en 57. plads.

– Det var for Michael Goolaerts, sagde Wellens om sin sejrsgestus og fortsatte:

– Jeg havde ikke lyst til at fejre sejren – hans dødsfald er stadig i alles tanker. Jeg kendte ham ikke særlig godt, men det, der skete, er meget tragisk.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=180921&k=fa6LWdxHVQDl&p=6b23fda39e" frameborder="0" width="640" height="392"></iframe>

Fuglsang 3’er i Wellens-triumf

Posted on: februar 17th, 2018 by nfriis

Fjerde etape af Ruta del Sol var en 191 kilometer lang og kuperet én af slagsen med særligt én lang og hård stigning undervejs.

Det afholdte dog ikke rytterne fra at køre etapen i et hæsblæsende tempo. Det startede med en masse udbrudsforsøg og den første time havde rytterne tilbagelagt 49 kilometer.

Det endte til sidst ud i en 13-mands gruppe, men på kategori 1-stigningen midtvejs blev den gruppe splittet, mens der kom flere nede fra feltet. Det endte med at Andrey Amador (Movistar) og Sep Vanmarcke (EF Education First-Drapac) kom først over det store bjerg og så startede en jagt hen mod målstregen.

Astana og Team Sky styrede jagten i feltet gennem de mange rullebakker og til sidst så det svært ved for de to udbruddere. Dermed manglede det decimerede felt kun at tackle dagens målbakke, der godt nok kun var 1,5 kilometer lang, men til gengæld skulle køres på brosten og steg 12-15 procent flere steder.

Kort før mål indtraf dramaet dog. Rytterne ramte et stykke med dårlig asfalt, hvilke betød flere defekter og punkteringer. Det gik blandt andet udover Chris Froome (Team Sky), der grundet en punktering kom på bagkant med finalen.

I bunden af bakken var Vanmarcke og Amador tæt på hentet. Team LottoNL-Jumno ledte an ind på stigningen, men det var Mikel Landa (Movistar) der kom med det første angreb. Kun Tim Wellens (Lotto-Soudal) kunne følge spanieren, og på de sidste par hundrede meter satte han et stort angreb ind, der gjorde, at han både kunne tage sejren og den røde førertrøje.

Jakob Fuglsang kom ind som nummer tre, 12 sekunder efter Wellens, mens Wout Poels blev firer, et sekund efter danskeren.

I den samlede stilling er intet afgjort inden morgendagens afgørende enkeltstart. Jakob Fuglsang er firer samlet, 14 sekunder efter Wellens.

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=180612&ref=blue&key=e42b2e726f066a60187ec0808cb74238206d85f8" scrolling="YES" frameborder="0" height="356"> 

Wellens om antallet af inhalatorer i feltet: Det er vanvittigt!

Posted on: januar 10th, 2018 by Andreas Dons Larsen

Specielt sagen med Chris Froome har øget opmærksomheden omkring antallet af astmatikere samt brugen af inhalator i feltet. Holdningerne er mange, men Lotto Soudals Tim Wellens er ikke ligefrem fan af hverken inhalatorer eller brugerne heraf.

– Som professionel cykelrytter er jeg gennemgået utallige tests på hospitaler. Jeg døjer af og til med tilstoppede bronkier, så jeg fik at vide, at jeg kunne forbedre min vejrtrækning med 7/8 procent, hvis jeg benytter mig af inhalator. Lægerne sagde, at jeg ikke behøvede nogen tilladelse til at bruge inhalator, siger han til mediet RTBF.

– Jeg er imod brug af inhalator. Jeg har ikke noget behov for at forbedre min vejrtrækning med 7 procent på den måde. Hvis du først starter med at bruge en inhalator, så ved du pludselig ikke længere, hvordan du kan overleve uden. Jeg nægter at bliver afhængig af sådan noget.

Ifølge Wellens er der alt for mange indenfor cykelverden, som trækker vejret gennem en inhalator, og tager et puf hist og her. 

[REL4]

– Mange benytter sig af inhalatorer. Hvis blot offentligheden vidste, hvor mange ryttere der rent faktisk benytter sig af inhalator… det er vanvittigt. 

– Da jeg var ungdomsrytter, var jeg på et hold, hvor fem af mine syv holdkammerater havde en inhalator. Jeg kan godt acceptere, at enkelte har et sådant behov, men ikke fem ud af syv!

