Posts Tagged ‘Tinkoff Team’

Tinkoff-russer testet positiv men undgår karantæne

Posted on: december 3rd, 2016 by NH

Tinkoffs Yuri Trofimov blev i februar testet positiv sammen med to landsmænd.

Således testede russeren i februar positiv for stoffet Meldonium, der blev føjet til anti-doping listen i år af WADA.

Resultatet af Tinkoff-rytterens positive prøve betyder, at han får frataget sine resultater fra sidste etape af årets Paris-Nice, såvel som første etape af Catalonien Rundt. Han undgår dog karantæne, til glæde for hans kommende hold, Caja-Rural, eftersom WADA i år har valgt at give amnesti til alle positive tilfælde, da stoffet kan spores i kroppen i op til et år efter indtagelse.

Foruden Trofimov, er også Serghey Shilov og Katushas Eduard Vorganov testet positiv for stoffet. Vorganov blev suspenderet i januar, men har fået sin suspendering hævet.

Også den russiske tennisspiller, Maria Sharapova, blev tidligere i år testet positiv for Meldonium, der øger iltforsyningen og -optaget hos brugeren. Netop disse effekter er årsagen til, at WADA har ved årsskiftet gjorde stoffet forbudt.

Feltrin: Fortryder kun, vi ikke vandt Touren

Posted on: oktober 23rd, 2016 by FBO

Team Tinkoff har kørt sit sidste løb som hold.

– Det er faktisk et følelsesladet øjeblik. Det er slutningen på en masse ting, og det er enden på holdet. Peter Sagan vil køre kriteriumet i Saitamai næste uge, men Abu Dhabi Tour er det sidste løb for Tinkoff-holdet, fortæller Stefano Feltrin til Cyclingnews.

– Det er et følelsesladet  øjeblik, men tristheden og skuffelsen er hærdet af tilfredsstillelsen og stoltheden af at vide, at vi opnåede nogle store resultater på landevejene som et hold på den måde vi fremviste os, forklarer Feltrin.

Stefano Feltrin er alt i alt meget tilfreds med, hvordan Tinkoff-holdet har klaret sig og påvirket sporten:

– Jeg synes, vi var innovative. Nogle kunne lide, det vi gjorde, andre ikke. Men jeg synes, resultaterne var klare: Vi gjorde en forskel i sporten, siger Feltrin.

Det eneste, der manglede på hold-CV'et, var en Tour-sejr:

– Vi vandt nogle store løb, men som den bedste kok i verden siger: 'man skal altid forlade bordet en smule sulten, så du vil komme igen'. Det er sådan, vi har det. Vores eneste fortrydelse er, at vi ikke vandt Tour de France, afslutter Feltrin.

Contador afskriver sig selv: Jesper Hansen er kaptajn

Posted on: oktober 19th, 2016 by Kristian Arnth

Igen i år består Abu Dhabi Tour af tre flade og én hård etape med afslutning på stejle Jebel Hafeet, hvor Esteban Chaves sidste år grundlagde sin samlede sejr i løbet. Med et hurtigt blik på startlisten fremstår navne som Vincenzo Nibali og Alberto Contador dermed ikke overraskende som de naturlige favoritter til at overtage tronen fra Chaves, der ikke er med i år.

Contador, der ikke har kørt cykelløb siden Vuelta a Espana, har dog ikke helt samme syn på sagen. Faktisk tror han mere på sin danske holdkammerat, Jesper Hansen.

– Jeg vil gribe løbet an på en anden måde. I første omgang var løbet ikke en del af mit program, så det kom i sidste øjeblik. Vi vil gøre vores bedste, og jeg tror, at Jesper Hansen kan køre et godt løb, siger han til Tinkoffs hjemmeside og fortsætter:

– Personligt tager jeg det en dag af gangen. Der vil måske være dage, hvor vinden bliver en vigtig faktor, men vi forbliver rolige. Jeg vil prøve at nyde det, fordi det er første gang, jeg kører her. Der er ingen tvivl om, at varmen spiller en stor rolle for vores præstationer, da nogle tilpasser sig bedre, mens andre lider. Men det er ens for alle.

Tinkoffs sportsdirektør Tristan Hoffman tror tilsyneladende lidt mere på den erfarne spanier, men han afviser heller ikke, at Jesper Hansen kan komme til at køre klassement.

– Vi må se, hvordan Alberto har restitueret, for han er på vej tilbage efter noget sygdom, men han er vores kaptajn her. Hvis han ikke har det godt, vil Jesper være en god mulighed til klassementet, fastslår han.

Tinkoff stiller foruden Alberto Contador og Jesper Hansen med Juraj Sagan, Michael Kolar, Erik Baska og Jesus Hernandez.

Tinkoff siger farvel til Oleg med retrotrøje

Posted on: oktober 18th, 2016 by NH

Tinkoff-holdet og Oleg Tinkov har blot to cykelløb tilbage, før de begge siger farvel til cykelsporten.

