Posts Tagged ‘Tinkoff-Saxo’

Tinkov: Riis har ikke penge til at købe holdet

Posted on: oktober 12th, 2015 by Kristian Arnth

Efter at Ekstrabladet i sidste uge afslørede, at Riis havde forhørt sig hos Tinkov om muligheden for at købe holdet tilbage, er rygterne kun blevet stærkere. Oleg Tinkov udtalte sågar til Cyclingnews, at han var klar til at sælge holdet, hvis det rigtige bud skulle komme. 

– Han kan købe holdet, hvis han vil; alle kan. Jeg er ligeglad med, om det er Riis eller en Sheik fra Abu Dhabi eller Dubai. Det ville være en forretningsbeslutning for mig. Jeg betalte Riis 4,5 millioner euro for holdet, så hvis nogle tilbød mig mere, ville jeg overveje at sælge det, fortæller Tinkov og fortsætter:

– Jeg tvivler helt ærligt på, at de har pengene. Riis virker besat af at komme tilbage. Han vil have sit gamle hold tilbage på grund af hans ego, og det der er sket. Sandheden er bare, at Riis ikke rigtig har nogle penge til at købe holdet, og det har Lars Seier heller ikke. Danskerne forsøger altid at lave aftaler, men de er for billige og har ikke de samme penge som russere eller arabere.

Det lyder altså ikke til, at Tinkov kommer til at sælge holdet til Riis inden for nærmeste fremtid, og han understreger da også, at han ikke har hørt fra Riis, siden han forlod holdet. Tinkov sammenligner derudover Riis med Lance Armstrong, der er blevet voldsomt upopulær i sporten efter sine indrømmelser. 

Oleg Tinkov er forløbigt allerede begyndt at se frem mod næste sæson, og han fortæller desuden, at holdet mødes for første gang i Kroatien i slutningen af måneden. Skal holdet sælges, skal det altså være inden for de næste to uger.

– Alle rytterne er under kontrakt, og vi er helt klar til 2016. Så må vi se på fremtiden derefter. Vi har budgettet, og holdet vil bare hedde Tinkoff. Vi har allerede designet en prototype af en meget smuk, ny trøje med et stort Tinkoff logo på brystet. Det kan jeg godt lide, lyder det fra Tinkov.

Sagan tilfreds med dagens andenplads

Posted on: oktober 9th, 2015 by KBS

Peter Sagan var i dag ikke langt fra at tage sin første sejr iklædt regnbuetrøjen. Han kørte nemlig en andenplads hjem i massespurt på dagens etape af Abu Dhabi Tour.

Han manglede dog det sidste for at køre sejren hjem, og måtte altså se sig slået af Sky-rytteren Elia Viviani.

– Viviani er en ren sprinter, og en god en af slagsen, så hans sejr kommer ikke som en overraskelse. Han sad på min hjul, og sådan er det. Mine holdkammerater gjorde et rigtig godt stykke arbejde for mig i dag og Bennati gav mig et super leadout, udtaler Peter Sagan i en pressemeddelelse fra holdet.

Det blev dog til en føring i klassementet for ungdomstrøjen efter dagens andenplads. Den vil han så vidt muligt forsøge at forsvare på morgendagens etape, der indeholder et noget mere kuperet terræn:

– I morgen er det en bjergetape, så vi vil se hvad vi kan gøre.

I den samlede stilling ligger Peter Sagan på en tredjeplads.

 

Sagan om lead-out: Jeg havde det ikke godt

Posted on: oktober 8th, 2015 by Kristian Arnth

Peter Sagan viste stor vilje og teamspirit på dagens første etape af Abu Dhabi Tour, da han i afslutningen ofrede sin egen chance for at køre Bennati frem. Italieneren, der måtte nøjes med tredjepladsen på etapen, var da også beæret over at have verdensmesteren som hjælper.

– Normalt arbejder jeg for Peter og ikke omvendt. Det var en usædvanlig dag, men vi ved også at Peter, på trods af at være verdensmester, er en meget generøs person og en super holdkammerat. Med 50 kilometer til mål, sagde han til mig, at han ikke ville køre spurten, men at holdet ville køre for mig i stedet, fortæller Bennati i en pressemeddelelse.

Missionen lykkedes da også næsten for Tinkoff-Saxo. Bennati blev afleveret perfekt af Sagan, men Guardini og Boonen var simpelthen bare hurtigere. For Sagan stod det hurtigt på etapen klart, at to uger med events, pressemøder, photoshoots og hvad der ellers hører med til et verdensmesterskab ikke var optimal forberedelse. 

