Posts Tagged ‘Tirreno-Adriatico’

Reddet af Fuglsang: Roglic fik ‘forkert’ førertrøje efter sejr

Posted on: marts 19th, 2019 by Breum

 Ét sølle sekund. Efter syv dages medrivende cykelløb var det den margin, der afgjorde klassementet i Worldtour-løbet Tirreno-Adriatico, der tirsdag blev afsluttet med en ti kilometer lang enkeltstart.

Adam Yates startede etapen i førertrøjen, og briten tog hul på enkeltstarten med 25 sekunders forspring til slovenske Primoz Roglic, men det blev hurtigt klart, at Yates ville få brug for hele sit forspring, hvis han skulle forhindre Roglic i at snuppe den samlede sejr.

[REL1]

Det blev en kamp om sekunder, og selvom Roglic måtte nøjes med en ellevteplads på enkeltstarten, lykkedes det til akkurat Jumbo-rytteren at tage den samlede sejr. Yates krydsede nemlig målstregen i en tid, der var 26 sekunder langsommere end slovenerens, og med en sejrsmargin på et sekund kunne Roglic trække i førertrøjen og lade sig hylde som løbets samlede vinder.

Der var dog ét problem: Løbsarrangøren havde enten indset for sent, at Yates ikke ville vinde løbet, eller taget en forkert førertrøje med på podiet, for pludselig havde Jumbo-Visma rytteren en førertrøje i hånden med Mitchelton-Scotts logo trykt på brystet.

Heldigvis for Roglic, var danske Jakob Fuglsang, der sluttede på løbets tredjeplads vågen, og advarede sin slovenske konkurrent om bommerten. Jumbo-rytteren så ud til at være i tvivl, men efter at have udvekslet et par ord med Fuglsang, valgte Jumbo-Visma rytteren ikke at iklæde sig førertrøjen.

Arrangørerne fik dog rettet fejlen og et par minutter efter kunne Roglic iklæde sig en sponsor-korrekt førertrøje og hæve løbstrofæet, en gylden trefork, over hovedet.

Se video af optrinnet under billedet.

[IMG2]

Fuglsang afslutter fantastisk uge med samlet tredjeplads

Posted on: marts 19th, 2019 by Breum

Tirreno-Adriatico skulle tirsdag afgøres med en ti kilometer lang enkeltstart, og forud for etapen lå klassementets tre øverste ryttere, Adam Yates, Primoz Roglic og Jakob Fuglsang, alle indenfor 35 sekunder, og kampen om den samlede sejr skulle dermed afgøres på sekunder.

Jos Van Emden (Jumbo-Visma) gennemførte som den første etapen på under elleve og et halvt minut, men den stærke hollænder nåede ikke at sidde i hotseat længe, før europamesteren Victor Campenaerts (Lotto-Soudal) kom bragende i mål og slog hans tid med fire sekunder.

Med én af verdens bedste enkeltstartsryttere i hotseat, var alle øjne rettet mod Rohan Dennis (Bahrain-Merida), da verdensmesteren rullede ned ad startrampen, men australieren kunne ikke matche belgierens tid. Dennis måtte tage til takke med en foreløbig tredjeplads, ni sekunder bag Campenaerts.

[REL4]

Kort efter måtte verdensmesteren endda sande, at han ikke engang kom på podiet, da klassikerspecialisten Sebastian Langeveld (EF Education First) satte ny tredjebedste tid med en tid, der var seks sekunder langsommere end Campenaerts. Stefan Küng (Groupama-FDJ) kørte også en skuffende enkeltstart og kom i mål i foreløbigt ottendebedste tid.

Noget bedre gik det for Mads Pedersen (Trek-Segafredo), der endnu engang viste, at formen er på plads inden klassikerne. Den stærke dansker slog Dennis med ét sekund og kom i mål på en foreløbigt femteplads, otte sekunder bag Campenaerts.

Alberto Bettiol (EF Education First) stod for dagens største overraskelse, da han stormede i mål og krydsede stregen på en andenplads i en tid, der var sølle tre sekunder langsommere end Campenaerts', men efterhånden som klassementets top-10 blev sendt ud på ruten, så det mere og mere ud til, at Campaenaerts ville vinde etapen.

Tom Dumoulin (Sunweb) ville dog forsøge at forhindre det, men den hollandske eks-verdensmester måtte nøjes med en 7. plads på etapen.

Jakob Fuglsang var næste rytter på ruten, og da Dumoulin som nærmeste forfølger var knap halvandet minut efter danskeren forud for etapen, var hans samlede tredjeplads så godt som sikret på forhånd. Den danske stjerne kunne dermed koncentrere sig om at hente de nødvændige 35 sekunder på Yates.

[REL2]

Fuglsang kom i mål på en 36. plads, 33 sekunder efter Campenaerts, og det krævede derfor en exceptionelt dårlig tid af Yates, hvis danskeren skulle avancere i klassementet. 

Den samlede sejr ville dermed gå til enten Yates eller Roglic. Den slovenske specialist startede etapen 25 sekunder efter Yates i den samlede stilling, og selvom han måtte ganske vist tage til takke med en 11. plads i kampen mod uret, sikrede han sig akkurat den samlede sejr.  

Yates krydsede stregen i en tid, der var 26 sekunder dårligere end Jumbo-rytterens, og Roglic tog dermed den samlede sejr med ét sekund. 

Mads Pedersen sluttede etapen på en flot sjetteplads, og slog dermed blandt andre Tom Dumoulin og Rohan Dennis. Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step) kørte også en fin enkeltstart ovenpå en uge med hårdt føringsarbejde i holdets tjeneste, og danskeren sluttede løbet med en 15. plads i kampen mod uret, én placering bedre end den schweiziske tempomaskine Stefan Küng.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=209916&k=uBeZrxYe2iI2&p=6c2dfd831d" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Optakt: 7. etape af Tirreno-Adriatico

Posted on: marts 18th, 2019 by alexanderbeguin

Den sidste etape i Tirreno-Adriatico bliver som vanen tro en flad og kort enkeltstart i San Benedetto del Tronto. Med en pandekageflad rute er der ingen tvivl om, at den er guf de brølstærke temporyttere, som elsker at mose watts ud igennem pedalerne. 

Etapen får ikke overraskende en stor betydning for det endelige klassement, hvor Adam Yates (Mitchelton-Scott), skal forsøge at holde sin øverste podieplacering fra Primoz Roglic (Jumbo-Visma), der om noget kan drage fordel af den sidste etape, hvor han plejer at excellere.

Derudover skal Jakob Fuglsang forsøge at holde sin tredjeplads, men med cirka halvandet minut ned til Tom Dumoulin på fjerdepladsen, skal der gå meget galt, hvis en podieplacering skal komme i fare. Med 35 sekunder op til Yates på førstepladsen, bliver det også noget af en umulighed at rykke forbi briten, der normalt godt kan køre hæderlige placeringer mod uret. 

Favoritterne

#1 Stefan Küng, Groupama-FDJ
[VURDERING6]
[IMG3]

Den stærke schweizer har allerede vundet en tidskørsel i 2019, og elsker en flad rute som denne. Han havde nok foretrukket en lidt længere distance, så hans motor virkelig kunne komme i brug. Ikke desto mindre, er han vores favorit til at vinde etapen. 

#2 Rohan Dennis, Bahrain-Merida
[VURDERING5]
[IMG4]

Har haft et ringe 2019 indtil videre, hvor han mildest talt har været helt anonym. Men kender man australieren ret, så finder han ofte nogle gode ben frem, når der skal køres i favoritdisciplinen. Hans sæson indtil tyder dog ikke på, at han har den rette form til at vinde. Men som verdensmester er han svær at komme uden om. 

#3 Primoz Roglic, Jumbo-Visma
[VURDERING4]
[IMG5]

Jumbo-Visma-kaptajnen har været skræmmende god i år, og har vel kun vist svaghedstegn en enkelt gang. Det var søndag, da Adam Yates rykkede uimodståeligt fra sloveneren på etapens sidste skrappe stigning. Tidskørsel er dog noget, som han altid leverer i, og med en blå førertrøje som motivation, så kører han nok med om sejren om etapen også. 

#4 Tom Dumoulin, Team Sunweb
[VURDERING3]
[IMG6]

Den hollandske stjerne har altid haft sin tempokvaliteter som våben, og normalt ville han have favoritværdigheden til i morgen. Formen har dog ikke været helt i top indtil nu, hvilket naturligvis har noget at gøre med forberedelserne til årets Giro d'Italia. Han kører med stor sikkerhed i Top-5, men en sejr virker noget usikker. 

#5 Victor Campenaerts, Lotto-Soudal
[VURDERING2]
[IMG7]

Belgieren sigter efter at få timerekorden om en måneds tid. Han må derfor menes at være ganske godt kørende på nuværende tidspunkt, på trods af at hans resultater i løbet indtil videre, ikke indikerer, at en sejr er inden for rækkevidde i morgen. Derudover har han nok trænet udholdenhed og ikke den nødvendige power til at vinde en enkeltstart som denne. Men mon ikke han vil teste benene på løbets sidste etape? 

#6 Jonathan Castroviejo, Team Sky
[VURDERING1]
[IMG8]

Castroviejo er en sand specialist, men det er efterhånden sjældent, at han vinder en tidskørsel. Sky-rytteren kører sig formentlig blandt de bedste, men sejren bliver svær at opnå. 

Danskerne

De danske ryttere har faktisk rigtigt gode muligheder for en topplacering tirsdag. Søren Kragh Andersen (Team Sunweb) er lidt af en specialist, og kan sagtens blande sig blandt de bedste. Det samme kan faktisk siges Mads Pedersen (Trek-Segafredo), der virker til at være utroligt godt kørende. Han blev nummer fire på sidste års enkeltstart i løbet, og et lignende resultat er bestemt muligt igen i år. 

Jakob Fuglsang (Astana Pro Team) i top 10 er heller ikke noget dumt bud. Man skal have sovet gevaldigt i timen, for ikke at have lagt mærke til hans nuværende form, og med en podieplacering at kæmpe for, så vil danskeren nok presse sig selv til det yderste. Kasper Asgreen (Deceuninck-Quickstep) har imponeret gevaldigt i år, og hvis alt flasker sig er han måske at finde i top 10. 