[IMG1]

Det ene løb er Japan Cup, mens det andet løb er Abu Dhabi Tour. Og netop Abu Dhabi blev i dag scenen, hvor Tinkoff-rytterne luftede den oprindelige Tinkoff Credit Systems-trøje, som Oleg Tinkovs første hold kørte med for første gang, for præcist 10 år siden.

[IMG2]

Anført af Alberto Contador, trillede Tinkoff-rytterne rundt i Abu Dhabi med den gule og hvide trøje, som første gang blev luftet på en træningslejr tilbage i 2006. Trøjen nåede at få to sæsoner i det professionelle felt, før Tinkov trak sit sponsorat og holdet blev til Katusha.

[IMG3]

I dag blev Tinkoff Credit Systems-trøjen genoplivet for en stund, for at markere Oleg Tinkovs anden exodus fra cykelsporten.

Tinkov siger farvel med ny Contador-sviner

Posted on: oktober 4th, 2016 by JC

Oleg Tinkov er så småt ved at sige farvel til sporten, og i et stort interview med Cyclingnews leverer han én kæmpe sviner til sin spanske profil, Alberto Contador.

– For at være ærlig, så har jeg et meget dårligt forhold med Contador, men det har medierne ikke rigtigt fanget. Faktisk har jeg slet ikke noget forhold til ham. Jeg respekterer ham som en rytter på grund af sin fortid, men han har aldrig rigtig appelleret til mig. Selv på holdet kan de fleste ryttere ikke lide os. Han endte med at have et dårligt forhold til de fleste, undtagen hans lille spanske gruppe, siger Oleg Tinkov i interviewet med Cyclingnews.

Russeren synes faktisk, at Contador burde indstille karrieren.

– Personligt synes jeg, at Alberto skulle stoppe med at køre, fordi han ikke er så stærk længere. Jeg stoppede med at eje holdet på det rigtige tidspunkt – på toppen. Han er en stor mester, og han burde stoppe nu. Jeg tror, han ender med at være som en vraltende and. Han kommer til at se dum ud. Under Vueltaen blev han sat af de fire eller fem bedste ryttere. Næste år vil det være 20 ryttere. Jeg tror aldrig, at han ender med at vinde en Grand Tour. Han burde glemme det og stoppe, siger Tinkov.

Årsagen til Tinkovs vrede skal muligvis findes i, at Tinkoff ikke vandt WorldTour-ranglisten, og årsagen hertil skal ifølge Tinkovt ilskrives Contador.

– Jeg er vred, fordi vi ikke vandt WorldTouren, fordi han enten styrtede, var syg eller udgik. Han kørte ikke Lombardiet Rundt, og jeg ved ikke, om det var med vilje, men jeg kan ikke lide det. For de penge, han tjener, burde det ikke ske. Valverde var syg for tre dage siden, men han kørte Lombardiet Rundt og sluttede i top10. Det er klasse.

Selvsamme sygdom er også årsagen til at Alberto Contador ikke kommer med til Tinkoff-holdets afslutningsfest.

– Contador kommer ikke med til afskedsfesten, fordi jeg sagde til ham: Du er syg, bliv hjemme, du kan ikke tage en virus med til festen og gøre de andre syge for VM. Jeg tror, at festen vil være bedre uden ham, for han er en sørgelig person. Han vil aldrig rigtig drikke champagne, og han er altid forsigtig om hvad han spiser, fordi han er så fokuseret på at vinde Tour de France i juli.

Alberto Contador har skrevet kontrakt med Trek-Segafredo, mens Oleg Tinkov forsvinder ud af sporten.

Tinkoff skipper VM i holdtidskørsel

Posted on: september 23rd, 2016 by ABP

– Tinkoff vil ikke være til start ved VM i holdtidskørsel. Set i et økonomisk persepktiv, er udbyttet ikke stort nok, meddeler holdet til Cyclingnews.

Men Tinkoff er ikke det eneste hold, som har meldt afbud. Lige nu ser det ud til at kun 10 hold vil være til start d. 9 oktober. I første omgang truede samtlige WorldTour-hold med at boycotte disciplinen, grundet de store udgifter. Det fik UCI til at ville hjælpe med 2.000 euro.

Én anden grund til afbudene, er at der ikke kan hentes WorldTour-point. Før i tiden var der 200 point på spil.

Holdleder på Tinkoff, Tristan Hoffman, begrunder holdets valg til Het Niewsblad på følgende vis.

– Der er ingen point at hente, det koster mange penge at transportere udstyr, personale, ryttere til Qatar.

– Det er selvfølgelig ærgeligt, for det er en fed disciplin. Men beslutningen er taget højere opppe i systemet.

VM i holdtidskørsel – Startliste.
BMC
AG2R
Astana
Etixx-Quick Step
Movistar
Orica-BikeExchange
Giant-Alpecin
Katusha
LottoNL – Jumbo
SKY

Valgren fortsætter i Eneco Tour trods brud

Posted on: september 22nd, 2016 by Kristian Arnth

At cykelryttere er et sejt folkefærd kommer næppe som nogen overraskelse. Det bevises gang på gang, når ryttere trods styrt, skræmmer og brækkede lemmer fortsætter ufortrødent til målstregen.