– VM og forpligtelserne i den efterfølgende periode har gjort noget ved min form. Det var næsten to uger med forskellige events, hvor jeg ikke havde nok tid til at slappe af og restituere. Jeg følte mig simpelthen ikke godt kørende i dag, og varmen gjorde det ikke bedre, siger Sagan og fortsætter:

– Holdet har arbejdet så hårdt for mig i år, så det var kun naturligt for mig at give lidt igen. Hvis jeg ikke er i god form, og jeg kan hjælpe Bennati eller en anden rytter, så vil jeg gøre det for at hjælpe holdet. Dette er et team, og vi arbejder allesammen for hinanden. 

 

Sagan klar til at være talsmand for feltet

Posted on: oktober 8th, 2015 by Kristian Arnth

Da Peter Sagan efter VM sejren pludselig begyndte at snakke om flygtningesituationen i Europa, viste han en helt ny side af sig selv. En voksen og moden side, som vi måske kommer til at se endnu mere til nu. 

Som verdensmester er man nemlig en af feltets naturlige ledere og talsmænd, og der bliver lyttet, når Sagan taler. 

– Jeg siger, hvad jeg tænker, for forhåbentlig er cykelsporten et demokratisk land. Måske afhænger det af, hvordan andre ryttere har det, men jeg er villig til at tale, når det er nødvendigt. Hvis ikke verdensmesteren kan, hvem kan så?, fortæller Sagan spørgende til Cyclingnews. 

Allerede på pressemødet før Abu Dhabi Tour viste Sagan, at han var trådt godt ind i rollen, da han ytrede sin bekymring over de høje temperaturer i landet (35-40 grader, red.). Derudover er flygtningesituationen også stadig et emne, der bekymrer slovakken. 

– Jeg talte om flygtningene i Europa, men det er et globalt problem. Vores generation går en svær tid i møde. Jeg synes, det er et vigtigt emne for alle, og jeg sagde, at jeg ville tale om det, hvis jeg vandt VM, og det gjorde jeg. Det er et komplekst problem og et, som alle politikerne er nødt til at løse, lyder det.

Sagan debuterer i dag i regnbuetrøjen i Abu Dhabi Tour, der starter med en flad etape, hvor verdensmesteren bestemt er blandt favoritterne.

 

Tinkov benægter: Jeg sælger ikke holdet

Posted on: oktober 8th, 2015 by Kristian Arnth

Ekstra Bladet kunne berette om, at Bjarne Riis skulle have givet Oleg Tinkov et tilbud om at købe dét cykelhold tilbage, som Riis var i spidsen for indtil 2013. En historie som også har ramt de internationale medier som Cyclingnews, der har skrevet med Oleg Tinkov. 

– Jeg ved ikke, hvad de skøre danske journalister tænker. Det må være en drøm for dem, at Riis køber mit hold tilbage, skrev Oleg i en mail og fortsatte:

– Alt har en pris, og hvis Riis og hans pengemænd kommer med det rigtige tilbud, vil jeg helt sikkert overveje det på baggrund af egenkapitalafkastet. Jeg tror stadig på, at man kan se cykelsporten som en forretning. 

Oleg Tinkov udelukker altså ikke helt, at han kunne fristes til at sælge holdet, men alligevel virker det usandsynligt, at han skulle sælge holdet tilbage bare to år efter, han købte det.

Riis solgte holdet til Tinkov i 2013 for en sum på angiveligt 6 millioner euro, og med tilgangen af Peter Sagan er holdet nok ikke blevet billigere siden. Tinkoff-Saxo har allerede ansøgt om WorldTour licens til næste år – denne gang blot under navnet, Tinkoff.

 

Medie: Riis pønser på tilbagekøb af Tinkoff-Saxo

Posted on: oktober 8th, 2015 by NH

I en artikel i Ekstra Bladet i dag, skriver avisen at Bjarne Riis er i fuld gang med at tilbagekøbe sit gamle cykelhold.

Ifølge en unavngiven kilde i organisationen på Tinkoff-Saxo som avisen referer til, har Riis tilbudt Oleg Tinkov at købe cykelholdet tilbage. En påstand som hverken be- eller afkræftes af teammanager Stefano Feltrin:

– Så vidt jeg er orienteret, er intet bindende tilbud modtaget til dato, siger Feltrin til Ekstra Bladet.