Michael Valgren (Dimension Data) Michael Mørkøv (Deceuninck-Quickstep), Mads Würtz Schmidt (Katusha-Alpecin) og Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott) får alle svært ved at gøre sig gældende. 

Alaphilippe snød sprinterne i Tirreno-Adriatico

Posted on: marts 18th, 2019 by alexanderbeguin

Julian Alaphilippe viste klassen og vandt sin sjette sejr i indeværende sæson. Ingen af de rene sprintere kunne følge den eksplosive franskmand i et opløb, der overraskende for mange, viste sig at være for svær for de rendyrkede sprintere

Dagens etape var på profilen en mere overkommelig størrelse end weekedens strabadser. De 195 kilometer fra Matelica til Jesi havde et par stigninger tidligt på etapen, men ellers var der lagt op til et sprinteropgør i det italienske. 

Det forhindrede dog ikke et traditionelt morgenudbrud i at komme afsted og prøve lykken. Her var der tale om Davide Ballerini (Astana), Ben King (Dimension Data), Gijs Van Hoecke (CCC Team), Mirco Maestri (Bardiani-CSF), Igor Boev (Gazprom-Rusvelo), José Joaquin Rojas (Movistar) og Dayer Quintana (Neri Sottoli-Selle Italia-KTM). 

Udbruddet fik dog aldrig meget tid fra feltet, hvor sprinterholdene tydeligt markerede, at man ønskede en afgørelse med deres hurtige profiler. Ballerini og Rojas prøvede dog at gå "all in" med 17 kilometer til mål. Det krævede dog store samarbejdsvanskeligheder eller uheld ned i feltet, før at det skulle lykkedes og med fem kilometer til stregen, blev de hentet, som de sidste fra morgenudbruddet. 

Deceuninck-Quickstep rullede derefter et lang tog frem forrest i feltet og sad som perler på en snor frem mod opløbet. De fleste havde nok regnet med, at det var til fordel for deres sprinterstjerne, Elia Viviani, men da målstregen kom til syne, var det Maximiliano Richeze der fløj afsted med Julian Alaphilippe på hjul. Og herfra så franskmanden sig ikke tilbage, mens hverken Peter Sagan eller Viviani kunne holde trit. Italieneren prøvede ellers at komme med et sidste hurtigt ryk, men måtte nøjes med tredjepladsen. 

Den store negative overraskelse var Fernando Gaviria, der slet ikke var synlig i slutningen af etapen. 

Løbet afsluttes i morgen med en 10 kilometer lang enkelsttart, hvor Primoz Rogliz skal forsøge at flå førertrøjen af Adam Yates, der fører med 25 sekunder til sloveneren.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=209915&k=csef6nWZKeD5&p=30a51e01c0" frameborder="0" width="600" height="450"></iframe>

Optakt: 6. etape af Tirreno-Adriatico 2019

Posted on: marts 17th, 2019 by Breum

Matelica > Jesi, 195 kilometer

Selvom sjette etape af Tirreno-Adriatico har flere store stigninger på menuen, får klassementsfolkene på papiret en halv hviledag, når feltets hurtige folk får en sidste chance for sejr i det italienske etapeløb.

[IMG2]

Etapens første stigning kommer allerede efter fire kilometer af etapen, hvor der venter omkring otte kilometers opkørsel, og der er dermed god mulighed for, at et stærkt udbrud kan slippe væk fra feltet.

[REL1]

Efter en kort nedkørsel venter et længere dalstykke frem mod dagens eneste kategoriserede stigning, Valico di Pietra Rossa, der stiger med 3,3% over 12,5 kilometer. Selvom stigningen ikke er særlig stejl, bør længden tærre på kræfterne hos de tungeste folk. 

Fra toppen af Pietra Rossa køres der hovedsagligt nedad i omkring fjorten kilometer, før rytterne rammer endnu en ukategoriseret stigning af omkring seks kilometers længde. Herefter venter en nedkørsel med et par kortere stigninger undervejs, før rytterne igen skal køre opad en ti kilometer lang, ukategoriseret stigning, der byder på flere nedkørsler og plateauer undervejs.

Efter en kort nedkørsel og omkring tyve kilometer med flad vej, rammer rytterne en to til tre kilometer lang stigning efterfulgt af et par kortere bakker. Herefter er resten af etapen mere eller mindre flad frem mod den afsluttende rundstrækning, der skal køres tre gange.

Etapens sidste kilometer stiger let, og efter en lang etape med flere stigninger, kan det gøre en stor forskel. Timing bliver derfor afgørende, når feltets sprintere skal spurte om sejren.

Favoritterne

#1 Elia Viviani – Deceuninck-Quick Step
[VURDERING5]
[IMG3]

Den italienske mester var særdeles overbevisende i spurten på tredje etape, hvor han var i særklasse den hurtigste, og han er derfor også favorit til at tage sejren i morgen.

[REL4]

Viviani har tidligere vist, at han behersker let stigende spurter godt, og han kan i finalen regne med opbakning fra to af feltets bedste leadout-mænd i form af Michael Mørkøv og Max Richeze, der med garanti vil guide Viviani frem i den perfekte position.

Vivianis høje topfart og hans fabelagtige tog gør ham til en svær mand at slå, og det vil ikke være nogen overraskelse, hvis italieneren tager endnu en sejr i hjemlandet.

#2 Fernando Gaviria – UAE Team Emirates
[VURDERING4]
[IMG4]

Én mand har dog på papiret en højere topfart end Viviani; hans tidligere holdkammerat Fernando Gaviria.

Den eksplosive colombianer virkede ikke til at have hul igennem til benene på tredje etape, hvor han end ikke forsøgte at træde ud af Viviani hjul og måtte tage til takke med en tredjeplads. Colombianeren er dog lynhurtig, og det ukomplicerede og let stigende opløb bør passe ham fremragende. 

Kan Simone Consonni aflevere ham på hjul af Viviani – eller lancere colombianeren foran italieneren – bør Gaviria være stort set umulig at slå.

#3 Peter Sagan – Bora-Hansgrohe
[VURDERING3]
[IMG5]

Den slovakiske eks-verdensmester var plaget af sygdom i optakten til det italienske etapeløb, men det til trods leverede Peter Sagan en overraskende god spurt på tredje etape, hvor han startede spurten en anelse for tidligt på stadig formåede at hente en andenplads.

Slovakken er nok endnu plaget af sin alt andet end ideelle optakt, og det er derudover tvivlsomt, at han i et ukompliceret opløb som dette kan hamle op med rendyrkede sprintere som Viviani og Gaviria.

Sagan har dog leveret større overraskelser end dette, og opløbet bør ujævne forskellene mellem Sagan og de to supersprintere. Kan han få tilkæmpet sig Vivianis hjul på den sidste kilometer, skal man bestemt ikke regne Sagan ude.

#4 Phil Bauhaus – Bahrain-Merida
[VURDERING2]
[IMG6]

Den talentfulde tysker havde en skuffende 2018-sæson, og forsøger nu at genfinde topniveauet på Bahrain-Merida. Bauhaus har været med fremme i flere spurter i år, men han har endnu til gode at køre sig på podiet.

Det stigende opløb er ikke guf for en stor gut som Bauhaus, og det er meget usandsynligt, at tyskeren skulle slå ovennævnte ryttere. Bauhaus er dog yerst talentfulde og kan han genfinde sin topfart fra 2017, så bør han være med helt fremme.

#5 Davide Cimolai – Israel Cycling Academy
[VURDERING1]
[IMG7]

Italieneren er måske feltets mest uforudsigelige rytter: Det ene øjeblik er han med fremme i kampen om podieplaceringer, og det næste øjeblik er han helt væk.

Cimolai er dog både ganske hurtig og holdbar, og det stigende opløb passer ham godt. Italieneren har tidligere i karrieren henvist store navne til sekundære placeringer i afslutninger som denne, og selvom dette næppe bliver tilfældet i morgen, så bør han være med fremme.

Outsiderne

Sascha Modolo (EF Education First) burde måske have været længere oppe på listen, men den tidligere Giro-etapevinder har været langt fra topniveauet i flere sæsoner. Dette er dog en oplagt mulighed for italieneren, der er ganske god i stigende afslutninger. Italieren kan regne med ganske god støtte i finalen, og slår han ikke til, kan Alberto Bettiol måske blande sig i den nedre del af top-ti.

Jasper Stuyven (Trek-Segafredo) er ikke hurtig nok til at udfordre sprinterne i en flad spurt, men det stigende opløb bør udjævne forskellene mellem sprinterne og klassikerfolkene. Stuyven vinder næppe i morgen, men det vil ikke være en overraskelse, hvis han kører med om podieplaceringerne.

Reinhardt Janse van Rensburg (Dimension Data) gør sig primært som leadout-mand for Mark Cavendish, men den stærke sydafrikaner giver fra tid til anden også prøver på sin hurtige afslutning, som det var tilfældet i UAE Tour, hvor han spurtede sig til en femteplads på femte etape. Sydafrikaneren bør drage fordel af det stigende opløb, og kan han udnytte sin gode positioneringsevne, kan han blive etapens overraskelse.

Clément Venturini (AG2R) plejer at være fremragende på disse stigende opløb, men selvom afslutningen stiger let, er det næppe nok til, at franskmanden kan køre på podiet. Venturini er dog ganske eksplosiv og plejer at være god til at positionere sig, så han skal nok være med fremme.

Derudover er det værd at holde øje med Davide Ballerini (Astana), Søren Kragh Andersen (Sunweb), Jens Keukeleire (Lotto-Soudal), Greg Van Avermaet (CCC) og Luca Pacioni (Neri Sottoli).

Danskerne

Jakob Fuglsang (Astana) skal holde sig ude af problemer og spare kræfter frem mod den afgørende enkeltstart, hvor han skal forsøge at forsvare eller forbedre sin samlede tredjeplads.

Mads Pedersen (Trek-Segafredo) har formentlig ømme stænger efter dagens fremragende præstation i udbruddet, og den tidligere danske mester skal derfor nok hjælpe Stuyven frem i finalen.

Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step) kommer på hårdt arbejde forrest i feltet, hvor han skal holde udbruddet i kort snor for Viviani, som Michael Mørkøv skal guide til sejr på den sidste kilometer.

Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott) skal holde Adam Yates ude af problemer og holde eventuelle farlige udbrud i kort snor. 

Mads Würtz Schmidt (Katusha-Alpecin) og Michael Valgren (Dimension Data) har nok forholdsvis frie roller, men med mindre de opsøger udbruddet, bliver det nok en stille dag på kontoret. Førstnævnte kan eventuelt forsøge sig i spurten eller hjælpe Enrico Battaglin.

Cykelmagasinets favorit:

Elia Viviani

Cykelmagasinets joker:

Reinhardt Janse van Rensburg

Hvor kan løbet ses?

6. etape af Tirreno-Adriatico kan ses på Eurosport 1 fra kl. 13:45

Yates efter Fuglsangs sejr: Den stærkeste mand vandt

Posted on: marts 17th, 2019 by Breum

Med et forrygende soloangreb på de sidste 25 kilometer kunne Jakob Fuglsang søndag løfte armene i vejret for anden gang i denne sæson, da han vandt femte etape af Worldtour-løbet Tirreno-Adriatico.

Adam Yates halede ind på danskeren på de sidste kilometer, men Astana-rytteren stod ikke til at hente, og briten måtte efterfølgende indrømme, at han ganske enkelt blevet slået af en stærkere rytter:

– Jeg hentede en smule tid, men ideelt set ville Fuglsang ikke have været i front, og jeg kunne have vundet etapen, men det var endnu engang den stærkeste mand, der vandt, erkender løbets førende rytter, siger han til Mitchelton-Scotts hjemmeside.

[REL1]

Mens Yates ikke var i stand til at følge Fuglsang, lykkedes det Mitchelton-Scott rytteren at knække sin nærmeste konkurrent, Primoz Roglic, og briten øgede sit forspring med atten sekunder, så han nu er 25 sekunder fra sloveneren forud for løbets afsluttende etaper.

I morgen venter der en 195 kilometer lang etape, der byder på flere store stigninger på den første halvdel, mens den sidste del af etapen hovedsagligt køres på flad vej.

Slaget om den samlede sejr skal dermed stå på løbets sidste etape, en ti kilometer lang enkeltstart, hvor Roglic må forventes at tage tid på den lille klatrer, og Yates havde derfor håbet på at hente endnu mere tid på sin slovenske konkurrent forud for kampen mod uret:

– Jeg gjorde mit bedste for at sætte Roglic, og jeg hentede nogle sekunder. Jeg gjorde mit bedste. Jeg ville gerne have haft 45 sekunders forspring, for at være på den sikre side. Vi må se [hvordan det går på enkeltstarten red.]. Jeg må bare gøre mit bedste, og så ender jeg der, hvor jeg ender. Det er ikke en enkeltstart, der ligger til mig, men jeg vil gøre mit bedste, og forhåbentlig er det nok, slutter Yates.

Flyvende Fuglsang vinder kongeetape med flot soloangreb

Posted on: marts 17th, 2019 by Breum

De stejle murer faldt som perler på en snor på den sidste halvdel af dagens etape i Tirreno-Adriatico, og dannede en frygtindgydende, savtakket ruteprofil, der kunne gøre selv de mest klatrestærke ryttere nervøse. 

Dagens store udbrud, med blandt andre Mads Pedersen (Trek-Segafredo), Daniel Oss (Bora-hansgrohe), Nico Denz (AG2R) og Giovanni Visconti (Neri Sottoli), fik op mod ni minutters forspring til feltet. 

Klassementsholdene begyndte langsomt at hale ind på udbruddet, og da frontgruppen kørte ind på den første af dagens mange stejle stigninger, var deres forspring nede på omkring fem minutter. Oss kørte voldsomt stærkt på den efterfølgende nedkørsel og fik hul til resten af udbruddet. Denz gik efter ham og fik kort efter kontakt til italieneren.

[REL1]

Duoen blev hentet igen på den efterfølgende stigning, men hverken Denz eller Oss var ikke færdig med at røre på sig, og da Eduardo Zardini (Neri Sottoli) angreb, gik de begge med ham. Da den gruppe blev hentet igen, kørte Zardini kontra igen, og han fik selskab af Denz, Pedersen og holdkammeraten Davide Gabburo.

Astana førte feltet an for Alexey Lutsenko og Jakob Fuglsang, og de hentede én efter én de resterende udbrydere. Frontkvarteten med Pedersen var fortsat halvandet minut i front med fyrre kilometer til mål.

Astana splittede feltet, og det tvang Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quick Step) til at brænde tændstikker af, da han blev fanget på det forkerte side af splittet. Franskmanden kom dog hurtigt tilbage til frontgruppen. Tom Dumoulin (Sunweb) og Fuglsang kom også kortvarigt på bagkant, men de kom tilbage til fronten.

I front, sad kun Pedersen og Gabburo tilbage, men forspringet var nede på et halvt minut, men nu angreb Fuglsang fra favoritgruppen, der var reduceret til ni ryttere. Pinot optog jagten på Fuglsang.

[REL2]

Pedersen og Gabburo kørte ud på den sidste omgang med få sekunders forspring til Fuglsang, og kort efter kom danskeren op til dem sammen med Denz. Trioen havde knap fyrre sekunders forspring til forfølgergruppen, mens Pinot stadig lå på mellemhånd.

Fuglsang og Gaburro fik hul til resten af udbruddet, og danskeren havde nu et minuts forspring til forfølgergruppen, bestående af Lutsenko, Alaphilippe, Roglic og Yates. Sidstnævnte angreb med elleve kilometer til mål, og Roglic kunne ikke ikke svare igen i første omgang, men fik senere lukket hullet med en stærk forcering. I front fik Fuglsang sat Gabburo.

Yates og Roglic kom op til Pedersen og Gabburo, men Fuglsang var hele halvtreds sekunder foran med otte kilometer til mål, og danskeren kunne begynde at drømme om sejren. Den danske stjerne startede etapen 1'19 efter Yates i klassementet, og førertrøjen var dermed også indenfor rækkevidde.

[REL3]

Fuglsang kørte ind på de sidste to, stejle kilometer med halvtreds sekunders forspring til Roglic og Yates, der kørte væk fra Pedersen og Gabburo. Fuglsang var flyvende og satte et skyhøjt tempo. Danskeren øgede sit forspring, der nu var oppe på 1'15. Førertrøjen var få sekunder væk.

Yates kørte stærkt, og briten satte sin slovenske følgesvend. Fuglsang ramte stignignens lette del, men Yates halede voldsomt ind på ham. Astana-danskeren havde tredive sekunders forspring på den sidste kilometer.

Fuglsang gjorde det flotte arbejde færdigt og tog sæsonens anden sejr. 

Yates kom i mål på andenpladsen, mens Roglic kom i mål på tredjepladsen. Sloveneren satte dog dyrebag tid til i forhold til Yates, der konsoliderede sit greb om løbet.Yates er således 25 sekunder foran Roglic, mens Fuglsang avancerede til løbets tredjeplads og nu er 35 sekunder efter Yates.

Mads Pedersen kom i mål på etapens syvendeplads efter en heroisk indsats i udbruddet.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=209914&k=DG3UOmn7r3Lw&p=cf717a7d63" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Lutsenko i heroisk sejr – Fuglsang 4´er

Posted on: marts 16th, 2019 by velo_admin

Da tv-billederne rullede over skærmen var noget af det første man kunne se, at Geraint Thomas satte sig ind i bilen og udgik af løbet. Dette skete med cirka 85 kilometer til mål. Dagens udbrud bestod af 10 mand,  Gruppe bestod af flere stærke motorer som for eksempel Marcus Burghardt (Bora) og Jasper Suyven (Trek). Gruppen opnåede lynhurtigt et forespring på omkring de ni minutter og derfor måtte feltet hurtigt i arbejdstøjet. Her blev det Jumbo-Visma, der satte sig frem for at holde udbruddet i snor, ligesom Quickstep også hjalp til, da Viviani også havde potentialet til en etapesejr. Med 80 kilometer til mål var forespringet nede på 5:35, men det havde også kostet kræfter hos mange og netop føromtalte Viviani var en af dem, der så ud til at være i problemer med den hårde udskilning og tempo. Det var blandet Astana med danske Jakob Fuglsang på holdet, der ønskede at gøre løbet hårdt og udskille nogle af de værste konkurrenter fra feltet. Derfor satte Astana Dmitriy Gruzdev frem for at føre feltet an. Herefter fulgte en periode, hvor der blandt andet var voldsomme styrt, som Jakob Fuglsang kun lige akkurat undgik. Med 38 kilometer angreb Fuglsang så, men han fik ikke lov til at køre væk. Herefter angreb Fuglsangs holdkammerat, Alexey Lutsenko, og han kom væk. Bag Lutsenko, fik en lille gruppe af gode navne samlet sig. Foruden Fuglsang var der tale om Alaphilippe, Clarke, Benoot, Formolo, Roglic, Dumoulin og Yates. Forfølgergruppen med Fuglsang blev opslugt af flere ryttere bagfra og mindede nu om et større felt. Lutsenko fortsatte ufortrødent, men satsede også. Da han med 13 kilometer igen havde 50 sekunder ned til forfølgerne, var Lutsenko tæt på at styrte. Han holdte sig kun lige akkurat på cyklen. På sidste stigning gik Jumbo-Visma i front og det viste sig at være forberedelsen på et angreb fra Primoz Roglic. Roglic angreb, men havde med det samme Jakob Fuglsang i hjulet. Roglic og Fuglsang fik følgeskab af Adam Yates, men det var Roglic der lavede alt arbejdet på stigningen. Da trioen passerede stigningens top, var der 12 sekunder op til Lutsenko. Spændingen steg, da Lutsenko styrtede i et sving med 1.4 kilometer igen, men Lutsenko kom op igen. Uheldigvis for Lutsenko, så blev han hentet med 600 meter igen. Nu var trioen blevet en kvartet og Fuglsang havde gode muligheder for sejren, da han havde sparet på kræfterne i forfølgelselesarbejdet i forhold til hans følgesvende. Spurten mellem de fire blev usædvanlige kort og helt utroligt, så vandt Alexey Lutsenko foran Primoz Roglic og Yates, mens Fuglsang endte på 4.pladsen. I det samlede klassement fører Adam Yates foran Primoz Roglic, mens Jakob Fuglsang er rykket frem på en samlet 8.plads.