Det samme gælder i øjeblikket for danske Michael Valgren, der er med Tinkoff til Eneco Tour. På gårsdagens tredje etape var han nemlig en tur i asfalten, og efter etapen måtte han en tur på hospitalet for at blive tjekket.

Her fik han konstateret et brud i hånden, men alligevel var Valgren blandt de startende ryttere på dagens etape, der vel at mærke indeholdt brosten!

Small fracture after a crash today in @EnecoTour Will start tomorrow and see how the hand tackles the cobblestones. @tinkoff_team
— Michael Valgren (@MichaelValgren) 21. september 2016

Bruddet påvirkede da også tydeligvis Valgren, da han på dagens etape kom ind som nummer 136, 8:43 efter holdkammeraten Sagan. I morgen får Tinkoff dog i den grad brug for danskerens egenskaber, når holdet skal forsvare Sagans føring på holdtidskørslen.

Ny Sagan sejr efter millimeterafgørelse

Posted on: september 22nd, 2016 by Kristian Arnth

For første gang i årets Eneco Tour skulle rytterne tackle regulære bakker, da dagens 201 kilometer lange etape bevægede sig fra Aalter til St. Pieters Leeuw lige syd for Bruxelles. Her ventede to omgange på en kuperet rundstrækning, der også inkluderede brosten, rytterne.

Dagens tidlige udbrud bestod af Brian Van Goethem og Sjoerd Van Ginneken (begge Roompot), Bert Van Lerberghe (Topsport) og Mark McNally (Wanty), der tilsyneladende havde lyst til flere kilometer i front efter gårsdagens udbrud.

Feltet havde dog fart på i dag, og allerede med 60 kilometer til mål blev de fire hentet tilbage, mens et samlet felt tog hul på den første af de to omgange. Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) var den første til at forsøge sig, og han fik et par interessante navne inklusiv danske Chris Juul (Orica) med sig, men Tinkoff sørgede for, at de hurtigt blev hentet tilbage igen.

Efter flere mislykkede angreb lykkedes det med omkring 40 kilometer til mål for Astana-duoen Andriy Grivko og Dmitriy Gruzdev at slå hullet. De tog fik hurtigt oparbejdet et hul på 30 sekunder, mens rytterne tog hul på sidste omgang.

Kort efter kom dog et meget interessant udspil, da de to tempospecialister Tony Martin (Etixx) og Dumoulin sammen kørte væk og optog jagten på duoen i front. Overraskende nok kørte de to dog ikke stærkt nok til at hente dem, og nogle kilometer senere blev de hentet, mens Jasper Stuyven (Trek) slog kontra.

Belgieren kørte lynhurtigt op til Astana-duoen, og så startede forfølgelsesløbet mellem de tre i front og feltet ellers, hvor blandt andre Lars Bak og Lotto-Soudal arbejdede hårdt for André Greipel. Med tre kilometer til mål var hullet så godt som lukket, og Stuyven tog sagen i egen hånd og kørte solo, men det var en kort fornøjelse i front.

Med halvanden kilometer til mål blev Michael Matthews (Orica) klemt imellem to Etixx-ryttere og røg rundt i høj fart. I spurten fik Katusha afleveret Alexander Kristoff helt i front, men efter en mindre nærkamp med Arnaud Demare trådte Sagan an og gik let forbi nordmanden. Greipel havde Sagans hjul og var den hurtigste i spurten, men han løb simpelthen tør for meter og nåede akkurat ikke forbi. Kristoff holdt fast i tredjepladsen.

Med sejren overtager Sagan også førertrøjen i løbet, hvor han nu har syv sekunder til Rohan Dennis (BMC) på andenpladsen.

He does it again, @petosagan wins the fourth stage in the #EnecoTour #fotofinish #MisterEnecoTour pic.twitter.com/xDjJaMNatn
— Eneco Tour (@EnecoTour) 22. september 2016

Spøgefulde Sagan: Måske dropper jeg VM

Posted on: september 22nd, 2016 by Kristian Arnth

Han er forsvarende verdensmester, europamester og med sin nuværende form også blandt favoritterne til det forestående VM i Qatar. Men nu fortæller Peter Sagan, at han måske slet ikke kommer til start.

Efter gårsdagens etapesejr i Eneco Tour snakkede Peter Sagan som altid med de fremmødte journalister om løbet og i den forbindelse også om VM. Her blev han ifølge Cyclingweekly først spurgt, om han ville forsøge at undgå en massespurt i Doha, hvortil Sagan svarede:

– Jeg ved ikke, hvordan jeg vil køre i Doha.

Det rejste spørgsmålet om, hvorvidt han overhovedet ville deltage, og her var svaret overraskende.

– Jeg ved det ikke endnu, det må jeg beslutte, sagde han, hvorefter han svarede, at der var en chance for, at han ikke ville deltage, og at deltagelsen kom an på "mange ting".