Regnens mand revser ligeledes brugen af TUE. Muligheden for en TUE resulterer i, at mange syge ryttere ikke forlader et løb, men nogle af stofferne er præstationsfremmende, hvorfor han mener, at det bør kvalificeres som værende snyd. Wellens valgte selv at udgå af sidste års Tour de France, da han var syg. Han kunne nemt have fået en TUE, men nægtede. Belgieren lægger vægt på, at man som rytter altid har et valg. 

[REL3]

– Jeg ville ønske, at det hele var sort/hvidt, og at der ikke var nogen gråzone. Vi ved alle, at et produkt som kortison, som er i gråzonen, giver mange fordele, når det kommer til fysisk formåen. Når ryttere benytter sig af det, er det selvfølgelig irriterende. Det er snyd. Nogle gange er du syg, og du er nødt til at benytte dig af det – men du kan også beslutte dig for at udgå af løbet, påpeger Wellens.

Wellens sigter efter Ardennerne og Giro d’Italia

Posted on: december 20th, 2017 by Andreas Dons Larsen

Tim Wellens er efterhånden blevet kendt som en rytter, der kører sit bedste i regnvejr og kulde. Lotto-Soudal-rytteren levede dog ikke helt op til forventningerne henover sommeren, men det var der dog en grund til. Varmen har en negativ effekt på Wellens' præstationer, hvorfor han i 2018 satser på et godt for- og efterår.

Det er altså ikke for ingenting, at han anses for regnens mand. For når vejret viser sig fra sin brutale side, er Wellens garant for angreb, hvilket han eksempelvis viste under dette års Strade Bianche. Men grundet sit dårlige samarbejde med sommervarmen, overvejer han for alvor at give afkald på de nationale mesterskaber samt Tour de France.

[REL1]

– Først og fremmest vil jeg komme godt fra start på sæsonen, siger Wellens til La Derniere Heure, over for hvem han bekræfter, at han stiller til start i Omloop Het Nieuwsblad.

– Straks derefter kører jeg Paris – Nice, hvorefter jeg tager til Ardenner-klassikerne, hvor jeg altid er meget motiveret, og ved hvilke jeg ønsker at være på 200%. Jeg håber, at jeg endelig kan køre mig til et godt resultat. 

I 2018 bliver det ligeledes til i hvert fald én Grand Tour, hvor han skal på jagt efter etapesejre.

– På sigtekornet har jeg Giro di'Italia, hvor jeg vil forsøge at vinde en etape. Som altid vil jeg ligeledes forsøge at få en god afslutning på sæsonen, forklarer Wellens.

På programmet for de første måneder har Wellens ligeledes Mallorca Challenge (25. – 28. januar), som han også kørte denne sæson, hvor det blev til to trofæer ud af fire mulige. Derefter er det planen, at han fortsætter i det spanske med Andalusien Rund (14. – 18. februar). Herefter står den på Omloop Het Nieuwsblad (24. februar) og Paris – Nice (4. – 11. marts). I anden halvdel af marts stiller Wellens til start i Catalonien Rundt (19. – 25. marts), som han kører frem for Baskerlandet Rundt, så han således har mere tid til at forberede sig til Ardenner-ugen (15, 18. og 22. april). Endelig tager han til Jerusalem, hvor Giro d'Italia starter fredag d. 4. maj.

Angrebsivrig belgier sejrede på kongeetapen i Kina

Posted on: oktober 22nd, 2017 by Breum

Det nye kinesiske WorldTour-løb Tour of Guangxi har indtil fjerde etape været et sandt paradis for sprinterne – og i særdeleshed Fernando Gaviria, der havde vundet tre etaper ud af tre mulige. Da fjerde etape blev kørt i nat, var det dog feltets lette og eksplosive ryttere, der skulle kæmpe om sejren. Etapen skulle nemlig afgøres på en tre kilometer lang stigning.

Der var hård kamp om at komme med i dagens udbrud, og efter en hurtig start fik Pavel Kotchekov (Katusha), Victor Campenaerts (Lotto-Jumbo), Lennard Hofstede (Sunweb) og Antonio Molina (Caja Rural) hul til feltet og fik opbygget et forspring på syv minutter.

BMC og Quick-Step førte feltet an, og de fik reduceret forspringet til fire minutter, da de kørte ud på de sidste 100 kilometer. Herfra kom Team Sky også op for at hjælpe med at hente udbruddet, og forspringet faldt til et minut med tyve kilometer til mål. 