Optakt: 4. etape af Tirreno-Adriatico 2019

Posted on: marts 15th, 2019 by Breum

Foligno > Fossombrone, 221 kilometer

Tirreno-Adriatico vender lørdag tilbage til de stejle stigninger, når fjerde etape skal afgøres på en stejl mur, der skal forceres to gange på tyve kilometer. Etapen får feltets eksplosive puncheurs til at slikke sig om munden, mens de tungere ryttere næppe ser frem til stigningsprocenter på op mod tyve procent.

[IMG2]

Etapens indledende tyve kilometer stiger let, hvorefter der skal køres omkring fyrre kilometer i rullende terræn. Efter toppen af den korte Passo della Scheggia, venter der rytterne en lang nedkørsel ned mod den ukategoriserede stigning Valubbi, der stiger med 4 % i snit over 4,5 kilometer, hvorfra der er omkring tredive kilometer til dagens første kategoriserede stigning.

Efter 122 kilometer rammer rytterne den ukategoriserede Sant'Ippolito (1,7 kilometer á 6,7%) og kort efter venter den kategoriserede Villa del Monte, der stiger med 8,9% over 1,4 kilometer. Herfra er der ikke mange flade kilometer tilbage på etapen, og kort efter køres endnu en kort ukategoriseret stigning, der stiger med 7,4% i snit over knap to kilometer.

[REL1]

Med fyrre kilometer til mål rammer rytterne dagens anden kategoriserede stigning, Monteguiduccio, hvis 2,7 kilometer har en gennemsnitlig stigningsprocent på syv. Herfra køres en kort nedkørsel og omkring ti kilometer på flad vej frem mod dagens sidste – og hårdeste – udfordringer.

Med 18 kilometer til mål venter I Cappuccini-stigningen, der stiger med 10,7% i snit over omkring to kilometer. Mod toppen rammer den korte mur dog stigningsprocenter på omkring tyve, hvilket uden tvivl vil trække tænder ud efter 200 kilometer i sadlen. Når rytterne har rundet toppen, kører de en kort rundstrækning, før de rammer muren igen med otte kilometer til mål.

Når rytterne runder toppen for sidste gang, resterer der blot seks kilometer, før etapen skal afgøres på et let stigende opløb i Fossombrone.

Favoritterne

#1 Julian Alaphilippe – Deceuninck-Quick Step
[VURDERING5]
[IMG3]

Det virker næsten som om, den franske puncheur ikke kan stoppe med at vinde. Alaphilippe har været modbydeligt velkørende i den første del af sæsonen, og han viste på anden etape, at han er et niveau eller to over konkurrenterne på afslutninger som denne. 

[REL2]

Der er formentlig ikke nogen i dette felt, der kan køre lige op med Alaphilippe på stejler stigninger som dem, der venter på morgendagens etape, og når først han sender sit vanvittige slangehug ind, skal konkurrenterne virkelig stramme sig an for at holde snor i franskmanden. 

At følge franskmanden på stigningerne kan måske endda vise sig at være den mindste af konkurrenternes problemer, for når Alaphilippe nærmer sig en målstreg i en afslutning som denne, er han nærmest umulig at slå.

#2 Primoz Roglic – Jumbo-Visma
[VURDERING5]
[IMG4]

Roglic har næsten været ligeså godt kørende som Alaphilippe i årets første måneder, og sloveneren er også den store favorit til at tage den samlede sejr i dette løb.

Jumbo-rytteren har flere gange vist, at han ikke blot er en fænomenal enkeltstarts- og bjergrytter, men også er i besiddelse af et drabeligt punch på korte stigninger som disse. Under sidste års Baskerlandet Rundt var han således den eneste, der kunne følge Alaphilippe på de baskiske mure på løbets første etaper, og det scenarie kan meget vel gentage sig i morgen.

Roglic er tilmed en fænomenal nedkører og har også en ganske god afslutning, og skulle det mod forventning lykkedes ham at slippe af med Alaphilippe, står Roglic pludselig i en meget gunstig situation.

#3 Adam Yates – Mitchelton-Scott
[VURDERING4]
[IMG5]

Den yngste Yates-tvilling har gang på gang vist, at han mestrer stejle murer som dem, feltet møder på fjerde etape, og briten har dermed ganske gode muligheder for at forsvare sin førertrøje.

[REL3]

Det er dog langt fra sikkert, at løbets førende rytter vil nøjes med at køre defensivt, og han vil ganske givet forsøge at sætterne konkurrenterne under pres i finalen. Det bliver formentlig svært for ham at sætte ryttere som Alaphilippe, Roglic og Dumoulin 

#4 Alexey Lutsenko – Astana
[VURDERING3]
[IMG6]

Den kazakhstanske mester har været i hopla siden sæsonstart, og han ser ikke ud til at være blive langsommere. Astsna-rytteren var således i offensiven på anden etape, og selovm han normaltvis ville have svært ved at matche de bedste klatrere på stigningerne, så er formen ganske enkelt så god, at det ikke nødvændigvis er tilfældet i morgen.

Lutsenko har været imponerende kørende i alt slags terræn, og da han både kan klatre, køre nedad og afslutte, besidder han den helt rigtige kombination af egenskaber til at vinde denne etape.

Lutsenko får ualmindeligt svært ved at slå Alaphilippe, men det er ganske sandsynligt, at Astana-rytteren fortsætter sin imponerende stime af topresultater. 

#5 Greg Van Avermaet – CCC
[VURDERING2]
[IMG7]

Den olympiske mester får måske svært ved at klemme sig med henover stigningerne, men han virker til at være i god form, og da stigningerne ikke er synderligt lange, kan han bestemt ikke afskrives på forhånd.

Kommer han med til mål, vil han sandsynligvis være den én af de hurtigste på det let stigende opløb, hvor han er én af de få, der kan true den ellers uslålige Alaphilippe.

Outsiderne

Lotto-Soudal stiller med en yderst kompetent duo i form af Tiesj Benoot og Tim Wellens. Det belgiske makkerpar er begge gode på de korte stigninger og kan også begge køre en ganske god spurt. Wellens er umiddelbart deres bedste bud, hvis etapen skal afgøres i en reduceret spurt, mens Benoot skal forsøge sig lidt på distancen.

Jakob Fuglsang (Astana) er endnu en rytter i fantastisk form, men morgendagens etape bliver formentlig for eksplosiv for den ellers så velkørende dansker. Fuglsang skal nok sidde med i finalen, men da han som bekendt ikke er feltets bedste afslutter, får han svært ved at vinde. Sidder han med Lutsenko i finalen, kan han muligvis udnytte det taktiske spil til at angribe.

Tom Dumoulin (Sunweb) var også utroligt velkørende på anden etape, og hollænderen viste så sent som i UAE Tour, at han sagtens kan afslutte på en hård etape. Sunweb-kaptajnen kan ikke slå Alaphilippe i spurten og de afsluttende stigninger er nok for eksplosive til, at Dumoulin kan gøre en forskel, men han sidder helt sikkert med helt fremme.

Alberto Bettiol (EF Education First) kørte en fænomenal afslutning på anden etape, hvor han krydsede stregen på en fornem tredjeplads, og det virker dermed til, at han har genfundet niveauet efter et skuffende 2018. Italieneren skal klemme ballerne sammen for at komme med over stigningerne, men lykkes det, er han en farlig mand i spurten.

Wout Poels (Team Sky) kan meget vel vise sig at være blandt de stærkeste på de afsluttende stigninger, men selvom han er en ganske habil afslutter, får den magre hollænder det formentlig svært ved at vinde i en afslutning som denne. Poels vil dog helt sikkert sidde med fremme, og skaber finalen større udskilning end ventet, er han en farlig mand.

Thibaut Pinot (Groupama-FDJ) har haft en god start på sæsonen, men franskmanden har været småsyg i optakten til løbet, og det er derfor tvivlsomt, om han kan køre med om sejren. Har Pinot fundet formen, er han dog en trussel på etaper som denne, hvor han både kan udfordre på stigningerne og i den afsluttende spurt, selvom Alaphilippe trods alt bliver for stor en mundfuld.

Derudover kan ryttere som Davide Formolo (Bora-Hansgrohe), der er formstærk og ganske god på stigninger som disse, Toms Skujins (Trek-Segafredo), der har været stærkt kørende, men får svært ved at følge de bedste på stigningerne, Richard Carapaz (Movistar), der har en sjælden mulighed for at køre sin egen chance, og Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida), der trods dårlig form måske kan hive en kanin op af hatten, nævnes.

Danskerne

Sunweb har Søren Kragh Andersen til start i Italien, og selvom han har været plaget af sygdom, virker danskeren rimelig velkørende. Fynboen skal hjælpe Tom Dumoulin og Sam Oomen frem mod de afgørende stigninger, der nok bliver for stor en udfordring for Kragh.

Kasper Asgreen og Michael Mørkøv kommer på hårdt arbejde for Alaphilippe, der skal køres frem til endnu en sejr i det italienske etapeløb. Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-Scott) får samme opgave for Adam Yates, der skal forsøge at forsvare sin føring i løbet.

Michael Valgren (Dimension Data) har ligeledes været plaget af sygdom, og han skal formentlig hjælpe Roman Kreuziger, der dog ikke har været imponerende kørende i årets første måneder.

Mads Würtz Schmidt (Katusha-Alpecin) skal formentlig hjælpe Enrico Battaglin, Ruben Guerreiro og Jose Goncalves frem mod stigningerne, mens Mads Pedersen (Trek-Segafredo) skal hjælpe Gianluca Brambilla og Toms Skujins.

Cykelmagasinets favorit:

Julian Alaphilippe

Cykelmagasinets joker: 

Alberto Bettiol

Hvor kan løbet ses?