Spørgsmålet er så, om Sagan blot var i godt humør og forsøgte at joke med journalisterne, eller om der rent faktisk er hold i det, han sagde. Flere spørgsmål på pressemødet blev nemlig besvaret humoristisk, som da en journalist spurgte, om det var, fordi han ikke ville have fem verdensmestertrøjer i streg, at han ikke var sikker på sin deltagelse.

– Nu har jeg jo europamestertrøjen, så…, lød det fra Sagan.

Peter Sagan har allerede haft en sæson udover det sædvanlige, der har budt på et hav af flotte sejre på øverste hylde, så der er ikke noget resultatmæssigt pres på ham i den resterende del af sæsonen. Alligevel ville det være højst overraskende og nærmest chokerende, hvis den forsvarende verdensmester ikke stillede til start på en rute, der oveni købet passer ham ganske udmærket.

Tinkoffs Gogl skal også til Trek

Posted on: september 22nd, 2016 by FBO

Det 22-årige Tinkoff-talent Michael Gogl fortsætter karrieren hos Trek-Segafredo næste sæson.

– Jeg er super glad for at skrive med Trek-Segafreo, fordi jeg mener, det er et af de bedste hold, der er. Især for mig, fordi jeg er en ung rytter. Jeg ved, jeg vil få en masse støtte på dette hold til at hjælpe mig med moin udvikling, foræller Gogl til Trek-Segafredos hjemmeside.

Michael Gogls bedste resultater i år skal bl.a. findes i Danmark. Gogl sluttede som nummer 4 i klassementet i PostNord Danmark Rundt. Derudover blev han nummer 4 på den 13. etape i årets Vuelta, der var hans første Grand Tour.

Sagan sejrer i Eneco Tour

Posted on: september 21st, 2016 by FBO

Først over stregen blev Tinkoffs Peter Sagan på dagens etape af Eneco Tour. Sagan vandt foran Danny Van Poppel og Nacer Bouhanni i en massespurt.

Et femmandsudbrud var dog lige ved at snyde sprinterne, da de havde hele 45 sekunder til feltet med 5 kilometer tilbage af etapen. Men de gik i stå på opløbsstrækningen og blev hentet lige før mål.

Peter Sagan var ikke til at se i front indtil lige før stregen, hvor han kom som trold af en æske og strøg forbi Van Poppel, der ellers lå til sejr.

Sagan fik revanche fra spurten på 1. etape, hvor Dylan Groenewegen vandt og slovakken måtte nøjes med en tredjeplads.

Rohan Dennis fører stadig løbet efter sin enkeltstartssejr i går.

1 Peter Sagan
2 Danny Van Poppel
3 Nacer Bouhanni

Tinkoff vil slutte med et brag

Posted on: september 21st, 2016 by FBO

Tinkoffs sidste WorldTour-løb bliver Lombardiet Rundt. Her går de efter en sidste sejr til Contador i Tinkoff-trøjen.

Samtidig ligger Tinkoff nummer to på WorldTour-ranglisten med 1277 point, kun overgået af Movistar, der har 1411. De placeringer vil de gerne have byttet rundt på:

– Den bedste afsked ville være at slutte på toppen af WorldTour-rangeringen og vinde vores sidste løb med Alberto Contador, siger Stefano Feltrin til Cyclingnews.

Peter Sagan kan hente point hjem i Eneco Tours, som han er i gang med at køre nu, mens Contador sluttede Vueltaen af med gode takter, hvorfor man også kan forvente en flot sæsonafslutning af ham. Alligevel bliver det svært at hente Movistar i WorldTour-point:

– Matematisk set kan vi stadig nå det. Det bliver ikke let, men det er muligt, fortæller Feltrin fra Tinkoff.

Tinkoffs allersidste løb bliver Abu Dhabi.

Contador styrtede: Ser situationen an i morgen

Posted on: august 26th, 2016 by Kristian Arnth

Vueltaens første uge har desværre været præget af en del styrt i finalerne, og dagens etape var ingen undtagelse. Rundt i de sidste sving var positionskampen hård, og med lidt under 500 meter til mål måtte en række ryttere inklusiv Alberto Contador en tur i asfalten.

– Med 800 meter til mål sad jeg godt, så jeg sagde til Benna, at han skulle gå efter spurten. Med 400 meter tilbage i et venstresving blev jeg ramt af en, der ikke ville bremse, og styrtede på min venstre side, forklarer Contador til Tinkoffs hjemmeside om situationen og uddyber om skaderne:

– Jeg blev ramt hårdt på min læg og mit lår, og generelt har jeg mange overfladiske skræmmer på hele min venstre side. Det gør meget ondt, men det ser ud til, at intet er brækket. Vi har en lang transfer til hotellet nu – så vil jeg slappe af over natten, og i morgen tidlig ser vi på min situation.

Selvom Contador kom ind over stregen et godt stykke tid efter de andre favoritter, så bliver han ikke straffet med et tidstab, da styrtet skete inden for de sidste tre kilometer. Han er dermed fortsat nummer tolv i klassementet, 1:52 efter.