Campenaerts var den sidste rytter, der blev hentet, og herfra blev positionskampen intensiveret, og en kilometer senere var uheldet ude, da flere ryttere styrtede, herblandt Wilco Kelderman (Sunweb), der måtte udgå. Jakob Fuglsang blev bremset af styrtet, men han blev bragt tilbage til feltet med et par kilometer til mål. Det var dog for sent til at kæmpe med om sejren.

Nicolas Roche (BMC) angreb på de stejleste passager i bunden af stigningen, og det så ud til, at den rutinerede irer kunne holde hele vejen til mål. Bag ham arbejdede Tim Wellens (Lotto-Soudal) og Bauke Mollema (Trek) dog godt sammen, og de fik hentet BMC-rytteren. Wellens angreb, og hverken Mollema eller Roche kunne slå ham. 

Wellens tog etapesejren foran hollænderen og ireren, og han overtog også løbets førertrøje med to etaper tilbage.

Magnus Cort blev bedste dansker på en 15. plads, og han ligger nu på en 13. plads i klassementet, ni sekunder fra en samlet top-ti. 

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=174118&ref=blue&key=52cbd4782f0ecb3f79f7705bd09345a8b7a81026" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">

Belgisk klassikeres nægter TUE og udgår af Touren

Posted on: juli 16th, 2017 by Kristian Arnth

Efter at have tilbragt flere dage i grupettoen måtte Tim Wellens i dag strække gevær og opgive at gennemføre Tour de France. 

Lotto Soudal-rytteren startede ellers Touren fornuftigt ud, da han blandt andet kørte sig til en 13. plads på 3. etape til Longwy, som Peter Sagan vandt. Siden er det dog gået gevaldigt nedad bakke for Wellens, der kun er sluttet blandt de 100 første ryttere to gange siden da. 

Forklaringen skal findes i, at Wellens døjer med allergi, der giver særligt udslag i varmt vejr. Årets Tour de France har været ramt af flere meget varme dage, der har sat Wellens gevaldigt tilbage. 

Faktisk var det så slemt, at løbslægen tilbød Wellens en TUE for sin allergi – altså en tilladelse til at modtage ellers forbudt medicinsk behandling for allergien, men det nægtede Wellens. 

– Det er et etisk valg, for ham er det meget vigtigt, forklarede Lotto Soudal manager Marc Sergeant til L'Equipe efter gårsdagens etape, hvor Wellens kom alene i mål som sidste mand knap en halv time efter etapevinderen Michael Matthews. 

På dagens første stigning efter få kilometers kørsel blev Wellens igen sat som første mand, og kort tid efter bekræftede Radio Tour, at han havde opgivet at gennemføre løbet. 

Tim Wellens har tre sejre i denne sæson tilbage fra starten af året, hvor han blandt andet vandt to afdelinger af Challenge Mallorca løbsserien og blev nummer tre i Strade Bianche. Sidste år tog han sin første Grand Tour etapesejr i Giro d'Italia.

Wellens forrygende sæsonstart: Tre sejre i hus

Posted on: februar 21st, 2017 by FBO

Tim Wellens vandt to ud af de fire løb til Challenge Mallorca i slutningen af januar, og forleden dag vandt han også sidste etape af Ruta del Sol. Inden sæsonen 2017 havde Wellens kun fire sejre i sin professionelle karriere.

– Ved slutningen af sidste sæson var der fire sejre på mit CV. Nu er vi kun halvvejs i februar, og jeg har allerede taget tre sejre. Det havde jeg aldrig forventet for et par uger siden, fortæller Tim Wellens ifølge Cyclingnews.

I Ruta del Sol ville Wellens egentlig have forsøgt sig i klassementet, men de planer droppede han hurtigt til fordel for en jagt på etapesejre. Han var lige ved at lykkedes med det på 2. etape allerede, men et styrt udsatte det til sidste etape, hvor han endelig lykkedes med det:

– Jeg ville først gå efter klassementet, men den første etape var ikke så god for mig, og jeg tabte adskillige minutter. Så jeg gik efter etaper og fik en. Jeg er tilfreds med det. Jeg var tæt på sejr den anden dag, men det lykkedes ikke, da jeg styrtede i en rundkørsel. Men jeg vandt på den sidste etape, siger Wellens.

Det varer ikke længe før klassikerne begynder, og Tim Wellens skal prøve sig selv af med Strade Bianche for første gang nogensinde:

– Mit næste mål er Strade Bianche den 4. marts. Det er første gang, jeg skal køre det, men jeg tror på, jeg kan få et godt resultat, afslutter han.