4. etape af Tirreno-Adriatico kan ses på Eurosport 2 fra kl. 14:00

Viviani tog sæsonens fjerde sejr efter dansk forarbejde

Posted on: marts 15th, 2019 by Breum

Stepan Kurianov (Gazprom-RusVelo), Natnael Berhane (Cofidis), Sebastian Schönberger (Neri Sottoli-Selle Italia), Alexander Cataford (Israel Cycling Academy), Alessandro Tonelli og Mirco Maestri (begge Bardiani-CSF) udgjorde dagens udbrud, der fik op mod syv minutters forspring til feltet, hvor Mitchelton-Scott satte tempo for løbets førende rytter, Adam Yates.

Efter omkring halvfjerds kilometer begyndte sprinterholdene at hjælpe til, og de fik reduceret udbruddets forspring til omkring fire minutter. Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step) og Tom Bohli (UAE Team Emirates) leverede størstedelen af føringsarbejdet for henholdsvis Elia Viviani og Fernando Gaviria, der var etapens klare forhåndsfavoritter.

[REL1]

Maestri lod sig falde tilbage til feltet med firs kilometer til mål, og feltet så ud til at have udbruddet i deres hule hånd. Med halvtreds flade kilometer til mål var udbruddets forspring nede på knap fire minutter, og Kurianov lod sig også falde tilbage fra udbruddet.

Det var kattens leg med musen, og feltet satte nådestødet ind på de sidste tyve kilometer. Udbruddet bed dog fra sig, og Schönberger kørte solo på de sidste fem kilometer. Østrigeren måtte dog se sig hentet med med fire kilometer til mål, og vejen var nu ryddet for feltets hurtigste ryttere.

Bora-Hansgrohe og Deceuninck-Quick Step ramte fronten, og Dimension Data blandede sig også i fronten af feltet. 

[REL2]

Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) kom godt gennem det sidste sving og trådte spurten an, men både Viviani og Gaviria sad klar på slovakkens hjul. Viviani lancerede sin spurt på de sidste 200 meter, men Gaviria var med på hjul. 

Colombianeren kunne dog ikke matche sin tidligere holdkammerat, og den italienske mester tog sæsonens fjerde sejr. Sagan holdt Gaviria bag sig og tog andenpladsen, mens Gaviria måtte nøjes med podiets nederste trin.

Adam Yates fører fortsat løbet samlet, i samme tid som holdkammeraten Brent Bookwalter, mens danske Søren Kragh Andersen ligger på løbets syvendeplads, 22 sekunder efter den førende brite.

<iframe src="https://www.procyclingstats.com/widgets/result.php?id=209912&k=I4hKzlxhN17y&p=ba0dedf9ff" frameborder="0" width="640" height="442"></iframe>

Optakt: 3. etape af Tirreno-Adriatico 2019

Posted on: marts 14th, 2019 by Velomore

3 etape af Tirreno-Adriatico bliver skal køre op og ned hele dagen, men hvor det flader ud hen mod etapens sidste 30 kilometer og dermed må vi gå ud fra, at etapevinderen bliver en af de tungere sprintere. Etapen er hele 227 kilometer lang hvor rytterne efter 45,5 kilometer møder dagens første indlagte spurt. Herefter skal rytterne passere en ukategoriseret stigning, inden de rammer stigningen, Passo del Rospatoio, en stigning på 5,3 kilometer med 5,3% i gennemsnit. 

[IMG2]

Dernæst forsætter rytterne i kuperet terræn, inden de med 105 kilometer til målet rammer dagens sidste kategoriseret stigning, La Foce, endnu engang en stigning på 5,3 kilometer med 4,6% i gennemsnit. 18 kilometer senere rammer feltet den sidste indlagte spurt i byen Chiusi. Derfra er det kun småknolde der venter rytterne, inden de rammer målbyen Foligno. 

Favoritter

# 1 Elia Viviani
[IMG3]

Elia Viviani var i sidste sæson den hurtigste sprinter og løb med utrolig mange sejre, ligesom resten af holdet. I denne sæson har det ikke været meget anderledes, hvor italieneren kun er blevet slået på 2. eller 3. dagen af træthed. Derfor er han også den absolutte favorit. 

#2 Fernando Gaviria – UAE Team Emirates
[IMG4]

Fernando Gaviria er uden tvivl en vanvittig hurtig herre, men han har tidligere haft lidt problemer med at få styr på Elia Viviani på de forskellige løbs første dage. Det virker som om, at Gaviria bliver bedre og bedre, i det de øvrige sprintere bliver mere trætte. 

#3 Phil Bauhaus – Bahrain Merida
[IMG5]

Phil Bauhaus viste i sidste sæson, at han er utrolig hurtig. Og hvis ikke Bahrain Merida går alt for meget op i at beskytte Vincenzo Nibali, kunne tyskeren godt være en stærk kandidat

#4 Nikias Arndt – Team Sunweb
[IMG6]

Det er ikke meget man har hørt til tyskeren i denne sæson, men har viste i sidste sæson, at han også er en del af den nye spændende sprintergruppe i Tyskland. Hvis han har ramt formen rigtigt, kan han godt blande sig. 

#5 Giacomo Nizzolo – Dimension Data
[IMG7]

Nizzolo har tidligere leveret store resultater i Trek-Segafredo trøjen, men i denne sæson har italieneren taget det samme spring som danske Michael Valgren og Lars Bak, og taget turen over til Dimension Data. Hvis holdet, bestående af blandt andet Michael Valgren, kan få sat et ordentlig tog op, kan Nizzolo godt levere en god spurt 

Outsidere: 

Lotto-Soudal Tosh Van Der Sande er relativ hurtig og vi ved fra tiden med Andre Greipel, at Lotto-Soudal i hvert fald engang kunne finde ud af at lave et ordentlig tog. Enrico Barbin kunne også være en potentiel outsider, da han er en yderst hurtig herre. Man kan ikke lave en optakt uden af have Peter Sagan nævnt. Desværre virker slovakken til at være heftig ramt af sin sygdom, men alligevel kan man aldrig regne hans erfaring og generelle klasse ude. 

Danskerne: 

Både Jakob Fuglsang, Søren Kragh Andersen, Michael Valgren, Mads Pedersen og Mads Wurtz ser nok frem til en rolig dag imorgen, hvor det nok kun er Fuglsang der stadig skal være opmærksom på ikke at tabe tid. Den eneste dansker der nok får en relevant betydning er Kasper Asgreen, der formentlig skal hjælpe sin sprinter, Elia Viviani til sejren

Fuglsang med fremme da Alaphilippe tog sejren

Posted on: marts 14th, 2019 by Velomore

2. etape af Tirreno-Adriatico var første prøve på nogle af klassementsrytterne, da løbet gav den første prøve på de italienske stigninger, med en skarp afsluttende stigning. Her viste Julian Alaphilippe at han simpelthen var den absolut hurtigste på stregen, hvor han slog Greg Van Avermaet og Alberto Bettiol. 

[REL1]

Der var en masse angreb på de afsluttende kilometer hvor Roglic angrebde kontra på et ryk fra Lutsenko, hvor han fik dannet en lille gruppe med Lutsenko, Clarke, Dumoulin og Stybar, men de blev hentet af de øvrige feltet ført an af Matej Mohoric. Jakob Fuglsang holdte sig dog i skindet og gav ikke meget lyd af sig. 

Kasper Asgreen leverede også et rigtig godt stykke arbejde, da han angreb med blot 4 kilometer tilbage, men han havde dog ikke rigtig et held med at slå hullet til feltet da blev styret af Mitchelton-Scott. 

Optakt: 2. etape af Tirreno-Adriatico 2019

Posted on: marts 13th, 2019 by louisejohansen

Camaiore  >  Pomarance (195 kilometer)

2. etape har en relativ hård afslutning, så det er ikke noget for de rene sprintere. En vinder af denne etape vil sandsynligvis være en puncher type. i 2016 og 2017 var feltet også forbi Pomarance, som har givet klassikerrytterne en mulighed for at tage en sejr, og i år er feltet tilbage.

Etapen slutter med en 28,1 kilometer rundstrækning, denne har to dele en der er let og en hård del. Målbakken er et interessant bekendtskab, den har kun en gennemsnits stigning på 3,7 over 8,3 kilometer. Men rytterne skal ikke lade sig narre, der er blandt andet en rampe på 16%. I alt skal rytterne skal passere 2117 højdemeter.

Som det er set tidligere kan det være en svær etape at kontrollere, derfor kan der sagtens komme en overraskende vinder.

Favoritterne

#1 Primoz Roglic ( Jumbo-Visma)
[VURDERING6]
[IMG2]

Den slovenske skihopper har haft en super start på 2019 sæsonen, og forhåbentligt fortsætter det. Han ligger allerede i en god position efter at holdet kørte en super holdtidskørsel på 1. etape.

#2 Julian Alaphilippe (Deceuninck – Quick Step)
[VURDERING5]
[IMG3]

Denne franske vildbasse er altid klar til at køre et en sejr, og når der er en eller anden form for stejl afslutning foran ham, så er han ikke til at stoppe.

#3 Peter Sagan (Bora-Hansgrohe
[VURDERING4]
[IMG4]

Peter Sagan behøver vist ingen præsentation, han har før været tæt på at vinde i Pomarance og selv når han ikke er i topform skal han nævnes blandt favoritterne.

#4 Greg Van Avermaet (CCC)
[VURDERING3]
[IMG5]
Skal man pege på en gennemsyret klassikerrytter så kan vi ikke komme uden om Van Avermaet. Han er altid klar på en kamp mod Peter Sagan, så mon ikke vi ser de to kamphaner i nærheden af hinanden.

#5 Wout Poels (Team Sky)
[VURDERING2]
[IMG6]
Han er den ene af kaptajnerne på Team Sky, og den anden kaptajn Geraint Thomas har tidligere vundet netop denne etape. Men En Poels i top form kan spise denne etape til morgenmad.

#6 Tim Wellens (Lotto Soudal)
[VURDERING1]
[IMG7]
Wellens har vist at han sagtens kan træde igennem når der kom stigninger, og som rytter type må denne etape også passe ham fornuftigt.