Under Tour de France styrtede Contador to gange inden for den første uge, så det må siges at være meget uheldigt, at El Pistolero nu igen har været i asfalten.

Sportsdirektør: Stigningen passer Contador

Posted on: august 22nd, 2016 by JC

1,8 kilometer og 13,8 % i snit. Det er de nøgletal, der venter rytterne på dagens Vuelta a España-etape, der har mål på toppen af en kort bakke.

Tinkoff har en af forhåndsfavoritterne i form af Alberto Contador, og spørger man holdets sportsdirektør, Sean Yates, så er det en stigning, der passer ganske godt til spanieren.

– Det er den første målstigning, så den er helt klart vigtig. Det er kun tredje etape, så alle er friske, hvilket vil gøre det mere interessant. Som jeg sagde tidligere, så forventede vi ikke at miste så meget tid på holdløbet, og i det ideele scenarie, vil Alberto tage tid på nogle af hans rivaler, siger Yates til Vueltaens hjemmeside, men tilføjer hurtigt:

– Han kunne også tabe mere tid, men det ser jeg ikke ske. Han viste sidst vi kørte her, at det er en stigning, der passer ham.

Han peger dog på en helt anden rytter som favoritten.

– Men selvom alle taler om Alberto og Valverde, så synes jeg, at det er en stigning for Chaves. Jeg synes, det er en stigning, der passer ideelt til ham, vurderer den erfarne brite afslutningsvist.

Contador: Ruten passer Valverde bedst

Posted on: august 19th, 2016 by Kristian Arnth

Mens de fleste ser Nairo Quintana, Chris Froome og ikke mindst Alberto Contador som de tre storfavoritter til Vuelta a Espana, så vil sidstnævnte gerne tilføje endnu et navn til listen. Ifølge Contador er Alejandro Valverde, der kører sin tredje Grand Tour i år, nemlig den allerstørste favorit.

– Hvis vi snakker om favoritterne, må Valverde være en af dem. Han var meget stærk i Touren, har vundet Vueltaen før, og ruten passer ham meget bedre end mig. Der er mange bjergafslutninger, hvor Valverde kan tage bonussekunder. Faktisk tror jeg, at ruten passer Valverde bedst af alle favoritter, sagde Contador på pressemødet forud for løbet.

Måske har Contador en pointe, for Valverde ved om nogen, hvordan man kører klassement i Vuelta a Espana. Han har én samlet sejr fra 2009, to andenpladser, tre tredjepladser, en fjerde- og en femteplads. Faktisk var hans dårligste præstation sidste år, hvor han "kun" blev nummer syv og vandt en etape og pointtrøjen undervejs.

Contador selv er dog heller ikke fremmed i Vuelta-sammenhæng, hvor han har tre sejre på tre forsøg, men alligevel er han forsigtig med at udpege sig selv som en af de allerstørste favoritter.

– Det var en skam at udgå af Touren, for jeg var i glimrende form udover skaderne. Så jeg måtte stoppe fuldstændig men begyndte at træne igen, før jeg var blevet rådet til, og jeg præsterede godt. Men selvom San Sebastian og Burgos dels var træning til Vueltaen, så er jeg meget mindre klar til denne Vuelta end andre år, så det er derfor, det bliver lidt en rejse i mørket for mig, forklarer han.

Der er dog ingen tvivl om, at Contador ikke møder uforberedt op. Så sent som i Vuelta a Burgos viste han, at han altså stadig er i stand til at vinde cykelløb, da han her tog den samlede sejr.

– Jeg tager tingene dag for dag, og hvis det ser lovende ud, så vil jeg gå efter sejren. Men jeg er også klar over, at Movistar og Sky har stærkere hold end jeg har, slutter han.

Contador har endnu ikke offentliggjort, hvor han fortsætter karrieren, og han afviste at fortælle mere om det på pressemødet. De fleste pile pejer dog på Trek-Segafredo som kommende arbejdsgiver.

Tinkoffs sidste Grand Tour

Posted on: august 18th, 2016 by JP

Team Tinkoff har sigtet efter et løb, siden Contador måtte udgå af Tour de France i Juli måned – Vuelta a Espana. Tidligere på måneden vandt Contador Tour of Burgos så sportsdirektør de Jonghs mål om en samlet sejr i Vueltaen, ser ud til at være muligt i det løb, der er holdets sidste Grand Tour.

– Det er sørgeligt, men vi vil gøre det godt. Hovedmålet er at bringe Contador til Madrid i den bedste mulige position, siger de Jongh til Cyclingnews.

Et mål

– Det er klart, at vi kun har et mål, og det er at hjælpe Alberto til en samlet Vuelta-sejr. Det ser jeg ingen problemer i. Alberto er i god form og alle ryttere ved, hvad de skal gøre. Ingen af rytterne er i problemer før næste sæson, så vi har et godt team.

God form og forberedelse

Selvom det er under et stort pres, at Alberto Contador kommer til årets Vuelta, så mener de Jongh, at holdets kaptajn har gode muligheder, han har forberedt sig godt på den hårde rute.