– Jeg er ikke den rette at spørge. Hvis en købsaftale er under forhandling, må man spørge sælgeren eller køberen og ikke genstanden for aftalen (altså holdet, red.), idet denne ikke ville kende detaljerne – som i mit tilfælde.

Avisen melder dog intet om, hvor Riis skulle få de økonomiske midler til et køb fra. Et comeback til Riis synes dog sikkert, da Eksta Bladet kan bekræfte, at Ørnen allerede har været i kontakt flere potentielle nye ryttere.

Således fortæller ryttere til avisen, at de har været i kontakt med Riis både under Tour de France, og det netop overståede VM.

Hverken Oleg Tinkov eller Bjarne Riis har udtalt sig til Ekstra Bladet i sagen.

Peter Sagan hader de hvide shorts

Posted on: oktober 7th, 2015 by NH

Ifølge UCI’s regelsæt SKAL verdensmesteren bære enten hvide shorts, eller holdets normale shorts, som eksempelvis Michal Kwiatkowski gjorde det, til sin regnbuetrikot, hvilket strider imod hvad de fleste cykelromantikere og æstetikere, samt historien og traditionerne foreskriver som et klassike VM-sæt.

Og de hvide shorts vækker heller ikke ligefrem begejstring hos Sagan, der havde foretrukket et klassisk look:

– Reglerne omkring er meget strikse, og hele verden er styret af regler. Vi er bare nødt til at acceptere dem. Vi har spurgt om lov til at have et sort inderstykke i shortsne, men vi har endnu ikke fået noget svar fra UCI, siger Sagan til cyclingnews.

Om Sagan får held til at føje lidt sort til sine shorts må tiden vise. I mellemtiden må vi jo blot leve med de hvide shorts…

WorldTour licens: Saxo Bank ude

Posted on: oktober 6th, 2015 by NH

UCI har her til aften sat navn på de hold, som søger pro-licens til 2016.

Helt som venter har de 17 WorldTour-hold søgt om licensfornyelse, men hvad der er mest interessant ved listen er, at Tinkoff-Saxo har søgt i navnet Tinkoff. Det tyder derfor på, at Saxo Bank ikke forlænger sit navnesponsorat af holdet efter denne sæson.

Det samme gælder for Cannondale-Garmin, der blot har søgt licens som Cannondale Pro Cycling Team.

De 17 WorldTour-hold til 2016
Ag2r La Mondiale
Astana Pro Team
BMC Racing Team
FDJ
IAM Cycling
Movistar Team
Orica-GreenEDGE
Team Giant-Alpecin
Team LottoNL-Jumbo
Team Sky
Trek Factory Racing
Cannondale Pro Cycling Team
Etixx – Quick Step
Lampre-Merida
Lotto Soudal
Katusha
Tinkoff

Kæk Sagan: Næste år kører jeg klassement i Giroen

Posted on: oktober 5th, 2015 by NH

– Jeg har set alle etapere. Hvis jeg vælger at køre Giroen, vil jeg muligvis køre efter det samlede klassement. Jeg joker bare, super joker, lød det fra en kæk Peter Sagan ved dagens præsentation af næste års Giro d’Italia, skriver cyclingnews.

Slovakken er på toppen efter han blev verdensmester i Richmond i sidste uge. I dag kom så de første officielle billeder af ham i regntrikoten, og hans ny lakerede Specialized Tarmac.

Den megen succes til trods, vil Sagan ikke ændre sin mentalitet til næste sæson. Han vil fortsat være den hårdt arbejdende slider som vi kender:

– Det handler ikke om regnbuetrøjen eller ej. Det er jo ikke sådan, at bare fordi man har en t-shirt så bliver man stærkere. Man er nødt til at blive ved med at træne, ofre ting i sit liv, og først derefter bliver man god. Jeg er helt sikkert stolt af trøjen, og meget tilfreds med løbet. Men jeg vil blive med at kæmpe om de bedste mulige resultater.

Sagan ser desuden frem til Abu Dhabi Tour sidst på ugen. Foruden at være det sidste løb for slovakken i år, bliver det samtidig debuten i VM-trøjen.

Ivan Basso stopper karrieren

Posted on: oktober 5th, 2015 by Kristian Arnth

Basso annoncerede sit karrierestop under Giro d’Italia rutepræsentationen tidligere i dag. I øvrigt et løb Basso selv har vundet to gange tidligere.