Outsidere

Der er flere bejlere til den samlede sejr, og eftersom løbet kun lige er startet er der endnu ikke dannet et fuldstændigt billede af hvem der i næste uge står øverst på skamlen.  Adam Yates har med et flot holdløb allerede lagt sig i en god position. Men med de prøvelser rytterne skal ud på i den kommende uge skal han gerne ligge lidt ekstra sekunder i banken. En af favoritterne til den samlede sejr må være Tom Dumoulin, så han holder sig helt sikkert også til på denne etape. Tiesj Benoot er god på de kortere hidsige stigninger så denne etape kunne også sagtens være noget for ham. Vi kan ikke undgå at nævne en formstærk Jakob Fuglsang, som efter holdløbet skal ud og hente over et minut ind på Yates.

Mitchelton-Scott vinder 1. etape i Italien

Posted on: marts 13th, 2019 by louisejohansen

Det var flot kørt da Adam Yates og co, kørte over stregen i bedste tid. På holdet var også danske Christopher Juul-Jensen. Det var ellers et stærkt kørende Jumbo – Visma hold, som var mellem de allerstørste favoritte , der trak det korteste strå da det australske mandskab kørte 7 sekunder hurtigere end hollænderne. Dette bringer både Yates og Roglic i en god position frem mod de kommende etaper.

Dagen gik ikke lige godt for alle hold, et hold der må ærgre sig er Bora-Hangrohe. Holdet mistede to ryttere relativt tidligt, da en forvildet fodgænger passerede vejen netop som holdet kom kørende.  Rafal Majka og Oscar Gatto kunne ikke komme uden om fodgængeren og styrtede. Det værste er at der faktisk var i hvert fald to betjente som ikke fik stoppet manden i tide. Både Majka og Gatto kørte selv til mål. Det var ved at ske igen for Mitchelton-Scott da en mand lige nåede over vejen og en kvinde med en hund vandrede ud på vejen, alle ryttere kom uden om personerne, og dette kostede et par sekunder for holdet at komme tilbage i rytmen. Holdet var dog bare suverænt de bedste og vandt alligevel.

Danskerne

Unge Kasper Asgreen sad i en længere periode i hotseat, da han og Quick-Step mandskabet førte løbet . Desværre for Asgreen var der tre hold der kom mellem ham og førertrøjen i løbet.

Jakob Fuglsang og Astana kørte et lidt kedeligt løb og endte 1.13 efter det førende hold.

Gaviria misser klassikerne

Posted on: marts 16th, 2018 by emilwalther

Fernando Gaviria synes at have en forbandelse hvilende over sig, når det kommer til Milano-Sanremo.

I 2016 havde Quick-Steps colombianske stjernefrø debut i La Primavera, og her sad han med, da der skulle spurtes om sejren, men et styrt 300 meter fra mål satte en stopper for en eventuel triumf.

Sidste år satte et styrt på en træningstur 2 dage før løbets start mærker i den unge sprinter, der trods alt sluttede som nr. 2 i feltets spurt, efter trioen der så Michal Kwiatkowski som vinder.

Nu forlyder det, fra holdets hjemmeside, at Fernando Gaviria er ude den næste måned, efter styrtet på 6. etape af Tirreno-Adriatico forårsagede en fraktur på Gavirias venstre hånd. Han er blevet opereret, og skal holde sig fra cyklen i en uge, før han må påbegynde sin træning igen.

Det betyder altså, at de første tre monumenter i år, ikke vil have deltagelse af den hurtige Quick-Step rytter, der også så frem til at gøre debut i Flandern Rundt og Paris-Roubaix.

”Det er en stor skuffelse for os at miste Gaviria. Det er dårlige nyheder, ikke bare for Sanremo, men også de andre klassikere han gerne ville have kørt. Jeg tror han var i god form og havde muligheden for at vinde nogle af de kommende løb”, udtalte holdkammerat Philippe Gilbert til VeloNews.

Nu må Quick-Step Floors lave en ny plan for årets første monument, som køres i morgen.

”Fernando var kaptajnen på holdet. Vi har gode muligheder med alle rytterne, men Fernando var med i finalen de sidste to år”, siger sportsdirektør Davide Bramati til CyclingWeekly.

”Uden Gaviria på Via Roma, vil Viviani være vores kaptajn til spurten, men vi har også Gilbert og Alaphilippe, som vil blive meget vigtige på Poggio”, forklarer sportsdirektøren, ”sidste år var Julian i stand til at følge Sagan og Kwiatkowski, men Julian og Viviani kommer fra Paris-Nice og der var det dårligt vejr, så jeg ved ikke hvor godt de har restitueret”.

Fernando Gavirias fremtidige løbsprogram er endnu uvist, men Quick-Step Floors vil i de følgende uger lægge en ny plan for den unge sprinters vej mod et af sine store mål, Tour de France.

Geraint Thomas skuffet efter Tirreno-Adriatico

Posted on: marts 15th, 2018 by Velomore

Geraint Thomas måtte igen i år lade sig skuffe af resultatet i det italienske etapeløb Tirreno-Adriatico, på trods af at han undervejs viste gode tegn og således kunne iklæde sig løbets førertrøje. 
På løbets 4.etape satte kæden sig nemlig fast mellem klingerne og på trods af hjælp fra holdkammerat Chris Froome, kunne Geraint Thomas ikke lukke hullet på de resterende 1.5 kilometer, hvilket medførte et tab på 34 sekunder til etapens vinder Mikel Landa og et dyk i den samlede stilling. 

På løbets afsluttende enkeltstart kunne Geraint Thomas dog reparere lidt på skaderne og tilkæmpe sig en plads på podiet i det samlede klassement, med Damiano Caruso på andenpladsen og holdkammerat Michal Kwiatkowski som den samlede vinder

Denne sæson var ellers Geraint Thomas' mulighed for revanche efter sidste års lignende uheld. Under sidste års udgave af Tirreno-Adriatico blev Geraint Thomas' håb om en god klassementplacering ødelagt af en hjulfejl under holdtidskørslen, der gav briten et tidstab på 1 minut og 30 sekunder til løbets førertrøje. Senere på året måtte Geraint Thomas udgå fra Giro d' Italia på 9. etape, efter et styrt forårsaget af en motorcykel i vejkanten ødelagde hans muligheder for at kunne gennemføre løbet

De gentagende uheld har også fået Geraint Thomas til at overveje om det er helt tilfældigt at uheldene rammer ham i de italienske etapeløb. 

– Tirreno and the Giro last year, Tirreno again this year. Italy really has it in for me, skriver Geraint Thomas på Twitter efter 4.etape. 

Men efter et cykelløb kommer der et nyt – og for Geraint Thomas er det nu Paris-Roubaix, han sigter mod. Til Cyclingnews fortæller han, at han overtalte holdet til at lade ham køre Helvedet i nord, fordi der også kommer brosten til årets Tour de France. 

– Jeg ser virkelig frem til det, til at kæmpe og til at være der i finalen for Moscon og Stannard. Og hvis jeg løftede en brosten op, så ville jeg glemme det her løb, siger Thomas, som i 2014 blev en overraskende nummer 7 på Velodromen. 

Quick-Step med superhold til Milano-Sanremo

Posted on: marts 14th, 2018 by Andreas Dons Larsen

Det er efterhånden en tradition, at Quick-Step stiller til start i klassikerne med flere vinderkandidater. Lørdagens Milano-Sanremo bliver da ej heller nogen undtagelse, på trods af at holdet må undvære Fernando Gaviria, der styrtede på andensidste etape af Tirreno-Adriatico.

Derimod af sidste års nummer tre i løbet, Julian Alaphilippe, der senest viste god form i Paris-Nice til start. Ligeledes er den italienske sprinter Elia Viviani samt Philippe Gilbert at finde på startstregen lørdag. Sidstnævnte har været på podiet to gange, nemlig i 2008 og 2009.

– Det er altid svært at forstå og forudse, hvad der kommer til at ske i dette løb. Flere faktorer kommer til at spille ind, og flere scenarier er mulige. Men én ting er sikkert; vi kommer med et stærkt hold, og vi har flere kort at spille ud, siger Gilbert til holdets hjemmeside. 

Gilbert var en skygge af sig selv i det netop overståede Tirreno-Adriatico, hvor han ikke var til stede i toppen af resultatlisterne, hvis altså man ikke medregner holdtidskørslen på første etape. Dette var til trods for, at flere af etaperne var skræddersyet til en ryttertype som ham. 

[REL1]

– Jeg var småsyg under Tirreno-Adriatico. Jeg er bare glad for, at jeg kørte løbet færdigt, så jeg fik nogle vigtige kilometer i benene inden Sanremo. 

Gilbert har efterhånden vundet det meste, hvor det er blevet til en enkelt sæson iklædt verdensmesterstriberne, to sejre i Lombardiet Rundt, fire sejre i Amstel Gold Race, en sejr i Liége-Bastogne-Liége, Flèche Wallonne samt Flandern Rundt. En liste der vidner om en mand, der spiser klassikere til morgenmad, alligevel har han stadig en sejr til gode i Milano-Sanremo. 

– Det er en af de største klassikere på kalenderen, og vi er klar, også selvom vi ikke har Fernando Gaviria med. Vi tror på det, og holdet er meget stærkt, så vi må bare vente og se, hvordan løbet udvikler sig.

Quick-Step Floors til Milano-Sanremo:

Philippe Gilbert, Elia Viviani, Julian Alaphilippe, Fabio Sabatini, Max Richeze, Tim Declercq og Iljo Keisse. 

Kwiatkowski: Regnen gjorde mig nervøs

Posted on: marts 14th, 2018 by Andreas Dons Larsen

Mads Pedersen (Trek-Segafredo) slog flere prominente tempospecialister, da han onsdag kørte sig til en fjerdeplads på den afsluttende enkeltstart i det traditionsrige italienske etapeløb, Tirreno-Adriatico. Etapevinderen blev for andet år i træk BMC's Rohan Dennis.

Den samlede vinder af La Corsa dei Due Mari blev Michal Kwiatkowski, som dermed blev den første vinder med polsk pas. Inden sidste etape lød forspringet på tre sekunder ned til Damiano Caruso (BMC) på andenpladsen, hvorfor der ikke var plads til fejl.