Belgisk sejr i våd etape af Andalusien Rundt

Posted on: februar 19th, 2017 by Andreas Dons Larsen

Rytterne skulle ud på en 151,5 kilometer lang etape fra Setenil de las Bodegas – Coín.

Det gik opad fra start af dagens etape hvor både regn og vindstød gjorde betingelserne svære for rytterne. Efter 4 km blev et 8-mandsudbrud etableret, bestående af Tim Wellens (Lotto Soudal), Marco Minnaard (Wanty-Groupe Gobert), Garikoitz Bravo (Euskadi), Maciej Paterski (CCC), Nick Van Der Lijke (Roompot), Simon Clarke (Cannondale) and Domen Novak (Bahrain Merida) samt vinderen af 3. etape Victor Campenaerts (LottoNL-Jumbo). Efter 27 kilometer havde de et hul på 4:35 ned til feltet, som blev ført an af Movistar.

Med 80 km til mål var afstanden til feltet helt oppe på 6:15.

Vejrmeldingerne ude fra ruten lovede ikke rytterne bedre forhold, også ved målområdet var der heftige vindstød samt kraftige regnskyl. I takt med afstanden til mål faldt også udbruddets forspring, som med 40 kilometer til mål var skrumpet til 4:30 minutter. Dog virkede Valverde og Movistar ganske tilfredse med løbssituationen, og med 30 kilometer igen havde udbryderne 4 minutter, og øjnede chancen for at holde hele vejen til mål. Victor Campenaerts forsøgte sig med et par angreb indenfor de sidste 20 km, men det lykkedes ham ikke at slippe væk fra udbruddet. De sidste 5 km angreb udbryderne i øst og vest, hvilket fik tempoet til at være noget ustabilt, da ingen af rytterne var interesserede i at tage føringer. Men sikkert var det, at netop udbruddet skulle kæmpe om etapesejren, hvor Tim Wellens spurtede sig til sejren, og henviste Simon Clarke og Victor Campenaerts til henholdsvis anden og tredje pladsen. Blandt klassementsfavoritterne var der ingen forskydninger, og Alejandro Valverde kunne dermed sikre sig den samlede sejr i Andalusien Rundt.

Resultat – 5. etape Andalusien Rundt:

  1. Tim Wellens (Bel) Lotto Soudal 3:58:31
  2. Simon Clarke (Aus) Cannondale-Drapac
  3. Victor Campenaerts (Bel) Team LottoNl-Jumbo
  4. Maciej Paterski (Pol) CCC Sprandi Polkowice
  5. Domen Novak (Slo) Bahrain-Merida
  6. Nick Van Der Lijke (Ned) Roompot – Nederlandse Loterij
  7. Marco Minnaard (Ned) Wanty – Groupe Gobert 0:01:34
  8. Hector Saez (Spa) Caja Rural-Seguros RGA 0:01:45
  9. Ivan Garcia (Spa) Bahrain-Merida
  10. Hugo Hofstetter (Fra) Cofidis, Solutions Credits 

Klassement

  1. Alejandro Valverde (Spa) Movistar Team 17:12:23
  2. Alberto Contador (Spa) Trek-Segafredo 0:00:01
  3. Thibaut Pinot (Fra) FDJ 0:00:06
  4. Wout Poels (Ned) Team Sky 0:00:21
  5. Diego Rosa (Ita) Team Sky 0:00:45
  6. Mikel Landa (Spa) Team Sky 0:00:48
  7. Sébastien Reichenbach (Swi) FDJ 0:00:52
  8. Rigoberto Uran (Col) Cannondale-Drapac 0:01:29
  9. Ondrej Cink (Cze) Bahrain-Merida 0:01:48
  10. Javier Moreno (Spa) Bahrain-Merida 0:01:50

Wellens sikrer Lotto Soudal-hattrick

Posted on: januar 28th, 2017 by FBO

Tim Wellens kunne for anden dag i træk tage armene over hovedet, da han krydsede målstregen. Han vandt nemlig endagsløbet Trofeo Andratx-Mirador des Colomer foran Alejandro Valverde og sin holdkammerat Tiesj Benoot.

Wellens rykkede væk fra hovedfeltet på den sidste afgørende stigning, der splittede et ellers samlet felt helt ad.

André Greipel lagde ud med at vinde det første af de fire endagsløb på Mallorca i forgårs, mens Tim Wellens vandt løbet i går og så gentog succesen i dag. Lotto Soudal har altså nu lavet hattrick på Mallorca.

I morgen køres der det sidste endagsløb på Mallorca i denne omgang, nemlig Trofeo Palma.