– Enhver atlet ved, at man ikke kan være på toppen hele sin karriere. På et eller andet tidspunkt vil man opdage, at man ikke har det i sig længere, og den vise atlet vil opfatte det som et tegn på, at det er tid til at trække sig, fortæller Basso og fortsætter:

– Jeg fortryder ikke mit karrierestop. Cykling er en passion i min familie, og jeg føler mig ekstremt heldig over, at jeg har et hold, der tror på mig og som giver mig chancen for at starte med noget nyt uden egentlig at stoppe. 

Basso har nemlig fået tilbudt en endnu ukendt rolle på Tinkoff-Saxo holdet til næste år, hvor han vil bruge sin erfaring og ekspertise i forbindelse med management eller tekniske aspekter. En rolle der passer italieneren godt.

– Jeg glæder mig til at arbejde tæt sammen med ledelsen, sportsdirektørerne og rytterne. Jeg vil også gerne takke holdejeren, Oleg Tinkov, som gør det hele muligt på baggrund af hans passion for cykelsporten, slutter Basso. 

Ivan Basso kørte for CSC (nu Tinkoff-Saxo, red.) i tre sæsoner fra 2004-2006, inden at han forud for denne sæson blev hentet tilbage til holdet. 

 

Sagans VM outfit offentliggjort

Posted on: oktober 5th, 2015 by Kristian Arnth

Peter Sagan blev som bekendt verdensmester i Richmond efter i overbevisende stil at have sat konkurrenterne til vægs på løbets næstsidste stigning.

Siden da har Sportful, som er Tinkoff-Saxos tøjleverandør, haft travlt med at designe den famøse trøje til Slovakken, og nu er den endelig klar. 

Outfittet er meget klassisk med VM striber på krave, ærmer, bryst og lår, og kun de største sponsorer er med sort skrift kommet med. Det forventes, at Sagan debuterer i VM trikoten i Abu Dhabi Tour d. 8 oktober. 

Se de billeder af Sagan i VM trikoten og med matchende cykel, som Tinkoff-Saxo har offentliggjort på Twitter lige her!

Jesper Hansen: Jeg kan se mig selv i finalen

Posted on: oktober 4th, 2015 by velo_admin

Nu er sæsonen slut for de fleste ryttere efter Vincenzo Nibali i dag vandt Lombardiet Rundt. Danske Jesper Hansen var også at finde i feltet, omend benene var trætte efter en lang sæson: 

– Det var en hård omgang med det dårlige vejr. Mine ben var ikke så gode, og jeg kunne godt mærke, at jeg har været træt lige siden Vueltaen. Efter den har jeg ikke været så godt kørende, fortæller Jesper Hansen til Cykelmagasinet efter årets sidste monument, Lombardiet Rundt.

Den kuperede rute er på 245 kilometer, og Hansen var med et godt stykke af vejen, hvor han hjalp kaptajnen Rafal Majka:

– Jeg hjalp til ind til kilometer 170, og så var det slut for mig. Men indtil da fik jeg udfyldt min rolle godt nok, forklarer Hansen.

Det er noget særligt at køre monumenterne, selvom vejret ikke gjorde til nemt. Og i fremtiden tror Hansen på, han kan være med de sidste kilometer også:

– Det er fedt med sådan et monument. Det er ærgeligt med vejret, men det er et fedt løb, og hvis jeg havde været bedre kørende, er det et løb der passer godt til mig. I fremtiden kunne jeg godt se mig selv sidde med langt ind i finalen, fortæller Jesper Hansen, hvis største resultat er sin samlede sejr i Tour of Norway.

Selvom man elsker at køre på cykel, så er sæsonafslutningen også altid noget rytterne ser frem til. Det samme har Jesper Hansen gjort:

– Jeg skal bare hjem og slappe af. Sæsonafslutningen skal fejres med ikke at træne i et stykke tid, griner Jesper Hansen over telefonen.

To Tinkoff-Saxo-danskere til Lombardiet Rundt

Posted on: oktober 3rd, 2015 by ULS

De to danske bjerggede Chris Anker Sørensen og Jesper Hansen er eneste danskere til start i morgendagens Lombardiet Rundt, der er den sidste store klassiker på løbskalenderen.

Tinkoff-Saxo-danskerne skal begge være hjælperyttere for Rafal Majka, der er holdets eneste bud på en vinder af løbet. Polakken blev tidligere på ugen nr. 2 i Milano-Torino og ser derfor skarp ud inden Lombardiet Rundt, hvor han blev nr. 3 i 2013.