[REL1]

– Jeg blev meget nervøs under min opvarmning, da det begyndte at regne. Jeg var bange for, at noget skulle gå galt, så jeg besluttede derfor at køre ind i svingene med forsigtighed. Da alt kom til alt følte jeg mig godt kørende, og jeg var i stand til at lave en god præstation, sagde Kwiatkowski på pressemødet efter etapen.

– Tirreno-Adriatico er mit største resultat i et etapeløb i min karriere. Det er et smukt løb med et vidunderligt trofæ. Derudover er løbet et af de hårdeste.

[IMG2]

Team Sky kunne nyde godt af at have to heste at spille på i klassementet, eftersom den ene af de to, Geraint Thomas, blev ramt af en mekanisk defekt lige inden kilometerporten på kongeetapen, og smed dermed både førertrøjen samt vigtige sekunder i klassementet.

– Det har været en svær uge for Team Sky. Vi har været lidt uheldige med Geraint Thomas, men det gjorde os topmotiverede for at skabe et resultat, og det lykkedes. 

Med henblik på lørdagens Milano-Sanremo viser dette resultat, at sidste års vinder af løbet igen har ramt formen i tide.

– Denne sejr betyder meget for mig. Jeg har en stor tro på, at Team Sky kan hjælpe mig så godt som muligt med at vinde Milano-Sanremo igen, forklarede Kwiatkowski.

Kwiatkowski vinder samlet i Tirreno-Adriatico

Posted on: marts 13th, 2018 by magnusbang

Team Sky's Michael Kwiatkowski forsvarede ikke overraskende sin førertrøje, da han kun brugte 11:34 min. på dagens etape, og dermed sikrede sig den samlede sejr i Tirreno-Adriatico. Han får selskab på podiet af Damiano Caruso og Geraint Thomas som tager henholdsvis 2. og 3. pladsen samlet. 

De 11:34 var dog langt fra nok til at slå Rohan Dennis, som kun brugte 11:14 til at gennemkøre den korte enkeltstart. BMC-stjernen, der i år har kørt fire løb på sin TT-cykel med fire sejre til følge, endte dog langt fra den samlede sejr. Og australieren skulle kæmpe hårdt med Jos van Emden, Jonathan Castroviejo og noget overraskende også Mads Pedersen, før han kunne vinde. Den danske landevejsmester, der kører sin kun anden WorldToursæson, var nemlig fuldstændig forrygende og kørte ind i foreløbigt bedste tid, da han passerede stregen. 

Da samtlige ryttere havde været igennem, var danskeren ikke røget langt ned af resultatlisten. 8 sek. langsommere end Dennis og en fjerdeplads blev resultatet for Mads Pedersen, der i den grad kan være tilfreds med dagens præstation. En præstation, som ikke kan undgå at få danske cykelfans til at slikke sig om munden med henblik på den klassikersæson, som for alvor skydes i gang på lørdag med Milano-San Remo. 

Samlet resultat for klassementet:

1 Michal Kwiatkowski (Pol) Team Sky 25:32:56
2 Damiano Caruso (Ita) BMC Racing Team 0:00:24
3 Geraint Thomas (GBr) Team Sky 0:00:32
4 Adam Yates (GBr) Mitchelton-Scott 0:01:06
5 Mikel Landa (Spa) Movistar Team 0:01:10
6 Rigoberto Uran (Col) EF Education First-Drapac p/b Cannondale 0:01:13
7 Davide Formolo (Ita) Bora-Hansgrohe 0:01:15
8 Tiesj Benoot (Bel) Lotto Soudal 0:01:15
9 George Bennett (NZl) LottoNL-Jumbo 0:01:16
10 Jaime Roson (Spa) Movistar Team 0:01:22

 

Resultat for dagens etape:

1 Rohan Dennis (Aus) BMC Racing Team 0:11:14
2 Jos van Emden (Ned) LottoNL-Jumbo 0:00:04
3 Jonathan Castroviejo (Spa) Team Sky 0:00:08
4 Mads Pedersen (Den) Trek-Segafredo 0:00:08
5 Gianni Moscon (Ita) Team Sky 0:00:12
6 Michael Hepburn (Aus) Mitchelton-Scott 0:00:13
7 Jack Bauer (NZl) Mitchelton-Scott 0:00:13
8 Luke Durbridge (Aus) Mitchelton-Scott 0:00:17
9 Primoz Roglic (Slo) LottoNL-Jumbo 0:00:18
10 Vasil Kiryienka (Blr) Team Sky 0:00:18
 

Tirreno-Adriatico starttider

Posted on: marts 13th, 2018 by magnusbang

Det helt store slag om den blå førertrøje i Tirreno-Adriatico starter kl.15:30, når top-10 i klassementet bliver sendt afsted på dagens 10,1 km lange etape.

Allerede nu har flere hurtige folk som Taylor Phinney, Alex Dowsett og danske Mads Pedersen kørt ruten igennem. Den danske Trek-rytter har sågar den bedste tid i mål med tiden 11,22 min, og har placeret sig i Hot-seatet. Om han bliver siddende der resten af dagen, må tidens vise. 

Starttider for top-10 i kampen om den blå trøje:

Jaime Roson (Spa) Movistar Team 15:30:00
George Bennett (NZl) LottoNL-Jumbo 15:32:00
Tiesj Benoot (Bel) Lotto Soudal 15:34:00
Davide Formolo (Ita) Bora-Hansgrohe 15:36:00
Adam Yates (GBr) Mitchelton-Scott 15:38:00
Rigoberto Uran (Col) EF Education First-Drapac p/b Cannondale 15:40:00
Geraint Thomas (GBr) Team Sky 15:42:00
Mikel Landa (Spa) Movistar Team 15:44:00
Damiano Caruso (Ita) BMC Racing Team 15:46:00
Michal Kwiatkowski (Pol) Team Sky 15:48:00

Verdensmesteren kæmpede sig tilbage, men blev slået af Kittel

Posted on: marts 12th, 2018 by Breum

Efter et par dage i det kuperede italienske terræn, fik sprinterne endnu engang deres chance i Tirreno-Adriatico. Den første del af etapen var dog rimelig kuperet, så der var mulighed for, at udbruddet kunne snyde sprinterholdene.

Marcus Burghardt (Bora-Hansgrohe), Krists Neilands (Israel Cycling Academy), Jacopo Mosca (Wilier-Selle Italia) og Artem Nych (Gazprom-Rusvelo) stak afsted fra etapens start, men de blev holdt i relativt kort snor.

I feltet var det Katusha-Alpecin, der påtog sig størstedelen af ansvaret. Det tyske hold fik for første gang deres leadout til at fungere på anden etape, hvor Marcel Kittel kviterede med sæsonens første sejr, så holdet havde stor tro på, at tyskeren kunne tage endnu en sejr i dag.

Med 79 kilometer til mål forcerede Burghardt i udbruddet, og den stærke tysker fik distanceret sig fra sine udbrudskollegaer på en lille stigning. Tyskeren lettede ikke på tråddet, og han fik hurtigt et forspring til de tre andre på over halvtreds sekunder. Tyskeren gik ud på de to afsluttende omgange af rundstrækningen i Fano med lidt over et minuts forspring til feltet. 

I feltet rykkede løbets førende rytter frem i feltet. Polakken var på jagt efter bonussekunder i dagens sidste indlagte spurt, hvor der var to bonussekunder på spil, men BMCs Greg van Avermaet og Patrick Bevin afviste polakken, der dermed fortsat havde tre sekunders forspring til Damiano Caruso (BMC).

Burghardt begyndte nu for alvor at slide i det, og tyskeren blev hentet med lidt under tyve kilometer til mål. 

Positionskampen tog til. Quick-Step var flot repræsenteret forrest i feltet, men kort efter mistede de deres sprinter, Fernando Gaviria, da han snittede den forankørende holdkammerats hjul. Peter Sagan sad på hjul af colombianeren, men han holdt sig på magisk vis oprejst. Verdensmesteren befandt sig dog kort efter i kortegen, og han virkede til at være ude af kampen om sejren.

<blockquote class="twitter-tweet" data-conversation="none" data-lang="da"><p lang="und" dir="ltr"><a href="https://twitter.com/hashtag/TirrenoAdriatico?src=hash&amp;ref_src=twsrc%5Etfw">#TirrenoAdriatico</a> <a href="https://t.co/Xfzh8a7la5">pic.twitter.com/Xfzh8a7la5</a></p>&mdash; Alpe d&#39;Huez B&amp;T (@Alpe__dHuez) <a href="https://twitter.com/Alpe__dHuez/status/973217551042871297?ref_src=twsrc%5Etfw">12. marts 2018</a></blockquote>

Katusha-Alpecin tog fronten frem mod de afsluttende kilometer. Quick-Step blandede sig også fremme. Sagan havde formået at køre sig tilbage til fronten, og han sad nu på hjul af Kittel.

Maximiliano Richeze (Quick-Step) fik et perfekt leadout og lancerede spurten, men Kittel spurtede let forbi. Sagan trådte ud af tyskerens hjul, men han kunne ikke matche den tyske supersprinter, der tog sin anden sejr i løbet. Verdensmesteren måtte nøjes med andenpladsen, mens Richeze tog den sidste plads på podiet. 

Der var ingen forskydninger i klassementet, pånær løbets nummer 12, Romain Bardet, der røg ned i Gaviria-styrtet og tabte tid. Michal Kwiatkowski har fortsat tre sekunder til Damiano Caruso, 23 sekunder til Mikel Landa (Movistar) og 29 sekunder til holdkammeraten Geraint Thomas inden den afgørende enkeltstart i morgen.

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=180693&ref=blue&key=80a4357994a3550d403a0e47b4431db52f72abb4" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">

Uheldet fortsætter for Team Sunweb

Posted on: marts 12th, 2018 by Breum

Team Sunweb har været forfulgt af uheld i dette års Tirreno-Adriatico. Det tyske hold blev i først omgang tvunget til at ændre i startopstillingen, da MIchael Matthews måtte opgive at stille til start efter et styrt i Omloop Het Nieuwsblad, der resulterede i en lille fraktur i skulderen, men holdet har bestemt ikke haft heldet på deres side i løbet af ugen.