Wellens sejrede på Mallorca efter soloangreb

Posted on: januar 27th, 2017 by Kristian Arnth

Det hårdeste af de fire endagsløb i Challenge Mallorca serien blev i dag afviklet på den spanske ferieø. Trofeo Serra de Tramuntana er navnet på løbet, der blandt andet tager rytterne over Coll d'Honor og Puig Major inden nedkørslen mod den sidste bakke mod mål i Deia. 

Omkring halvvejs i løbet kom en større gruppe væk med flere ryttere fra blandt andet Lotto-Soudal og Movistar som Tim Wellens, Jurgen Roelandts, Alejandro Valverde og Nairo Quintana. Med omkring 30 kilometer til mål tog Wellens sagen i egen hånd og kørte alene væk fra gruppen, da de tog hul på det sidste stykke mod toppen af Puig Major. 

På toppen havde han 45 sekunder til en gruppe med blandt andre holdkammeraten Roelandts, Skys neo-pro Tao Geoghegan Hart og Andrey Amador fra Movistar. På nedkørslen øgede han yderligere til forfølgerne, hvor Amador måtte en tur i asfalten. 

Wellens havde derfor god tid til at fejre sejren helt i front. Bagved kom Louis Vervaeke, også Lotto-Soudal, ind på andenpladsen, mens Vicente Garcia de Mateos (Spanien) blev treer.

Belgien med formstærkt hold til OL

Posted on: juli 23rd, 2016 by ABP

D. 6 august skal stærke ryttere som Nibali og Valverde kæmpe om det eftertragtede OL-guld i Rio. Belgien har udtaget fem ryttere som de mener har bedst chance for at vinde OL-guldet. 

Heriblandt er Greg Van Avermaet (BMC) som vandt en etape i Tourens første uge og fik den gule føretrøje. Også den nykårede vinder af Polen Rundt, Tim Wellens, er en del af Belgiens OL-hold. 

Belgiens OL-trup
Greg Van Avermaet (BMC)
Tim Wellens (Lotto-Soudal)
Phillippe Gilbert (BMC)
Laurens De Plus (Etixx)
Serge Pauwels (Dimension Data)
 

Dobbelt Movistar i Polen – Wellens vandt samlet

Posted on: juli 18th, 2016 by ULS

Polen Rundt har primært fået opmærksomhed i år for det forfærdelige uvejr løbet har været ramt af, hvilket betød en aflysning af 6. etape.

Vejret var dog godt nok til at løbet i dag kunne blive afsluttet med en 25 kilometer lang enkeltstart.

I det samlede klassement var der ikke meget spænding, da Tim Wellens (Lotto-Soudal) i forvejen førte stort, og han forsvarede også nemt sin trøje.

Selve etapen endte i dobbelt Movistar-triumf, da engelske Alex Dowsett vandt foran Jonathan Castroviejo. 

Danske Jesper Hansen (Tinkoff) blev nr. 54 på enkeltstarten, mens han endte som nr. 12 i det samlede klassement. 

Etaperesultat – 7. etape af Polen Rundt
1 Alex Dowsett (Movistar) 28:59
2 Jonathan Castroviejo (Movistar) 0:22
3 Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo) 0:39

Samlet slutstilling
1 Tim Wellens (Lotto-Soudal) 23:47:23
2 Fabio Felline (Trek-Segafredo) 4:22
3 Alberto Bettiol (Cannondale-Drapac) 4:54

Solosejr til Tim Wellens i Polen Rundt

Posted on: juli 16th, 2016 by velo_admin

Der ventede rytterne 225 kilomter i silende regnvejr på dagens etape af Polen Rundt. Det dårlige vejr betød også flere styrt, og mere end 25 rytter måtte stå af undevejs. En der nok vil tænke glædeligt tilbage på etapen er Lotto-Soudals Tim Wellens. Først stak han med sytten andre, så var han en del af en duo og til sidste alene. Tim Wellens lå hele dagen og legede med feltet og sine kolleger i udbruddet, inden han kørte fra alt og alle, og tog en meget flot solosejr på femte etape af Polen Rundt, et godt stykke foran både forfølgere og feltet. Sejren betyder også at Wellens overtager føringen i løbet, og ligner nu et godt bud på en samlet vinder. 

Resultat – 5. etape Polen Rundt
1. Tim Wellens (Lotto-Soudal)

Samlet stilling – Polen Rundt
1. Tim Wellens (Lotto-Soudal)