– Alberto sætter ham selv under pres, efter Burgos sagde han, at han ville vinde Vueltaen igen. Vi giver ham den bedste support. Det er en hård rute med mange bjerge. Han har forberedt sig på ruten, så der vil ikke være mange overraskelser, siger de Jongh.

Contador i spidsen for rutineret Vuelta-trup

Posted on: august 17th, 2016 by ABP

Vuelta a Espana er ikke kun årets sidste Grand Tour, det er også Alberto Contadors sidste Grand Tour i Tinkoff-trøjen. Han vandt løbet i både 2008, 2012 og 2014. I alle tre tilfælde, havde han hverken kørt eller gennemført Touren samme år.

I årets Tour styrtede han både på 1. og 2. etape, hvilket fik ham til at stå af på 9. etape. Kort efter Touren var han til start i Clasica San Sebastian og senere hen Vuelta a Burgos, hvor det lykkedes ham at løbe med den samlede sejr. Han har sidenhen ikke kørt nogle løb, men fokuseret på Vueltaen hvor han vil vinde, udtaler han i holdets pressemeddelse.

– Jeg vil kæmpe om sejren i Vueltaen. Nu må vi se om det lykkedes, for jeg skal slå nogle meget stærke konkurrenter og hold.

– Vi skal tage det dag for dag. Forhåbentlig kan jeg nyde fansene og den atmosfære de skaber. Oven i det, så er det min sidste Grand Tour for Tinkoff, så vil gerne slutte af på bedste vis.

Contador og resten af Tinkoff-holdet starter lørdag med én holdtidskørsel, hvor han allerede kan tabe eller vinde terræn til de største konkurrenter – Froome, Quintana, Kruiswijk og Chavés.

Desværre er Jesper Hansen ikke blevet klar til Vueltaen efter sit uheldige træningsstyrt. Så forhåbentlig kan Magnus Cort (Orica-BikeExchange) vise de danske farver frem.

Tinkoffs trup – Vuelta a Espana 2016
Alberto Contador
Robert Kiserlovski
Jesus Herhandez
Ivan Rovny
Sergio Paulinho
Daniele Bennati
Yuri Trofimov
Michael Gogl
Manuele Boaro

Alberto Contador vinder Vuelta a Burgos med et sekundt

Posted on: august 6th, 2016 by NH

Det blev Sergio Pardilla som løb med etapesejren, mens Alberto Contador sikrede sig den samlede sejr på sidste etape af Vuelta a Burgos med mindst mulig margin.

På den afsluttende stigning op til Lagunas de Neila, kørte Pardilla solo i mål, med et forspring på 17 sekunder til Contador, der løbet igennem har vist opadgående form og angrebslyst.

Tinkoff-kaptajnen lå forud for etapen på løbets 25. plads, blot 13 sekunder efter førende Gianni Meersman, og vinder med et sekund ned til Ben Hermans og Pardilla på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Briterne Simon Yates og Peter Kennaugh tager fjerde- og femtepladsen, henholdsvis fire og elleve sekunder efter Contador.

Den samlede sejr er den anden for Contador i år, der også nappede det samlede klassement i Baskerlandet Rundt. Dermed ser det ud til at Il Pistolero er kommet sig efter sit styrt i Tour de France og er klar til Vuelta a Espana.

Tysk triumf i Valgrens store sejr

Posted on: juli 31st, 2016 by NH

Michael Valgren har vundet PostNord Danmark Rundt 2017.

Tinkoff-kaptajnen sikrede sig sejren takket være en flot etapesejr på Kiddesvej, og vinder foran Magnus Cort og Mads Würtz Schmidt.

Etapen på Frederiksberg endte som så mange gange tidligere i en massespurt, der blev vundet af Phil Bauhaus fra Bora-Argon 18 foran Moreno Hofland og Daniele Bennati.

Med sin anden sejr i Danmark Rundt tælles Michael Valgren i en alder af 24 år, nu blandt de mest vindende ryttere i løbet, kun overgået af Jakob Fuglsangs tre sejre.

Samlet resultat
1 Michael Valgren (Tinkoff) 16:41:35
2 Magnus Cort (Danmark) 00:10
3 Mads Würtz Schmidt 00:57

Udkørt Valgren gravede dybt efter Cort-melding

Posted on: juli 30th, 2016 by AS

.- Jeg kørte en optimal enkeltstart, hvor jeg kørte hvad, jeg kunne, og også kunne se, at det var nogle fine watt, jeg trådte. Så jeg var ikke så nervøs, fortæller Michael Valgren pressen efter dagens etape, inden han kommer med et men

– Så fik jeg af vide, at Magnus Cort kørte rigtig stærkt, og så måtte jeg grave dybt. Jeg var helt færdig, da jeg kørte over målstregen. Men jeg er tilfreds, selvom jeg gerne ville have taget noget mere tid på mine nærmeste konkurrenter.

Da Valgren kørte over stregen, kunne han se en resultatliste, der viste, at han lige netop ikke havde kørt stærkt nok til at vinde etapen, og at både Lars Boom og Martin Toft havde slået ham. Det var han dog ikke synderligt skuffet over.