[REL2]

Først styrtede Simon Geschke på tredje etape, hvor han brækkede kravebenet, og selvsamme dag måtte danske Søren Kragh Andersen kaste håndklædet i ringen grundet sygdom. Dagen efter mistede holdet deres store kaptajn, Tom Dumoulin, der røg i asfalten undervejs på etapen og måtte udgå. Den forsvarende Giro d'Italia-vinder slap dog med hudafskrabninger.

Heldigvis lå Wilco Kelderman – der virkelig har genfundet sig selv efter sidste års skifte til det tyske hold – stadig til i klassementet, og han lå på løbets tredjeplads før femte etape. Her ramte uheldet dog igen, da hollænderen røg i asfalten to gange. Kelderman fik kæmpet sig i mål, men de efterfølgende røntgenundersøgelser viste, at hollænderen har brækket kravebenet, og han er derfor ikke til start på dagens etape.

Kelderman skal nu igennem en operation, hvilket ikke er helt ligetil, da han i forvejen kører rundt med en plade i kravebenet fra et tidligere styrt. 

Team Sunweb er nu nede på tre mand i det italienske etapeløb; Nikias Arndt, Lennard Kämna og Chad Haga. Førstnævnte kan måske blande sig på dagens halvhårde sprinteretape, mens de to sidstnævnte kan køre ganske fornuftige placeringer hjem på morgendagens korte enkeltstart.

 

Optakt: 6. etape af Tirreno-Adriatico 2018

Posted on: marts 11th, 2018 by ULS

Numana › Fano (153 km)

Efter et par hårde dage for rytterne, venter der nu igen lidt mere fladt terræn og en dag for de mange stærke sprintere i løbet.

6. etape er også en kort en af slagsen på kun 153 kilometer og derfor burde alle sprinterne være friske til den forventede massespurt i Fano.

[IMG2]

Selvom vi kalder det fladt terræn, er det dog ikke helt sandt, da specielt første del af etapen går op og ned hele tiden og er perfekt terræn for et udbrud til at drille feltet.

Det lange flade stykke til sidst burde dog gøre det overkommeligt for sprinterholdene til at få samling til sidst.

Favoritter

#1 Marcel Kittel, Team Katusha-Alpecin

[VURDERING6]

[IMG3]

Når Marcel Kittel er i form er der ingen andre sprintere, der kan matche hans fart, og på 2. etape lignede tyskeren mere sig selv end han har gjort hidtil i år, da han efter perfekt lead-out vandt massespurten.

Derfor har vi også tyskeren som favorit på 6. etape, da han netop har et super stærkt hold omkring sig med specielt Rick Zabel som en stærk sidste mand. Og får de placeret Kittel rigtig igen, så burde sejren være lige til for ham.

#2 Fernando Gaviria, Quick-Step Floors

[VURDERING5]

[IMG4]

Supertalentet Gaviria skuffede i den første massespurt i løbet med en 7. Plads, og det skal den lynhurtige colombianer ud at revanchere i morgen.

Bliver han placeret godt af sin dygtige lead-out-rytter, Ariel Maximiliano Richeze, kan han om nogen være manden, der kan drille Marcel Kittel.

#3 Peter Sagan, Bora-Hansgrohe

[VURDERING4]

[IMG5]

I et felt med så mange topsprintere burde Peter Sagan have det svært, men verdensmesteren er bare ekspert i at få sig placeret rigtigt og kører et topresultat hjem.

Han får nok svært ved at vinde etapen, men en top 3 igen burde være realistisk. I den første massespurt i løbet fik han netop placeret sig perfekt på hjulet af Kittel og kørte en 2. plads hjem.

#4 Danny Van Poppel, Team LottoNL-Jumbo

[VURDERING2]

[IMG6]

Efter skiftet til LottoNL-Jumbo kunne 2018 meget vel være året, hvor Danny Van Poppel cementerer sig selv som en topsprinter.

Han har allerede hentet sin første sejr i 2018, og vi ser ham som en skarp outsider til at slå Marcel Kittel, hvis alt går hans vej. På 2. etape blev han nr. 8, og den placering tror vi i hvert fald, at han forbedrer.

#5 Sonny Colbrelli, Bahrain Merida Pro Cycling Team

[VURDERING1]

[IMG7]

Den alsidige italiener burde kunne køre med helt fremme om topplaceringerne i dette felt, hvor der er mange sprintere på cirka samme niveau, hvis man ser bort fra Kittel og Gaviria. 

Han er lidt samme type som Sagan, der mangler den absolutte topfart, men placerer sig forrygende og på en god dag kan køre med om de helt sjove placeringer.

Outsidere

Tirreno-Adriatico har i år et hav af dygtige sprintere med, og derfor er der naturligvis også en god bunke stærke outsidere til sejren eller en topplacering.

Italieneren Jakob Mareczko (Willier Triestina) er et spændende bud på en topplacering. Han har en forrygende fart i de unge ben, men mangler stadig meget i placeringskampen i de store løb.

Andre spændende bud på en topplacering inkluderer Edvald Boasson Hagen (Dimension Data), Kristian Sbaragli (Israel Cycling Academy), Marc Sarreau (FDJ), Eduard Michael Grosu (Nippo-Vini Fantini), Sacha Modolo (EF Education First) og Jens Debusschere (Lotto Soudal).

Danskerne

Med Søren Kragh Andersen (Team Sunweb) ude af løbet med sygdom, er den danske mester, Mads Pedersen (Trek-Segafredo) eneste dansker i feltet.

Han får formentlig en låst rolle på etapen, hvor han skal hjælpe Giacomo Nizzolo frem til et godt resultat i spurten.

Cykelmagasinets favorit: Marcel Kittel

Cykelmagasinets joker: Danny Van Poppel

Tirreno-Adriatico kan følges på Eurosport.

Yates snyder Sagan i Tirreno-Adriatico

Posted on: marts 11th, 2018 by ULS

På trods af, at Simon Yates smed den samlede sejr væk i Paris-Nice, blev det ikke en hel dårlig søndag for Yates-familien, da hans tvilling, Adam Yates, i dag vandt 5. etape af Tirreno-Adriatico.

Mitchelton-Scott-kaptajnen smuttede væk fra favoritgruppen på en hård stigning kort før mål og selvom storfavoritten Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) sendte sit hold frem for at køre Yates ind igen, lykkedes det unge Yates at holde gruppen bag sig.

I stedet måtte Peter Sagan nøjes med endnu en 2. plads i Tirreno-Adriatico, mens Michal Kwiatkowski (Sky) blev nr. 3. De kom i mål 7 sekunder efter Adam Yates.

Med sejren kører Adam Yates sig op som nr. 6 i det samlede klassement, hvor Michal Kwiatkowski overtager førertrøjen fra Damiano Caruso (BMC), efter han tog fire bonussekunder på etapen.

<iframe width="640"   src="https://www.procyclingstats.com/widgets/pcsrace.php?id=180692&ref=blue&key=05bfc308defd884cfceddcac0a07c79c45931eb8" scrolling="YES" frameborder="0" height="356">

Optakt: 5. etape af Tirreno-Adriatico 2018

Posted on: marts 10th, 2018 by nfriis

Det kan godt være, at de høje bjerge ikke er med på morgendagens program, men 5. etape bliver stadig en hård én af slagsen.

178 kilometer fra Castelraimondo til Filottrano tager rytterne gennem et kuperet terræn, hvor særligt de sidste 40 kilometer bliver udfordrende.

[IMG2]

Det er angrebsterræn, når det er bedst og er man puncheur, glæder man sig til sådan en etape her.

Favoritter

#1 Primoz Roglic, Team Lotto-NL Jumbo

[VURDERING5]

[IMG3]

'Skiløberen' må have en god portion frustration og være indebrændt efter dagens hændelser, hvor han styrtede på den afgørende opkørsel. Han var helt urørlig på den stejle afslutning i forgårs, og et lignende scenarie i morgen er ikke utænkeligt.

#2 Adam Yates, Mitchelton-Scott

[VURDERING5]

[IMG4]

Den lille mand var tæt på at hente Roglic i går, og mon ikke han i morgen går efter at time sit angreb noget bedre. Når Yates kommer med et kraftfuldt angreb på en stejl bakke, er det de færreste, der kan følge ham.

#3 Greg Van Avermaet, BMC

[VURDERING3]

[IMG5]

Det har ikke været et festfyrværkeri for Van Avermaet indtil videre i denne sæson, men der er lidt Flandern over morgendagens etape, og det er ikke utænkeligt, at klassikerspecialisten vågner op og fyrer en pragtpræstation af sig.

#4 Tiesj Benoot, Lotto-Soudal

[VURDERING3]

[IMG6]

Han er bare så godt kørende i øjeblikket; det er næsten som om han kan det hele. En tredjeplads på gårsdagens etape vidner også om god form i dette løb. Kan han endelig hive en sejr i hus?

#5 Peter Sagan, Bora-Handsgrohe

[VURDERING1]

[IMG7]

Det er farligt at udelukke den tredobbelte verdensmester helt, når ruten ser ud, som den gør i morgen. Så med, det skal han da! Det skal så også siges, at Sagan ikke har lignet en mand i topform indtil videre, så forventningerne er efterhånden ikke så høje.

Outsidere

Ben Hermans (Israel Cycling Academy) har vist fremragende kørsel indtil videre, og med den form han har, kunne han sagtens være med fremme i morgen, når etapen skal afgøres.

Derudover skal ryttere som Riguberto Uran (EF Education First) og Michal Kwiatkowski (Team Sky) selvfølgelig også nævnes. For Kwiatkowski afhænger det dog af hans forpligtelser overfor kaptajn Geraint Thomas, der har tabt førertrøjen, men stadig er i en god position til løbets samlede sejr.

Danskerne

Det kan gøres ganske kort, da Søren Kragh Andersen grundet sin sygdom ikke længere er med i løbet.

Løbets nu eneste dansker Mads Pedersen (Trek-Segafredo) skal formegentlig hjælpe Jasper Stuyven til et stort resultat, da etapen kunne lægge godt til belgierens styrker. Mads Pedersen var for øvrigt med i dagens udbrud, så kræfterne er nok heller ikke til mere end en hjælperrolle.

Cykelmagasinets favorit: Primoz Roglic

Cykelmagasinets joker: Ben Hermans

Tirreno-Adriatico kan følges på Eurosport.