Resten af Tinkoff-Saxo-holdet udgøres af Pawel Poljanski, Bruno Pires, Jesus Hernandez, Daniele Bennati og Robert Kiserlovski.  

Basso klar til at tale om fremtiden

Posted on: oktober 2nd, 2015 by VH

– 50/50.

Sådan beskriver Team Manager på Tinkoff-Saxo Stefano Feltrin chancerne for, at Ivan Basso vender tilbage på cyklen til næste sæson. 

Basso, som på Tourens anden hviledag blev diagnosticeret med testikelkraft og senere opereret, er efter den seneste tids genoptræning nu i forsvarlig forfatning til at genoptage karrieren på landevejene, hvis det er italienerens ønske.

37-årige Basso har stadig et år tilbage af sin kontrakt på Tinkoff-Saxo, men det er endnu uvist, om han fortsat er en del af Oleg Tinkovs tropper ved næste sæsonstart. Stefano Feltrin, som hentede Basso til holdet sidste år, tager over weekenden ned for at besøge Ivan i sit hjem til en snak om fremtiden:

– Jeg skal besøge ham på søndag i Milano, hvor vi skal se Milan mod Napoli. Om mandagen vil vi sætte os ned og tale ærligt og åbent sammen, fortæller Feltrin til Cyclingnews.com og uddyber:

– Lægerne har givet ham grønt lys, men beslutningen tilhører ham selv. Det er hans liv. Han har kone og børn derhjemme og han har lige gennemgået en alvorlig oplevelse, som formentligt har sat tingene i perspektiv. 

Basso ved hvad det vil sige at overkomme en udfordring. Tilbage i 2006 vandt han Giroen, og i år var han med på det hold, der hjalp Alberto Contador til sejr i samme løb. Basso har en flot karriere bag sig og er en yderst respekteret og æret person i cykelmiljøet:

– Ivan er en sand mester og jeg er sikker på, at han ønsker at stoppe sin karriere i bedste stil. Det er en hård sport, men kan han se sig selv på det niveau han havde i Giroen, så står vi selvfølgelig klar til at støtte ham, fastslår Stefano Feltrin.

Tinkoff-Saxo forlænger med Tosatto

Posted on: oktober 1st, 2015 by Kristian Arnth

Den italienske hjælperytter har kørt på Tinkoff-Saxo de sidste 5 år, hvor han som oftest har hjulpet Alberto Contador i de forskellige Grand Tours. Faktisk har Tosatto kørt hele 10 stk. på Tinkoff-Saxo, og netop Grand Tours og Tour de France i særdeleshed, har italienerens fulde fokus næste år. 

– Mit mål er at være på 100 %, fysisk og mentalt, i Touren for at give mit bedste for Alberto, som jeg gjorde det i Giroen og Touren i år. Hvis holdet vil have, at jeg også skal hjælpe Sagan i klassikerne, så vil jeg også være der for at støtte den nye verdensmester, fortæller Tosatto til holdets hjemmeside. 

På trods af at man vidst roligt kan sige, at Tosatto er i karrierens efterår, så har han ikke for alvor overvejet at indstille karrieren. Så længe han kan se, at nogle kan drage nytte af ham, så cykler han gerne videre. 

– Jeg tænkte allerede på at fortsætte efter Giroen, hvor jeg så, at jeg stadig var på et højt niveau, og at jeg kunne være brugbar i 2016. Jeg havde flere tilbud fra forskellige teams, men det har hele tiden været min prioritet at blive på Tinkoff-Saxo, siger Tosatto og fortsætter:

– Jeg vil fortsætte med at være en del af gruppen omkring en af verdens bedste ryttere, Alberto Contador, og med Peter Sagan som ny verdensmester, er jeg sikker på, at jeg har taget det rigtige valg. 

Tosatto slutter sæsonen sammen med blandt andre Peter Sagan i Abu Dhabi Tour, før han begynder at se frem mod 2016. 

Sportful løfter sløret for Sagans VM trøje

Posted on: oktober 1st, 2015 by Kristian Arnth

Trøjen er meget klassisk i designet med meget få, sorte sponsorlogoer og de velkendte regnbuestriber. Hver stribe bliver 3 centimeter høj, så de tilsammen vil danne et bånd på 15 centimeter rundt om Sagans bryst. 