– Selvfølgelig ville jeg gerne have haft en etapesejr med, men jeg havde ikke regnet med det. Jeg havde håbet på en top-5, og det gør jeg så. Det er jo fint nok. Jeg vidste godt, at Mads ville køre stærkt, og Martin Toft også. Lars Boom overrasker mig lidt, at han overhovedet gider køre enkeltstarten, når han ligger så langt nede i klassementet. En sejr vil jeg altid gerne have, men i dag blev jeg slået af en bedre mand.

Michael Valgren tog tid på alle sine konkurrenter, men fik kun et par sekunder på Magnus Cort, der nu er 12 sekunder efter inden søndagens afsluttende etape. Selvom alt peger på en flot sejr til Tinkoff-danskeren, så vil han ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.

– Vi skal køre 185 km imorgen, og jeg har kun 12 sekunder, så det er en etapesejr til Magnus og nogle bonussekunder på ruten, så er den revet af mig. Men jeg har et stærkt hold omkring mig. Uheldigvis er vi kun syv mand, men vi skulle være gode nok til at køre den sikkert hjem – håber jeg.

Der er et langt hul fra de to WorldTourdanskere og ned til podiets tredje mand, Mads Würtz Schmidt, og derfor er Valgren godt klar over, hvem han skal holde øje med på femte etape.

– Jeg skal egentlig bare holde øje med Cort. For et minut tror jeg ikke nogen af de andre, kan køre fra os. Dem kan Bennati nok selv holde i skak, og så skal jeg bare træde det sidste selv. Men jeg tror også, at Magnus i bund og grund nok er tilfreds med at blive toer, så han skal passe på, at han ikke går ud og brænder al krudtet af og så bliver overhalet bagfra.

Valgren er klar i mælet. Han skal forsvare sig, og derfor vil han ikke køre efter etapesejren, som han vil lade de andre kæmpe om.

– I bund og grund er vi jo ligeglade med dem, der kører i udbrud. Eller vi er jo ikke ligeglade, men der er ikke mange, der ligger til, så vi skal bare have et udbrud afsted, og så må det danske landshold køre med, hvis de kan. Og mon ikke et hold som Stölting vil ud og lave lidt løjer, det plejer de at være gode til, spår danskeren.

Smuk sejr af Michael Valgren på Kiddesvej

Posted on: juli 29th, 2016 by NH

Michael Valgren har vundet 3. etape af PostNord Danmark Rundt.

Da feltet for sidste gang ramte Kiddesvej, var det med Bardiani i front, men blot et par meter oppe ad stigningen, hukkede den tidligere danske mester til. Forinden var løbets førende rytter, Daniele Bennati, blevet sat fra frontgruppen.

Med visheden om, at etapesejren også ville bringe den blå trøje med sig, holdt Valgren modstanderne på afstand og kørte over målstregen med en cykellængde til Michael Kamp, Marco Marcato, Rasmus Mygind og Magnus Cort.

Forinden dagens etape lå Mads Würtz Schmidt på løbets andenplads, men U23-verdensmesteren måtte desværre notere et samlet tidstab på 1 minut og 6 sekunder til Valgren, og glider dermed helt ud af top10. I stedet rykker Magnus Cort op på andenpladsen, mens Danmarksmesteren indtager tredjepladsen, med henholdsvis 5 og 7 sekunder til Valgren.

Etaperesultat
1 Michael Valgren (Tinkoff)
2 Alexander Kamp (Team Stölting)
3 Marco Marcato (Wanty-Groupe Gobert)

Manuele Boaro har gode minder fra Vejle

Posted on: juli 29th, 2016 by AS

– Hver gang jeg kommer til Danmark, bliver jeg glad. På denne etape er der altid fyldt med mennesker, og det er virkelig dejligt, fortalte en storsmilende Manuele Boaro Cykelmagasinet ved indskrivningen til dagens kongeetape.

Den kan Boaro godt huske, for det er ikke andet end to år siden, at den stærke italiener slog dieselmotoren til op af Kiddesvej og i ensom majestæt kørte først over stregen i Vejle og overtog førertrøjen. Det husker han stadig.

– Jeg har gode minder, fra da jeg vandt etapen to år siden. Men nu har vi førertrøjen, og det er vores fokus.

I 2014 forsvarede Boaro førertrøjen hele vejen til sidste etape, hvor Michael Valgren i et udbrud rev trøjen af sin italienske landsmand og vandt løbet. I øjeblikket er Daniele Bennati 34 sekunder foran sin landsmand, og derfor tror Boaro ikke helt på sin egen chance.

– Bennati er kaptajn og Valgren er netop kommet tilbage fra Touren. Vi har mange kort at spille ud, så vi må se, hvad de andre vil lave og tilpasse os. Vi har et stærkt hold, så vi må se, hvad der sker i løbet, og hvilke muligheder jeg kan få.