– Trøjen har et klassisk look, selvom det er en meget teknisk Bodyfit Pro Team trøje, fortæller Sportful Brand Kommunikations Manager, Daniel Loots. 

Trøjen bærer desuden præg af, at Sportful er omfattet af UCI’s strikse regler angående trøjedesign, hvorfor man for eksempel ikke ser den neongule farve, der ellers kendetegner Tinkoff-Saxo holdet.

– UCI’s regler er ret strikse; regnbuebåndene og dimensionerne af sponsorlogoerne er begrænsede i størrelse og position, og de skal være sorte. Vi kan desuden kun have team-farvede shorts eller hvide shorts. Vi har endnu ikke besluttet, hvilket Peter skal køre med, men reglerne siger, at de ikke må være sorte, lyder det fra Loots.

Sportful postede følgende billeder tidligere i dag på deres instagram profil.

 

Step 1 in the process of creating a @tinkoffsaxo World Champion jersey for @petosagan – paper and pencils … #sportfulcustom #bodyfit #tinkoffsaxo #richmond2015 #petersagan #sagan #worldchampion

Et billede slået op af Sportful (@sportful) den

 

Step 2 – transfer printing, the same way we make our #sportfulcustom kit – clothing fit for a world champion! @petosagan @tinkoffsaxo #cycling #richmond2015 #sagan #petersagan #sportful #worldchampion #bodyfit

Et billede slået op af Sportful (@sportful) den

 

Step 3 – freshly printed onto the fabric, next step is to sew it all together… @petosagan ‘s @tinkoffsaxo world champions jersey is almost ready… #worldchampion #bodyfit #sportful #petersagan #sagan #tinkoffsaxo #richmond2015

Et billede slået op af Sportful (@sportful) den

 Trøjen forventes at få debut i Abu Dhabi Tour d. 8 oktober. 

 

Rygte: Slovakisk landstræner til Tinkoff-Saxo

Posted on: oktober 1st, 2015 by KBS

Den slovakiske landstræner, Jan Valach, rygtes til Tinkoff-Saxo.

Her skal han fungere som sportsdirektør i den kommende sæson, forden nykårede, slovakiske verdensmester, Peter Sagan:

– Jeg taler med holdet og det hele er på rette spor. Det skulle gerne blive til næste sæson, udtaler Valach i følge det slovakiske medie, Sme.sk.

Foruden jobbet som landstræner for Slovakiet, er Valach også tilknyttet Tinkoff-Saxos akademi i Israel.

Matti om nyt hold: Fedt at være underdog

Posted on: september 30th, 2015 by AS

Cannondale-Garmin har i år kun vundet 13 sejre, hvoriblandt kun én er på WorldTouren. Der har med andre ord været langt mellem snapsene, men det skal danske Matti Breschel været med til at rette op på i 2016. En udfordring som han glæder sig til. 

– Jeg glæder mig helt vildt! Det bliver fedt at prøve kræfter med et nyt hold. De kontaktede mig efter Post Danmark Rundt, og der kunne jeg godt lide deres ideer og visioner for mig. Så det var faktisk et rigtig nemt valg, fortæller Matti Breschel Cykelmagasinet. 

Matti Breschel har før været på et udenlandsk hold, Rabobank, hvor han havde 2 år med moderat succes. Men på trods af det ophold, er Matti Breschel fyldt af gå-på-mod frem mod hans tredje WorldTour hold. 

– Jeg frygter ikke at tage ud igen. Jeg havde nogle skadesproblemer på Rabobank, men jeg synes ikke, at det var så stor en nedtur. Jeg havde det godt på Rabobank, og jeg glæder mig til at prøve kræfter med Cannondale-Garmin. Vi skal mødes i Aspen i slutningen af oktober, så jeg glæder mig bare til at komme igang!

Matti Breschel har i år vundet 2 sejre, men har desuden kørt flere flotte placeringer ind. Derfor havde han også valgmuligheder, da der skulle vælges et hold for næste sæson. 

– Jeg har snakket med en 4-5 hold, deriblandt Tinkoff-Saxo, men da Cannondale-Garmin kom på banen, var det et nemt valg. De var mest interesserede imig, og jeg får lov til at hjælpe med at gøre holdet bedre. Vi har ikke lagt program endnu, men jeg kommer til at være en af 2-3 kort til klassikerne.