Valgren tænker ikke på førertrøjen

Posted on: juli 29th, 2016 by AS

– Jeg skal hjælpe Bennati i dag, melder Michael Valgren klart ud, da Cykelmagasinet taler med ham før dagens kongeetapen.- Der er ingen grund til at angribe, når vi har førertrøjen, så vi skal ud og forsvare. Vi vil håbe, at der kommer et lille udbrud og så holde det i snor eller lade det køre, hvis det er ufarligt. Vi har ingen interesse i etapesejren, for det er bare bonussekunder, de andre kan tage på os. Hvis de andre hold vil vinde etapen, så må de hjælpe til. Ellers skal vi bare passe på når folk som Guldhammer, Søren Kragh og Mads Würtz rykker inde på omgangene.

Holdet har et væld af stærke ryttere med til Danmark. Udover Bennati og Valgren har holdet blandt andet vinderen fra Kiddesvej i 2014-udgaven Manuele Boaro med. Dem fortalte Valgren pressen, at holdet skulle bruge.

– Der kommer en lille gruppe til mål efter nogle hårde omgange. VI har et stærkt hold, så når folk rykker, kan vi sende mig, Boaro, Gogl eller en af de andre med i angrebene på omgangene for at dække dem. Sidste gang op af Kiddesvej er Bennati forhåbentlig eksplosiv nok til at sidde med.

Selvom Bennati er holdets kaptajn, er både han selv og Valgren klar over, at den italienske sprinter kan få problemer på Kiddesvej. Får han det, er Valgren næste mand i rækken til at blive kørt for.

– Bennati er en stor fyr, så selvom vi ikke håber det, kan det godt være, at han falder igennem. Vi må se. Hvis Bennati melder ud, at han ikke har gode ben og ikke kan følge med, så bliver førertrøjen mit mål. Men i første omgang er det Bennati, vi kører for. Han er trods alt allerede 35 sekunder foran mig, og det er altså meget i Post Danmark Rundt.

Valgren er den eneste af Tourdanskerne, der stiller til start. Den franske rundtur er blandt andet kendt for sine vilde tilskuere, og selvom der ikke er meget alpestigning over Kiddesvej, så ser Valgren frem mod alpestemningen.

– Der er super stemning på Kiddesvej inde i Vejle. Der er mange mennesker, og det er rigtig tourstemning. Det er altid fedt at køre der, så det skal nok blive godt. Men det er en hård omgan, og du kan ikke gemme dig. Hvis du ikke har benene, så bliver du sat. Hvis jeg har gode ben, så glæder jeg mig. Har jeg dårlige ben, så bliver det ikke så sjovt, fortæller han med et smil. Smilet bliver på læberne efter interviewet, da et barn beder om en autograf og et billede. Valgren er en eftertragtet mand, og det kan han godt mærke.

– Det er skidesjovt, men det er også et pres. De vil se mig oppe foran og forventer det også. Så jeg prøver ikke at skuffe. Jeg er ikke selv herre over det, men hvis benene er til det, skal jeg nok være der.  For jeg vil rigtig gerne vinde i dag. Det var også tæt på i går, selvom det ikke lige var planen. Så hvis chancen byder sig, og det ikke er til skade for Bennati eller holdet, så vil jeg gerne prøve. Men vi må se, hvordan benene har det. Jeg havde ikke de bedste ben i går, og jeg kan godt mærke, at jeg har kørt i Frankrig. Jeg er ikke frisk, men mon ikke det går?, slutter han med et venligt smil.

Valgren kaptajn ved PostNord Danmark Rundt

Posted on: juli 25th, 2016 by ABP

De sidste to sæsoner er det en Tinkoff-rytter som har vundet PostNord Danmark Rundt. Michael Valgren skal repræsentere Tinkoff-holdet for tredje gang, og denne gang er det som kaptajn. Han vandt selv løbet i 2014, så han ved godt hvad det kræver.

PostNord Danmark Rundt køres for 26. gang og er i år kun 5 etaper. Igen er der kongeetape med mål på Kiddesvej, én enkeltstart og sidste etape slutter på Frederiksberg.
Lars Michaelsen bliver Tinkoff-holdets sportsdirektør og håber Valgren kan levere så kort tid efter Touren.

– I forhold til tidligere, så ligger det lige efter Touren. Forhåbentlig har det en positiv indflydelse på Valgrens præstation, udtaler sportdirektør Lars Michaelsen til holdets hjemmeside.

– Vi har løbende snakket under Touren, Valgren og jeg, hvor han har været fokuseret på Touren, men han er meget motiveret for at køre løb igen i Danmark.

Tinkoff's trup – PostNord Danmark Rundt
Michael Valgren
Erik Baska
Manuele Boaro
Michael Kolar
Pavel Brutt
Nikolay Trusov
Daniele Bennati
Michael Gogl

TV: På tur med Tinkoff på hviledagen

Posted on: juli 20th, 2016 by ULS

Global Cycling Netowrk var på besøg hos Peter Sagan, Michael Valgren og resten af Tinkoff på hviledagen, hvor der blev tid til interviews og en cykeltur med holdet.