Tinkoff-Saxo har haft en del mere succes end Cannondale-Garmin, og derfor bliver det også et skifte til et mindre hold på WorldTouren og en tilværelse som underdog til de store løb. 

– Holdet har haft en noget mindre succesfuld sæson end Tinkoff-Saxo, så vi bliver underdogs. Men det bliver fedt! Holdet vil gerne angribe løbene, og det vil jeg gerne være med til, slutter Matti Breschel.

Tinkoff-Saxo jubler over Sagan

Posted on: september 28th, 2015 by Kristian Arnth

På trods af at Sagan under VM løbet repræsenterede Slovakiet, så er det Tinkoff-Saxo holdet, der til dagligt har glæde af den slovakiske cykelstjerne. Derfor er det heller ikke overraskende, at hele Tinkoff-Saxo holdet jubler over Sagans sejr. 

– Efter et flot løb vandt den bedste rytter! Med afstand den stærkeste på den sidste omgang! Peter vandt på trods af, at han havde et lille hold omkring sig, lyder det fra sportsdirektør, Steven de Jongh, i en pressemeddelelse, og han bakkes op af manager, Stefano Feltrin:

– En fremragende sejr efter et meget taktisk løb. Det er en stor ære at have regnbuetrøjen på holdet. På Tinkoff-Saxo vil vi gøre vores bedste for at hjælpe Peter til at opnå flere store sejre iført den specielle trøje. Han er allerede en fantastisk ambassadør for cykelsporten, og de nye farver understreger bare, hvilken mester han er. 

Holdet har ellers ikke været lige tilfreds med Sagan denne sæson, efter at han ikke helt levede op til forventningerne i foråret. Særligt Oleg Tinkov revsede sin slovakiske stjerne, men det er nu for længst glemt. 

– Peter er et bæst! Cykelsporten ville ikke være det samme uden ham, fortæller holdejer, Tinkov.

Jesus og Albasini forlænger kontrakterne

Posted on: september 24th, 2015 by mikkel

Selvom Michael Albasini er blevet 34 år, mener Orica-GreenEDGE ikke at schweizeren er færdig med at køre stærkt. Derfor har Magnus Corts hold forlænget med den fem-dobbelte etapevinder i Romandiet Rundt. Det fortæller australierne i en pressemeddelelse:

– Han har været en nøglemedlem af vores hold siden vi startede. Han er en meget alsidig fyr, der har hjulpet os til vores største sejre, og som også selv har vundet nogle meget solide løb. Vi håber at han i fremtiden vil slutte sin karriere hos os, siger holdets sportsdirektør Matt White i pressemeddelelsen, hvoraf det også fremgår, at aftalen nu løber til slutningen af 2017.

– Jeg er stolt over, at jeg er i stand til at give noget videre til de yngre ryttere. Jeg ser frem til at gøre mit bedste for vores talenter som [Esteban] Chaves og Yates-brøderne, siger Albasini selv om forlængelsen, som han beslutningen om at blive hos Orica-GreenEDGE for ”nem”. Han er dog ikke den eneste rutinerede ræv, der har valgt at blive i vante rammer. Det gælder også Alberto Contadors trofaste ven og hjælpere Jesús Hernández, der har fulgtes med El Pistolero hos både Liberty Seguros, Astana og Tinkoff-Saxo siden 2011.

– Jeg dedikerer mig selv 100 % til holdet og dets kaptajner, og sætter holdets mål over mine egne ambitioner. Jeg er begejstret for at kunne køre et år til med hvad jeg anser for at være det bedste hold i professionel cykelsport, anført af den bedste rytter i verden, Alberto Contador. Det er min store drøm at hjælpe Alberto til en sejr i Tour de France, særligt fordi det også bliver hans sidste sæson i karrieren, fortæller Hernández til Tinkoff-Saxos hjemmeside.

Færdigbehandlet Basso klar til comeback

Posted on: september 24th, 2015 by mikkel

– Fantastiske nyheder om Ivan Basso! Resultaterne fra de sidste kontroller viser intet behov for ekstra behandling. Den mørke periode, der startede ved Tour de France, er slut.

Sådan skriver Tinkoff-Saxo i et tweet, med en klar henvisning til den kræftsygdom Ivan Basso har fået behandling for siden midten af juli måned. Her udviklede et rutinetjek under Tour de France sig til en besked om testikelkræft, hvilket gjorde at den udgik af det franske etapeløb, fløj tilbage til Italien og straks påbegyndte behandlingen.

Allerede for en måned siden – omkring 40 dage efter behandlingen begyndte – var Ivan Basso tilbage i sadlen, men nu kan træningen altså genoptages ved fuld styrke. Derfor er det også planen, at den smilende italiener skal i aktion i slutningen af året, når det japanske showløb Saitama Criterium afvikles den 24. oktober. Om det bliver Bassos sidste optræden i det professionelle felt er dog endnu uvist. Han har kontrakt med Tinkoff-Saxo i 2016, men tidligere har han fortalt, at kræftsygdommen har fået ham til at overveje at gå på pension.

Rogers får på puklen: Styrtede uden handsker

Posted on: september 21st, 2015 by NH

Humøret er fortsat højt å Tinkoff-Saxo, tiltrods for gårsdagens styrt ved VM i holdløb.

Både Michael Valgren og Michael Rogers styrtede med 60 km/t, med overfladiske skræmmer til følge. 

Erfarne Michael Rogers kørte uden handsker, og pådrog sig en større hudafskrabning på hånden. Og det er noget, som han får at høre for dagen derpå:

 

 

 

 

Valgren og Rogers slap billigt fra styrt

Posted on: september 21st, 2015 by NH

Michael Valgren er klar til VM i linjeløb næste weekend.

Danskeren styrtede sammen med holdkammeraten Michael Rogers ved gårsdagens VM i holdløb, et styrt der skete med 60 km/t.

Begge ryttere slap dog relativt billigt fra styrtet:

– Rogers og Valgren har begge fået overfladiske skræmmer, men intet er brækket, forklarer sportsdirektør, Sean Yates, i en pressemeddelelse.

– Det vil altid gøre ondt når man styrter med den fart, men vi er selvfølgelig lettede over, at ingen af dem pådrog sig større skader.

Værst gik det udover Rogers’ hånd og Valgrens skulder og højre side:

– Rogers’ hånd er rimelig medtaget, med et stort sår. En stor del af Valgrens skulder er revet op, og hans humør tog også et dyk.

Styrtet skete som resultat af overlap af dæk, der kortvarigt rørte ved hinanden. Ærgerligt for holdet, der havde gjort sit for at møde velforberedete op:

– Det var ikke det scenarie vi havde håber på, drengene var super motiverede, og de havde alle forberedt sig virkelig professionelt på dette holdløb.

– Vores forberedelser var perfekte, men i det afgørende øjeblik lykkedes det ikke. Nu ser vi fremad.

Katastrofe: Valgren styrtede under holdløb

Posted on: september 20th, 2015 by NH

Det blev ikke det VM i holdløb som Tinkoff-Saxo havde håbet på.

Lidt over halvvejs gennem løbet, styrtede både Michael Valgren og Michael Rogers.

Styrtet skete i høj fart, på et lige stræk, hvor Valgren og Rogers hjul kortvarigt flugtede hinanden, men nok til at sende dem begge i grøften.

Herfra spillet slut for det rusisske mandskab. Da holdet trillede over målstregen, kunne man på tv-billederne se hvor voldsomt Valgrens tt-dragt var ødelagt efter styrtet.

To danskere og Sagan til VM i holtidskørsel

Posted on: september 17th, 2015 by MJ

Tinkoff-Saxo offentliggjorde i dag et stærkt hold til årets VM i holdtidskørsel som består af Michael Rogers, Peter Sagan, Maciej Bodnar, Michael Valgren, Christopher Juul-Jensen og Manuele Boaro. Holdets sportsdirektør, Sean Yates, udtaler følgende til holdets hjemmeside:

– Det er tydeligt at de her seks ryttere, sammen med typer som Bennati og Contador, er de stærkeste enkeltstartsryttere på vores hold, og vi følte, at de var de bedste på nuværende tidspunkt. 

Han påpeger, at det har været et stort mål for holdet hele året, og succeskriteriet er egentlig meget simpelt: 

– Det er svært at sætte en målsætning, men det er utvivlsomt at køre så hurtigt som muligt. Der er ingen klare favoritter, og hvis vi holder os til stategien, så har vi en chance. BMC, Orica og Etixx er helt sikkert nogle af de hold, der vil være svære at slå, men vi vil blande os der. 

Det er desuden det første løb for Peter Sagan, efter at han udgik af Vuelta a Espana. Det betyder samtidig også, at Chris Juul-Jensen skal deltage ved samtlige discipliner ved dette års verdensmesterskab.